Annonceinfo

Sprogtest til børn er forældede

SDU-forsker vender tommeltotten nedad til de test, der anvendes til at tjekke danske børns sprog og ordforråd.

De test der bruges til at teste børn udvikling af tale er forældede. (Foto: Colourbox)

De fleste af de test, der i dag bruges til at opklare, om danske børn har problemer med at lære at tale, er forældede og utidssvarende.

Mange af testene stammer fra 1970'erne og svarer ikke til nutidens sprog og verdensopfattelse.

Sådan lyder det fra Malene Slott Nilsen fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om de test og skemaer, som pædagoger og talepædagoger bruger, når de undersøger, om landets 3-4-årige har et aldersvarende sprog og ordforråd - eller om de er sprogligt bagud.

Og konklusionen er klar: Mange af testene benytter sig af begreber og tegninger, der ikke er tidssvarende.

Fakta

VIDSTE DU

Malene Slott Nielsen er cand. mag., ph.d. og MA i sprogtilegnelse.

Hun er ansat som videnskabelig assistent på Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

Hun har netop forsvaret sin afhandling 'Vurdering af danske børns sprog - En undersøgelse af eksisterende værktøjer og udvikling af nyt værktøj til opfølgning på sprogvurdering af treårige'.

»Der er for eksempel en tegning af en kvinde med slør, hvor de fleste børn svarer 'muslim', men hvor det rigtige svar er 'nonne'.«

Et andet eksempel er en tegning af et kamera, hvor børnene svarer 'vaskemaskine'. Det gør de jo, fordi de kameraer, børn af i dag kender, er digitale og ser anderledes ud end datidens fotografiapparater, fortæller Malene Slott Nielsen.

Skaber forvirring i test-situationen

Ifølge hende er tegningerne med til at forplumre billedet af børnenes reelle sproglige evner og skaber samtidig usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet kan bruge resultatet. For får man det rigtige svar, når man anvender billeder, der er tvetydige?

»Tegningerne kan skabe forvirring i selve test-situationen og måske være årsag til, at pædagogen hjælper det lille barn med at formulere det rigtige svar. Det ved vi ikke, om de gør. Men i så fald kan det betyde, at nogle sprogligt svage børn ikke opdages og ikke får den hjælp og støtte, de skal have for at udvikle sig normalt.«

»Omvendt kan vi også risikere, at vi griber ind i små børns liv og sender dem til talepædagog, selvom de egentlig ikke har sprogproblemer. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Malene Slott Nielsen.

National sprog-screening
Spørgsmål 1. Hvad er det? De fleste børn svarer 'pistol', men det er ikke det rigtige svar ifølge Sproglig Test 1. Se svaret og flere spørgsmål nederst.

Hun begyndte sit ph.d.-projekt i forlængelse af den nationale sprog-screening, der blev indført i 2007.

Den betød, at alle forældre i dag tilbydes en sprogtest, når deres barn fylder tre år.

Baggrunden for screeningen var internationale undersøgelser, der viste, at danske børn læser dårligere end børn fra andre lande.

Sprogtesten skal blandt andet vise, hvor mange ord det lille barn kender og forstår betydningen af.

Taleproblemer symptom på læseproblemer

Langt de fleste børn - 85 procent - vurderes til at være normale i deres udvikling. Men er barnet bagud, indstilles det til en talepædagog i kommunernes PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Et nyt værktøj til at teste børn sprogkundskaber er en test som forældrene selv kan udføre på nettet.(Foto: Colourbox)

Det sker for cirka fem procent af alle 3-årige danske børn, mens 10-15 procent indstilles til en såkaldt fokuseret indsats, hvor man holder nøje øje med deres udvikling.

»Forskning viser, at børn, der har problemer med at lære at tale, med stor sandsynlighed har sværere ved at lære at læse og skrive end andre børn. Her er sprogscreeningen et vigtigt redskab, for den kan opfange nogle af de børn, der har andre indlæringsvanskeligheder. Men det kræver selvfølgelig, at kvaliteten af testmaterialet er i orden,« siger Malene Slott Nielsen.

Ingen dokumentation

God kvalitet handler ikke kun om de tegninger, der anvendes.

Malene Slott Nielsen har analyseret samtlige 33 forskellige test, der anvendes i daginstitutionerne og hos kommunernes talepædagoger.

Hun konkluderer, at der i langt de fleste tilfælde ikke er tilstrækkelig dokumentation for, om testene virker.

Eksempler fra sprogtesten 2. Konservesdåser eller salt og peber? Se svaret nederst.

Der er for eksempel ingen forskning eller videnskabelige undersøgelser bag mange af de ord som hus, lege, bil, lagkage osv., der bruges til at måle børnenes begrebsverden og ordforråd.

»Testene bunder i subjektive vurderinger og skøn. De, der har udarbejdet testene, har brugt deres erfaring og har vurderet, at alle 3-årige for eksempel bør kende et ord som kamera.«

»Men hvis ikke der er dokumentation bag et ord som kamera, rejser det jo igen tvivl om, hvorvidt vi kan stole på resultatet,« siger SDU-forskeren og understreger, at mange speciallærere og talepædagoger efterlyser bedre materiale at arbejde med.

»Mange af dem giver udtryk for, at de ofte føler, at de kommer til kort, når de tester børnene. Så det er vigtigt, at de får de rigtige redskaber at arbejde med.«

Forældrene hjælper

Ud over at kortlægge de mange test har Malene Slott Nielsen som led i sin afhandling udviklet et nyt måleinstrument til at teste de smås sprog. Det bygger på en eksisterende test og er - modsat de andre tests på markedet - udviklet på baggrund af sprogvidenskabelige teorier om børns ordforråd og tilegnelse af forskellige typer ord.

3. Små børn svarer 'bil', men det er ikke det korrekte svar ifølge Sproglig Test 1. Se nederst.

Det ny instrument er en såkaldt forældrerapport og er beregnet til de 3-4-årige børn, der allerede har været igennem en sprogvurdering, og som har brug for ekstra hjælp. Det er bygget op som et skema på internettet og henvender sig udelukkende til forældrene. Det er dem, der skal sætte kryds ud for de ord, deres barn kender.

»Det er jo forældrene, der kender deres barn bedst, så på den måde får talepædagogerne de bedste data at arbejde videre med,« siger Malene Slott Nielsen

Målrettet indsats

En anden fornyelse er, at det nye måleinstrument giver et overblik over, hvilke grupper af ord, barnet har svært ved at lære eller ikke kan udtale.

I skemaet er ordene kategoriseret i for eksempel stedord, udsagnsord eller sammensatte ord som flyvemaskine, slikkepind og så videre.

Dataene ender i en graf, der giver talepædagogerne et detaljeret overblik over de vanskeligheder, barnet har.

4. Mange små børn svarer vaskemaskine til billedet her. Men er det det rigtige svar? Se nederst.

»På den måde får vi et præcist aftryk af de steder, hvor barnet har brug for hjælp. Det gør det lettere at målrette indsatsen,« siger Malene Slott Nielsen, der håber, at det går efter planen: For så skal det ny måleinstrument afprøves i udvalgte kommuner lige efter nytår.

TESTSVAR

1. Seksløber

2. Batterier

3. Jeep

4. Kamera

Tegningerne er fra Sproglig Test 1 og 2.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Ny Viden, Syddansk Universitet
Test en test før du tester

Når man som jeg ikke har børn i den alder så kommer mit kendskab til børns læsefærdigheder via pressen – jeg må som så mange andre bygge vores antagelser på hvad medierne graver frem og her har den fremherskende holdning i mange år været at de danske børn ikke læser særligt godt .
Jeg betragter mig selv som værende ganske kritisk med hvad jeg læser og er jeg i tvivl søger jeg gerne fakta andre steder - i denne sag må jeg blank erkende at jeg ikke har været kritisk nok og har sammen med mange andre nok formodet at de danske børn ikke var så gode til at læse som da vi var børn.
Nu viser det sig at en del af problemerne ligge i det materiale der benyttes til de mange test og at man benytter det samme materiale som da min mor var 4 år. Dertil kommer at de i indlægget fremviste tegninger er af så ringe en kvalitet at det er et mirakel at ungerne trods alt har en ide om hvad de klodsede voksne viser dem.
Hvad er det Peter?
En SUV uden tag på
Hvad er det Peter?
En revolver for den drejer nemlig rundt
Konklusion Peter er læsehandikappet og skal have speciel undervisning.
Temmelig rystende at så forældede test og en luddoven presse har fået os alle til at tro at landets unger omkring de 4 år er langt bagefter hvad vi var da vi var i den alder.
Endnu en gang kan man konkludere at man ikke skal tro på medier under nogen omstændigheder – dagens journalister er for dovne til at bruge tid på at verificerer de oplysninger de får – specielt ikke hvis det ødelægger en god historie – Politikerne råber bare op og ved ikke på hvilket grundlag rapporterne om børns læsefærdigheder er skrevet og hvordan de er blevet testet og kræver som sædvanligt at der skal gribes ind – og så er der lige os selv: hvorfor er der ingen af os der har krævet at se hvor de tests er udformet - medierne var jo hurtige nok til at bruge tid på de test udlændinge skal igennem men ikke en eneste af os har brugt så meget som 5 minutter på at kikke på en af de test vi bruger på de stakkels børn – velvidende at en test kan være med til at forme et barns liv mange år fremover.
Marlene kan gjort et kæmpe stykke arbejde og hvis hendes konklusioner er korrekte er det vist på tide vi får kikket på de forskellige test – og skal vi forsat teste ungerne så skal de vist laves grundigt om og helst før vi skader andre unger med falske resultater.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.