Nedergården i Himmerland har formentlig været hjemsted for en meget mægtig mand. Man kunne måske endda forestille sig, at han har været en slags fyrste eller høvding, fortæller museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen, som har stået for udgravningen.
»De fleste arkæologier indsnævrer magten til at være lige omkring gården. Men hvordan i himlens navn skal man lave samfund, hvis der ikke er nogen, der tager magten? Jeg har ikke noget problem med at forestille mig den slags høvdingedømmer.«
Videnskab.dk besøgte tidligere i år udgravningen af Nedergården, som er kåret til at være blandt 2013’s vigtigste arkæologiske fund. Du kan se bopladsen i det flotte galleri herover.
Beboerne har stået for vigtige ofringer
Der er flere ting, der får Bjarne Henning Nielsen til at forestille sig, at pladsens beboere har haft en særlig status i samfundet. En af dem er den pragtvogn, der er fundet rester af på pladsen, og som du kan læse meget mere om betydningen af i artiklen ‘Storslået arkæologisk udgravning er blandt årets vigtigste‘.
En anden er, at bopladsen delvis pga. pragtvognen kan kobles sammen med to andre store fund i området, nemlig Gundestrupkarret og Mosbækkedlen, som er blevet ofret i moser i nærheden.
Bjarne Henning Nielsen fortæller, at der er grundlag for at forestille sig, at det er Nedergårdens beboere, der har forestået ofringen af karret og kedlen og måske andre lignende ofringer i nærheden.
»Og så er man altså noget særligt,« fastslår han.
Et tredje fingerpeg i samme retning er den meget veludviklede jernforarbejdning fra Nedergårdens egen smedje, som restprodukter fra produktionen tyder på, der har været.
Har gravet op i gravsystemer fra bronzealderen
Nedergården strækker sig over omkring 5.000 kvadratmeter, men interessen for den strækker sig ud over det i kvadratmetermæssig forstand. Pladsen ligger nemlig lige uden for en større koncentration af landsbyer, som er meget store og ligger meget tæt – og dét er et bebyggelsesmønster, der undrer arkæologerne.
»Der er en meget voldsom landsbydannelse omkring Års fra cirka år 50 f.Kr. til omkring 200 e.Kr. Jeg har ikke set sådan et bebyggelsesmønster før,« siger Bjarne Henning Nielsen.
Lignende landsbysystemer synes at kunne findes i området, og for disse gælder det, at landsbyerne, hver for sig, har deres eget begravelsessystem. Noget helt særligt for Nedergården er, at gravene er sat ind i eksisterende gravhøje fra bronzealderen. Det lyder måske ikke så opsigtsvækkende, men ikke desto mindre er det noget af et vovestykke, Nedergårdens beboere her har begivet sig ud, fortæller Bjarne Henning Nielsen:
»Normalt holder man sig langt væk fra den slags, det er jo ikke til at vide, hvilken slags vrede man kan påkalde sig med den slags gerninger. Men det har de altså gjort, og det fjerner den sidste rest af tvivl om, at der her er tale om helt særlige folk. De har følt, at de havde ret til det,« slutter han.
Bjarne Henning Nielsen viser rundt i det grønne. De mange stenlægninger, som han her står og peger på et eksempel af, er med til at gøre det muligt at udrede de indbyrdes forhold mellem husene. (Foto: Charlotte Price Persson)
Udgravninger kan være langvarige, og der kan af og til spire og vokse en del grønt. Her omkring en slibesten til jernknive og andre skærende redskaber. Foto: Charlotte Price Persson)
En samling af dekorative lerkarskår. Dateringen er århundredet efter Kristi fødsel. (Foto: Charlotte Price Persson)
En af morterstenene i ‘Køkkenhuset’. Her har været stødt urter og krydderier til maden, som vi stadig i dag gør det. (Foto: Charlotte Price Persson)
For at få styr på pladsens udvikling optegnes lag i lange profilgrøfter. Arkæologerne fjerner forsigtigt ét lag ad gangen. Det er vigtigt at kunne tolke lagene rigtigt, og de skal stå helt friskt – ikke udtørret som her. (Foto: Charlotte Price Persson)
Et af jernalderhusenes indgangspartier, lagt af store flade sten. De største vejer næsten et ton. (Foto: Charlotte Price Persson)
Det flotte indgangsparti set tættere på. (Foto: Charlotte Price Persson)
Et panoramabillede mod syd over et par af husene. (Foto: Charlotte Price Persson)
Et af detektorfundene var en guldring. Den store mængde metalfund på pladsen viser tydeligt, at der er tale om en velstående stormandsslægt. (Foto: Charlotte Price Persson)
Fire af de bronze-sømhoveder, som var med til at skyde det hele igang. Ornamentikken er keltisk, og der er gjort meget ud af hvert enkelt sømhoved. (Foto: Charlotte Price Persson)
Foto fra da udgravningen var på sit højeste tidligere i år. Indgangspartiet fra det tidligere foto ses omtrent midt i billedet og øverst til højre ligger køkkenhuset med mortere, slibesten, lerkar mv. (Foto: Bjarne Henning Nielsen)
Køkkenhuset set tættere på. (Foto: Bjarne Henning Nielsen)
Måske kan du skimte en lille kop, der ligger væltet ved siden af den mortersten, der er gået i stykker? »Koppen skal vel nærmest tolkes som et målebæger. Hvis de to mortersten er samtidige, så har vi virkelig et køkken værksted, som er beregnet til et stort hushold,« siger museumsinspektøren. (Foto: Bjarne Henning Nielsen)
Knust lerkar. (Foto: Bjarne Henning Nielsen)
Knuste krukker og lerkar. (Foto: Bjarne Henning Nielsen)
