Annonceinfo

Hvad er hermeneutik?

Vi tænker ikke over det, men vi fortolker hele tiden verden omkring os. Med videnskabsteorien ’hermeneutik’ kan vi analysere vores fortolkninger.

Vi fortolker verden omkring os, uanset om vi vil det eller ej. Vil vi cykle en tur, skal vi først fortolke, hvad en cykel er, og hvad den kan bruges til. Erkendelsen af, at et hav af fortolkninger er fuldstændig grundlæggende for alt, vi mennesker gør, har skabt 'hermeneutikken'. (Foto: Colourbox)

John svinger sig op på sin cykel. Han skal til bageren og købe kager – for nu skal der hygges!

John er ikke filosof. Så han tænker ikke så meget over, hvorfor han gør, som han gør. De såkaldte ’hermeneutikere’ er til gengæld filosoffer. De mener, at John kun kan finde ud af at cykle til bageren, fordi han fortolker alt omkring sig.

  • Før han kan stige op på cyklen, må han fortolke, at der er tale om en ting, der kan transportere ham.
     
  • Og før John kan købe sig en hygge-kage, må han fortolke hvad ’hygge’ betyder.

Ifølge hermeneutikken er alt, hvad vi gør eller siger her i verden, en fortolkning.

»Fortolkningen befinder sig på det fundamentale niveau. Når vi siger noget, er det altid en fortolkning. Der er ikke et faktisk niveau nedunder. Intet er entydigt. Alt er noget, vi hver især fortolker,« fortæller Søren Gosvig, der er lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i hermeneutik.

Score-historier skal fortolkes

Tine og Yonna drikker tit kaffe med hinanden. De har nemlig fundet ud af, at de griner utroligt godt sammen.

Yonna oplever mange vilde ting, og hun er fænomenal til at fortælle om dem. Tine er flad af grin, når Yonna fortæller om fyrenes kiksede scoreforsøg.

Fakta

Hermeneutik’ kan betyde to ting:

• En måde, som vi filosofisk kan forstå verden på: Vi fortolker altid vores omgivelser, når vi tænker, oplever eller gør noget.

• En metode, som vi kan bruge, når vi skal fortolke en film, en social sammenhæng, et stykke musik eller noget helt fjerde.

Når Tine griner sine lunger tomme for luft, tænker hun ikke over, at hun fortolker Yonnas historie. Men det gør hun.

Hermeneutik er også en metode

Ved at tænke over, hvad vi gør, når vi fortolker, har filosoffer udviklet en hermeneutisk metode. Med den kan man blandt andet analysere romaner, lovtekster, musik – og morsomme historier.

Når Tine skal fortolke den sjove historie, som Yonna fortæller, gør hun det på samme måde, som vi alle gør, når vi ser film eller læser en bog:

  • Tine kender på forhånd Yonna – og hun ved, at Yonna har en sjælden evne til at rode sig ud i kiksede situationer med fyre. Den viden vil hermeneutikken kalde ’forforståelse’.
     
  • Da Yonna begynder sin historie med at sige ’Jeg mødte den her fyr…’, er Tine forberedt på, at historien nok – som sædvanlig – ender med en pinlig situation. Tine laver altså en fortolkning af de første ord i historien – lang tid før hun ved, hvordan den ender. Hun tager sin ’forforståelse’ og kombinerer den med dét, Yonna siger.
     
  • Lige så snart Yonna går videre med sin historie, bliver fortolkningen til en ny ’forforståelse’, som hun bruger i et stykke tid.
     
  • Den nye ’forforståelse’ bruger Tine til at lave en fortolkning, når Yonna siger: ’… han havde – seriøst – de strammeste bukser på…’.
     
  • Den fortolkning bliver så igen en del af Tines ’forforståelse’.
     
  • Sådan fortsætter det, indtil historien er fortalt færdig, og Tine kan forstå – og grine af - hele fortællingen, fordi hun har sat de enkelte dele sammen til en helhed.

Hele den proces kalder man ’den hermeneutiske cirkel’ – eller ’den hermeneutiske spiral’ (se grafikken).

Jagten på det sjove

Måske har du undret dig over, hvorfor du synes, en film er god eller dårlig. Eller hvorfor en særlig sang kan gøre dig glad.

Med hermeneutikken har du et værktøj – en metode – til at forstå, hvorfor det er sådan.

Den hermeneutiske spiral. Når vi skal forstå noget nyt - for eksempel en historie - begynder vi ikke fra bar bund. Vi bruger den viden, vi allerede har (forforståelse), til at fortolke, hvad der sker i historien. Efterhånden som historien bevæger sig frem, glider dens informationer ind i vores forforståelse. Når vi er halvt inde i en historie, kender vi foreksempel navnene på historiens figurer, fordi de da findes i vores forforståelse. På den måde er en fortolkning hele tiden et møde mellem dig og det, du opfatter. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Hvis Tine undersøgte sin egen fortolkning af Yonnas historie, kunne hun finde frem til, hvad der gjorde den sjov. Undersøgelsen ville involvere:

  • Fortolkeren – Tine selv. Som fortolker har Tine en forhåndsviden. Hun kender nemlig Yonna og har før hørt hende fortælle. Derfor kan hun forestille sig, hvordan Yonna ser ud og opfører sig i forskellige situationer.
     
  • Fortællingen (eller for eksempel pop-hittet) kan ’skæres op’ i enkelte brikker til det puslespil, der er hele historien.Det sjove, sørgelige eller glade opstår, når de enkelte dele i historien spiller sammen med vores forhåndsviden.

Når Tine ved det, kan hun undersøge, hvordan de enkelte ’brikker’ sammen med hendes forhåndsviden skaber den fulde, sjove historie.

Jurister og præster brugte hermeneutikken

Hermeneutik bliver især brugt af forskere fra humaniora, teologi, jura og statskundskab. De forskere skal nemlig alle fortolke noget, som man ikke kan måle og veje.

En jurist eller en præst skal fortolke loven eller Biblen. Og ved at være opmærksomme på, hvordan deres fortolkning finder sted, kan de undgå vilde fejlfortolkninger, som der ikke er dækning for i teksterne.

»Hermeneutikken blev i første omgang brugt af jurister og teologer til at fortolke tekster. Men i 1800-tallet udviklede filosoffen Friedrich Schleiermacher hermeneutikken til at handle om alle tekster,« fortæller Søren Gosvig.

Siden videreudviklede filosofferne Wilhelm Dilthey (1833-1911), Martin Heidegger (1889-1976) og Hans-Georg Gadamer (1900-2002) hermeneutikken til en filosofisk retning.

Naturvidenskaben må give op

Fakta

Ifølge den filosofiske hermeneutik hviler al erkendelse på fortolkning.

Fortolkninger vil altid finde sted i den menneskelige verden – blandt mennesker. Derfor kan man ikke bevise, at de til alle tider er sande. Det ændrer ikke ved, at vi mennesker for det meste fortolker verden meget ens.

Nogle hermeneutikere vil sige, at det skyldes tradition – altså, at forskellige mennesker tænker ens, fordi de er opdraget ens.

Det er for eksempel helt åbenlyst ikke objektiv viden, at skraldespande findes under køkkenvaske. Alligevel er det altid dér, man først leder efter spanden, hvis man kommer fra et vestligt land.

Nogle ting her i verden kan vi kun blive klogere på, fordi vi har filosofiske retninger og videnskabsteorier som hermeneutikken.

Hvorfor griner vi for eksempel? En naturvidenskabsmand kan via målinger påvise, at latter udløser endorfiner i hjernen. Og konstatere, at det gør os til gladere mennesker.

En hermeneutiker kan derimod undersøge de film, tegneserier og vitser, der får os til at grine – og komme med gode bud på, hvorfor de er sjove.

Hermeneutikken gav kunsten plads

Uden hermeneutikken havde der været en risiko for, at vi mennesker igennem de sidste 100 år kun havde fokuseret på de fænomener, som naturvidenskaben kan sige noget meningsfuldt om: Dét, vi kan måle, tælle og veje.

»Hermeneutikken har haft betydning for den plads, som vi giver kunsten, litteraturen og musikken.«

»Kunsten vejer i dag mere, end før hermeneutikken opstod. Hermeneutikken er en vigtig rettelse til vores naturvidenskabeligt baserede opfattelse af alting – måle-, veje- og tælle-modellen,« fortæller Søren Gosvig.

Naturvidenskaben er også en fortolkning
Jurister var - sammen med præster - de første, der brugte hermeneutikken i deres arbejde. De skal nemlig fortolke loven så korrekt som muligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke forforståelser man møder paragrafferne med - hvordan møder juristen som fortolker teksten? (Foto: Colourbox)

Mange tror, at naturvidenskaben kan fortælle os sandheden om, hvordan verden helt sikkert hænger sammen.  Det er den filosofiske hermeneutik til gengæld ikke så sikker på, at naturvidenskaben kan.

»Hermeneutikken er ikke bare et supplement til ingeniørernes og naturvidenskabsmændenes måle-, veje- og tælle-syn på verden.«

»Fortolkninger ligger også til grund for deres måde at se verden på. Også deres syn på verden er en fortolkning,« siger Søren Gosvig.

Den filosofiske hermeneutik siger, at alt i erkendelsens verden er en fortolkning – også naturvidenskabens metoder.

Det betyder, at de grundlæggende metoder, som naturvidenskabsfolk bruger, når de forsker, også er en fortolkning. En fortolkning, som kunne have set anderledes ud.

Udrettede floder går over deres breder

Meget tyder på, at ingeniørers tolkning af virkeligheden ikke nødvendigvis er den mest rigtige.

Fakta

Når forskere fra humaniora – herunder hermeneutikere – analyserer ’tekster’, kan det dække over mange forskellige ting. Blandt andet billeder, reklamer, film, tegneserier – og bøger.

»I Danmark er 98,18 procent af alle vandløb rettet ud. Mennesker har bestemt, hvor de skal ligge.«

»Det er en noget hårdhændet fortolkning af naturen. Og det så vi et resultat af i Tyskland for nogle år siden. Den store flod Emscher flyttede sig pludselig, og det førte til store oversvømmelser.«

»Det fortæller os, at der må være noget forkert i vores syn på naturen,« siger Søren Gosvig.

Naturvidenskaben gør det ikke med vilje

Søren Gosvig fortæller, at der findes mange andre eksempler på problemer skabt af den naturvidenskabelige fortolkning af verden – som vil bruge beregninger og målinger til at skabe fremskridt.

Vores naturvidenskabelige forfædre har ikke skabt den globale opvarmning eller hullerne i ozonlaget med vilje.

Men problemerne kan ses som en konsekvens af, at naturvidenskabsfolkenes fortolkning af verden ikke tager højde for alt. Derfor kan natuvidenskabens tilgang til verden – uden bevidst skyld – skabe nye problemer.

»Det samme gælder den ’indre’ natur, mennesket, der også kan bukke under for et pres, hvad enten det skyldes doping eller stress,« siger Søren Gosvig.

Vi kan altså lave fejl, når vi fortolker verden. Og når naturvidenskaben også er en fortolkning af virkeligheden, kan den også indeholde fejl.

Jannik

Du skal ikke se det som fortolkning i den brede forstand - da alt på sin vis er en fortolkning - men se det som et begreb. Fortolkningen bruges på kvalitative ting, for at give det mening. Empiriske data giver i sig selv mening, da de er hvad de er (og ja selvf. skal disse analyseres).
Når det så er sagt så er hermeneutikken kun en metode af flere, dog den mest udbredte på humaniora (der jo handler om menneskets kultur og jo derfor skal fortolkes).

Du er forkert på den

Det er jo ikke forfatteren af artiklen, der er forkert på den. Han forklarer blot hvad hermeneutik er. Og det er præcis hvad hermeneutik er. Om hermeneutik så er den rigtige måde at anskue tingene på kan diskuteres, og det gør man, OGSÅ indenfor filosof kredse.

Mvh
Studerende på videnskabsteori

Forkert eksempel

I lighed med Magnus Vinding finder jeg det problematisk at tæske naturvidenskaben igennem, da det foregår på forkert grundlag, omend hensigten synes fornuftig - uagtet at artiklens betragtninger synes besynderligt formulerede. Jeg vil slå ned på:

"Mange tror, at naturvidenskaben kan fortælle os sandheden om, hvordan verden helt sikkert hænger sammen. Det er den filosofiske hermeneutik til gengæld ikke så sikker på, at naturvidenskaben kan."

Den første sætning er desværre nok sand, og, mindre problematisk, så er den anden det helt sikkert. Min anke går på, at sætningen synes at antyde, at naturvidenskaben selv står på de beskrevne "manges" side - en tolkning der, ganske vist, er implicit, men som forstærkes af underoverskriften "Naturvidenskaben må give op" lidt tidligere i artiklen, hvor det er helt op til læseren at afgøre, hvad der menes, at den må give op overfor, og hvor en naturvidenskabsmand eller -kvinde naturligt vil påpege, at det vel næppe er "at give op", hvis man undlader at beskæftige sig med emner eller fortolkninger, der ligger langt uden for grænserne for ens fags demarkation, idet man vel, tværtom, kunne mene, at det er uvidenskabeligt at udtale sig *som videnskabelig autoritet* om et fag, som man ikke har mere end almindelig lægmandsviden om. Om det er Lars Ebdrup eller Søren Gosvig, der må klandres for det, skal jeg dog ikke kunne sige.

Således er det, for så vidt, vigtigt at give den brede befolkning et mere korrekt billede af, hvad naturvidenskab er, og også hvad det *ikke* er, men jeg tror ikke, at det gøres ved at undlade at nævne, at såfremt man, som naturvidenskabelig studerende hengiver sig til den vrangforestilling, at vi beskæftiger os med, endsige påstår at beskæftige os med, absolutte sandheder, så studerer man enten matematik (i hvilket tilfælde, der ikke er tale om en vrangforestilling, hvorfor der er gode argumenter for, at matematik slet ikke er en naturvidenskab, men i en kategori for sig), eller også får man overordentligt svært ved blot at få en bachelorgrad, idet videnskabsteori er obligatorisk, og i hvert fald på AU, oven i købet er målrettet de enkelte fag, og jeg kan næppe se, hvorledes man skulle kunne bestå dette kursus på baggrund af så grundlæggende en fejlopfattelse af ens fag.

Naturvidenskab 1.0.1

"Vi kan altså lave fejl, når vi fortolker verden. Og når naturvidenskaben også er en fortolkning af virkeligheden, kan den også indeholde fejl."

Det her er næsten for triviel en sætning. At naturvidenskaben laver fortolkninger af verden siger jo ingenting, for en fortolkning, eller måske nærmere en konceptualisering, er jo hvad erkendelse er, i hvert fald konceptuel erkendelse, hvilket inkludere al videnskab. At naturvidenskaben så bare er en fortolkning, som vi kender fortolkning fra faget dansk i gymnasiet er en uheldig overfortolkning, som er dansktimerne værdig. Naturvidenskaben overfortolker generelt ingenting, tværtimod er enhver naturvidenskabsmand umådelig forsigtig med at gøre dette, se blot hvor lidt fysikerne vil sige omkring Higgs-partiklen, selv efter lovende resultater. Det gør de klogt i, og denne ydmyghed og udtalte agnosticisme kunne mange uden for naturvidenskaben lære meget af(jeg tænker slet ikke på de mennesker, der vedtager vores lovgivning her.)
At tage fejl er jo intet mindre end det grundlæggende ved naturvidenskaben. Det er netop styrken ved naturvidenskab, og videnskab i det hele taget; at den ikke er fastlåst, men åben. Der er ingen naturvidenskabsmand, der påstår at naturvidenskaben er ufejlbarlig. Dette er jo netop forskellen på videnskabsmanden og den forudindtagede dogmatiker; videnskabsmanden er parat til at gå derhen hvor beviserne fører ham hen, uanset hvad han troede før, og han er parat til at erkende at han tog fejl.

Artiklens fortolkning?

At dømme efter kommentarerne, så kan denne artikel åbenbart fortolkes forskelligt!

Men det betyder jo ikke, at fortolkningerne er lige gode. Jeg er selv mest enig med Jannik.

Artklen benægter da ikke, at naturvidenskaben giver os en bedre forståelse af det målelige. Den påpeger snarere, at det netop kun er det målelige, som den er bedst til - og at der er meget i verden, der ikke er måleligt. Vi mennesker lever vores liv sådan, at langt de fleste af vore fortolkninger netop ikke er baseret på målinger (i videnskabelig forstand). Erkendelsen af det faktum kan vel godt siges at have stået i skyggen af naturvidenskaben i en lang historisk periode?

Der er ikke nødvendigvis nogen fejl begået

At påstå at naturvidenskabelig praksis indeholder fortolkning, indebærer ikke, at man logisk er forpligtet til at mene at den ene naturforståelse er lige så god som den anden.

Indenfor de tekniske fag foregår der masser af fortolkning hvad fx. angår kvantitative data. Statistiske tests kan konstrueres på mange forskellige måder, og det er ikke unormalt at disse tests giver resultater som kan fortolkes på mange forskellige måder.

Hele din argumentation er baseret på en stråmand, da der er meget lidt i artiklen som understøtter den relativisme som du påstår artiklen gør sig til talsmand for.

Mange filosoffer begår den

Mange filosoffer begår den samme fejl, igen og igen de har simpelthen ikke nok viden om hvad naturvidenskab er og mener at det ene naturforståelse er lige så god som den anden, det er en farlig og helt forkert påstand, hvis vi forestiller os en fysiker eller en læge med den tankegang, kan vi hurtigt se hvor det går galt. Filosoffen vil jo også helst behandles med evidensbaseret medicin. Det ville klæde forfatteren at sætte sig ind i hvad naturvidenskab er og hvad det kan. Kik lidt på neurologien der sker en masse der i dag :)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo