Oplevelsesøkonomien er et forholdsvis nyt forskningsfelt. Det er ikke mere end små 20 år siden, at området begyndte at få interesse fra akademikerne.
Oplevelsesøkonomien er defineret ved, at størstedelen af det økonomiske potentiale i dag ligger i at producere og sælge oplevelser fremfor råvarer eller fysiske forarbejdede handelsvarer som tidligere – og at produktion og handel med oplevelser står for en stigende del af de vestlige landes bruttonationalprodukter.
Uudnyttede potentialer i oplevelsesøkonomien
Der er mange potentialer i oplevelsesøkonomien, men de bliver kun i ringe grad udnyttet i dag. For eksempel bliver oplevelsesøkonomiens potentialer for individualisering af produkter og serviceydelser ikke udnyttet af mange virksomheder og sektorer.
Den internationale forskning har de seneste 10 år udviklet en række modeller til, hvorledes oplevelsesøkonomiens potentialer kan udnyttes.
Disse modeller bliver ikke brugt nok af virksomhederne. Der ligger altså væsentlige økonomiske udviklingspotentialer gemt i oplevelsesøkonomien. Sagt med andre ord: Der er penge at tjene, jobs at skabe og en krise at udbedre.
Blandt andet er der tydelige muligheder for forbedring inden for turismen, hvor Danmark har særlige udviklingsproblemer. Men også en række andre oplevelseserhverv, den danske industri og en række serviceerhverv kunne måske lære noget.
Mange virksomheder vil have gavn af den eksisterende akademiske viden om for eksempel oplevelsesinnovation i firmaer og forståelsen af de ‘drivere’ og forhindringer for oplevelsesinnovation, der eksisterer i virksomhederne.
Co-creation og individualisering
Som det ligger i ordet, er co-creation idéen om, at brugere i højere grad skal inddrages i at skabe de produkter, de skal bruge. Altså en form for design-tilpasning, hvor brugere inddrages både i udviklingen og produktionen af nye produkter og services.
Tidligere så man mere forbrugere som passive – eller som nogle, der kunne designes rent logisk rationelt til – uden inddragelse af dem selv. Specielt i oplevelsesøkonomien er co-creation vigtig, da forbrugere har individuelle krav til oplevelser og individuelle opfattelser af oplevelser.
Oplevelser er som sådan ikke et endeligt produkt eller en given service, men noget der opstår mentalt hos det enkelte individ på baggrund af en række påvirkninger, som er delvist kontrollerede af virksomheder.
Skubber manglende viden om oplevelsesøkonomien til krisen?
I en nyligt udkommen bog om oplevelsesøkonomi, ‘Handbook of The Experience Economy’, som vi har redigeret, fremføres den nyeste viden om oplevelsesøkonomien.
En af de teser, der beskrives i bogen, er, at oplevelsesøkonomi kan medvirke til at føre virksomheder og samfund ud af den økonomiske krise.
Denne tanke forklares af de internationalt anerkendte forskere i oplevelsesøkonomi, Joe Pine og James Gilmore, der nærmest kan beskrives som stamfadere til fænomenet oplevelsesøkonomi. De skriver blandt andet i bogen: »Relying on the manufacturing of goods and the delivery of services remains the mindset of too many executives (and politicians), prohibiting the shift to more vibrant enterprises offering experiences (and thus more robust national economies).«
Mange virksomheder i vores del af verden har ikke opdaget, at vi ikke længere er i en økonomi, hvor forbrugerne primært efterspørger fysiske varer og services, men at vi nu er i en økonomi, hvor forbrugerne i høj grad efterspørger oplevelser.
Dette er ikke blot relevant for turistvirksomheder og attraktioner, men for snart sagt alle brancher – også brancher hvor man måske ikke umiddelbart kan se et oplevelsespotentiale. Som et eksempel beskrives i bogen, hvordan også sygehuse med fordel kan arbejde med oplevelsesøkonomi, fordi det giver hurtigere helbredelse og derved kan spare penge for samfundet.
Nej, det er ikke ‘Disney-ficering’
En af de vedholdende kritikker, der i akademiske kredse har været fremsat mod teoretiseringen omkring oplevelsesøkonomien, har været, at det hele handler om underholdning.
Det hænger blandt andet sammen med, at nogle af de første eksempler, der blev skrevet om i den akademiske litteratur, var fundet hos Disney.
Oplevelse er imidlertid mere end underholdning. Det er for eksempel også noget, der kan give læring – som besøg i Eksperimentarium, eller noget der giver mening i livet – som at udføre frivilligt socialt arbejde i Afrika i sin ferie.
