Sådan bruger du videnskabsteori
Videnskabsteori er svært at forstå. Men hvis du lærer at forholde dig til tre filosofiske spørgsmål, bliver det lettere.

'Videnskabsteori'. Bare ordet varsler om, at du er på vej ud i intellektuel storm. Når man begynder at læse videnskabsteori, får man kastet en masse indviklet filosofi i hovedet – og det er svært at forstå. Man får let den tanke, at det er nemmere at sortere to gram fluelort fra et kilo peber – iført boksehandsker.

Men hvis du vil lave ordentlig forskning, er det faktisk vigtigt, at du kan reflektere over videnskaben. Som forsker skal du nemlig vide hvilke præmisser og forudsætninger, din forskning hviler på.

Derfor har ph.d. Vanessa Sonne-Ragans sat sig for at hjælpe videnskabelige nybegyndere. Hun har forenklet videnskabsteoriens pointer. Så bliver det lettere for dig at komme i gang med at bruge de avancerede tanker, når du skriver en opgave.

»Videnskabsteori er svært at forstå. Men igennem de seneste år har jeg – i forbindelse med min undervisning – arbejdet med, hvordan man kan gøre det nemmere at anvende videnskabsteori i teoretiske opgaver.«

»Lærer man at arbejde seriøst med ganske få grundbegreber, kan man faktisk diskutere den videnskabelige praksis på et temmelig højt niveau,« siger Vanessa Sonne-Ragans, der har skrevet bogen 'Anvendt Videnskabsteori' og til daglig er ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Ny måde at forstå videnskabsteori

For mange elever og studerende er videnskabsteori svært at bruge, fordi de teoretiske tanker er svære at sætte sig ind i. Underviseren står ved tavlen og fortæller om den ene filosof efter den anden. De indviklede informationer tårner sig op som et bjerg, der virker umuligt at bestige.

Den tilgang til videnskabsteori har Vanessa Sonne-Ragans fundet et alternativ til. Hun mener, at man i stedet skal tage udgangspunkt i, hvordan man helt konkret kan bruge de filosofiske tanker. Så bliver det lettere at forstå detaljerne efterhånden.

»Undervisning i videnskabsteori går som regel ud på at introducere de studerende for en masse videnskabsteoretiske traditioner – for eksempel hermeneutik, socialkonstruktivisme og positivisme. «

»Det er vigtigt at vide noget om de videnskabsteoretiske traditioner og diskussioner. Men de er svære at bruge i en skriftlig opgave. Så jeg vil foreslå, at man begynder et andet sted.«

»Jeg foreslår, at man i stedet tager udgangspunkt i nogle få vigtige problemstillinger fra videnskabsteorien. Når man forstår dem, er man parat til at forholde sig kritisk til de videnskabelige skoler – hermeneutik, socialkonstruktivisme og positivisme,« siger Vanessa Sonne-Ragans.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Tre spørgsmål kan hjælpe dig

Man skal gå direkte til bøffen i stedet for at bruge en masse krudt på at læse om den ene videnskabsteoretiske tradition efter den anden.

Alle de mange filosoffer og videnskabelige skoler forholder sig nemlig ofte til de samme tematikker. De bruger bare en masse ord på at komme med hvert deres bud på, hvordan man løser dem.

Vanessa Sonne-Ragans vurderer, at man i forbindelse med et videnskabeligt projekt især bør stille sig selv tre videnskabsteoretiske spørgsmål:

  1. 'Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge for, at jeg får den viden, jeg ønsker?' – det kalder man det 'ontologiske' spørgsmål.
     
  2. 'Hvordan kan jeg få den viden, jeg vil finde?' – det kalder man det 'epistemologiske' spørgsmål.
     
  3. Hvordan er forholdet mellem mig, der undersøger, og det, jeg undersøger? – det kalder man enten for 'Subjekt/objekt-modstillingen' eller 'Forholdet mellem analytisk og empirisk objekt'

Find ud af, hvad du undersøger!

Vanessa Sonne-Ragans erfaring viser, at stort set alle kan lære at bruge de videnskabsteoretiske termer. Mange får en længerevarende gevinst ud af dem og med tiden får de en særlig kritisk og reflekteret måde at løse virkelige problemstillinger på. (Foto: shutterstock.com)

 

Der er sikkert nogen, der synes, at de lige har læst nogle meget sære ord. Men i virkeligheden er ordene bare redskaber, som du kan bruge til at afklare:

  • Hvordan kan jeg undersøge det, jeg gerne vil undersøge, på en videnskabeligt set holdbar måde?

»Forskere indsamler data, for at vi kan få ny viden. Men en hvilken som helst dataindsamling starter med, at forskeren sætter sig ned og definerer det genstandsfelt, hvorfra data skal indsamles. Hun skal finde ud af, hvad det præcis er, hun vil undersøge.«

»I den forbindelse gør forskeren sig nogle ontologiske og epistemologiske overvejelser,« fortæller Vanessa Sonne-Ragans.

Ontologi: Spørgsmålet om virkeligheden

De ontologiske overvejelser er det første skridt på vejen til at få indkredset, hvordan du skal gribe din forskning an. Ordet ontologi stammer fra græsk, og betyder 'læren om det værende' – altså beskæftiger ontologi sig med, hvad der er virkelighed.

Ontologi er vigtigt, fordi du som videnskabsmand bliver nødt til at have styr på, hvad du vil acceptere som 'virkeligt'. Måske vil du forske i, hvordan to mennesker kan få en god dialog. Hvis det er tilfældet, har du faktisk et særligt ontologisk ståsted. Du bliver nemlig som forsker nødt til at arbejde med den ontologiske antagelse, at 'en dialog' faktisk er noget, der eksisterer – også selvom vi ikke kan se eller måle den.

»Når du forsker, bliver du nødt til at gøre dig nogle antagelser om, hvad der er virkeligt. Som psykolog skal du for eksempel gå ud fra, at der noget, der hedder 'psyke'. Og en sociolog er nødt til at insistere på, at 'det sociale' er virkeligt,« siger Vanessa Sonne-Ragans.

Du skal derfor huske at stille 'det ontologiske spørgsmål'. Altså: 'Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge for, at jeg få den viden, jeg ønsker?'. På den måde bliver du sporet ind på hvilken type viden, du skal indsamle.

  • Det er nemlig en særlig type viden, du er ude efter, hvis du vil undersøge en virkelighed, der er fysisk og målbar – for eksempel, hvor meget radioaktivt uran, der findes i et bjerg.
     
  • Og du er ude efter en anden type viden, hvis du arbejder med en virkelighed, der kun eksisterer mellem mennesker – for eksempel, hvis du vil undersøge livet blandt fangerne i et fængsel.

Du kommer til at skulle indsamle din viden på en særlig måde, alt afhængig af, hvad der er 'virkeligt' i dit forskningsprojekt.

Epistemologi: Spørgsmålet om viden

Du er nu parat til at gå fra det ontologiske- til det epistemologiske spørgsmål: 'Hvordan kan jeg få den viden, jeg vil finde?'

Videnskabelig viden kan nemlig  indsamles på flere forskellige måder. Teorierne bag de to vigtigste måder er 'empirismen' og 'rationalismen':

  • Empirismen siger, at vi gør videnskabelige opdagelser ved at bruge vores sanser til at indsamle viden. Det sker, når forskerne laver empiriske forsøg og målinger. Det er for eksempel det, man gør i fysik. Dér opstiller du et forsøg, og så laver du en række målinger, der giver dig en viden om det, du undersøger. Du kan også gøre det i sociologi. For eksempel, hvis du vil vide noget om forskellige befolkningsgruppers rygevaner. Så kan du indsamle viden om, hvorvidt ufaglærte ryger mere end universitetsuddannede. Det kan du gøre empiristisk ved at lave en statistik over, hvor mange cigaretter forskellige dele af befolkningen køber – og så interviewe dem om, hvorfor.
     
  • Rationalismen siger, at vi er nødt til at have en teori om det, vi vil undersøge, før vi kan lave en videnskabelig undersøgelse af det. Den type undersøgelser kræver, at forskerne bruger deres gode hoveder. Før de går i gang med den egentlige undersøgelse, må de udvikle begreber, modeller og tankeeksperimenter for at belyse problemet fra flere sider. Man kan for eksempel vælge at gå rationalistisk til spørgsmålet om, hvem der ryger mest. Så ville man ud fra sin baggrundsviden lave en hypotese om forskellen på ufaglærtes og universitetsuddannedes rygevaner. Den kunne lyde: 'ufaglærte ryger i gennemsnit mere end universitetsuddannede'. Så er det udgangspunktet for dine videre undersøgelser. Måske viser det sig, at hypotesen er forkert. Men så laver du en ny, og en ny undersøgelse, indtil du når frem til den viden, der bedst stemmer overens med den virkelighed, du vil have viden om. (LÆS OGSÅ: Hvad er kritisk rationalisme?)

Rationalistisk forskning tager udgangspunkt i, at du ved noget i forvejen. I empiristisk forskning går du ud fra, at du intet ved i forvejen. Din viden tager derfor alene udgangspunkt i det, du erfarer, når du laver dit forsøg eller din dataindsamling.

Ved at stille dig selv det epistemologiske spørgsmål, får du afklaret dit epistemologiske ståsted. Du får afklaret, om:

  • Du bare kan gå ud i verden og observere, uden at du på forhånd har en teori og nogle faste begreber, der kan danne rammen om dine observationer (empirisme).
     
  • Eller om din undersøgelse kræver, at du som det første gør dig nogle klare tanker om det, du vil undersøge – for på den måde at finde frem til, hvad der er relevant at arbejde videre med. (rationalisme).
     
  • Eller om du i virkeligheden skal finde en forskningsmetode, der kombinerer de to. For eksempel ved at starte med at indsamle observationer (empirisme). For så på baggrund af observationerne at lave en teori (rationalisme), som du derefter arbejder videre med. Både ved at gøre flere observationer, og så reflektere over dem.

Det epistemologiske – og det ontologiske – spørgsmål giver dig indsigt i, hvilket grundlag din forskning foregår på. Det er en del af forarbejdet til at vælge den helt rigtige videnskabelige metode. (Læs også: Hvad er videnskabelig metode?)

Empirisme

Empirisme er kendetegnet ved at bruge såkaldt induktiv metode. Det er en metode, hvor man laver sin undersøgelse uden at have en teori i forvejen. Rationalisme er derimod kendetegnet ved at benytte såkaldt deduktiv metode. Det er en metode, hvor man laver sin undersøgelse med afsæt i en teori, man har i forvejen.

Subjekt/objekt-modstillingen: Dit forhold til det, du undersøger

Det tredje, vigtige spørgsmål, du bør stille dig selv, er: Hvordan er forholdet mellem mig, der undersøger, og det, jeg undersøger?

Spørgsmålet forsøger at opklare den såkaldte 'subjekt/objekt-modstilling'

»Der er en opdeling mellem dig – som er et undersøgende subjekt – og det, du undersøger – som er et objekt,« fortæller Vanessa Sonne-Ragans.

  • 'Subjekt' betyder dig, der undersøger.
     
  • 'Objekt' betyder det, du undersøger. For eksempel støv fra månen, lungekræft eller psykiske depressioner.

Subjektets forhold til objektet er forskelligt alt efter, hvad du vil undersøge.

»I naturvidenskaben er subjektet noget radikalt andet end objektet. Dér går man groft sagt ud fra, at subjektet kan undersøge objektet uden at påvirke det.«

»Men det er for eksempel mere komplekst i psykologien. Dér er dit objekt jo et andet subjekt – et andet menneske. Som psykolog kan du derfor påvirke 'dit objekt' ved de ting, du siger til det.«

»Pointen er, at videnskabsmanden altid skal gennemtænke sin egen rolle i forskningen: Påvirker jeg som subjekt det objekt, jeg undersøger? Kan det betyde, at der kommer fejl i resultaterne? Hvordan kan de fejl i så fald undgås? Og er det i virkeligheden et aktiv for forskningsprocessen, at der er en subjektiv faktor?« siger Vanessa Sonne-Ragans.

Samfundsvidenskabsfolk er nogle af dem, der er rigtigt gode til at stille sig selv de spørgsmål. De laver meningsmålinger, hvor de spørger folk om deres holdninger til alt fra statsministeren til farvestoffer i vingummi. Og de holdninger skal helst ikke påvirkes af forskeren.

»De forsøger at skabe en empirisk situation, hvor subjektet slet ikke påvirker objektet. Nogen laver derfor forsøgsdesign, der er så kontrollerede, at alle variable er under kontrol. Men det kræver, at du som forsker kun undersøger et meget klart defineret problem. Ellers bliver det for kompliceret,« siger Vanessa Sonne-Ragans.

Gode nyheder: Alle kan lære det

Måske tænker du, at de mange videnskabsteoretiske ord er så besværlige at arbejde med, at de sikkert også er overflødige. Men Vanessa Sonne-Ragans insisterer på, at videnskabsteori faktisk kan give dig nogle gode, praktiske redskaber. Redskaber, som du kan bruge til at strukturere dit videnskabelige arbejde.

»Når du vil i gang med videnskabsteori, bliver du nødt til at du tro på, at det giver mening. Du skal sætte dig ind i termerne og bruge dem aktivt og bevidst i dine opgaver. Ikke bare for at tilfredsstille din vejleder, men fordi du kan bruge dem til noget.«

»Jeg har vejledt og undervist mange studerende i at bruge videnskabsteoretiske termer i deres opgaver. Min erfaring viser, at stort set alle kan lære at bruge dem. Mange får en længerevarende gevinst ud af dem. Med tiden får de en særlig kritisk og reflekteret måde at løse virkelige problemstillinger på,« siger Vanessa Sonne-Ragans.

Hun har skrevet bogen 'Anvendt videnskabsteori – Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver' for at hjælpe studerende, så de får lettere ved at arbejde med videnskabsteoretiske termer og refleksioner i teoretiske opgaver.

Videnskabsteori

Normalt foregår undervisningen i videnskabsteori på den måde, at de studerende skal lære om forskellige videnskabsteoretiske skoler. For eksempel: Socialkonstruktivisme, hermeneutik, fænomenologi og positivisme.

Vanessa Sonne-Ragans mener, at det er lettere at forstå, hvad de forskellige skoler går ud på, hvis man først forstår nogle grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger.
For eksempel, hvordan vi opnår gyldig viden om et genstandsfelt? Og hvilke metoder, der bedst indfanger de egenskaber ved virkeligheden, vi ønsker at forstå?

Det er nemlig spørgsmål som dem, de forskellige videnskabsteoretiske skoler har forskellige opfattelser af.

»En stillingtagen til de mange forskellige videnskabsteoretiske skolers betydning for – og anvendelighed i –praksis, kræver, at man har kendskab til deres opfattelse af ontologi, epistemologi osv. «

»Når man har kendskab til de styrende forudsætninger for skolernes syn på videnskab, viden og virkelighed, vil man med større sikkerhed kunne vælge hvilken skole eller teori, der bedst kan hjælpe i en given undersøgelse af konkrete problemstillinger,« siger Vanessa Sonne-Ragans.

På den måde kan man vælge teorien på baggrund af, hvad der giver mening i forhold til forskningen. Og det er en god idé. Normalt er faren nemlig, at man først vælger en teoretisk skole, og så bagefter forsøger at tilpasse sin forskning efter dens idealer. Her bruger du derimod den teori, som bedst kan hjælpe dig i forskningsprocessen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.