Annonceinfo

Høflighed dræber ideer

Vi er alt for høflige og konforme, når vi idéudvikler. Dansk forsker fortæller, hvordan idéudviklingen bliver meget bedre.

"Hos os giver vi altid udtryk for at være glade for hinandens ideer!" Ja, men så når I nok heller ikke så langt, antyder ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Netop afdøde Steve Jobs var kendt for at stille nærmest hysteriske krav til sine ansatte hos Apple.

Han nægtede at lade sig nøjes, men krævede i stedet det ypperste af sine medarbejdere. Tit udsatte han dem for regulære overhalinger i andres påhør og brød alle grænser for almindelig accepteret opførsel.

Men samtidig skabte han en teknologisk revolution, der gjorde digitalt indhold så tilgængeligt, at det ændrede betingelserne for den moderne tilværelse, fordi der var et klart mål, klare krav og en klar leder.

»Typisk er højkreative mennesker ikke særligt omgængelige. Man bliver upopulær af at bryde konformiteten. Konformitets-studier har vist, at langt de fleste retter ind og orienterer sig mod laveste fællesnævner. Men Steve Jobs er et eksempel på, hvad en virksomhed får ud af at overskride grænser og presse medarbejderne længere ud i stedet for at lade sig nøje med, at det er godt nok.«

»Mine egne og andre studier har vist, at konflikt kan være en vigtig dynamo i idéudvikling,« siger erhvervsforsker Brian Due fra bl.a. Københavns Universitet (se boks).

Idéudvikling lider, fordi vi ikke vil tabe ansigt

Historien om Steve Jobs indgår ikke i den ph.d.-afhandling, Brian Due arbejder på om ideer, men den illustrerer en vigtigt pointe.

Brian Due har observeret en række idéudviklingsmøder i en privat virksomhed og en offentlig og humanitær organisations kommunikationsafdelinger, hvor det modsatte af Jobs er tilfældet. Observationerne sammenholder han med et stort teoretisk materiale om ideer og social interaktion.

Idéudviklingen i danske virksomheder er præget af konformitet, uforberedthed og en tendens til at lade sig nøje.

Den måske største hæmsko for gode ideer er de sociale konventioner mellem os. Brian Due har observeret, hvordan folk går meget langt for at undgå at tabe ansigt og redde andre fra at tabe ansigt. I stedet for at satse hele butikken på at komme med de bedst mulige ideer, engagere sig i mødet og bruge deres faglige baggrundsviden, er møderne uforberedte og ender med uambitiøse ideer, som alle enes om.

Ideer møder mange mentale forhindringer

»Der er en række problemstillinger, der gør, at folk ikke er særligt gode til at få ideer. Overordnet er der de organisatoriske strukturer, der kan være ufrugtbare for idéudvikling – f.eks. manglende ledelsesmæssig prioritering, manglende ledelsesmæssig anerkendelse og manglende tid og ro til processerne. Men også mentalt er der en række udfordringer. Den kognitive kapacitet er begrænset, det vil sige, at det er svært for deltagere at tænke mange forskellige tanker på samme tid, og mens andre taler, glemmer man selv sin idé,« siger Brian Due og forklarer, hvordan en udfordring er folks frygt for at dumme sig. 

»Når folk kommer med de mest vilde ideer, bruger de en masse forbehold, der skal sikre, at de kan redde ansigt. Jeg kalder det vacciner.«

»De vaccinerer ideen mod at blive modtaget dårligt ved selv allerede at kritisere den under fremsættelsen. Men helt overordnet afholder de sig fra at komme med vilde ideer. De holder sig i stedet inden for rammerne,« siger Brian Due, der pointerer, at en vild idé ikke i sig selv er vejen frem. Men den kan åbne op for nye tankemønstre og derved skabe grobund for at nye og mere interessante ideer kan udvikles. 

En typisk vaccine er for eksempel at indlede med »det her lyder måske dumt« eller »jeg ved godt, det er lidt langt ude, men…« Formuleringer, der definerer ideerne som mere useriøse og ofte også mere ufokuserede.

Den enkelte bør blive belønnet for sin idé

Samtidig er der en anden hæmsko for ideerne. Den enkelte får ikke anerkendelse for sin indsats. Møderne ender i et grupperesultat, og i stedet for, at individet bliver belønnet, bliver gruppen det.

Fakta

Brian Due skriver en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Nordisk og Sprogvidenskab, og virksomheden Kommunikationsforum.

I afhandlingen undersøger han, hvordan ideer skabes socialt under møder. Han har indsamlet empiri i tre forskellige organisationers kommunikationsafdelinger.

Brian Due studerer, hvordan folk ubevidst skaber orden i hverdagen gennem såkaldte etnometodologiske mikroanalyser af filmede møder.

Studier viser her, at såkaldt ’free riding’ er et stort problem. Derfor er det spildt at være personen, der kommer med den gode idé. Det kan give møderne karakter af noget, der skal overstås.

»Der er ikke noget incitament for at yde ekstra, for man bliver ikke belønnet for sin indsats. Ofte sker der en egalitær fordeling af anerkendelse og kollektivet belønnes for arbejdet. Den fagtekniske term for det er ’social loafing’, der hentyder til tab af motivation. Kollektivet kan samtidig være årsagen til, at der sker det, man kan kalde for kognitiv fiksering. Det betyder, at deltagerne kommer til at tænke ensidigt om problemet, og denne ensidighed dræner samtidig energien. Bliver der ikke taget hånd om disse problemer, vil individuelt idéudviklingsarbejde ofte være en mere effektiv løsning,« siger Brian Due.

Vi laver kun brainstorm, ingen videreudvikling

Så mødet ender i ensrettet tænkning, hvor alle får lige meget anerkendelse for resultatet, uanset hvem der har været aktiv.

For eksempel er der typisk en brainstorm om en kampagne eller et fremstød, der munder i nogle ideer, som man så vedtager at gå videre med.

»Men de videreudvikler ikke på ideerne. Det typiske scenarie er, at man afholder en brainstorm, hvor ideer fremsættes, kategoriseres og udvælges til implementering. Men det er en teoretisk og praktisk ufrugtbart metode. Det er bedre at arbejde dybere med en ide og bruge noget af den viden, man allerede har, eller forsøge at kombinere flere forskellige af de ideer, der er kommet frem under mødet.«

Ifølge Brian Due er det altafgørende kodeord ’viden’.

»Hvis man er vidende og velforberedt og evner at sætte denne viden i spil, så er man nået langt. Et latinsk begreb lyder: "Ex nihilo" og betyder, at ud af ingenting kommer ingenting. Men dovenskab og ressourceknaphed gør, at folk er uforberedte og resultatet bliver derefter,« siger Brian Due.

Vigtigt at ping-ponge om ideerne

Brian Due mener derfor, at den helt centrale force ved kollektiv frem for individuel idéudvikling ikke så meget er buzz-ordet ’synergi’, men det filosoffen Koestler har kaldt for ’bisociation’:

»Bisociation er den fortsatte fokuserede kombination af forskellige ideer. Koestler kalder det for koblingen af uens matricer i noget nyt tredje, der igen kan blive koblet med en uens matrice og blive til noget nyt tredje, og så videre. Men ofte sker der det, jeg kalder for kollektive monologer. Det vil sige, at deltagere ikke reelt går i dialog og videreudvikler en idé, men bruger det den anden siger som springbræt til selv at komme på banen. På den måde handler meget idéudvikling lige så meget om social positionering.«

Med andre ord er det afgørende, at mødedeltagerne ping-ponger om ideerne, så de konstant videreudvikles til en endelig ide.

Lederen skal sætte ordentlige rammer

Brian Due mener, at det er væsentligt med en person, der er ansvarlig for idéudviklingsmøderne og sætter nogle rammer for mødet.

»Der skal være en legitim faciliterende person, der kan afbryde, når samtalen går i ring, eller ideerne simpelthen bliver for uambitiøse. Vedkommende skal stille kritiske spørgsmål og have en faglig baggrundsviden om problemstillingen. Der skal også stilles krav til, at deltagerne møder forberedte op og på forhånd har udtænkt en række interessante ideer, de kan smide på bordet,« siger Brian Due og anbefaler, at man bliver bedre til at tegne og skrive ned.

»På grund af den begrænsede kognitive kapacitet og det samtidigt kognitivt krævende arbejde med at holde fast i forskellige ideer og udvikle dem videre, er det en klar fordel at ’off-loade’ noget af tænkningen ud på papiret. Man kalder det for distribueret kognition. Pointen er, at man løse mere komplekse problemer ved at bruge tegninger og andre materialer som tænkende hjælp til at fastholde og udvikle ideer. Det er lige så banalt, som det er effektivt,« siger Brian Due.

Vrede

Hvis man kommer med en god ide, så bliver den andre vrede på en. Kun Alfa-hannen må få gode ideer. Man er nødtil at manipuler og samarbejde med en anden Nano-han om at komme med to brikker som chefen så selv kan sammensætte.

Hvad nu hvis ....?

Det vigtigste i den kreative proces er at frigøre sig fra vanetænkning og vedtagne "sandheder". Børn er langt mere kreative end voksne, netop fordi de endnu ikke er blevet fastlåste i bestemte forestillinger om verden. Kan vi bevare den barnlige nysgerrighed og åbenhed for, at verden er et eventyr uden begrænsninger, og erstatte autoritetstro med logisk fantasi, så har vi taget et stort skridt frem mod en bedre forståelse af naturen og livet.

Alle de store videnskabelige fremskridt er begyndt med, at en forsker satte sig ud over de herskende paradigmer og stillede det "barnlige" spørgsmål: "Hvad nu hvis ....?" Det har forskere gjort fra Aristoteles til Einstein og Bohr og videre til strengteoriernes skabere. Men det er også et grundlæggende krav, at der skal være logisk sammenhæng mellem den kreative idé og virkelighedens realiteter. Ellers forbliver det fantasi eller religiøs tro.

Brainstorming og gruppearbejde kan løse mindre, definerede opgaver, men de store kreative fremskridt i forskningen kan næsten altid føres tilbage til enkeltpersoner, som inspireret af andres arbejder på egen hånd formulerer en ny erkendelse.

Samfundet har brug for innovatører og banebrydende tænkere. Kan vi gøre noget for at stimulere udviklingen af dem, vil det komme hele samfundet til gode, men det vil kræve både mod og visioner hos politikerne, og det er jo en sjælden vare. Vi må derfor nok indstille os på, at kortsynede løsninger baserede på sparsommelighed fortsat vil dominere beslutningsprocesserne og begrænse den kreative talentudvikling i Danmark.

Mvh

Ole Bjørn :o)

@Ole Bjørn

Nu tror jeg faktisk vi er på bølgelængde - jeg kunne blot ønske mig, at artiklen havde været lige så klar i mælet.

Men jeg læser også af dit indlæg, at det kræver at trangen til at være kreativ på forhånd er til stede - og at man dermed ikke skal tro, at man generelt bare kan gøre alle mere kreative på denne måde.

Artiklens fokus på individuel anerkendelse og belønning er jeg også tvivlsom overfor - her vil jeg snarere give dig ret i, at den største belønning er at se sit projekt realiseret.

Den store hemmelighed ved den kreative proces er vel i bund og grund at være i stand til at vurdere, hvornår det er tid til ros og ris, hvornår det er tid til at samle viden og hvornår til at kombinere denne viden til nye ideer - kort sagt: hvornår det er tid til at så og hvornår til at høste.

Du skal have stor tak for at have sammenfattet og klargjort de i mine øjne noget modstridende meldinger, som jeg synes artiklen indeholder.

Afslutningsvis vil jeg dog give artiklen helt ret i, at det "mudder" som ofte omgiver den kreative proces, særligt når den forsøges implementeret i en virksomhed, ofte kan være den allerstørste forhindring for at komme på nye ideer.

@Thomas Raab.

For ca. 40 år siden deltog jeg i et kreativitetsseminar med den amerikanske reklameguru David Ogilvy. Han fortalte, at før han kom ind i reklamebranchen, som han revolutionerede med sin påvisning af brødtekstens betydning, var han kok, og arbejdede bl.a. som saucier på 3-stjernede franske restauranter, hvor den mindste fejltagelse medførte en ydmygende røffel fra chefkokken foran hele personalet. Til gengæld labbede man ethvert rosende ord i sig med stolthed. Hos ham transformeredes presset til en brændende passion om at vise, at han var dygtigere end alle de andre saucierer, så han arbejdede dybt koncentreret. Samme strategi kan man i øvrigt se i Gordon Ramsey's TV-programmer, eller i Jamie Oliver's kokkeskole. De mentalt svage ryger ud, og de stærke bliver mere kreative.

Jeg genkendte effekten fra mit eget arbejde med kreativitet, som jeg både har forsket og undervist i. Ofte skabes de bedste resultater under pres, men det forudsætter en passion om at blive den bedste og en stædig tro på, at selv det mest usandsynlige er muligt.

Der indgår mange elementer i den kreative proces. Leg og fantasi kan bringe en et godt stykke ad vejen, men det handler også om at have den størst mulige viden om alle relaterede emner. Har man alle disse brikker, så går vejen frem via en klar opfattelse af målet, en dyb koncentration og en evne til at frigøre sig fra vanetænkning og dogmer. Det handler jo om at skabe nye kombinationer af kendte elementer.

Vi ser en kombination af disse evner hos alle innovatører og skabende kunstnere. De kan "befrugte" hinanden og gør det ofte, men høflighed har ingen plads i denne proces. Kreativitet drives ikke af et ønske om anerkendelse men af en trang til at skabe noget, der ikke før er set, eller at være den første til at løse et problem, som andre har måttet give op overfor. Den største belønning er at se sit projekt realiseret.

Mvh

Ole Bjørn :o)

@Ole Bjørn - kreativitet og realiteter

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret - i hvert fald så langt, at det netop er lysten til og muligheden for også at føre ideerne ud i livet, der fostrer nye.

Men det kræver unægtelig noget helt særligt at forene den altafgørende lydhørhed overfor nye ideer med kravet om perfektion - det var muligvis netop denne evne, Steve Jobs besad.

Uden denne (sjældne?) evne må man imidlertid være bange for at (en påtvunget) perfektionisme og "nulfejlskultur" kan skabe netop den form for autoritetstro, som fremhæves som selve problemet.

Ideerne kommer ikke, fordi man tvinger dem frem - de kommer, hvis man føler, at de rent faktisk også bliver hørt og taget alvorligt.

Kreativitet, realiteter og Janteloven.

For mig er der ingen tvivl om, at det var Steve Jobs karismatiske lederskab og krav om det ypperste fra sine medarbejdere, der gjorde Apple til den mest kreative virksomhed i IT branchen. Meget kreative mennesker bliver ikke slået ned af kritik og ydmygelse i andres påhør. Det ansporer dem kun til bevise, at de kan løse opgaverne bedre end deres kolleger.

Der er det samme tyranniske hieraki i mange Michelin-restauranters køkken, hvor kun perfektion accepteres. Erhvervshistorien vrimler også med eksempler på store virksomheder, der skylder deres succes til en leder, der ikke tålte modsigelse eller slendrian, men alligevel formåede at tiltrække de bedste medarbejdere. Det eneste, der dræber lysten hos kreative mennesker til at udvikle nye idéer, er, hvis ingen af dem bliver ført ud i livet. Når Steve Jobs kunne holde på sin kreative stab i både Pixar og Apple, var det netop fordi, at han kunne se, når idéerne var gode, og så blev de også realiserede.

Problemet for mange innovatører er, at de, der skal financiere innovationen, ofte er så fantasiforladte og bange for at satse, at en masse gode idéer bliver dræbt i fødslen på grund af kapitalmangel. Det gælder både i den offentligt financierede forskning og i erhvervslivet.

Den særlige danske jantelovsmentalitet er formentlig den største hæmsko for innovation. Det er ikke kreative talenter, vi mangler i dette land. Det er risikovillig kapital og større frihed i den statsfinancierede forskning med en tilhørende forøgelse af bevillingerne. Høflighed og autoritetstro kan aldrig skabe fremgang, men det kan få de kreative talenter til at søge andre græsgange. Hvad hjælper det at stimulere kreativiteten, hvis vi efterfølgende ikke vil lytte til de kreative idéer.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Forvirret.

Efter at have læst artiklen som jeg finder interessant og især dette at vi i virkeligheden måske ikke får de bedste ideer frem ved at være venlige.

Til Thomas. jeg vil fortælle dig at den oprindelige artikel for mig var meget klar, (læs ikke forvirrende) men jeg havde meget svært ved at forstå det du skrev, måske netop i en iver for at ville noget andet og gå efter en enkelthed i det (Steve Jobs) i stedet for at se på budskabet i artiklen.

Bedste hilsner

'

@Rasmus Karkov (Jobs og Apple):

Tak for dit svar - og din uddybning.

Jeg tror det er vigtigt at kunne skelne mellem "myten om Apple" - at deres (nuværende) succes skyldes innovation, som skyldes Jobs' "tyranni" (dit ord, ikke mit!) - uanset hvor veldokumenteret dette måtte være eller ej, og den kreative proces, som jeg opfatter som artiklens hovedpointe.

Det forekommer mig stadig uklart, hvordan det at straffe "middelmådige" ideer skulle kunne føre til et mere kreativt miljø. For så vidt jeg forstår forskningen, så understreges det gang på (som jeg også synes artiklen her er inde på), at det netop er forventningen om kritik, som allerede på et tidligt stadie i den kreative proces, hæmmer kreativiteten.

Hvordan afgør man f.eks. på forhånd, om en ide er "middelmådig"? Ofte vokser nye ideer jo netop frem fra tossede påfund, som i sig selv synes nærmest håbløse og uladsiggørlige.

Jobs' fremgangsmåde ville dermed - forekommer det mig - ikke i sig selv fremme kreativ tænkning - snarere tværtimod. De stakler, som måtte være ansat i et firma som (i god tro?) måtte forsøge at kopiere Apples succes, risikerer med andre ord at blive underkastet et "tyran(n)isk rædselsregime" (dine ord, ikke mine), som næppe kan betragtes som gavnligt.

Det som derimod synes at være pointen, er at man ved at kritisere (hvad man personligt, som chef, noget arbitrært vælger at kategorisere som) "middelmådige" ideer, flytter den kreative proces bort fra fællesskabet - hvor man frygter latterliggørelse og - lad os kalde det det, det er - mobning fra chef kolleger, og ind i en individuel proces.

Dette er blot en noget anden konklusion, end det som "myten om Apple" forsøger at pådutte os - og i mine øjne bedre i tråd med det, som resten af artiklen fremlægger.

Jeg undskylder, hvis jeg fik det til at virke som om at Apple-eksemplet var medtaget af ufine årsager - men jeg føler stadig, at de mekanismer du nævner modsiger hvad andre kilder siger om kreativitet - og også hvad der siges i denne artikel - hvorfor man stadig sidder tilbage med en lidt forvirret fornemmelse, efter at have læst artiklen.

Arbejdet virker naturligt begrænsende!

Hvem siger at den "kreativitet" (meget store anførselsetegn!) virksomhederne påstås at efterspørge er "ægte"? Jeg har en stærk mistanke om at det er rent popsmart ævl. Tænk blot på "Den kreative klasse" - hvordan kan en (samfunds)klasse - eller en bestemt gruppe medarbejdere gøres "kreative", hvis den ikke egentlig er det?
De personer, der får magtfulde eller prestigetunge stillinger i det højt besungne private erhvervsliv er vel som sådan ikke nødvendigvis hverken mere eller mindre iderige end andre medlemmer af homo sapiens, og der er vel ingen grund til at tro at der er ret mange stillinger, der støtter eller befordrer de enkelte i dette? snarere er den langt langt overvejende del af alle typer jobs og uddannelser, snarere virker begrænsende på mange måder. Det virker ikke troværdigt at hævde noget andet, og heller ikke at en masse møder fører til idéer - hvorfor skulle de?

Det fjerner næppe deres

Det fjerner næppe deres frygt, men det får dem ud af deres "comfort zone", hvor der kan ske noget uventet, og i Apples tilfælde tvang det dem til at levere varen. Pointen er måske, at man i virkeligheden taber ansigt og dummer sig, ved at kommer med en middelmådig ide, sådan var det hos Apple, og det straffede Jobs. Apples ansatte har været klar over, at godt nok ikke er godt nok, hvilket har tvunget dem til at gøre sig umage. Måske af frygt, måske fordi de var klar over, at det var kravene til jobbet, formentlig af behov for anerkendelse.

Litteraturen om Jobs mener, at hans tyranni er en del af årsagen bag Apples succes. Uden hans ufravigelige krav ville Apple bare have været en helt almindelig itvirksomhed, hvor det for eksempel ikke var så væsentligt, at enhver sang på en ipod højst må være tre klik væk, eller at man skal kunne nå hele iphoneskærmen med sin tommelfinger. I apples tilfælde gør detaljerne forskellen, og det er velkendt, at Jobs udøvede et tyranisk rædselsregime omkring detaljerne.

For virksomheden er det formentlig at foretrække frem for de ideudviklingsmøder Brian Due har observeret, dermed ikke sagt, at det er den bedste metode.

Mon ikke snarere..

Jeg fandt det også lige lovlig letkøbt med den forklaring..

Samtidig er der jo en konstruktiv pointe. Lad os antage, at lederen har en viden og en vision knyttet til denne viden. Han har en plan om, hvordan hans vision kan gennemføres, hvor han også har en medarbejderstab, som skal være med til at gennemføre visionen og måske endda lave delelementer selvstændigt. Så skal han være klar i mælet angående visionen. Det er ikke nødvendigvis en fordel med rundbordsdiskussion, hvor alles ord har lige stor vægt. Er det det, der menes med at være "høflig"? Hvis alle skal høres, og lederen med visionen ikke "bør" holde fast i den gennemtænkte vision og den plan, han har? Sat på spidsen på den måde, kan gruppearbejde være en dræber, hvis man ikke kan sige, hvad der holder, og hvad der bare ikke holder - i høflighedens tjeneste..

Jobs og frygten for at tabe ansigt?

Jeg må indrømme at efter at have læst artiklen, sidder jeg tilbage med en vis undren:

Jeg tillader mig at tvivle på, at "regulære overhalinger i andres påhør", som bryder "alle grænser for almindelig accepteret opførsel" skulle være et effektivt middel til at fjerne ansattes frygt for "tabe ansigt" eller "dumme sig"?

I så fald kunne det da være interessant at høre hvordan?

Hvis der rent faktisk er en sammenhæng mellem Apples nuværende succes og Steve Jobs' adfærd, mon ikke den så skal søges et andet sted end i hans - som det beskrives her - "hysteriske" temperament?

Jeg har i hvert fald svært ved helt at befri mig fra tanken, at eksemplet blot er brugt for at forsøge at gøre artiklen dagsaktuel - på et noget tvivlsomt grundlag?

Høflighed dræber ideer

De tillæste opfattelser KAN være en hæmsko for at turde tænke og sige "det kunne måske også gøres på denne,eller denne måde" .
Viden + nysgerrighed og en vis potion skepsis over for den bestående viden er nødvendig for at bringe nytænkningen til nye produkter og bedre viden .

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg