Annonceinfo

Topforsker: Vi skal kun arbejde 25 timer om ugen

Vi skal blive ved med at arbejde, til vi fylder 80. Til gengæld skal vi kun arbejde 25 timer om ugen. Sådan lyder den forskningsbaserede vurdering fra lederen af et nyt Max-Planck Center i Danmark.

Det giver god mening, at unge arbejder noget mindre - for til gengæld at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, når de bliver gamle, vurderer lederen af det nye Max-Planck Center i Danmark. (Foto: Colourbox)

Når du er 20 år, vil du gerne have mere tid sammen med vennerne. Når du er 35 år, vil du gerne have mere tid sammen med dine børn. Og når du er 70 år, har du alt for meget tid.

Sådan er scenariet for rigtig mange mennesker i øjeblikket. Men der findes gode argumenter for, at det burde være anderledes – at vi burde skabe mere fritid i ungdommen og i stedet arbejde noget mere, når vi bliver ældre.

»Vi bliver ældre og ældre i Danmark. Børn, der er 10 år i dag, burde kunne arbejde, til de er 80 år. Til gengæld behøver de ikke arbejde mere end 25 timer om ugen, når de bliver voksne. Samfundsøkonomisk set hænger det fint sammen. Det vigtige er, at vi alle sammen leverer en vis portion arbejde – ikke hvornår i livet, vi leverer den.«

»I 1900-tallet lavede vi en omfordeling af pengene. Jeg tror, at den store omfordeling i det her århundrede vil blive af arbejdstiden,« siger professor James W. Vaupel, som fra i dag står i spidsen for et nyt forskningscenter på Syddansk Universitet.

Vi får en sundere alderdom

Det nye Max-Planck Odense Center skal forske i sammenhængen mellem aldring og samfund. Som international top-forsker har James W. Vaupel allerede forsket en del i det område.

Han konstaterer, at der er gode argumenter for, at vi fordeler arbejdstiden henover livet.

Fakta

Max O – som det nye center forkortes – er det første Max-Planck Center i Skandinavien.

Der findes i dag ni Max-Planck Centre fordelt over hele verden – blandt andet USA, Canada, Kina og Indien – og de er platforme for forskningssamarbejde på højeste niveau.

»Der er gode beviser for, at ældre, der arbejder på deltid, har bedre helbred, end dem der slet ikke arbejder og bare sidder derhjemme. At arbejde forbedrer nemlig din sundhed.«

»Både psykisk, fordi du får det godt af at være en aktiv del af samfundet. Og fysisk, fordi du bruger både hjernen og kroppen, når du er på arbejde,« siger James W. Vaupel om de sundhedsmæssige argumenter for at omlægge arbejdstiden.

Unge får bedre tid til børnene

Der er også gode medmenneskelige argumenter for, at vi smører vores arbejdstid ud over en større del af livet.

»Hovedargumentet er, at yngre mennesker på 20-30 år på den her måde får tid til at tage sig af deres børn, dyrke sport og andre vigtige ting, der giver dem et bedre liv.«

»Som det er i dag, knokler unge på med arbejdet, for at se frem til en lang pension. Men hvorfor ikke hive noget af pensionstiden frem i livet, så unge får mere fritid?« spørger James W. Vaupel.

Folk er sandsynligvis friske på idéen

Top-forskeren vurderer, at der er gode chancer for, at folk vil tage godt imod idéen.

Fakta

Biodemografi er forankret i epidemiologi og sundhed og kobles med evolutionsteorier, livshistorie, økologi og molekylær biologi.

De forskere, som arbejder i det nye center, vil derfor være fra forskningsfelter som demografi, evolutionsbiologi, epidemiologi, matematik og statistik.

Der er således både naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere knyttet til centret.

»Vi ved, at ældre vil arbejde længere, hvis de er friske til det. Og det er mit gæt, at unge gerne vil arbejde mindre, når de er unge, for til gengæld at blive ved med at arbejde, når de bliver ældre.«

»Jeg vurderer, at mange vil foretrække et nyt system, i forhold til det vi har nu. Men det er noget af det, vi skal undersøge nærmere på det nye center,« siger James W. Vaupel.

Et forskningscenter i international klasse

Max-Planck-Selskabet i Tyskland er en af verdens mest anerkendte forskningsinstitutioner. Nu åbner det for første gang et center i Danmark. Det sker under pomp og pragt på Syddansk Universitet i dag.

’Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging’ skal forske i, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid.

Den nye forskningsdisciplin ’biodemografi’ er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi. 

Disciplinen ser nærmere på sammenhænge mellem øget sundhed og levetid - og den kan være med til at forudsige de samfundsmæssige konsekvenser af, at vi bliver ældre.

Ansatte ved ’Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging’:

Professor James W. Vaupel
Professor Kaare Christensen
Professor Donald Canfield
Ulrich Steiner, lektor, Biologisk Institut (fra Tyskland)
Dalia Conde, adjunkt, Biologisk Institut (fra Mexico)
Owen Jones, adjunkt, Biologisk Institut (fra England)
Johan Dahlgren, adjunkt, Biologisk Institut (fra Sverige)
Daniel Levitis, adjunkt, Biologisk Institut (fra USA)
Paul Dunn, postdoc, Biologisk Institut (fra USA)
Venelina Sugareva, postdoc, Biologisk Institut (fra Bulgarien)
Josephine Goldstein, ph.d.-studerende (fra Tyskland)
Trifon Missov, adjunkt, Institut for Institut for Matematik og Datalogi (fra Bulgarien)
Fernando Colchero, adjunkt, Institut for Matematik og Datalogi (fra Mexico)
Vladimir Canudas Romo, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Mexico)
Virginia Zarulli, postdoc, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Italien)
Adam Lenart, postdoc, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Ungarn)

Der rekrutteres yderligere 4-5 forskere I løbet af 2013.

Livsstil og holdninger.

Selvom det er et sidespring: Tak til Gerd Have for hendes indlæg "Leveomkostningerne før og nu". Det glæder mig, at jeg ikke længere er den eneste, der har disse holdninger og lever på en fornuftig (og røvkedelig) måde. Jeg købte min første nye bil, da jeg var 64 år og har ikke en smartphone (og får det heller aldrig).

FOA følger forskningen.

Forbundet af offentlige ansatte, har nu gennem Morten Bruun Søgård faglig chef, meddelt at man nu gennem min henvendelse er blevet gjort opmærksom på, den forskning der gennem Max - Planck Center er blevet etableret, og at man vil følge resultatet med spænding.

Forbundet 3F godt med fokus på ældre.

3F har nu gennem næstformanden Jonny Skovengaard meddelt, at forbundet er meget tilfreds med, at det også gennem Max - Planck Center, er kommet øget fokus på de ældre lønmodtagers forhold, men at man desværre ikke har mulighed for, at give økonomisk støtte til de forskellige forskningsprojekter.
3F tilføjer, at man oplever, at de urimelige besparelser på bl.a. efterlønsordningen og nu senest, at kommunerne er gået til angreb på senior ordningen, ikke er baseret på viden, men fordomme og meget lidt forståelse for, hvordan de ufaglærtes og kortuddannedes arbejdsliv i virkeligheden er.

Overførsel indkomster.

Lars Arredondo. Jeg ved ikke hvilke overførsel indkomster du tænker på?
Mange af de offentlige udgifter bliver ædt op i administrationen og forkert omgang med de økonomiske midler.
Vi har f.eks. stadigvæk alt for mange utilsigtet hændelser i vores sundhedssystem, hvor enorme beløb går tabt.
Denne ekstra udgift har politikerne nu lagt op til skal betales af patienterne og sådan fungere mange af de offentlige udgifter, og når udgifterne bliver for store, skærer man på brugerne af systemet og dem der arbejder i bunden af det offentlige system.
Politikerne har mistet overblikket over hvordan de offentlige udgifter vokser i deltaljer, de tages oftest kun stilling til total beløbet.
Jeg har selv deltage i mange møde hvor vi kun fik indblik over de forskellige udgifter og bevillinger (indstillinger) Ganske få politiker har tid og ressourcer til at undersøge forhold, som kunne forklare stigningerne mere deltalieret.
Hvis vi taler om politikerne i folketinget er uvidenhed om deltaljerne i udgifterne endnu mere udtalt. Hvis du f.eks. tager udgangspunkt i antallet af de mennesker der mister dagpenge retten, er der nu dobbelt så mange som regeringen havde beregnet. Alt har en effekt og økonomiske konsekvenser i vort samfund, vi kan ikke betragte vores udgifter og indtægter isoleret.
Derfor vil en omlægning af vores arbejdstimer og hvor længe vi skal arbejde, stille politikerne en enorm udfordring til et godt politisk håndværk., hvor snæversynet politiske interesser må vige, for de nødvendige tiltag, der er retfærdige og i social balance.

Tak,Ove,

for opbaknigen, og for det, du skriver, om dagpenge og om støtte til Max-Planck Center. Danmark

Jeg så, i nyhederne, i dag, at D.A. har meldt ud at:
"man bør svinge pisken over de ledige"

Uha.

Jeg er dog enig med dem, om at man bør se på niveauet for lønninger og
overførselsindkomster i Sverige.

Ikke fordi vi bør have samme niveau.

Så er vi bare nødt til, også, at sammenligne Svenskernes leveomkostninger med Danskernes.

Ok med lavere løn, men så må skatterne og priserne samme vej.
Det kan, meget vel, falde ud til mange Danskeres fordel, også mange af dem der nu har lave lønninger, eller er på overførselsindkomster.

Hvis nogen undrer sig over hvorfor jeg bruger mit danske efternavn(Bruun) i Information og mit spanske (Arredondo) mange andre steder, er forklaringen her:

Jeg startede, for flere år siden, med at skrive om psykiatri i Information. Jeg ønskede ikke at blive genkendt af de fleste i mit netværk, som kun kendte mig under efternavnet Arredondo. Dem der kender mig godt ved at jeg har haft de erfaringer med psykiatrien som jeg beskriver.
Mine skriverier skulle gerne være med til at nedbryde fordommene. Derfor må de de læser dette gerne vide det.
En ansøgning, om job i en privat virksomhed, der ligger sammen med 50 andre ansøgninger, kan hurtigt havne i den forkerte bunke, hvis der står noget om psykisk sygdom.

V.H. Lars A.

Lars Patrick

Du har fuldstaendig ret.

Større krav til livet i dag.

Lige en lille imødekommelse ud over det kontante svar.
Gerd have, du afsporer ikke debatten, tværtimod har vi brug for lidt modspil for at få belyst alle forhold, så tak for det.
Du har naturligvis ret i, at vi er blevet lidt mere åndelige fattige, fordi vores kultur er blevet sådan, at vi i større grad ønsker at blive underholdt, i forhold til vores tidligere kultur, men tiden er også blevet en anden, i dag ønsker pensionister f.eks. at leve et liv der ligner en fortsættelse af deres aktive liv, og det er der vel ikke noget forkert i, når de føler sig fysiske og åndelig friske?Problemet med vores forbrug i dag er, at den ofte ikke er bæredygtig så vi gør livet mere besværlig for vores efterkommere.
Vi vælter f.eks. ofte meget salt ud omkring vores fliser, der ødelægger grundvand m.m. Jeg har købt en bunke perlesten som jeg strøer ud i et tyk lag, og når vinteren er omme fejer jeg det sammen og bruger det næste vinter. Jeg husker også mine forældre som værdsatte nærhed mere end vi ofte gør i dag. Så du har delvis ret, vi skal finde de sande positive værdier frem igen, men vi skal også bruge vores muligheder i dag, uden at ødelægge naturen og os selv.

Leveomkostninger.

Gerd Have, jeg kan ikke lige overskue dit regne stykke, men trækker lige nogle forhold ud.
Hvis vi skulle køre på biblioteket hver gang vi skulle bruge en computer, mange gange daglig, ville det koste alt for meget i transport, og hvad med samlingen af alle vores mail og mail adrs?
Hamburgerryggen er pumpet med op med 15% vand, og vi betaler også væsentlig mere skat i dag, op til 70% af vores løn totalt med alle afgifter, plus brugerbetaling oveni.
Åndelig fattigdom, ja så må vi jo til at gå i kirke igen, men hvad med en ateist som mig?

Leveomkostningerne før og nu

Med fare for at afspore debatten vil jeg lige bemærke til Ove, at dengang min mormor tjente 6,50 kr/timen hos bageren kostede 1 kg hamburgerryg 9,85 svarende til 1½ times arbejde. Nu hvor en bagerjomfru går til min.100 kr/timen koster det 50kr/kg svarende til under ½ times arbejde. I forhold til lønnen er madvarer blevet drastisk billigere over hele linjen. Det samme gælder tøj og sko -jeg har lige ryddet op på loftet og kommet til at læse gamle aviser og reklamekataloger, så jeg er helt opdateret!.
Da fastnettet var den eneste mulighed for at telefonere kostede det 125 kr/md + samtaler svarende til 1 times arbejde på det tidspunkt, hvor jeg sagde fastnetten op. Nu ringer jeg på mobilen hos CBB for ca. 85 kr/md svarende til under ½ times arbejde. En ny telefon hos KTAS kostede vist 500 kr, min Nokia kostede 300 for 4 år siden og den kan jeg også skrive sms'er på og bruge som kalender og vækkeur.
Hvis alle breve skal med posten koster det 8 kr/stk og (såvidt jeg husker) 35 kr at betale et girokort. Nu kan man gå på bibliotekets computer og sende alle de mails man vil og betale alle de girokort man vil via Netbank uden at det koster en krone..der er jo ingen, der tvinger een til selv at eje en computer.
Bilen er et must..-en kvinde uden bil er som en guldfisk uden cykel, især her ude på landet, hvor jeg bor og hvor nærmeste s-tog er 5 km væk.
På den anden side har jeg prøvet at cykle til toget og tage jernhesten med og cykle igen i den anden ende...-det tager 3 gange så lang tid og koster 10 kr mere hver vej end hvis jeg tager bilen...-det skal tilføjes, at jeg har en fornuftig lille bil og mine biler får lov at køre til de falder fra hinanden og så har jeg nået at spare sammen til den næste, så også dér hænger økonomien vist udmærket sammen.
Dengang i 70-erne hvor jeg etablerede mig som voksen og hvor renterne (realkreditlån på 22% !!) på huslånet kunne trækkes fra, røg lige præcis 52% brutto af min kommunale løn retur til skattefar. Nu, hvor huset er betalt og der absolut ingen fradrag er at hente er det kun 35% af bruttolønnen, der forsvinder inden jeg får mit vederlag.
Næh du, problemet er ikke 'samfundet' ,men at alt for mange mennesker er så grådige og vil have 'alting' lige med det samme og være med på det nyeste og te sig som grever og baroner selvom de ikke har hverken råd eller format til det og så er det, at der ikke er til julemad og fødselsdagsgaver til ungerne når forældrene skal holde sig med smøger, junk-food, rødvin, hårfarve og kunstige negle og ræse rundt i en leaset Audi mens de stadig har ondt af sig selv fordi 'verden er så stressende'...Den største fattigdom i Danmark er den åndelige fattigdom og dét kan kun den enkelte selv gøre noget ved.

Det solidariske samfund.

Gerd Have du efterlyser en sammenhæng mellem vores kommentarer og artiklens sammenhold?
Du mener at politikerne, fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke skal bestemme på hvilken indtægts grundlag familiernes indtægt og evt. arbejde skal være sammensat?
Ja gid verden var sådan sammensat, at det var et stort ta selv bord, for os almindelige mennesker, som det er for magt eliten?
Som jeg tidligere skrev, er der uden tvivl et stort flertal i befolkningen der kan støtte tanken om, at vi alle skal arbejde mindre, og vi skal dele arbejdet hvis helbredet er til det, så vi kan udnytte de optimale muligheder der kan være til stede, så vi kan være selvforsørgende.
Jeg har nu aldrig været en rød tillidsmand men indset, at social balance skaber det mest produktive og lykkeligste samfund, og det kan vi være stolt af, at vi stadigvæk er, takket være vores sammenhold igennem fagbevægelsen, men udviklingen går desværre den modsatte vej i dag, nu vil et stigende antal i dag desværre vil have rundsave på albuerne i håb om, at det forbedre deres muligheder, men det virker desværre kun kortvarig og modsat i længden. Det er glædelig at du har kunnet skabe forhold, hvor du kunne leve af et arbejde på omkring 32 timer, men sådan er virkeligheden desværre ikke for et stort antal af befolkningen, men hvis vi kunne ændre en række forhold ved vores liv, hvor vi bl.a. kunne få større indflydelse på vores velfærd, hvor vi tit lever af at klippe hinanden og vores "ulykker" og få styr på den stigende skat, der underminere vores løn, tror jeg godt det kunne lykkes.
Problemet i dag er, at leveomkostninger er væsentlig steget i forhold til tidligere. I dag kræves det f.eks. at vi har computer, bil (mobil arbejdsmarked) mobil tlf. m.m. Vores telefonregning er også blevet omkring 5 gange så stor fordi minut taksten er sat 5 gange op. Vi er altså nød til at have et udspil fra både fagforeningerne, arbejdsgiverne og politikerne hvordan de vil løse opgaven med en stigende levealder, og så kan vælgerne derefter tage stilling. Derfor har jeg også her anmodet 3F om her at komme med en udtalelse, omkring denne glædelige udvikling, at vi nu kan blive ældre med mindre sygdom, og at Syddansk Universitet gennem Max - Planck Centret foretager alle undersøgelser omkring det, at blive ældre, tak for det.

Hold jer lige til emnet, hva'!

Halløjjjj drenge, hvor er sammenhængen mellem jeres kommentarer og artiklens indhold? Jeg synes det er fremragende, at MPinstituttet med videnskaben i ryggen anbefaler, at alle arbejder længere op i alderen ,men til gængæld kortere tid hver dag. Naturligvis synes jeg det, fordi det er lige hvad jeg selv har hævdet 'altid' og folk der er enige med een selv er jo verdens klogeste mennesker!
Selv valgte jeg da jeg blev mor at gå hjemme -for egen regning, havde sparet op til det inden jeg besluttede at formere mig- i 2 år og derefter arbejde deltid. Jeg har aldrig fortrudt det, den tid der var om eftermiddagen var guld både for ungen og mig selv og beløbet der manglede i lønningposen var -når skat etc. var trukket fra- forsvindende lille og den mere tid gav mulighed for bedre indkøb og bedre og billigere fremstilling af maden.
Til gengæld arbejder jeg så stadig i min høje alder og anbefaler min arbejdgiver hellere at ansætte flere på deltid end færre på fuldtid - de fleste af os har 30-32 timer og især de unge mødre er glade for det. Det giver bedre dækning ved sygdom og ferie og i virkeligheden bliver der udført mere arbejde fordi man er mere frisk når man ikke daglig bliver presset til sidste dråbe.
På min arbejdsplads er vi en blandet skare af bedstemødre, midaldrende singler og unge mødre (2 af hver) og deltiden gør, at vi giver job til en person ekstra og det er en win/win situation (som man siger nu om dage).
De eneste, der synes vi er nogen værre nogen er tåbeligt nok fagforeningen, som stadig synes alle skal 'være på fuld tid' uanset at deres medlemmer ikke ønsker det -jeg har selv prøvet at min ræverøde fagforening, fordi jeg talte for deltid, kaldte mig en 'burgøjsermadam, der lader sig forsørge' tiltrods for, at jeg faktisk var enlig mor....-og så var det, at jeg meldte mig ud..
Hvis vi endelig skal blande politik ind i disse forskningsresultater tror jeg, man skal have fat i fagforeningernes små røde ører frem for politikerne. De snakker for at få stemmer, fagforeningerne klager over medlemsfrafald....hvorfor mon?

Pisse irriterende

Det er sgu da pisse irriterende at du konstant skal pille på dine endeløse og ligegyldige indlæg så de ryger til tops og ødelægger rytmen i debatterne.

Og det er lige så irriterende at videnskab.dk ikke snart får lukket af for den mulighed.

Demokratiske spille regler.

Lars A. Du kan ikke både have mel i munden og blæse. Undskyld men
tanken strejfer mig. Du har vel ikke spist middag sammen med "kuglestøderen" ? Det var kun en lille påmindelse. Jeg koger indvendig når jeg ser og hører den mand.
Ang. lønnens størrelse har jeg selv været tillidsmand i en årrække og ved, at politikerne ikke skal blande sig i lønnens størrelse, da det er brud på de demokratiske spille regler, hvor det gælder, at lønnens størrelse aftales mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne.
Når det er sagt, er der naturligvis nogle forhold vælgerne og politikerne, godt kan blande sig i, og det er det løn niveau der langt overstiger, det der er aftalt mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne.
Jeg har også tidligere for en del år siden været ansat i det offentlige, hvor jeg så hvordan de økonomiske midler blev forvaltet.
Det er ingen tvivl om, at hvis de faglige org. vil have større indflydelse på hvordan disse midler forvaltes, ligger der store besparelser her, uden at servicen forringes, men de ansatte helst dem i bunden, skal kunne belønnes for at anvise besparelser, uden at frygte at de så spares væk.
Politikerne siger vi har skattestop, men det er bedrag, i mange år er der indført øget brugerbetaling som også er en del af leveomkostninger og de indirekte skatter. F.eks. er kommunerne nu blevet så kreative i deres tænkning, at grundskatten langt overstiger ejendomsskatten.Også politikerne på Borgen er blevet så kreative omkring efterløn og arbejdsløshed, at de burde skamme sig.

Arbejde til vi er 140 år?

Den seneste forskning viser, at vi nu kan fordoble vores kæledyrs levetid, og nu er man ved at undersøge, hvorvidt denne medicin også kan godkendes til mennesker?
Politikerne stiger altid på et tog der er kørt, om få år vil vi efter al sandsynlighed kunne blive 140 år og fysisk og psykisk have det som en 25 årig. Det betyder at vores sundhedsudgifter bliver væsentlig reduceret, så vi i stedet kan overføre disse årlige udgifter til de ældre at leve for som et supplement, hvis vi ikke kan skaffe dem et arbejde.
Jeg har set (uden at jeg kan finde det på nettet) at det koster årlig omkring 36.000 kr. at reparere sundhedstilstanden hos de ældre.

Hvad med en papkasse til at bo i?

Det virker som om nogen af dem, der klandrer de ledige for krisen, snarere mener at de ledige bør have en papkasse til at bo i, fremfor en papkasse over hovedet med 3 huller.

Flere rekorder!!!

okk: "...Vi kan også tage en maske på eller en papkasse over hovedet med 3 huller, bare det virker. Mit forslag viser jo hvor tåbelige folketinget er omkring gældende lovgivning,..Parykken kan ingen jo opdage, så den virker sikkert."

Du er på rette kurs - det vælter jo ligefrem ind med rekorder. Du er åbenbart en af dem der går fra ukendt til en dag at vinde The Darwin Awards - din sidste og endelige rekord.

Og hold op med at flytte på dine indlæg - det ødelægger rytmen i debatten.

3F støtte til Max - Planck Center?

Jeg har i dag sendt en opfordring til formanden for 3F Povl Erik Skov Christensen, med en opfordring til at støtte Max - Planck Center, måske også økonomisk?
Svaret bliver refereret her.

Måske maske?

Kim Kaos, det er jo ligegyldig hvordan man kan skjule sit ydre.
Vi kan også tage en maske på eller en papkasse over hovedet med 3 huller, bare det virker. Mit forslag viser jo hvor tåbelige folketinget er omkring gældende lovgivning, men det vælger de at se bort fra, uden at forsøge at finde en bedre løsning på problemet. Parykken kan ingen jo opdage, så den virker sikkert .Når lovgivningen er gennemført, så alder ikke må fremgå nogen steder, så kunne det også laves en lov der påbyder alle, at iføre sig en maske inden jobsamtalen. Vi har jo lov til at være lidt kreative, for at sikre os mod alders diskrimination?Hvis nogen ikke overholdt denne lov skal de kunne straffes.
Men det var kun nogle tanker.

Ny rekord!

okk: "...Jeg blev også grinet lidt af, da jeg forslog, at vi kunne jo skjule vores alder, ved jobsamtalen ved at tage en paryk på. Det viser hvor useriøs politikerne tage på problemet..."

Hvem er det lige der er useriøs?

Det er sgu da noget at det mest tåbelige du har skrevet - der skal en del til at slå dine gamle rekorder men nu er det lykkes for dig - tillykke.

Folketinget giver grønt lys for aldersdiskrimination.

De seneste retssager omkring diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet bevidner, at det kun er toppen af isbjerget vi ser.
Jeg foreslog et menneskevenlig regeringsparti for ca. et år siden, at der skulle lovgives mod at oplyse alder i CV , arbejdsansøgninger og jobsamtale, men fik den tilbagemeldning, at det ikke ville virke i praktik da arbejdsgiverne nok skulle kunne få de oplysninger på anden vis. Jeg blev også grinet lidt af, da jeg forslog, at vi kunne jo skjule vores alder, ved jobsamtalen ved at tage en paryk på. Det viser hvor useriøs politikerne tage på problemet.
Foreningen Ældre Sagen kører f.eks. en retssag hvor ældre på arbejdsmarkedet bliver smidt ud af A-kassen når de fylder 65 år. Det syntes en formand for 3F det var helt i orden. Desværre har politikerne, fagforeningerne og arbejdsgiverne mange fordomme omkring ældre på arbejdsmarkedet, derfor er jeg glad for den forskning som Syddansk Universitet har sat i gang på området, den bør de faglige organisationer også støtte moralsk og økonomisk, ellers må vi jo lave en indsamling udenom dem?

Ældre diskrimineres på arbejdsmarkedet.

Jeg havde misforstået overskriften og troede, at det kun var forskere der skulle arbejde 25 timer om ugen, derfor havde det ikke min interesse, men ved nærmere tjek lige nu, var artiklen lige det jeg havde eftersøgt i mange år.
Tak Lars Arredondo for dine gode inspirerende indlæg. Du skal huske, at når folk prøver at angribe folk personlig, er det fordi de er løbet tør for argumenter, og prøver at afspore debatten.
Vi to har den naturlige selvtillid andre prøver at afstive på ikke relevant vis, så hvis ikke andre vil blande sig, kan vi måske køre et godt parløb.
Jeg tror at et stort flertal i befolkningen er enige i, at vi skal deles om det arbejde vi har, ligesom forskerne mener, men dertil at omsætte det i praktik er der meget langt, for det er ikke udsædvanlig, at politikerne ikke har et flertal i befolkningen bag dem i deres beslutninger. Hvis vi f.eks. tager alle de tusinde der nu mister dagpenge retten og falder ned i det sorte hul, så har undersøgelser vist at omkring 67 % af befolkningen er imod denne udvikling, og det var faktisk et flertal i folketinget for at imødekomme den holdning, men regeringen ville ikke udskifte de radikale med Dansk Folkeparti. Sådan fungere vores repræsentative demokrati.

Tilføjelser og rettelser

Karsten. Jeg har lavet nogle nødvendige tilføjelser og rettelser. Jeg kommer desværre til at lave en del slåfejl mv. Det er jeg ikke særligt "selvglad" for.

Hvad mener du med "selvglade indlæg"?

Hvad mener du selv, om det der står i artiklen?

Det undrer mig at der ikke er flere der har kommenteret den. Jeg synes det er ret relevant for tiden.
Det er en stor belastning for mig, og mange andre, at blive beskyldt for at vi er dovne og lever af andres penge.

VH. Lars A.

Tredie gang på lige så mange dage

Lars Patrick Arredondo Bruun, nu er det 3. gang på lige så mange dage, du trykker på 'rediger', så dit selvglade indlæg med henvisning til din store produktion af læserbreve og kommentarer i diverse medier kommer til at stå øverst blandt de seneste kommentarer.

Del arbejdet. Det har jeg hele tiden argumenteret for

Nu er der så en topforsker fra Max-Planck Center Danmark, der anbefaler det.

Hvornår fatter politikerne det?

Hvornår fatter de private virksomheder, der hellere vil have en medarbejder 45 timer ugentligt end en med 20 og en med 25 ugentlige arbejdstimer, at de er med til at fastholde mange i arbejdsløshed?

Hvornår fatter de hårdtarbejdende Danskere at de skal dele arbejdet, så de ikke behøver betale så meget i skat for at forsørge andre?

"De arbejdsløse er dovne, og lever af andres penge". Det lader til at være en udbredt holdning blandt mange politikere, og mange af dem der arbejder.

Hvad skulle de ellers leve af, når der er andre der tager alt arbejdet?

Der har aldrig været fuldtids lønarbejde til alle. Dem der arbejder forsørger dem der ikke arbejder.
For 40 - 50 år siden var det mest almindelige at en familie blev forsørget af manden, mens hans hjemmegående kone passede hjemmet og børnene.

I dag er det ofte sådan at begge voksne i en familie arbejder, eller at ingen af dem arbejder. Der er selvfølgeligt også mange singler, der enten arbejder eller er uden arbejde. Man skulle tro at arbejdet kunne udføres mere effektivt i dag end før, så hvorfor skal det kræve to fuldtidsjob at forsørge en familie i dag, når det før i tiden kunne klares med et fuldtidsjob?

Det går ikke kun ud over deres børn når begge voksne i en familie arbejder 37 timer eller mere. De er også med til at afholde andre fra at forsørge sig selv. De risikerer at slide sig selv op for at få råd til en masse ting, som de dårligt har tid til at få glæde af.

De tager alt arbejdet, og er utilfredse med at skulle betale skat for at forsørge dem som de er med til at holde udenfor. Det er grådigt, dumt og egoistisk.

Arbejd mindre, så andre får en chance, så behøver i ikke at betale så meget i skat!!!!!!!.
Nogen af dem der ikke arbejder, har aldrig fået en chance fordi de går med ubehandlede sygdomme. som nedsætter arbejdsevnen.

Læs mine kommentarer til artiklen "De velstillede har glemt at velfærdsstaten er til for dem": http://www.information.dk/291136

og min kommentar til artiklen "Der er ikke arbejde nok til alle":
http://www.information.dk/287676

Disse to artikler kommenterede jeg søndag 27 januar.

Læs min kommentar til artiklen: "Fra ligestilling til arbejdsdeling" i information 18 januar (Lars Bruun) :
http://www.information.dk/448052

Jeg har desuden kommenteret Henrik Day Poulsens artikkel. "Lad os slagte et par hellige sundhedkøer" http://www.b.dk/kronikker/skal-vi-slagte-et-par-hellige-sundhedskoeer i Berlingske tidende, men jeg kunne ikke indsætte den i netavisen så her er den:

Psykofarmka Psykiatriens hellige ko

Hvad med at gøre noget ved psykiatriens ensidige og overdrevne brug af Psykofarmaka. Bivirkningerne er meget ubehagelige, og skader patienternes helbred yderligere.

Mange patienter i psykiatrien går med ubehandlede fysiske sygdomme, som er med til at nedsætte arbejdsevnen, sommetider ligeså meget eller mere end deres psykiske sygdom.

Psykiatrien gør patienterne til kronikere, der må leve af førtidspension, og tage dyr medicin resten af deres liv.

Det er noget der skader samfundsøkonomien.

Se mine Kommentarer til: http://www.b.dk/kommentarer/regeringen-paa-lykkepiller
Og http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovnproblemer-underrapporteres-hos-psyk...

Hvad laver alt det personale, på psykiatriske afdelinger, som patienterne ser alt for lidt til?

Se min kommentar til: http://www.b.dk/kronikker/noget-er-raaddent-i-psykiatrien?page=1#comments
Kommentaren har overskriften ” Personalet er fraværende”

Lars A. Bruun
Medlem af LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
www.lap.dk
Ovenstående synspunkter, og dem jeg skriver i ovennævnte kommentarer, er mine personlige.
De kan, på enkelte punkter, afvige fra foreningen LAPs.

Har også st ovenstående kommentar i Information . Se artiklen:
”Sjælens Kemokur slår dig ihjel” :
http://www.information.dk/292657

Her en artikel i Berlingske Tidende fra august 2002, hvor jeg fortæller om vægtøgning p.g.a. psykofarmaka. Mine synspunkter bakkes op af Jes Gerlach og Leif Breum:
http://www.b.dk/danmark/til-kamp-mod-fedende-medicin

Jeg bruger mit danske efternavn i Information.(Lars Bruun)

Lars Patrick Arredondo Bruun

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg