Det er langt fra altid objektiv jura, der afgør, om dømte kriminelle skal blive i fængsel eller på prøveløsladelse. Et opsigtsvækkende amerikansk-israelsk studie viser, at dommere dømmer ud fra andre årsager end ren og skær jura. De dømmer i høj grad ud fra, hvor sulte og trætte de er.
Jo kortere tid efter en pause en sag bliver afgjort af dommeren, desto større chance er der for en positiv dom. Omvendt kan man næsten være sikker på at ende bag tremmer, hvis ens sag ligger lige inden en pause.
I det aktuelle studie undersøgte forskerne, hvordan dommerne dømte i 1.112 sager om prøveløsladelse.
»Det er mere sandsynligt at få en positiv afgørelse tidligt på dagen eller efter en spisepause. Der er et meget klart mønster i sagerne. Ved dagens begyndelse er der en chance for at blive prøveløsladt. Chancen falder til nul og stiger igen efter endnu en pause,« skriver foskerne, bl.a professor Jonathan Levav fra Columbia University i New York.
Trætte dommere bevarer status quo
Lige efter en pause var chancen for at blive prøveløsladt 65 procent. Herefter faldt den stødt til 0, og efter endnu en pause steg den igen til 65 procent. Mønstret viste sig hos alle dommere på alle dage.
Forskerne zoomede også ind på udfaldet af forskellige typer helt ens sager. Her havde de tre første sager for retten en 61 procent chance for prøveløsladelse, mens de tre sidste tilsvarende sager havde en chance på mellem 9 og 27 procent.
Afvisning af prøveløsladelse var lig en opretholdelse af status quo og dermed den umiddelbart nemmeste beslutning at træffe.
»Vores forskning viser, at når dommere skal behandle mange af de samme typer sager i træk, så har de en tendens til at opretholde status quo. Det viser, at juridisk irrelevante forhold – i dette tilfælde om dommeren har haft spisepause eller ej – kan føre til, at dommeren dømmer ens sager forskelligt,« skriver forskerne.
Forskerne er overbeviste om, at man kan overføre deres resultater til andre brancher.
\ Fakta
I Danmark er det fængslet og Kriminalforsorgen, der tager stilling til prøveløsladelse. Ifølge Kriminalforsorgen afsonede halvdelen af alle løsladte i 2009 hele deres straf, mens resten blev løsladt på prøve.
Dansk forsker enig
Det er lektor i Bæredygtigt Arbejdsliv på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, Henrik Lambrecht Lund, enig i. Han kan genkende sine egne resultater fra skoler og sygehuse i den nye forskning.
»Vi har undersøgt pausers betydning for folk, der arbejder med mennesker, som dommere gør. Det viser, at det kræver pauser at vise empati og sætte sig i andre menneskers sted. Evnen til at sætte sig ind i kompleksiteten i sagerne vil være størst efter pauserne og svinde over tid,« bekræfter Henrik Lambrecht Lund.
I studiet har forskerne taget højde for en lang række vilkår, som kan have haft indflydelse på dommerne eller haft betydning for sagernes lighed. Tallene er renset for disse forhold. Dommerne vidste heller ikke på forhånd, hvad de enkelte sager handlede om og kunne derfor ikke lægge de milde sager i begyndelsen og de hårde sager i slutningen af forløbet.
Sager om vold, voldtægt og mord
Forskerne har undersøgt udfaldet af 1.112 sager om prøveløsladelse, som var for retten i Israel over 50 dage i en periode på 10 måneder. Sagerne blev vurderet af 8 forskellige jødisk-israelske dommere, heriblandt to kvinder.
65 procent af fangerne var israelske jødiske mænd, mens 29 procent var arabiske, de øvrige var primært jødiske kvinder. De var skyldige i forbrydelser som vold, svindel, voldtægt og mord.
Dommerne behandlede 14-35 sager om dagen og brugte gennemsnitligt seks minutter på hver sag. Der var to pauser dagligt, hvilket delte arbejdsdagen op i tre enheder. 64 procent af sagerne blev afvist.
Læs også blogindlæg på Hjernebloggen om undersøgelsen:
