Annonceinfo

Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere

Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige.

Glansbilledet af de venlige svenskere, som har svært ved at følge den indvandrerskeptiske politiske debat i Danmark, krakelerer lidt med resultatet af ny dansk forskning. Svenskere er i virkeligheden mere skeptiske end danskere, lyder det. (Foto: Colourbox)

Hvis Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt beslutter at drage indvandrerspørgsmålet ind i den næste svenske valgkamp, kan han sikre magten lang tid fremover. Det vurderer dansk forsker, efter han og en kollega har kortlagt udviklingen i indvandrerskepsis i Danmark og Sverige.

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten. Køberne blandt vælgerne er der. I Sverige har blandt andre Reinfeldt truffet det valg, som også Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen gjorde, at han ikke vil politisere indvandrerdebatten, mens Anders Fogh Rasmussen valgte at politisere området og fik stor succes med det.«

»Vores konklusion er ret entydigt, at der er mulighed for at polarisere den svenske befolkning,« siger Carsten Jensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Svenskerne lægger låg på deres skepsis

Carsten Jensen har sammen med Jens Peter Frølund Thomsen undersøgt udviklingen i befolkningens indvandrerholdning og den politiske debat i Danmark og Sverige i perioden 1990-2008.

Op gennem 00’erne har der været en heftig debat på tværs af Sundet om, om danskere er mere fremmedfjendske end svenskere, eller om svenskere blot fortier indvandrerskepsisen. Carsten Jensens undersøgelse tyder på det sidste.

»Vores tal viser, at svenskere faktisk er mere indvandrerskeptiske, end danskere er,« siger Carsten Jensen.

Anders Fogh rykkede Venstre mod højre

De konklusioner er dog blot en sidepointe til undersøgelsens egentlige spørgsmål. Carsten Jensen og Jens Peter Frølund Thomsen ville undersøge, hvad der sker med vælgernes holdninger, når partierne slås om et emne som f.eks. integration.

Bliver vælgergrupperne mere polariserede, hvis partier positionerer sig på holdninger, der er i opposition til andre partiers holdninger, som det ifølge forskerne er sket på indvandrerområdet i Danmark? Resultaterne af forskningen i bl.a. en lang række vælgerundersøgelser er netop blevet offentliggjort i onlineversionen af tidsskriftet Party Politics.

Forskerne konkluderer, at den politiske debat om emnet var tæt på ikke-eksisterende i både Danmark og Sverige frem til begyndelsen af 00’erne.

»I Sverige vil man ikke politisere indvandrerspørgsmålet, og det ville man heller ikke i Danmark, indtil Anders Fogh Rasmussen valgte at placere integration centralt i debatten og rykke Venstre til højre,« siger Carsten Jensen.

Indvandrerskepsis knytter sig til borgerlighed

Op til 2001 valget fik Dansk Folkeparti stor tilslutning, og samtidig med at Det Radikale Venstre ikke ville pege på Fogh Rasmussen, var det nødvendigt for Venstre og Konservative at støtte sig til Dansk Folkeparti, hvis de ville sikre regeringsmagten.

Fakta

Forskerne har kigget på tal fra The Comparative Manifesto Project, der samler og oversætter partiers valgprogrammer i en række demokratiske lande. Det viser, hvor stor en rolle integration har spillet i partiernes valgprogrammer siden 1990.

I Sverige har indvandrerspørgsmålet konsekvent ligget meget lavt, på nær to valgkampe, hvor det er steget lidt, bl.a. da Dansk Folkeparti-pendanten Sveriges Demokraterne stillede op. Omvendt fylder indvandrerspørgsmålet mere og mere i Danmark fra 1994 valget.

Tallene har forskerne sammenholdt med årlige og valgårlige nationale undersøgelser fra Sverige og Danmark.

Den udvikling er ikke sket i Sverige, og derfor kunne forskerne undersøge, hvordan det påvirker vælgernes holdninger til et emne, at deres politiske parti ændrer holdning på området.

»Hvis man spurgte en borgerlig i 80’erne, hvad det vil sige at være borgerlig, ville han ikke nævne noget om indvandrere og integration. Men hvis man spørger i dag, vil en indvandrer-påholdenhed blive nævnt som noget af det første,« siger Carsten Jensen.

Det vil sige, at vælgerne følger partierne relativt blindt. Hvis et parti ændrer holdning på et område, så følger vælgerne med.

»De dele af vælgerskaren, der fundamentalt er borgerlige eller socialistiske, følger i høj grad deres parti. Når Venstre ændrer holdning på indvandrerspørgsmålet, skifter Venstres vælgere også holdning. Vælgerne indordner sig under deres parti,« siger Carsten Jensen.

Svenske socialdemokrater er de mest skeptiske

Hvis man ser på udviklingen i indvandrerholdning i Sverige og Danmark, så identificerer forskerne et skift i holdningen hos borgerlige vælgere, samtidigt med at Venstre rykker mod højre på spørgsmålet. I Sverige er der ikke sket nogen udvikling, og derfor er der heller ikke sket en udvikling i befolkningens holdning til spørgsmålet.

»I Sverige er niveauet for fremmedfjendskhed helt uændret over tid, og  de socialdemokratiske vælgere er mere skeptiske end de borgerlige,« siger Carsten Jensen.

I vælgerundersøgelserne har svenskere og danskere besvaret et væld af spørgsmål, bl.a.  'Skal Sverige/Danmark tage imod flere flygtninge?'. På den måde har forskerne f.eks. identificeret, at vælgergrpperne ved 2007-valget nærmer sig hinanden. Det tolker forskerne i retning af, at Socialdemokraterne og SF er rykket en anelse til højre i forhold til tidligere valg. 

Vælgere følger trofast deres parti

Forskeren Rune Slothuus fra Aarhus Universitet har tidligere vist, hvordan vælgere næsten blindt følger de partier, de støtter.

Slothuus bad vælgere om at tage stilling til nogle lovpakker, som han sagde, at henholdsvis regeringen og oppositionen havde fremlagt. Resultatet var, at uanset om forslagene i virkeligheden kom fra Venstre eller Socialdemokratiet, så syntes vælgerne godt om det, når de fik at vide, at det kom fra 'deres' parti.

Carsten Jensen tolker resultaterne i retning af, at politikerne ikke behøver at være så bange for at foretage f.eks. ændringer i velfærdsstaten, fordi det tyder på, at vælgerne følger politikerne relativt blindt.

Selvom den konklusion læner sig op af international forskning, så kan det dog trække i den modsatte retning, at indvandrerspørgsmålet ikke er direkte dikterende for befolkningens tilværelse, som f.eks. sundhedsvæsnet er det, og at vælgerne derfor måske er nemmere at rykke.

Helt sikkert, Leo. Hvis målet

Helt sikkert, Leo. Hvis målet er at ændre holdninger, skal man tage debatten.
Og man skal under alle omstændigheder komme med nogle facts på et videnskabeligt site.
Kender du fx til forskning, der giver belæg Johans påstand her? Eller noget andet interessant forskning?

"At der er mere fremmedfjendskhed i Sverige end i Danmark har sin forklaring, idet Sverige gennem årtier kritikløst har modtaget flere indvandrere end Danmark, uden at at disse indvandrere havde intentioner om at lade sig integrere i det samfund, man har valgt at bosætte sig i."

Naturligvis

Man ændre ikke holdninger ved at forbyde folk at tale om det. Man ændre holdninger ved at tage debatten.

Henning Steen

Ja, videre ordveksling ang. artiklens indhold er overflødig, da der konstateres en for stor politisk-ideologisk holdning til forskernes undersøgelser i stedet for saglighed fra din side.

Skyklapper rettet mod Sverige@Rosengård

Johan, du har helt ret i at artiklen her er tydeligt vinklet med de svenske holdninger som omdrejningspunkt. Det på trods af at Jensen og Thomsens forskning vist handler lige meget om de to lande i et sammenlignende studie (som jeg dog ikke har haft adgang til).

Videnskab.dk kan derfor takke sig selv for indlæg af 'din type' (det gør red. sikkert også). Men den vinkling løfter tilsyneladende låget af for endnu en strøm af danskhadsk tale rettet mod svensk "elite", fremfor den debat om de reelle forhold i landene, forskningen snarere fortjener.

Det er ikke kun i dine (åbenbart ikke spontane) udsagn, men også på Uriasposten.net og Snaphanen.dk osv. der risikerer at gå inflation i chauvinistiske forklaringer som denne:
"At der er mere fremmedfjendskhed i Sverige end i Danmark har sin forklaring, idet Sverige gennem årtier kritikløst har modtaget flere indvandrere end Danmark, uden at at disse indvandrere havde intentioner om at lade sig integrere i det samfund, man har valgt at bosætte sig i."

Du behøver selvfølgelig ikke at lade dig genere af virkeligheden, men i dag er eksempelvis offentliggjort en undersøgelse, som viser at flere indvandrere end 'gammeldanskere' mener det er vigtigt at være selvforsørgende (frit citeret fra radionyhed). Men uanset denne verdens kompleksitet vil du formentlig altid mene at din citerede 'forklaring' ang. holdninger til indvandrere blot er en tør konstatering.
Hvis danskere og svenskere minder en smule om andre folkeslag gennem historien, er der dog omfattende dokumentation for at også faktorer som økonomiske kriser og monokulturalisme kan spille en rolle for opståen af fremmedfjendskhed i et samfund - foruden en række andre forhold og kombinationer af faktorer.

I synet på indvandrere kan man ofte vælge at betragte glasset som halvt fuldt eller halvt tomt. Men jeg vil alligevel opfordre dig til at tage de skyglapper af, du selv introducerede, Johan. Du har blikket temmelig skråsikkert rettet mod nogle bestemte forklaringer på nogle bestemte forhold på nogle bestemte områder (som jeg fornemmer at det ikke fører så meget videre at diskutere her, mvh.)

Henning Spontane kommentarer?

Absolut ikke!

Artiklen omhandler om mere fremmedfjendskhed i Sverige end i Danmark, så jeg kan ikke se, at der er noget spontant i at kommentere, hvorfor der i det hele taget eksisterer mere fremmedfjendskhed i Sverige end i Danmark.

Talrige indvandrere med forskellige kulturer integrerer sig uden problemer i samfundene og bidrager til disse samfund.

Det, der skaber fremmedfjendskhed, er indvandring af befolkningsgrupper, der isolerer sig fra det øvrige samfund, og kun anerkender økonomisk støtte fra dette samfund.

At der er mere fremmedfjendskhed i Sverige end i Danmark har sin forklaring, idet Sverige gennem årtier kritikløst har modtaget flere indvandrere end Danmark, uden at at disse indvandrere havde intentioner om at lade sig integrere i det samfund, man har valgt at bosætte sig i.

Fremmedfjendskhed opstår, når indvandring af visse befolkningsgrupper skaber splittelse i et samfund ved ikke at følge disse samfunds love og regler, og markant tager afstand fra det samfundet generelt og oveni forlanger særrettigheder på grund af deres religion.

Denne fremstilling hér, er tør konstatering - ikke skrevet med de politisk-ideologiske briller på.

Dem der ser det som sådan, har netop de politisk-ideologiske briller på!

Johan, "Rosengård" er ikke lige med "Sverige"

Steder som Rosengård er helt sikkert demografisk skæve osv.

Undersøgelsen handler dog , som jeg forstår artiklen, ikke om forholdene i områder som Rosengård eller Vollsmose - men om danskernes respektive svenskernes holdninger til indvandring generelt.

Derfor tillader jeg mig blot at nævne det forhold, at det ikke er den samme virkelighed vi taler om, på godt og ondt.

Nogle vil således synes at det er 'flot' at indvandrerne er så meget mere markant repræsenteret i bl.a. svensk sport, politi og kulturliv - andre vil synes at det er en katastrofe. Men en anden virkelighed er det.

Det foreslår jeg blot at man husker at forholde sig til - uden i øvrigt at bruge nedladende udtryk om dem, der i første omgang har valgt snarere at tage de politisk-ideologiske briller på i spontane kommentarer her på siden.

Henning Steen

Du skriver: Men "indvandrere" som en klart profileret marginalgruppe, man kan forholde sig til under ét - den gruppe findes næppe i Sverige i dag.

Jeg mener du har skyklapper på.

Rosengård-området i Malmø er totalt domineret af en bestemt gruppe indvandrere, og i det store og hele et lukket land for etniske svenskere.

En anden virkelighed

Selvfølgelig har de politiske partiers lyst og evne til at sætte indvandring og integration på dagsordenen betydning for vælgernes holdning, ellers var der vel ingen grund til at være politiker.
Da det er et videnskabeligt nyhedsforum skal det alligevel nævnes, at undersøgelser af den art selvfølgelig afspejler de nævnte forskelle og ligheder i holdninger - men at de to befolkninger ikke svarer på spørgsmålene i forhold til samme virkelighed.
Sverige har en langt større og mere synlig indvandrerbefolkning end Danmark har. Det gælder i politi og beredskabskorps, blandt tv-kommentatorer og radioværter, i elitesport og elitekunst, på lærerværelser og universitetskurser, osv. osv. Og de taler glimrende svensk.
Det er ikke for at nedtone, at indvandrere også i Sverige er overrepræsenterede blandt arbejdsløse og uuddannede. Men 'indvandrere' som en klart profileret marginalgruppe, man kan forholde sig til under ét - den gruppe findes næppe i Sverige i dag.

Fremmedfjendskhed?

Hverken svenskere eller danskere er generelt fremmedfjendske.Artiklens overskrift er derfor klart vildledende og manipulerende. Befolkningen i begge lande, har igennem en årrække vist meget stor gæstfrihed og imødekommenhed overfor flygtninge og indvandrere.Skurkene er en del tåbelige politikere, med berøringsangst for de problemer det medfører,når alt for mange indvandrere med andre normer og en anden kultur og religion,etablerer deres egne samfund i vore lande.Bremses denne udvikling ikke, vil det sikkert ende med en langt større modstand mod indvandrerne,end vi kender i dag.Forhåbentlig vågner flere politikere op i tide, så vi aldrig kommer til at opleve den fremmedfjendtlighed,som overskriften og artiklen hævder, er udbredt i både Sverige og Danmark
Med venlig hilsen,
Torben Ljunggren

90´erne

Det er ikke helt korrekt at der ikke var en heftig debat i Danmark før 00´erne – allerede midt i 90´erne begyndte Ekstra Bladet at skrive kritiske artikler om problemerne med forskellige unge af udendansk oprindelse – og i 1997 bragte EB på baggrund af en lang række uroligheder bl.a. på Nørrebro en helt artikelserie om problemerne samt en stor del af deres daværende kroniksektion: Frontalt bestod dagligt af indlæg skrevet af forskellige mennesker der havde problemerne tæt inde på livet.

Der gjorde at avisen helt urigtigt blev beskyldt for at være fremmedfjendsk og for at oppiske en stemning mod indvandrerne - Specielt de store gamle politiske partier brugte særdeles grove vendinger når de omtale avisen og dem der stille sig kritiske til den ukontrollerede indvandring blev hængt ud som racister. Personligt blev jeg fyret fra en mindre rød avis efter jeg havde begået en række kronikker i EB – kronikker hvis indhold stort set er at sammenligne med store dele af SF holdning til problemet – men dengang var det det rene fascisme at være kritisk (som en sidebemærkning kan jeg nævne blev jeg både interviewet af dansk – svensk og norsk tv eftersom mine kronikker var meget kritiske efter datidens målestok).

Det fik en lang række borgere føle sig godt og grundigt trådt over tæerne og som en protest mod at deres bekymring ikke blev taget alvorligt vendte mange af dem sig mod DF – som på daværende var det eneste parti der turde, at sætte problemet på den politiske dagsorden.

Heldigvis for Danmark fik vi i modsætning til svenskerne åbnet for debatten og langt de fleste partier i Danmark har da også erkendt at problemet skal tages alvorligt og tør nu deltage i debatten og forholde sig kritisk til indvandrernes manglende deltagelse i samfundet – prisen på ukontrolleret indvandring - hvordan integrationen kan forbedres og hvem vi vil lukke ind og hvem vi ikke vil beholde.

Denne åbenhed over for problemet har betydet at vores samfund ikke er blevet så polariseret som det svenske og man er ikke længere racist når man forholder sig kritisk – I Sverige tør de endnu ikke tage hul på debatten – åbner du munden så får du med hammeren med det samme hvilket naturligvis betyder at folk begynder at gå til ekstremer da de ikke føler de kan blive hørt på andre måder.

På den baggrund er det derfor ikke så sært at vi i et land som det svenske finder de mest ekstreme hadegrupper der på ingen måde viger tilbage for at bruge vold – Og der er vel ingen i Danmark der tror at en Laser-mand skulle kunne ske eftersom vi har så mange muligheder – modsat Sverige - for folk at komme af med deres frustrationer og bekymring uden at risikere at blive hængt ud eller fyret.

Den dag en af de store politiske svenske partier tør tage hul på debatten men også sætte magt bag ordene – så er det som der står i artiklen også det parti der i mange år fremover kommer til at tegne den svenske politik – Sker det ikke så kan det ende galt for vores broderfolk og rabiate kræfter fra det yderste højre og venstre vil bekæmpe hinanden med vold og drab og endnu flere galninge vil rende rundt og dræbe tilfældige eller dem de hader mest i dag.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer