Sissel-Jo Gazan ser slet ikke så farlig ud denne eftermiddag på Østerbro, hvor hun er pakket ind i et tæppe, der tager den værste sensommervind. Hun er ellers normalt ikke bleg for at slå ihjel. I sine romaner, altså.
Og slået ihjel, det bliver der altså også i hendes seneste bog, ’Svalens graf’. I en dramatisk fortælling opdager forskeren Kristian Storm, at vacciner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er skyld i 100.000 dødsfald om året, men da han forsøger at alarmere dem, svarer de ikke på hans henvendelser, og før han kommer videre med sin forskning, omkommer han under mystiske omstændigheder på sit kontor.
Med sin forrige bog ’Dinosaurens fjer’ fangede Sissel-Jo Gazan det brede publikum, og det gav hende mod på at skrive om et så vigtigt emne, som vacciner uden tvivl er.
»Når man har en hel sals opmærksomhed, så bøvser man jo ikke ind i mikrofonen, så vil man gerne sige noget vigtigt,« forklarer hun.
I bogen understreges, at der er tale om 100 procent skønlitteratur. Og det er da også rigtigt, men mens Sissel-Jo Gazan skrev, har hun arbejdet tæt sammen med en af de forskere fra Statens Serum Institut, som har oplevet de virkelige begivenheder, hvor danske forskere påviste, at alle WHO’s vacciner, ud over de specifikke sygdomsbeskyttende effekter, også har uspecifikke effekter.
Du kan læse mere om den historie her på Videnskab.dk i artiklen: Farlig kombination slår 100.000 piger ihjel om året
»Historien i bogen er meget forsimplet i forhold til virkeligheden, men Sissel har været grundig med at sætte sig ind i den videnskabelige litteratur, og derfor er den også meget realistisk, forhåbentlig lige på nær det mistænkelige dødsfald,« siger Christine Stabell Benn, der er overlæge og professor ved Statens Serum Institut og Syddansk Universitet, og har hjulpet til med faglige input til bogen.
Forsker inviterede forfatter til Afrika
Christine Stabell Benn, der er professor ved Statens Serum Institut, tog selv kontakt til Sissel-Jo Gazan, efter hun havde læst ’Dinosaurens fjer’.
Hun skrev en mail om, hvordan hendes og Peter Aabys forskning på Bandim Health-projektet i det lille afrikanske land Guinea-bissau havde vist, at vacciner kunne have uspecifikke effekter, der i de fleste tilfælde var meget positive, men for en bestemt vaccines vedkommende medførte stærkt øget dødelighed for afrikanske piger.
Hun sluttede af med at skrive, at hvis opdagelserne passede, så slår vi afrikanske piger ihjel med vores sundhedsinterventioner, uden at nogen reagerer. Det kunne måske være stof til endnu en videnskabelig krimi.
»Jeg var vild med ‘Dinosaurens fjer’, og jeg så det som en anderledes mulighed for at bringe kendskab til vores forskning,« fortæller Christine Stabell Benn.
\ Fakta
Vacciner har både specifikke og uspecifikke effekter. Specifikke effekter er dem, vi kender til i forvejen. Eksempelvis ved vi, at en mæslingevaccine virker mod mæslinger, men den kan også virke mod andre infektioner, selvom det ikke er specificeret. Det kaldes en uspecifik effekt. Uspecifikke effekter kan både være positive eller negative – men der er dokumenteret klart flest positive specifikke effekter.
Sissel-Jo Gazan blev fanget af Christine Stabell Benns historie, der også handlede om, hvor svært det var at komme igennem til WHO.
»Jeg var optaget af emnet om den lille mand, der ikke kunne komme igennem til autoriteterne,« siger Sissel Jo-Gazan.
Derefter inviterede Christine Stabell Benn hende med til forskerstationen i Guinea-Bissau, hvor bogen i første omgang skulle have foregået, men den idé krøllede Sissel-Jo Gazan sammen efter et halvt års arbejde.
»Jeg blev nødt til at erkende, at historien ikke kunne foregå i Afrika. Det virkede som om, den blev holdt for langt ud i strakt arm,« siger Sissel-Jo Gazan.
Der er masser af drama i forskning
Normalt er forskningsverdenen ikke den typiske scene i danske krimiromaner, men der er ellers nok at skrive om, mener både Sissel-Jo Gazan og Christine Stabell Benn.
»Forskning er et felt, hvor vi ved, hvad vi ved, indtil nogen finder ud af noget nyt. Men forskere vil jo gerne forsvare deres egen forskning, så det er ikke alle, der tager det lige pænt, når nogen rykker ved det hele,« siger Christine Stabell Benn.
Spørger man ind til, hvem skurken er i den nye roman, så svarer Sissel-Jo Gazan da også, at det er de personer, der tilsidesætter nye opdagelser for egen vindings skyld.
»Forskningsverdenen er meget regelret, så det er overraskende at finde de rådne fisk. Det, der interesserer mig, er, om personerne har været korrupte hele tiden, eller om det er kommet hen ad vejen?« siger hun.
Bogen indeholder kritik af UVVU og korte bevillinger
I bogen bliver en anklage i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) brugt som et angiveligt selvmordsmotiv.
I UVVU kan forskere anklage hinanden for at fuske med forskningsresultater, men i bogen bruger forskerne udvalget til at skade deres ’fjender’. Ifølge forfatteren selv, er det også et system, der kan udnyttes i virkelighedens verden.
»Jeg var lidt nervøs for at skulle af sted til Guinea-Bissau, for præsidenten havde fået hugget hovedet af to dage inden, jeg rejste,«
Sissel-Jo Gazan
Men at forskere kigger hinanden lidt for meget i sømmene, er ikke det eneste, der kan være en hindring for god forskning i dag, mener Sissel-Jo Gazan.
»Jeg mener også, at bevillingerne til forskerne er blevet alt for korte tidsmæssigt. Der er ikke tid til at gå og nørde med projekter i flere år, hvis det viser sig, at man er gået ned ad en blindgyde. Derfor vælger forskerne i dag de sikre valg,« siger hun.
Forskningsprojektet, Bandim Health Project, der opdagede de uspecifikke effekter ved WHO’s vacciner, har kørt i mange år, og ifølge både Christine Stabell Benn og Sissel-Jo Gazan, er det også i de langvarige projekter, at man finder de store landvindinger inden for forskningen.
»Der er blevet meget kortere mellem fakta og faktura, og det er ærgerligt, at nogen udefra skal diktere, hvad der forskes i,« siger Sissel-Jo Gazan.
Vacciner er ikke onde
I bogen har en af WHO’s vacciner en uspecifik negativ effekt. Det vil sige, at vaccinen påvirker patienten i en negativ grad, som man ikke regnede med.
Men de fleste vacciner har uspecifikke positive effekter, og for Christine Stabell Benn og Sissel Jo-Gazan var det vigtigt, at bogen ikke efterlod et dårligt indtryk af vacciner hos læseren.
Læs mere om uspecifikke effekter på Videnskab.dk i artiklen: Vacciner ændrer immunforsvaret
»Det er nok mest de negative effekter, som læserne bider mærke i, så derfor har jeg også skrevet flere steder i bogen, at de fleste vacciner altså er gode – endda meget bedre end man kunne regne med baseret på de specifikke effekter,« siger Sissel-Jo Gazan.
’Svalens graf’ udkom fredag d. 23. august.
