Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Sådan virker det nye kryds og bolle
24. august 2011 kl. 03:49 2 kommentarer
Danske studerende kan ikke sætte kryds og bolle, mener en dansk sprogforsker. Derfor har hun udviklet en ny metode, som alle kan lære, mener hun. Sen den her.
Emner: Sprog
Den nye metode gør det mere logisk at sætte kryds og bolle, mener sprogforsker Susanne Annikki Kristensen, som står bag metoden. (Foto: Colourbox)
Hører du til dem, som aldrig helt fik styr på tegnsætningen, er det måske slet ikke for sent at lære det.
En ny metode gør det nemlig muligt at bruge ordenes rækkefølge til at afgøre, hvor man skal sætte krydset, bollen, trekanten og så videre.
»Metoden gør det lettere at analysere sætninger. Det er en ny og mere logisk måde at gribe grammatikundervisningen an på,« fortæller sprogforsker Susanne Annikki Kristensen fra Aalborg Universitet, som står bag metoden.
Hun har indtil videre testet den nye fremgangsmåde på en klasse i folkeskolen og gymnasiet med positive resultater, selv om metoden oprindeligt er udviklet til universitetsstuderende.
Et fastlagt skema hjælper med at finde leddene
Den nye metode inddeler udsagnsleddet i tre forskellige typer. Når man har typen af udsagnsled på plads, kan man bruge ordenes rækkefølge til at analysere sætningen ved hjælp af et nøje fastlagt skema. Skemaet her bliver forklaret længere nede i artiklen. (Illustration: Susanne Annikki Kristensen/Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk)
En forudsætning for at kunne bruge metoden er, at man først inddeler udsagnsleddet efter type:
Type 1: De såkaldte ’kopulaverber’ – udsagnsord, som sætter lighedstegn mellem grundleddet og omsagnsled til grundled. F.eks. ’være’, ’blive’, ’hedde’, ’synes’, ’kaldes’
Type 2: Intransitive verber - udsagnsord, der ikke kan suppleres med et genstandsled eller hensynsled, f.eks. ’ligge’, ’arbejde’, ’hoppe’
Type 3: Transitive verber - udsagnsord, der kan suppleres med et genstandsled, f.eks. ’lægge’, ’male’, ’spise’
Skemaet her giver en kort beskrivelse af, hvordan man finder de forskellige led med den nye metode. (Illustration: Susanne Annikki Kristensen/Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk)
Når man har afgjort, hvilket type udsagnsled, der er tale om, vil man ud fra et fuldkommen fastlagt skema kunne afgøre, hvilke øvrige typer af led der kan være i sætningen, og på hvilken plads i sætningen disse led står.
Det kan man, fordi den nye metode bygger på, at dansk er et såkaldt ’rækkefølgesprog’. Det vil sige et sprog, hvor sætningens betydning afgøres af ordenes placering. Med andre ord vil de samme led altid stå på nogle bestemte pladser, uanset hvordan man bytter rundt på ordene i en sætning.
Sådan bruger man metoden
Det vil sige, at man skal starte med at definere, hvilket udsagnsled der er tale om (Type 1, 2 eller 3)
Derefter gælder det for alle tre typer sætninger, at man skal finde grundled og udsagnsled, som modellen til højre viser.
-
I en sætning med et udsagnsled af type 1, kan man herefter kun finde biled i sætningen.
-
I en sætning med et udsagnsled af type 2, skal man derefter lede efter et omsagnsled til grundled. De resterende ord i sætningen kan kun være biled.
- Og i en sætning med et udsagnsled af type 3, skal man lede efter et genstandsled og et omsagnsled til genstandsled eller et genstandsled og et hensynsled. (Det kan kun være en af delene.) Derefter kan de resterende ord i sætningen kun være biled.
Eksemplet her med sætningen 'Derfor har Peter ikke klappet hunden på hovedet' viser, at de samme led altid stå på nogle bestemte pladser på dansk, uanset hvordan man bytter rundt på ordene i en sætning. Det er princippet bag den nye metode. Se nærmere forklaring neden for i artiklen. (Illustration: Susanne Annikki Kristensen/Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk)
Lad os tage udgangspunkt i en sætning:
’Derfor har Peter ikke klappet hunden på hovedet’ (Se skema ovenfor)
Først kan vi fastslå, at der er tale om en sætning med et transitivt verbum: ’at have’ (type 3)
-
Vi kan også se, at udsagnsleddet (’har’) står på plads 2 – og sådan vil det altid være.
-
Grundleddet (’Peter’) kan stå på plads 1 eller 3. Når der både står et navneord eller Egenavn på plads 1 og 3, er det altid grundleddet, der står på plads 3 og genstandsleddet eller hensynsleddet, der står på plads 1. Der er derfor ikke tvivl om, at det er Peter, der klapper hunden og ikke omvendt.
-
Omsagnsled til grundled kan stå på plads 1 eller 6 (men kun ved kopulaverber - type 2)
-
Genstandsleddet (’hunden’) kan stå på plads 1 eller 6 (kun ved transitive verber – type 3)
-
Hvis der er et omsagnsled til genstandsled, kan det stå på plads 1 eller 6 (efter genstandsleddet)
-
Hvis der er et hensynsled, står det på plads 1 eller 6 (før genstandsleddet) Men der kan ikke være et hensynsled og et omsagnsled til genstandsled i samme sætning.
-
Biled (’derfor’ og ’på hovedet’) kan stå på plads 1, 3 eller 7
- Bileddet ’ikke’ vil altid stå på plads 4
Mere om baggrunden for metoden i hovedartiklen: Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle
Hvad er forskellen på den nye og den klassiske metode?
Den nye metode adskiller sig væsentligt fra den klassiske ’spørgemetode', hvor man finder de forskellige led ved at spørge ’hvem gør dit?’ og ’hvad gør dat?’
Susanne Annikki Kristensen kritiserer spørgemetoden for at være skyld i fejlanalyser, fordi den måde, man spørger på, bliver påvirket af vores egen tolkning af sætningerne, specielt på skrift.
»For eksempel i en sætning som: ’Hunden fodrer Peter ikke i dag?’ - Hvem er det lige, der ikke fodrer hvem? Det er faktisk umuligt at fastslå med den gængse spørgemetode, medmindre man hører sætningen. Det problem løser man, hvis man i stedet bruger ordenes rækkefølge til at analysere, mener Susanne Annikki Kristensen.
Derudover mener Susanne Annikki Kristensen, at den klassiske spørgemetode kommer til kort, fordi den ikke er universel. Derfor kan den ikke altid bruges, når man analyserer på fremmedsprog, hvorimod den nye metode med få justeringer overføres til andre sprog.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
RE: (,)befrielsesgruppen
Lad mig først sige, at det er fint nok for mig, at du sætter kommaer, hvor du har lyst. Jeg er helt enig i, at kommaer er næsten ligegyldige og kun i ekstremt sjældne tilfælde egentligt betydningsadskillende.
MEN "kryds-og-bolle" bør jo kun i marginal grad handle om kommaer, og problemet er vel, at kryds-og-bolle i dag handler alt for meget om kommaer og om at halse igennem sætninger med symboler, som eleverne ikke forstår, og derfor synes jeg med i øvrigt al respekt for kommabefrielsesprojektet, at din kritik er ramt ved siden af lige i dette tilfælde:-)
Susanne Annikki lader til at have opfundet en metode, som måske ikke ved første øjekast er enklere end kryds-og-bolle, men er hele problemet ikke, at eleverne aldrig lærer at forstå dansk grammatik, fordi kryds-og-bolle kommer til at handle om at skyde boller, krydser og kommaer med maskingevær ud over sætningerne. Måske skal man ikke tale ned til eleverne, men i stedet give dem en mere videnskabeligt funderet metode til grammatisk analyse, som de rent faktsik har en mulighed for at forstå. Man kunne oven i købet genanvende din kommabefrielsesretorik og sige, at det da er heroisk, hvis man kan opfinde en metode, der rent faktisk fjerner komma-fokusset i grammatikundervisningen, og som hjælper eleverne til at opnå egentlig grammatisk forståelse.
Stor respekt herfra til Susanne Annikkis projekt :-)
(,)befrielsesgruppen
Metoden virker ikke ligefrem "lettere" - den virker faktisk voldsomt arbejdskrævende. Jeg har aldrig været god til at sætte kommaer; mest fordi jeg ikke gider analysere sætninger. Så jeg sætter dem hvor jeg selv synes man bør "trække vejret" i en sætning.
Derudover har man i min skoletid forsøgt at indføre et nyt komma, som jeg aldrig nogen sinde lærte at forstå. Nu vil man indføre en ny metode til at sætte kommaer? Fordi at det gamle komma kan afgøres af hvordan man opfatter sætningen... men er det ikke netop pointen? Det er jo sine egne tekster man skal sætte kommaer i - ikke de andres. Derfor kan du godt afgøre at hunden i din historie ikke har fodret Peter endnu, hvis det er meningen at den skal læses sådan.
Jeg synes måske bare i virkeligheden at komma-problematikken er overdrevet. Som en der sætte sit komma som jeg vil, så har jeg da aldrig oplevet andre problemer med det, end at det trak en karakter ned i dansk-stil. Folk har til min bedste viden altid forstået de ting jeg har skrevet til dem. Folk der skulle finde på at kritisere mine kommaer, skal først igang med O og X alligevel. Min chef har aldrig kommenteret at der var noget galt - så medmindre man skal være journalist eller forfatter - så pyt med kommaerne. Der er vigtigere ting at lære folk i skolen.
Mvh. (,)befrielsesgruppen