Sådan forfører turistguiden dig

”Den guidede tur er meget “uinstitionaliseret”. Den guidede tur foregår under meget udefinerede rammer. Turismeoplevelsen opstår i samspillet mellem guiden og gæsterne. Gæsten er medproducent på oplevelsen. Guiden er ikke en autoritetsperson, der kan kræve, at gæsterne hører efter, derfor har mange guider udviklet en række strategier til at forføre gæsten ind i fortællingen,” siger Jane Widtfeldt Meged, der netop har forsvaret ph.d. afhandlingen ’The Guided Tour – a Co-produced Tourism Performance’ på Turistførerudddannelsen på RUC.

Hun underviser til daglig på turistføreruddannelsen på RUC og har en baggrund i turistbranchen som turistfører og hoteldirektør.

I afhandlingen har hun fulgt en række RUC-uddannede guider i deres daglige arbejde med turister i København.

”Når man betragter gæsterne, er det meget tydeligt, at de logger ud og ind af oplevelsen. De producerer også oplevelsen på egen hånd. For eksempel når de står sammen med familiemedlemmer og peger mod noget flot eller snakker indbyrdes sammen om det, de ser. Når guiden så igen siger noget, der vækker deres interesse, logger de igen ind på guiden,” siger Jane Widtfeldt Meged.

I det hele taget bærer den guidede tur som turismeoplevelse præg af, at den er så uinstitiunaliseret.

Det kommer også til udtryk, når for eksempel turister fra krydstogsskibe bliver ledsaget af en rejseleder på turen.

I det tilfælde kan man se magtkampe udspille sig mellem den lokale guide og rejselederen, der føler, at det er hans gæster, der er på tur.

”Der er meget, der er til forhandling. Man ved ikke, hvem man kommer til at samarbejde med, og hvem ens gæster er på forhånd,” siger Jane Widtfeldt Meged.

De erfarne guider har ubevidst udviklet en række strategier til at fange gæsternes opmærksomhed. Det er især de strategier, som Jane Meged identificerer i sin afhandling.

Den mest effektive er intimitetsstrategien, som handler om at bruge sig selv i fortællingen.

I forvejen slår det aldrig fejl, at gæster i pauserne mellem seværdigheder kommer og spørger, hvorfor man kan italiensk, eller hvorfor man som italiensk guide bor i Danmark. Gæsterne vil gerne have noget af guiden.

”Nogle guider bruger sig selv i fortællingen. Hvis man kører forbi en kolonihaveforening, fortæller guiden om kolonihaver, og at hun i øvrigt selv har en kolonihave med sin mand og to børn. Eller en anden guide, der er jøde, der fortæller, at hendes familie var blandt dem, der blev hjulpet til Sverige under 2. Verdenskrig,” siger Jane Widtfeldt Meged.

Omvendt kan man også trække gæsterne ind i fortællingen. Hvis man for eksempel har en flok englændere på en regnvejrsdag, vil det sikre en jovial stemning at sige ting som ”we call this british weather”.

En anden strategi er at tage udgangspunkt i gæsternes nationalitet eller uddannelsesniveau.

For eksempel finder mange italienere det forbløffende, at unge i Danmark flytter hjemmefra i 18-20 års alderen. Det er amerikanere til gengæld knap så benovede over.

”Amerikanere synes derimod, at det er spændende, at Danmark er et gammelt land med en lang historie, mens italienerne synes, at Danmark da har en imponerende historie, men måske knap så imponerende som deres egen. De er så meget interesserede i, hvordan man har opbygget et velfærdssamfund uden korruption og Berlusconi,” siger Jane Widtfeldt Meged.

De andre forførelsesstrategier er en retorisk strategi og en logistisk strategi.

Det logistiske består i at få turisten til at føle sig særligt privilegeret ved at kende genveje gennem byen eller time ankomsten til for eksempel vagtskifte på Amalienborg, så man kommer frem i forreste række.

Jane Widtfeldt Meged har udført sin feltforskning på en lang række guidede ture i Københavnsområdet.