Derfor rammer jordskælv Tyrkiet

Tyrkiet er endnu en gang blevet hårdt ramt af et jordskælv, og igen har mange mennesker mistet livet. I skrivende stund spekuleres i, at dødstallet efter jordskælvet i Van-provinsen i Østtyrkiet – der blev målt til 7,2 på Richter-skalaen – ender på langt over tusinde mennesker.

Det er blot et år, siden Tyrkiet sidst blev ramt af et stort jordskælv, men det værste af en lang række skælv ligger 12 år tilbage, da over 17.000 mennesker måtte lade livet i industribyen Izmit.

Det er fristende at tro, at Tyrkiet er placeret under en uheldig stjerne, men faktisk ligger årsagen ikke så meget i, hvad der er over Tyrkiet, som hvad der ligger under.

Kæmpeplader støder sammen lige under Tyrkiet

Jorden er opbygget af store plader, der som kæmpeisflager på op til 200 kilometers tykkelse bevæger sig i forhold til i hinanden. Lige der, hvor pladerne støder sammen, opstår langt de fleste og største jordskælv.

Tyrkiet ligger lige, hvor ikke bare to, men tre plader – den eurasiske (Europa/Asien), den afrikanske og den arabiske – gnider mod hinanden.

»Landet ligger i et meget aktivt område, så det er ikke så underligt, at det bliver hårdere ramt end mange andre lande. I Østtyrkiet ryger den eurasiske plade ind i et rent sammenstød med den arabiske plade, og det var det, der udløste jordskælvet i Van,« beretter Tine B. Larsen, seniorforsker i GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Jordskælv rammer forkastninger

Ikke nok med det: Tyrkiet er ekstra hårdt ramt af jordskælv, fordi geologien har lagt endnu en klam hånd på den lokale jord; såkaldte forkastninger.

Langt fra al kraft fra et jordskælv bliver udløst, lige præcis hvor de to kontinentalplader hamrer ind i hinanden. En stor del af energien bliver i stedet udløst i svage områder i jordskorpen, kaldet forkastninger, som kan ligge mange kilometer væk fra stedet, hvor pladerne støder sammen.

På tværs af Tyrkiet, groft sagt fra vest til øst, løber to forkastninger: den nordanatolske og den sydanatolske. Når den eurasiske plade og den arabiske plade rører på sig, kan det sætte sig dybe spor ind gennem landet i forkastningerne. Det var det, der skete, da Izmit i det nordvestlige Tyrkiet i 1999 blev ramt af en lang række skælv, der ødelagde flere byer og ifølge uofficielle rapporter kan have dræbt mere end 30.000 mennesker.

Istanbul bliver ramt af et stort jordskælv

I fremtiden kan det endda blive endnu værre for Tyrkiet. Storbyen Istanbul med over 13 millioner indbyggere er nemlig bygget oven på landets farligste forkastning.

»Den nordanatolske forkastning skærer sig gennem en række større byer, herunder Istanbul. Det er en meget aktiv og kraftig forkastning, og derfor forventer man, at Istanbul på et tidspunkt bliver ramt af et meget stort jordskælv.«

»Det kan måske blive et tilfælde, hvor man taler om en decideret katastrofe. Men det hører med, at størrelsen på katastrofer ikke kun er bestemt af, hvor mange mennesker der bor i området. Det handler også om, hvor solide bygningerne er; om de er bygget tilstrækkeligt solidt til at kunne klare jordskælv,« fortæller Tine B. Larsen.

Ingen modeller kan forudsige jordskælv

Forskere verden over arbejder på at blive bedre til at regne ud, hvor og hvornår jordskælv vil ramme f.eks. Istanbul, så katastroferne kan blive undgået. De prøver også at spå om, hvor kraftigt et jordskælv bliver, men de er stadig langt fra målet.

Ifølge geolog Lars Nielsen fra Københavns Universitet er det meget kompliceret arbejde, hvor forskerne skal tænke bl.a. ujævne pladegrænser, jordskorpen og længere nede jordkappen ind i et stort regnskab.

»Der skal komplekse modeller til, hvor der er mange ubekendte, og jordskælvet i Tyrkiet blev jo heller ikke forudsagt. For nu kan vi kun sige, at det er logisk, at et jordskælv rammer et område som Van – og ved at kigge på hyppigheder og seneste jordskælv i området kan vi sige noget om sandsynligheden for, hvor det sker igen. Men vi kan stadig ikke sige præcist hvornår og hvordan et jordskælv rammer,« konstaterer Lars Nielsen, lektor på Institut for Geografi og Geologi.

Jordskælv får jorden til at bølge

Forskerne måler f.eks. synlige rester af gamle jordskælv og registrerer bevægelser i jorden med seismografer og GPS. Analyserne bliver brugt til at vurdere risikoen for jordskælv, så myndigheder har en idé om, hvilke krav de skal stille til bygninger i området.

Geologerne vil gerne vide, hvor kraftige jordskælv man kan forvente i et område og hvor tit de vil ramme, og det er vigtigt at finde ud af, om undergrunden dæmper eller forstærker rystelserne. Undergrundens geologiske sammensætning har stor betydning for, hvordan jordskælvsbølgerne bliver oplevet på jordeoverfladen.

Endelig er de kloge hoveder ivrige efter at lære jordskælvsbølgernes udbredelsesmønstre bedre at kende, for de kraftfulde bølger påvirker bl.a. omfanget af skader efter et jordskælv.

Jordskælvsbølger optræder i tre former:

• P-bølger – trykbølger, der kommer hurtigst frem
  
• S-bølger – kommer i næste række
  
• Overfladebølger – typisk de kraftigste bølger, som giver flest skader. De spreder sig langs jordoverfladen, som bliver »ret kraftigt deformeret« af bølgerne.

»Hvis man lægger sig fladt ned på maven og kigger i retning af en kraftig, overfladenær energiudløsning som f.eks. en eksplosion, vil man kunne ane og føle jorden rulle i en bevægelse, lidt ligesom man kender fra bølger på havet,« beretter Lars Nielsen.

Hvis du er fristet af at opleve naturens voldsomme kræfter på nærmeste hold og undersøge, om jordskælv sender bølger gennem jorden, kan du selvfølgelig tage turen til Tyrkiet.

Ellers er Californien, Japan, Indien, Sydøstasien og New Zealand steder, som forskerne fremhæver som udsatte og med høj risiko for voldsomme jordskælv pga. bevægelser fra kontinentalplader.