Undersøgelse af terrorister: Derfor dræber de uden moralske kvaler
Terroristers moral er vendt på hovedet i forhold til almindelige menneskers moral, viser ny forskning. Terrorister fokuserer hovedsageligt på det moralske i deres mål - ikke om det koster menneskeliv at opnå dem.
terror, terrorist, moral

Målet helliger midlet. Sådan tænker terrorister, når de skal afgøre, om andres handlinger er moralsk i orden eller forkastelige, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning viser, at terrorister har en omvendt moral i forhold til almindelige mennesker.

Når terrorister skal afgøre, om en handling er moralsk rigtig eller forkert, fokuserer de i langt højere grad på målet med handlingen end på den skade, de forvolder.

Historien kort
  • Terrorister mener i højere grad end andre mennesker, at målet helliger midlet.
  • Moral er det personlighedstræk, hvor terrorister og almindelige mennesker adskiller sig mest.
  • Ny viden kan bruges til at afgøre, om personer er disponeret for at udføre terrorhandlinger.

I en terrorists øjne kan det altså være moralsk i orden at slå tusinder af mennesker ihjel, så længe det også er målet med handlingen.

Omvendt vurderer almindelige mennesker, om noget er moralsk rigtig eller forkert, ved i langt højere grad at lægge vægt på intentionen i handlingen – hvilket terrorister ikke gør.

Det nye studie, der er lavet ved at analysere moral blandt 66 colombianske terrorister, som hver især har slået mere end 33 mennesker ihjel, kan fremover bruges til at evaluere, om personer er i risikogruppen for at udøve terrorhandlinger.

»Vores studie åbner for, at man på sigt kan undersøge, om personer udviser moral som en terrorist. På den måde kan man sætte ind med psykologiske og sociale interventioner for at forhindre, at de ender med at udføre terrorhandlinger. Man kan også bruge det til at se, hvordan folk ændrer opfattelse af, hvad der er moralsk rigtig og forkert, mens de eksempelvis sidder i fængsel. Det kan have betydning for, hvordan de skal overvåges efter løsladelse,« fortæller ph.d. og forsker i psykologi ved Ineco Foundation, Favaloro University, Argentina, Agustin Ibáñez.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behavior.

Moralsk forkert at lave bevidst skade på andre

Det nye studie viser, at der er stor forskel på, hvad civiliserede mennesker og terrorister mener er moralsk rigtigt og forkert.

Eksempel:

Når almindelige mennesker dømmer en handling som moralsk rigtig eller forkert, kigger de i høj grad på intentionen med handlingen.

Er det eksempelvis intentionen at slå en masse mennesker ihjel, vil almindelige mennesker vurdere handlingen som umoralsk.

Så er det sådan set ligegyldigt, om målet - altså at en masse mennesker dør – bliver opnået eller ej. Det er i overvejende grad intentionen, der tæller.

»Folk vil generelt dømme sådan en handling som mere umoralsk end handlinger, hvor skade på andre hverken er hensigten eller udfaldet. Selv hvis der sker skade på mennesker, men det ikke var intentionen, ser almindelige mennesker det som værende mindre umoralsk end handlinger, hvor skaden er tilsigtet,« forklarer Agustin Ibáñez.

Terrorister mener, at det moralsk kan forsvare at lave skade på andre

Terrorister tænker i den sammenhæng helt omvendt.

I det nye studie finder forskerne, at terrorister overvejende mener, at tilsigtet skade på andre mennesker er mere i orden end utilsigtet skade på andre mennesker.

Det er altså ifølge terroristernes opfattelse moralsk forsvarligt at gøre skade på andre mennesker, så længe det også er hensigten. Laver man skade på andre mennesker, men det ikke er hensigten, er det ifølge en terrorists moralske kodeks langt mindre acceptabelt.

Ifølge Agustin Ibáñez tegner det et billede af tankegangen blandt terrorister, som kan være med til at forklare, hvordan terrorister kan få sig selv til at udføre deres ekstreme handlinger og slå uskyldige mennesker ihjel.

»Ekstreme terrorister kan karakteriseres ved at have en unormal moral, der formodentlig er skabt af et specifikt kulturelt miljø. Hvis en terrorist finder det moralsk i orden at gøre, hvad der skal til for at opnå et mål, er deres moralske dømmekraft i langt højere grad fokuseret på, om de opnår målet eller ej, end intentionen i deres handling. Derfor kan de få sig selv til at udføre handlingen,« siger Agustin Ibáñez.

Ifølge forskeren viser hans nye studie også, at kognitiv videnskab kan bidrage til forståelsen af terrorister og terrorisme som helhed. Studiet er desuden det første til at komme med empiriske beviser for terroristers afvigende moral.

Svært at validere

Det nye studie har dog nogle mangler, som gør det svært at vide, hvad man skal synes om det.

Det fortæller Preben Bertelsen, der er professor i samfunds- og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i radikaliseringsprocesser, fundamentalisme og terrorisme.

Den danske forsker har læst det nye studie, men alligevel har han svært ved at tage stilling til det.

For det første benytter forskerne fra Argentina sig af nogle centrale forskningsinstrumenter, som ikke findes på engelsk, hvorfor Preben Bertelsen har svært ved at tage stilling til validiteten af fundene.

For det andet mener Preben Bertelsen, at det er svært at læse ud af artiklen, hvilke mekanismer der ligger bag de observationer, som forskerne finder.

»Det kan godt være, at fundene diskriminerer mellem terrorister og andre sociale afvigere. Men ganske afgørende får vi intet at vide om, hvordan denne faktor diskriminerer mellem folk, der så rent faktisk bliver terrorister, og folk, der ikke gør. Det er i hvert fald oplagt at antage, at ikke alle, der har den slags moral, bliver terrorister, men i stedet lever et ganske fredeligt liv. Med andre ord mangler vi nogle afdækninger af mekanismer, før vi kan sige noget om, hvor interessant fundet er,« siger Preben Bertelsen.

Terrorister vurderede om fortællinger var moralsk i orden

I forskningen har Agustin Ibáñez sammen med kollegaer studeret moral blandt 66 fængslede, paramilitære, colombianske terrorister, der hver især har mere end 33 liv på samvittigheden.

Forsøgspersonerne fik fortalt forskellige historier, som de på en skala fra ét til syv skulle vurdere som moralsk i orden eller ej.

Historierne var konstrueret, så de hver især indeholdt en hovedperson med en intention og et udfald af hovedpersonens handlinger.

I nogle af historierne matchede intentionen og udfaldet hinanden, så eksempelvis både intentionen og målet var at skade andre. Andre historier havde et mismatchforhold, så eksempelvis formålet var at skade andre, men det ikke lykkedes, eller formålet var ikke at skade andre, men det skete alligevel.

De fire mulige udfald i historierne var altså:

  • Det var ikke hovedpersonens intention at skade andre, og ingen kom til skade.
  • Det var ikke hovedpersonens intention at skade andre, men nogen kom til skade alligevel (se eksempel i boksen under artiklen).
  • Det var hovedpersonens intention at skade andre, men ingen kom til skade.
  • Det var hovedpersonens intention at skade andre, og nogen kom til skade.

Terrorister adskiller sig mest på moral

Terroristernes svar sammenlignede forskerne med svarene fra en kontrolgruppe.

På en skala fra ét til syv, hvor ét var moralsk forkasteligt, og syv var i orden, vurderede terroristerne utilsigtet skade på andre til to - altså meget tæt på at være det mest moralsk forkastelige - mens kontrolgruppen vurderede det til fire.

Terroristerne peger altså i højere grad den moralske pegefinger på personer, som kommer til at lave utilsigtede skade på andre, end kontrolgruppen gjorde.

Omvendt vurderede terroristerne tilsigtet skade på andre til fire, mens kontrolgruppen vurderede det til to.

Her var terroristerne altså ok med, at der blev gjort skade på mennesker.

»Vores undersøgelse viser, at terrorister dømmer andres handlinger på baggrund af udfaldet og ikke på baggrund af intentionen. Det viser, at de overvejende mener, at målet helliger midlet, og denne moral er muligvis en af nøglefaktorerne bag de grusomme handlinger, som terrorister udfører,« forklarer Agustin Ibáñez.

Forskerne undersøgte også terroristernes intelligens, kognitiv kontrol, hukommelse, evne til at forstå det abstrakte, aggression og empati, men på ingen af parametrene fandt de samme store forskelle mellem terrorister og almindelige mennesker, som de gjorde ved moral.

Eksempel på en historie, som terroristerne skulle vurdere moralen i:

Grace og hendes ven er på rundvisning på kemifabrikken. Da Grace går over til kaffemaskinen for at tage en kop kaffe, siger hendes ven, at hun gerne vil have sukker i sin kaffe. Der er et hvidt pulver i en beholder ved siden af kaffemaskinen. Det hvide pulver er efterladt af en videnskabsmand og dødbringende. På beholderen står der ’sukker’, så Grace tror, at det hvide pulver er sukker. Hun putter pulveret i hendes vens kop. Vennen drikker kaffen og dør.

Historien blev fortalt flere gange, hvor intentionen og udfaldet blev ændret. I to tilfælde vidste Grace, at sukkeret var gift, mens hun i to tilfælde ikke vidste, at sukkeret var gift. På samme måde blev udfaldet også ændret, så sukkeret enten var sukker eller gift, hvilket betød, at vennen enten døde eller overlevede.

Eksempel:

Grace tror, at sukkeret er gift. Det er i virkeligheden sukker, og hendes ven overlever. Intentionen er altså at skade et andet menneske, men det lykkedes ikke.

Både terroristerne og kontrolgruppen skulle til hver af historierne give deres vurdering af, hvor moralsk forkastelig de synes hovedpersonen havde ageret.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud