Nogle gange sker det, at man bliver opdaget i noget, man helst ikke ville opdages i. Det sker også for insekter. Her kan du blandt andet se det ældste kendte eksempel på insektsex. Fossilparret har indtil videre været i gang i omkring 165 millioner år. Det skriver Livescience.com.
Fossilerne blev fundet ved landsbyen Daohugou i det nordøstlige Kina, og de viser, hvordan cikader har haft sex på præcis samme måde igennem de seneste 165 millioner år. Disse cikader er ikke bare det ældste tilfælde af insektsex nogensinde, men de tilhører også en ny art, der har fået det mundrette navn Anthoscytina perpetua.
Du kan også se en ældgammel edderkop, der er blevet fanget i harpiks lige inden et godt måltid, eller studere insekternes kønsdele på nærbilleder i dette, lidt specielle, men også fascinerende galleri.
Studiet blev publiceret for nyligt i tidsskriftet PLOS One.
Et studie udgivet i PLOS One i 2013 afslørede dette billede af to 165 millioner år gamle fossiler, som er det ældste eksempel på insekt-sex nogensinde opdaget. (Foto: Su Li and Chungkun Shih)
Her ses et nærbillede af cikadernes kønsdele, hvor det er tydeligt, at der er tale om en parring. (Foto: Su Li and Chungkun Shih)
Det sjældent at fossiler viser insekter, der har sex. De fleste fanges i forstenet harpiks, også kaldet rav, ligesom denne edderkop, der aldrig nåede at spise sit bytte. (Foto: Oregon State University).
Kønsdelene på moderne cikader ser ikke meget anderledes ud, end på de forhistoriske. (Foto: Li et al, PLOS ONE 2013).
I dag parrer cikaderne sig også ansigt til ansigt, mens de typisk holder fast i en mindre gren. (Illustr: Chen Wang)
Cikader kan dog også parre sig, mens de vender siderne mod hinanden. Det gør de typisk, hvis de er på et blad eller en træstamme. (Foto: Janson Shih)
1
/
6