Annonceinfo

I skolen kan man ikke stjæle fra børnenes fantasi

CLASSIC: Historiebaseret undervisning kan være en god måde at motivere skoleelever på. Men læreren kan ikke uden videre stjæle fra børnenes fantasi. Eleverne ved nemlig udmærket godt, at de er i skole.

Nyt forsøg prøver at afdække, om historiefortælling kan bruges til at undervise børn. (Foto: Mai Murmann)

Børn elsker historier. Og de er villige til at glemme både tid og sted for at være med i dem.

Så bliver træpinde til prægtige gangere, legehuse til slotte og raske drenge og piger til riddere og prinsesser.

Eventyret er sprællevende i deres hoveder, og de deltager livligt i hinandens fantasier, spinder dem sammen og bygger dem større.

Netop den indlevelse har man forsøgt at bruge i historiebaseret undervisning, for at skabe engagement og mål for elevernes læring.

Men man kan ikke bare overføre den eventyrlige kontrakt fra legen til klasselokalet.

Her er eleverne nemlig meget bevidste om skolens rammer, og det kan ophæve deres vilje til at lade sig rive med af eventyret og leve sig ind i det.

Historien skifter karakter i klasselokalet

Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet har testet et eventyrbaseret forløb på syv københavnske skoler.

I undersøgelsen skulle eleverne lære om sanserne ved at befri en flok dyr, som har mistet deres ører, næser og øjne til en hidsig kejser.

Hensigten var at undersøge, om eleverne ville leve sig ind i historien og derigennem få nogle mål, der gav dem lyst til at lære om sanserne. Eventyr passer nemlig rigtig godt til den måde, vores hjerner lærer på.

Fakta

Med denne artikel vandt Mai Murmann ErhvervsPhD Foreningens formidlingspris 2011. Prisen på 16.000 kr. blev uddelt ved ATVs årsmøde 5. maj.

De eksisterede længe før skriftsproget, og derfor består de af en række strukturer, som er nemme at huske.

Derfor kan historier hjælpe med at forstå sammenhænge og skabe mening.

Derudover har de ry for at kunne skabe stærke følelser og indlevelse, og netop dét var tænkt ind i historien om kejseren og dyrene som en stor drivkraft for elevernes motivation og fantasi.

Men undersøgelsen viste, at eventyret ikke virkede helt efter hensigten. For inde i elevernes hoveder skifter historien nemlig karakter, når den fortælles i en undervisningssituation.

Eventyret som læringsramme

Det viste sig, at eleverne generelt er glade for at bruge historier som læringsredskab, fordi undervisningen bliver sjovere og mere meningsfuld, når de skal forholde sig til de aktører og problematikker, som historien opstiller.

Dyrene og kejseren i det eventyrbaserede forløb gav dem noget konkret at forholde sig til.

Men samtidig købte eleverne ikke historien fuldstændigt. Den stærke fantasioplevelse udeblev simpelthen i skoletimerne.

Det kom til udtryk ved, at eleverne var meget bevidste om, at det er læreren, som styrer historien, og stillede mange kritiske spørgsmål, når historien var i konflikt med virkeligheden.

Selv når læreren stillede opgaver gennem historien, refererede eleverne ikke til historien, men løste opgaven som en helt almindelig skoleopgave.

Undervisningen er til forhandling

Fakta

ErhvervsPhD-foreningen afholder igen i år en formidlingskonkurrence for p.h.d.-studerende. Deadline er 1. april 2012. Læs mere på www.erhvervsphdforeningen.dk.

Historien opfattes formentlig anderledes i undervisningen, fordi eleverne godt ved, at de går i skole for at lære.

I samme øjeblik eleverne træder ind i klasselokalet, har de en forventning til, hvad der nu skal ske.

Det kan man kalde for den pædagogiske kontrakt mellem lærer og elever, som er en uskreven aftale om, hvad der skal ske i klasserummet.

Det er den kontrakt, der gør, at eleverne ved, at de skal lave mad i hjemkundskab og dyrke sport i idrætstimerne.

I undersøgelsen kunne man se, at eleverne trods den velkendte historie-form, primært var opmærksomme på læreren og undervisningen, og derfor ikke levede sig helhjertede ind i historiens univers.

For dem eksisterede historien hovedsageligt som en ramme for læringen, og de overgav sig ikke til på den samme måde, som når de læser en bog eller leger.

En historie vil derfor ikke virke på samme måde i et klasselokale som på en legeplads eller i et fritidshjem, hvor der gælder andre kontrakter.

Læreren som gatekeeper

Resultaterne tyder på, at det er vigtigt, at læreren er opmærksom på, hvilken rolle historien skal spille i undervisningen. Hvis historien blot skal understøtte undervisningen og virke som en ramme for timen og som en knagerække for hukommelsen, behøver den ikke yderligere introduktion.

Men hvis man som lærer ønsker at bruge historien til at skabe følelser og engagement, skal det forhandles ind i en ny kontrakt, hvor eleverne ved, at det er væsentligt at bruge fantasien og lege med hele tiden.

Mai Murmann, 30 år, Erhvervs-ph.d-studerende på Experimentarium og Institut for Naturfagenes Institut på Københavns universitet.

Forsker i brugen af historiestrukturer ved undervisningen i museumsudstillinger.

Cand. Scient i Biologi og formidling fra Syddansk Universitet med speciale i Videnskabsjournalistik.

Har tidligere arbejdet i Odense Zoo som guide og rundviser, lavet skolemateriale og reportager for skoleelever til SDU's projekter på Galathea ekspeditionen (www.gale-thea.sdu.dk), lavet speciale og tilrettelagt programmer på DR2's program "Viden Om" og arbejdet i Experimentariums nyhedsafdeling som videnskabsjournalist.

Indretning

Det er en rigtig god ide, at indrette skolerne efter børnene og ikke omvendt.

Læringsrollespil – Mediets elementer og faglige formidling.

I mit daglige virke som lærer på Østerskov Efterskole(ØE), bruger jeg sammen med mine kollegaer konsekvent rollespil, historie og det narrative element som læringsplatform. Med de erfaringer jeg har efter 6 år i denne form for læringssituation, finder jeg egentlig at undersøgelsens mest sigende konklusion er denne:

¨Men hvis man som lærer ønsker at bruge historien til at skabe følelser og engagement, skal det forhandles ind i en ny kontrakt, hvor eleverne ved, at det er væsentligt at bruge fantasien og lege med hele tiden.”

For på ØE, hvor vi har eleverne i mindst et år, finder jeg det fuldt ud muligt at skabe den oplevelse som eleverne i artiklen ikke har, men der er stor forskel på, hvem det sker for i de forskellige narrative forløb. Generelt må man nok også konstatere, at dygtige elever er bedre til det end dårlige(men der er mange undtagelser), og som regel skal man bruge lang tid på at kvæle dårlige skoleerfaringer og negative lærerbilleder, før det er noget, der kan lade sig gøre for de mest "skoleskadede" elever. For selvfølgelig har eleverne en for-forståelse af hvad der skal ske i læringsrummet i undersøgelsen. De har jo trods alt gået i SKOLE før undersøgelsen, og det er jo bare tragisk, at vi ikke har en skole der som udgangspunkt lærer eleverne at tilegne sig viden via lysten til at bruge deres fantasi for at kunne lege med.

Jeg har i en artikel prøvet at opridse mine erfaringer, og de midler man kan bruge for at vække fantasien, legen og lærelysten hos eleverne, og den er at finde her ( http://skolerollespil.dk/wp-content/uploads/2012/01/L%C3%A6ringsrollespi... ), hvis det skulle have interesse.

Børns opvækst

Danmark er blevet et meget børnefjendtligt samfund. Inden nogen kommer med kommentarer om andre lande, vil jeg tilstå, at der er mange lande der behandler børn så grusomt, så der ikke findes ord for det.
Men denne artikel handler om fantasi og kreativitet i Danmark. Hvis vi ser på børns opvækst her i landet, så virker det som mord på de evner, der ikke direkte kan måles i penge.
For at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav om fleksibilitet, er familier fordelt rundt omkring i landet. Det kunne lade sig gøre, fordi velfærdssamfundet trådte til med de funktioner, som familierne tidligere tog sig af. Efter velfærdssamfundets opløsning, er de funktioner blevet sparet sønder og sammen.
Det er ikke fordi jeg vil have gamle dage tilbage, men en bedre omsorg for de små mennesker, der skal danne grundlaget for de næste generationer, vil jeg gerne have.
Som det ser ud i dag, yder familien 74 arbejdstimer, til forskel fra tidligere 45.
Det betyder at begge forældre er til rådighed for arbejdsmarkedet, for ar få deres økonomi til at hænge sammen. Derved skal børnene i vuggestuer og i børnehaver. Dels fordi der ikke er nogen familiemedlemmer til at passe dem, og dels fordi børn har gavn af, at være sammen med andre børn. Det kunne være udmærket, hvis forholdende på de steder var gode for børnene. Desværre har vi fået en politik, der siger, at det er bedre, at pædagoger går arbejdsløse end at tage sig af børnene. Det er noget med kassetænkning. Det bevirker, at de institutioner der tager sig af børnene, er blevet rene opbevaringsanstalter, hvor børnene ikke kan få lov til at være børn, dels på grund af den snævre plads, og på grund af, at de få voksne der er til stede, må sætte snævre rammer for børnenes virke.
Hvis børnene opføre sig som børn, kan de bare få nogle piller der dæmper dem ned.
I skolen skal de forberedes til at blive lydige robotter for produktionsapparatet. Igen handler det om at sidde stille og lytte. Kan de ikke det, får de bare nogle flere piller.
Så kommer det: Hvad skal man så gøre? Jeg kan ikke komme med enkeltheder her, Men der er nogle vigtige ting der skal fremelskes, hvis børn skal udvikle sig positivt med fantasien og kreativiteten i behold. Først og fremmest skal børn have lov til at være børn, og børn er ikke beregnet til opbevaring og til at sidde stille. Det næste vigtige ved børns indlæring er, at børn kan lære utroligt meget gennem leg. Terpe af oplysninger, som børnene ikke kan forbinde med noget som helst, er dræbende for indlæring.

Gruppe og tema arbejde -gammeldags?

Interessant artikel, med sjove vinkler på indlæringsmetoder. Jeg er ikke fagmand, men har da selv gået i skole en gang for mange mange år siden. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på hvad det er der måske går galt i den ovennævnte sammenhæng -men det står der måske alligevel lidt imellem linierne? Måske skyldes det selve styringen af eventyret, og/eller måske mister det sin troværdighed og relevans i forhold til stoffet, fordi eleverne jo gerne vil lære noget også??

Artiklen henviser til at formålet med den nævnte indlæringsmetode, skulle være at eleverne indlever sig i stoffet, samt husker det. Dengang jeg gik i skole, syntes jeg at det var svært at indleve mig i den viden, som læreren stod og fortalte om i historie timerne. Årstal var svære at huske og forholde sig til. Hvornår var det nu at man brugte flintøkser, og hvem var konge hvornår??? Det hele var så diffust og uvirkeligt at forholde sig til. Men så en dag, var der en lærer som sagde tema arbejde og gruppe arbejde. I vores gruppe skulle vi arbejde med temaet: Christian d. IV. Vi havde en uge, og skulle selv finde informationer (bl.a. på biblioteket), samt lave en lækker planche som vi fremlagde for resten af klassen. Det står stadig soleklart for mig i dag. Igennem årene har det også været den konge, som jeg bedste har kunne forholde mig til -hvis ikke den eneste.

For mig at se, har såvel metode som resultat relevans i dag. Når vi er i skole, vil vi gerne lære, og også gerne mærke glæden ved at vokse med opgaven. I denne sammenhæng, tror jeg at det er lærerens opgave at give inspiration til eleven, samt vejlede når der er behov, så hun kan arbejde videre med opgaven, og dermed indleve sig i den.

Spændende artikel med

Spændende artikel med overraskende konklusion. Fortællinger er jo ellers et af de mellemstore dyr i den didaktiske åbenbaring. Men det undrer mig nu at det slet ikke virkede. Det kunne være interessant at høre nogle flere detaljer. Er det fx rigtigt, som en anden læser fornemmer, at eleverne ikke rigtigt blev involveret i fortællingerne - kunne man have gjort mere der? Hvor mange forskellige lærere var der tale om, hvad var deres holdning til formen, og var der store udsving fra gennemsnittet? Jeg er opmærksom på hvad der står i slutningen - der foreslås en ny kontrakt. Men min intuition siger, at så meget ikke burde være påkrævet.

Sommerhill

For at drage eleverne med i en historie,er det nödvendig, at nogle af dem er direkte med i fortaellingen!

Spændende og tillykke med

Spændende og tillykke med prisen :)

Der burde forskes meget mere i undervisning. Det er vores børn/fremtid FFS!

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg