At ødelægge en anden mands tøj, at skade hans kvæg eller at voldtage hans kone. De tre ting, som med nutidens øjne virker vidt forskellige, blev i den tidlige danske middelalder alle betragtet som hærværk mod en mands ejendom.
Særligt opfattelsen af voldtægt som hærværk vil de fleste i dag tænke stritter ud. Den opfattelse ændrede sig da også i løbet af middelalderen, takket være den katolske kirke. For da kirken begyndte at få indflydelse i samfundet, fik den gennem kulturel påvirkning ændret det retslige syn på voldtagne kvinder. Pludselig blev kvinderne betragtet som individer, der skulle have penge af deres voldtægtsmænd for tort og svie.
Undersøgelsen af synet på voldtægter i middelalderen vil blive publiceret i en ny artikel af ph.d.-studerende Helle Møller Sigh fra Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Hun har nærlæst de såkaldte 'landskabslove', som er en række danske love skrevet fra 1170erne til 1240erne.
»Det jeg kan se er, at loven ændrer sig. Der sker en bevægelse fra, at voldtægt er en krænkelse mod husholdet - altså kvindens mand eller far - til at blive udskilt som en særlig forbrydelse som krænker kvinden. Og det sker under påvirkning af den katolske kirke, som vil skabe et fredeligt og civiliseret samfund og hjælpe de svage, deriblandt kvinderne,« siger Helle Møller Sigh.
Før den katolske kirke i middelalderen begyndte at få indflydelse på kulturen i Danmark, var det almindeligt at betragte kvinden som mandens ejendom. I 'skånske lov' blev voldtægt af en kvinde for eksempel naturligt betragtet som hærværk. Derfor var det manden til en voldtaget kvinde, som skulle have en erstatning fra voldtægtsforbryderen - ikke den voldtagne kvinde.
Men i takt med at kirken begyndte at få fodfæste i Danmark, begyndte den også at påvirke lovene. Fra Biblen havde kirkens folk nogle klare ideer om, hvad der var rigtigt og forkert, og de ideer tilbød de som love, der kunne skabe en vis orden i samfundet. En del af kirkens orden var, at synet på kvinden blev et andet.
Ved at gå i dialog med de lokale traditioner, og langsomt påvirke dem i en kristen retning, blev det lettere at få folk til at acceptere den kristne afsmitning på lovene.
»Hvis ikke lovene havde rod i samfundet, så ville ingen tage dem alvorligt, og de ville forsvinde. Men der er et behov for regler i et samfund, og dem tilbød kirken. Dog altid tilpasset den lokale tradition og sædvane, så de netop havde den vigtige rod i samfundet,« siger Helle Møller Sigh.
Grunden til at kirken var interesseret i at ændre synet på voldtægt var, at den dermed kunne pege på, at forbrydelsen var en krænkelse mod kvinden. På den måde kunne kirken sørge for, at voldtægtsmanden blev dømt for krænkelsen, og samfundet dermed blev mere civiliseret.
»Kirken havde en 'fredsideologi'. Den betød for eksempel, at man ville udskiftede retten til at begå selvtægt med et bødesystem, og at man ønskede at hjælpe de svage i samfundet. Og kvinderne må om nogen siges at være blandt de svage på det her tidspunkt,« siger Helle Møller Sigh.
Da kongen havde en interesse i at få fred og harmoni i samfundet, imødekom han kirkens fredsideologiske ideer. Jo mere fred der var i samfundet, desto lettere var det for ham at regere. Derfor satte han sig heller ikke imod, at kirkens syn på voldtægt blev skrevet ind i lovgivningen.
Om projektet
Vedr sagaer / sagn
Hej
Vil det ikke være mest korrekt at sige at sagaerne er *nedskrevet* omkring år 1200-1300 - selve sagaerne er betydeligt ældre. Dertil synes jeg, at have læst at mens Regnar Lodborg er en sagnfigur, så skulle hans to sønner faktisk være historiske personer i England. Ergo vi har altså en overgangsperiode mellem historisk dokumenterbar tid og sagntid.
Sagaerne er dertil på vers - som jeg forstår det er det netop for at sikre at de ikke ændres og nemt videregives. Evt. fejl skal altså matche rytmen i sagaen for ikke at blive opdaget (men naturligvis forhindrer det ikke at nye mere spændende detaljer er blevet digtet ind).
Men fra sagaerne / nordiske gude og heltesagn synes jeg nu meget at man kan se at kvinder opfattes som ting, ikke som personer. Og de er totalt underlagt værgens - faderens - vilje.
Sagaerne
Flemming T.s spørgsmål er let at besvare.
Vi har ingen anelse om, hvilket synspunkt man anlagde på voldtægt i de førkristne samfund i Skandinavien. Kilderne er totalt tavse og består kun af krtfattede runestensindskrifter, som (næsten) uden undtagelse er en kombination af gravskrift og selvpromotion (en del af stenrejserne fylder mere i teksterne end afd'øde).
Mht. sagaerne skal man være ekstremt forsigtig med at benytte dem som kilder til andet end højmiddelalderens literatur og forestillinger om fortidens samfundsforhold, de er fra o. 1200-1300.
Ganske vist har nogle af dem utvivlsomt en form for historisk kerne, formentlig baseret på ældre, mundtlige beretninger, men Gretters saga, blandt adskillige andre, er tydeligvis en slags islandsk Western - det samme gælder større dele af Njals saga (Gunners fantastiske våbenfærdighed, Njals ældste søn kan - uden tilløb - springe sin egen højde, fuldt væbnet, dvs. egenvægt + 15-20 kg udrustning).
voldtægt
Hvilket syn havde man på voldtægt i de førkristne samfund i Skandinavien?
Hvis jeg ellers forstår sagaerne rigtigt, havde kvinderne en meget selvstændig position, og i realiteten en temmelig stor magt, I hvert fald indenfor familiens rammer.
Venlig hilsen
Flemming