Miljøbiolog: Fingeren til folk, som ikke tror på klimaforandringer

Riikka Rinnan, du forsker i terrestrisk økologi. Det lyder meget Avatar-agtigt på den fede måde: Er det sådan noget med at få alle planter til at lyse? Det kunne være vildt blæret; næsten som at overgå naturen og give fingeren til nordlys?

»Ja, jo, man kan godt få planter til at lyse, hvis man bruger et mikroskop og giver planten nogle stoffer – en slags mad – der lyser. Det er meget sjovt.«

Er det lettere at tale med planterne bagefter?

»Nej, man giver planten noget mad, der går til nogle meget præcise punkter i planten, så man kan måle eller se, om det ser mærkeligt ud. Det er lidt, ligesom hvis man går til røntgen eller sådan noget.«

Du må være vild med Avatar..?

»Det kan godt være, men som mor til to små børn har man ikke mulighed for at gå i biografen, så jeg ved stort set kun, at det er en film. Så nu vil du sikkert sige, at jeg bare er en kedelig forsker, der ikke kender noget til verden derude?«

Ja, egentlig. Men du er jo også fra Finland, kan jeg se på dit navn. Så måske er du bare vild med planter, fordi man kan lave vodka af dem?

»Hmm… Jeg er faktisk ikke så glad for vodka, og hvis du ser, hvordan planterne i min lejlighed har det, så er det nok spørgsmålet, om jeg er så vild med planter. Jo, jeg har nogle orkideer, som lige klarer den.«

Hvorfor er du overhovedet havnet i Danmark? Synes de, du var for mærkelig at have i Finland, fordi du laver røntgenbilleder på dine planter og ikke har set Avatar?

»Nej, og jeg er heller ikke flyttet fra Finland, fordi jeg ikke går med kniv. I forskning skal man flytte lidt rundt efter job, penge og nogle gange efter en mand.«

Hvad laver du så, når du ikke lige flytter rundt efter din mand eller har travlt med at lade være med at se Avatar?

»Jeg prøver at finde ud af, hvordan planter og små mikroorganismer i jorden klarer klimaændringer. Jeg bruger dem som forsøgskaniner. På en måde stiller jeg dem i fremtiden ved at sætte dem et sted, hvor der er varmere og højere CO2-koncentration eller noget andet, som vi regner med kommer til at ske i fremtiden. Så ser jeg, hvordan de reagerer«

»Jeg kigger på mange forskellige ting: hvordan de fungerer, hvordan samspillet mellem planter og bakterier er, og på det sidste har jeg kigget meget på små duftstoffer, som planterne afgiver til atmosfæren. Det er alle mulige stoffer. Hvis du f.eks. skærer i en appelsin, så kommer der en slags duftstoffer, eller hvis du går i skoven, kan du også mærke, at der dufter lidt af skov. Det er lige præcis de stoffer, jeg kigger på.«

Du kigger altså på planter, der prutter. James Cameron ville være skuffet. Hvorfor synes du, det er fedt?

»De har faktisk meget stor betydning for klimaet. Når de reagerer i atmosfæren, så danner de noget, der hedder aerosoler. De reducerer opvarmning, så hvis der bliver dannet mange, så kan det være, at den globale opvarmning ikke er så voldsom.«

»Men aerosoler er ikke det eneste, duftstofferne påvirker. De forlænger også levetiden af metan og andre drivhusgasser i atmosfæren, og på den måde kan det være, at den globale opvarmning bliver stærkere, fordi de her drivhusgasser opholder sig i længere tid i atmosfæren. Det er meget kompliceret.«

Så fingeren til alle de klimaforskere, der kigger på menneskeskabt forurening, havenes optag af CO2 og den slags, fordi pruttende planter er vigtigere for klimaet?

»De er ikke vigtigere. Og jeg tror ikke, vi konkurrerer, for det er under alle omstændigheder CO2, der påvirker planterne til slippe flere eller færre af de her stoffer ud. Jeg er meget gode venner med forskere, der kigger på udslip af CO2.«

Det siger du vel bare, fordi du gerne vil være venner med andre forskere?

»Jeg vil sige, at jeg hellere giver fingeren til dem, der siger, at der ikke findes klimaforandringer, som er påvirket af mennesket. Man må kigge lidt længere ud, end bare der hvor man har sin næse.«

»Hvis man kun måler temperaturen på jorden, er den blevet højere. Men måler man den oppe i den højere atmosfære, så er temperaturen faktisk blevet lavere. Det er præcis sådan, det sker, hvis temperaturen er påvirket af drivhusgasser. Sådan kan man bevise, at det her er menneskeskabt.«

Hvor stor en rolle spiller planterne i klimaregnskabet?

»Jeg ville selvfølgelig gerne sige, at min forskning er meget vigtig på det globale plan, men det er det nok ikke; det er nok bare en lille del af det hele.«

Så din forskning er ligegyldig?

»Jeg var lige ved at sige: Meeen – jeg kigger jo ikke kun på planter, også på jord. Og den arktiske jord indeholder en mængde kulstof, som cirka svarer til halvdelen af al CO2 i atmosfæren. Når vi varmer atmosfæren op, så kan det være, at det her kulstof fra jorden bliver frigivet til atmosfæren. Og hvis der bliver frigivet en mængde, der er halvdelen af det, der nu eksisterer, kan det have virkelig stor betydning.«

Hvordan ved du sådan noget? Har du en jord-prut-måler?

»Jeg finder ud af det på samme måde som med planterne. Sagt helt enkelt, så putter jeg planter og jord ind i en anden verden. I virkeligheden tager jeg faktisk den anden verden og putter den på hele økosystemet. Vi laver langtidsvarende feltforsøg i Grønland og Nordsverige, hvor vi har haft forskellige verdener.«

»Det er lidt som et drivhus, men der er hul oveni, så regnen kan komme ind, og så systemet ikke er helt urealistisk. Vi varmer større områder op med deres forskellige planter og jord og med alle mikroorganismerne og de små dyr osv., der tilfældigvis ligger der.«

Det lyder nærmere som noget, vi skal bruge, når vi skal indtage Mars?

»Man bruger faktisk nogle af de arktiske områder som model for, hvordan det kunne være på Mars, så på den måde, ja.«

Men det er jo stadig bare planter og jord. Hvorfor ikke kigge på fede naturfænomener som vulkaner eller prutter fra vildt sjældne ænder – eller måske fra rensdyr? Det kunne da være fedt at konkludere, at Rudolf var skyld i drivhuseffekten!

»For det første er det lettere at analysere planter, fordi de ikke løber deres vej.«

»For det andet siger planter og jord meget mere i klimasammenhæng end dyr, og det er meget kompliceret at finde ud af hele samspillet mellem jord, planter og atmosfære.«