Annonceinfo

Fildelere er ikke vor tids Robin Hood

En meget lille gruppe af fildelere står bag størstedelen af indholdet på downloadsites så som ’The Pirate Bay’. Og det er ikke ønsket om at være en moderne Robin Hood, der driver værket - fildelerne tjener kassen.

Det er betydelig flere af dem, som downloader film, end af dem, som gør filer tilgængelige for andre. Men hvem er egentlig disse oploadere, og hvad driver dem? (Foto: Colourbox)

BitTorrent-teknologi, der som oftest bruges til ulovlig fildeling over internettet gennem egne portaler og programmer, er film- og musikbranchens store hovedpine. Mange vil endda kalde det en krig.

Og krigens første bud er jo som bekendt: "Kend din fjende!"

Derfor får brancheaktører nu hjælp fra en gruppe forskere ved universitetet Carlos III i Madrid (UC3M), som har set nærmere på, hvem fildelerne er, og hvad der motiverer dem.

»Den succes, BitTorrent har, er opnået af en lille gruppe på omkring 100 brugere,« fortæller Ángel Cuevas.

Han er en ph.d.-studerende og en af undersøgelsens hovedforfattere.

»Disse brugere gør al indhold tilgængeligt for massevis af andre mennesker, og deres primære motivationen er at tjene penge på det.«

"Løn" på 60.000kr

Forskere har identificeret de virkeligt store uploadere ved at overvåge, hvad der er uploadet på hjemmesiderne The Pirate Bay og Mininova.

De har også brugt IP-adresserne, computere eller serverens unikke webadresse, til at finde frem til, hvem fildelere er.

Cuevas og hans kolleger var overrasket over, hvor få, der faktisk spiller en central rolle.

»Vi vidste jo, at der var nogle centrale uploadere i spil, men at de var så få, var overraskende,« siger Cuevas.

De 100 brugere er ansvarlige for 66 procent af alt indhold på siderne. Hertil kommer, at 75 procent af alle filer, der downloades, oprindeligt er gjort tilgængeligt af nogen fra denne gruppe.

Og der kan være gode penge i at være størst på nettet:

»For de virkeligt store, som satser på at tjene penge på reklamer og lignende, kan den daglige indtægt være på mellem 400 og 1.000 dollars« siger Cuevas.

Så et eller andet sted mellem 2.000 og 5.500 kr. per dag. Et hurtigt regnestykke viser, at dette svarer til en månedlig minimumindtægt på ca. 60.000 kr.

Undervurdér ikke aktivismen

Hendrik Storstein Spilker er lektor ved Institut for Sociologi og statskundskab ved NTNU i Trondheim, og arbejder med fildelingsproblematikken.

»Jeg tror ikke, at de økonomiske motiver er den eneste drivkraft for disse masseuploadere « siger han.

Der har nemlig været meget snak om fildeleres idealistiske, mere Robin Hood-agtige motivation.

Netop det var især et dominerende emne i forbindelse med retssagen mod svenskerne bag The Pirate Bay, som efter eget udsagn handlede ud fra et idealistisk grundlag.

»Ud fra mit kendskab til fildelingshistorien, er den drevet af en række aktivister, som motiveres af en delings- og åbenhedsideologi, og det bør ikke undervurderes« siger Spilker.

»Desuden kan det være en ganske stærk del af en hackerspirit at finde glæde i det at snyde systemet.«

Deler på forskellige måder

Cuevas påpeger også mulighed for, at økonomi ikke er hele motivationen for fildelerene.

»Robin Hood-delere findes jo også. Ud fra vores beregninger, begår lidt under halvdelen af de 100 brugere fildeling af ideologiske grunde« siger han.

»De mere altruistiske brugere skilte sig ud ved, at de oploader en hel anden type filer« siger Cuevas.

De holder sig for det meste væk fra de helt store Hollywood-film og musikudgivelser, og fokuserer i stedet på mindre og lettere filer. Desuden handler de ofte på en anmodning om at dele – at ’seede’.

En, der seeder, har en hel fil tilgængelig på deres computer og gør den tilgængelig for andre. Jo flere, der ’seeder’ en fil, for eksempel en film, jo hurtigere download-hastigheder, vil man opnå.

De mest professionelle fildelere reklamerer også for deres private torrentsites.

»På de pågældende sites tilbyder de bedre download-hastigheder og kvalitetsgaranti, mod at brugerne enten stiller deres udstyr til rådighed, så systemet får mere lagerkapacitet og mulighed for hurtigere downloads, eller blot mod, at de betaler for medlemskab« siger Cuevas.

Begge motiver spiller ind

Spilker påpeger, at den økonomiske motivation er en konklusion, forskerne selv har draget.

»De har ikke fået disse masseoploadere i tale. De drager konklusionen baseret på den antagelse, at der er trafik, annonceindtægter og lidt abonnenter« siger han.

Men igangsatte man ikke netop denne undersøgelse, fordi at man måske har undervurderet profit som motivation for fildelerne?

»Jo, og det er for så vidt også anerkendt, at det kan være en blanding af begge dele. Grundlæggerne af en af de allerførste musikdelingssites, Kazaa, var meget eksplicit økonomisk motiveret. Svenskerne bag The Pirate Bay, derimod, forklarede  aktiviteten med ideologi,« siger Spilker.

»Det viser, at begge motiver kan være til stede. Men jeg tænker jo, at man sandsynligvis kunne have fundet andre, lettere måder at tjene penge, hvis motivet var at blive rig« konkluderer han.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: forskning.no

Forskning.no er et netmedie med norske og internationale forskningsnyheter. Forskning.no finansieres af norske universiteter og forskningsinstitutioner.

Videnskab.dk samarbejder med forskning.no om udveksling af artikler.

Det er jo noget pjank

De kører reklamer for at få penge til at dække udgifterne til websitet. Det bliver man sgu ikke rig af.
Det er dem som bruger sig af den moralsk anløbne ophavsrets lovning til at blive ved med at kradse penge ind for et enkelt stykke arbejde lavet for længe siden (i modsætning til alle andre som er nød til at blive ved med at arbejde for at tjene penge).

Masser af reklamer

@Allan

Jeg tog lige et huritgt kik på nogel få af mine torrents sites og de fleste har reklamer:

Demonoid - Btjunkie - Extratorrents - Onlytorrents - Isohunt - Kickasstorrents
Mononova

Bare for at næven nogle få af dem har alle reklamer og man kan købe eksta Gb hos mange af dem.

Steder som Hotfile og den type sælger download eller henviser til en meget meget langsom download hastighed og kun adgang til en eller to download pr. dag.

Underligt omvendt resultat

Det er den første undersøgelse af sin art der er kommet til _den_ konklusion. Der er masser af undersøgelser af fildelere, men alle andre end netop denne her kommer til den modsatte konklusion. Taget i betragning at bittorrent klienter er gratis og ikke viser reklamer, lyder det også temmeligt sært.

Det irriterer mig altid (men overrasker ikke) hvordan undersøgelser har det med at komme frem til resultater der passer den organisation der har betalt for undersøgelsen

Penge

@Morten

Det er kun et fåtal af uploaderne der tjener penge – de fleste har bare nuppet et spil/film og så uploader de den på et andet site for at få adgang til nye spil/film etc. – men en lille gruppe score kassen.

Nogle site er halvlukkede – dvs. du kan uploade gratis men skal betale et gebyr hvis du skal downloade en fil – måske finder du en film du gerne vil se så kan du hente den i dele i et meget sløvt tempo og der skal måske gå 1 time eller mere mellem hvert download – for at undgå dette så betaler folk så enten et dags- eller månedsbeløb – med 100.000 eller mere der hver betaler 5-10 USD pr. mnd. så kan det hurtigt løbe op – der til kommer forskellige reklame indtægter mv. – så en cracker gruppe der ejer et site ruller måske en mio. USD eller mere på en måned direkte ned i lommerne.

De har så råd til at betale en gruppe selvbestaltede Robin Hood´er lidt håndøre for at uploade eksklusivt til dem og der med udvide udvalget med flere titler.

Nogle fildelingstjenester har flere niveauer – et offentligt hvor alle kan hente et udvalg af filer – enten gratis og meget langsomt eller lidt hurtigere til nogle få USD pr.dag/mnd. – I de netværk er der også en sort undergrund der sælger f.eks. forskellige typer porno og her lukker de så folk ind efter nogle kriterier de selv har valgt.

Lad mig give dig et eksempel – en gruppe ejer flere sites – nogle hvor alle kan gå ind og uploade små klip af porno og alle kan se dem – de har måske et forum hvor folk snakker og deler de lidt mere ulovlige klip – efter en tid hvor de har kunnet vurdere dine klip og dig så får du måske en smigrende henvendelse at du kan blive medlem af en lille cirkel og få adgang til lidt flere filer med lige præcist det indhold du ønsker – det koster knapper men nogle mennesker er villige til at betale hvad det koster for at få stillet deres lyster.

Så med en kombination af forskellige typer sites – hvor folk få adgang til film – spil – musik – programmer og porno kan de tjene millioner hver måned – nogle site er helt åbne alle kan hente bare de husker og dele – og gider de ikke, at dele kan de betale for at deres rating altid er over en og dermed have adgang til forskellige programmer uden problemer og hvis 100.000 af den million de har som brugere betaler for servicen så er der mange penge at hente på ingenting – andre af deres site er mere eller mindre lukkede og det er her de tjener de store penge.

Der findes selvfølgelig også dem der gå ned og lejer en film og går hjem og ripper den og laver en fil de uploader og så føler de at de er en ægte Robin Hood – men de fleste henter bare lidt programmer og håber så at de kan når og dele den i så lang tid at det kan ”tjene” nok til at deres konto altid er positiv dvs. større end 1 er den ikke det så må de enten betale eller forsvinde.

Så begynder man at samle deres aktiviteter sammen – film/spil/musik/programmer mv. salg af GBs til dem der ikke gider, at vente eller ikke gider, at dele. – Reklamer – salg af e-mail adresser – fremstilling og salg af ulovlige kopier af spil – musik – film – programmer – indtægter fra de perverse med sære lyster osv. osv. – så kan en sådan gruppe lave ganske store penge

Forretningsmodel

Svar til Morten Engemand:

Fildelingstjenester tilbyder som regel uploaderen et (meget lille) beløb pr. 1000 downloads af en given fil. Tjenesten tjener så penge ved hjælp af reklamer og abonnementer med særlige fordele.

Der er masser af fildelingstjenester, se som eksempel Letitbit: http://goo.gl/7l4wC

Derudover er der som du nævner torrent-søgemaskiner, som også tjener penge på reklamer og/eller abonnenter med adgang til særlige fordele.

Endelig er der lukkede netværk, som udveksler filer medlemmerne imellem. Dem bliver man kun lukket ind i efter invitation og de er ikke kommercielle på samme måde.

Amatørkonklusioner

Man kan ikke bruge fildelernes ip-adresser til noget som helst.

Mange fildelere vil fremstå med samme ip-adresse, da de bruger de samme services til at skjule deres identitet. At konkludere, at så er det få fildelere der er tale om, er en amatørfejl af de helt store. Nogle enkelte vil kunne identificeres, men størsteparten vil for altid blive i mørket.

Derudover er dem der betragter fænomenet fildeling som en krig langt efter udviklingen. Krigen er slut for længst og fildelerne har vundet. I ny og næ lukkes en fildelingstjeneste, men en eller flere nye åbnes i samme sekund.

Tænk Pusher Street: Da myndighederne forsøgte at standse salget af hash fragmenteredes distributionen, antallet af salgssteder eksploderede og priserne er siden reduceret betydeligt. Aldrig har hash været så let tilgængeligt. Det er *præcis* det samme der gør sig gældende, når fildeling forsøges bekæmpet.

Forretningsmodel?

Jeg vil egentlig gerne vide, hvordan de her fildelere tjener penge?

Jeg kan forstå, at et torrent site som Pirate Bay kan tjene penge på at vise reklamer, som brugerne ser eller ved at placere tvivlsomme links og tilbud, som brugeren ser.

Men jeg vil gerne have videnskab.dk til at fortælle mig, hvordan de folk, der uploader filer, tjener penge?

uvidenskabeligt

Denne såkaldte har intet med videnskab at gøre, man kolporterer bare den enes parts synspunkter uden at efterprøve noget som helst.
Hvis dette referat er korrekt så har forskerne ikke engang forstået teknologien bag torrents. De to omtalte sites uploader ikke ulovligt materiale, hvilket den svenske dom også bekræfter. De blev alene dømt for at gøre materialet tilgængeligt, hvilket også burde gøre Google medskyldig.

Raid over Moscow

»Det viser, at begge motiver kan være til stede. Men jeg tænker jo, at man sandsynligvis kunne have fundet andre, lettere måder at tjene penge, hvis motivet var at blive rig« konkluderer han.

Der kan være mange penge i ulovlige spil og det har der altid været.

I oldgamle dage da jeg arbejdede med nogle store systemer skete der en større revolution i edb-verden: små smarte computere dukkede op – selv om man kunne få tekstbehandling til dem så blev de primært solgt og brugt som spillemaskiner.

En Commandore 64 med hele svineriet til løb nemt op i små 5-8.000,- kr. og dertil kom at spillende kostede omkrig det samme som i dag nemlig ca. 3-500,- kr. – så når folk havde købt en maskine var der ikke mange penge tilovers til spil og de færreste havde slet ikke råd til mere end 2-3 stykker.

Heldigvis kunne man købe dem i den Blå Avis til 10-25,- stykket og der var en kæmpe omsætning hvor de flittige kunne tjene 1000vis om ugen.

Det gjaldt også den gang at det kun var få der tjente de store penge hvilket skyldes at kun de færreste kunne cracke et program den gang – selv om det ikke var særligt svært og skulle man kopier skulle man skaffe sig speciel programmer til det formål – så en masse af teknologien var den gang kun på få hænder – og dem der solgte i den Blå Avis var folk der kun havde et kopi-program og derfor kun kunne sælge programmer andre havde cracket før dem.

Var man heldig og kende de rigtige kunne man anskaffe sig både programmer til at både cracke og kopier programmer – men de kostede gerne kassen.

Når man så endelig havde fået fat i det rigtige værktøj var det et kapløb med tiden om hvem der kom først med de nyeste spil – så kunne man sætte sit mærke på dem og øge sit ry og tjene rigtigt gode penge.

Den gang brugte man floppydiske og med et lille tricks kunne man fordoble størrelsen på sin floppydiske – tricket bestod i af man købte billige floppydiske og klippede i dem så man kunne bruge begge sider.

En hurtig og dygtig cracker kunne på en dag nemt skovle 1-2.000,- kr. hjem uden det store besvær og indtil spillebranchen begyndte at brokke sig også nogenlunde risikofrit – var man heldig at have en stor vennekreds der bare ville spille og ikke gik op i computere kun man nemt sælge dem et helt nyt spil for 25,- kr. og eftersom de ikke selv kunne kopier dem så kunne man skaffe sig et monopol på nye spil.

En af de mest groteske tilfælde jeg kan huske var at en nyt meget hypet spil ville komme på gaden lige efter en stor edb-messe – for at undgå at spillet: ”Raid over Moscow” faldt i de forkerte hænder så havde forhandlerne ikke fået det – de havde dog alle pyntet deres vinduer op med reklamer og gik så og ventede på at spillet ville blive frigivet mandagen efter messen.

På selve messen blev et bånd med spillet stjålet (man kunne købe spil på både kassettetape og floppydiske) og ganske som forhandlerne havde frygtet var det kopieret og til salg om søndagen – da det blev mandag og de forventede kunder udeblev, gik der for alvor panik i branchen og de prøvede med alle midler at finde ud af hvem de skyldige var – Ingen blev dog (heldigvis) fundet og straffet. Men rygterne om at tabet havde været massivt for udgiveren løb rundt i branchen og den forhandler der havde mistet spillet kom i den sorte bog.

Og hvad betyder så hele den smører – jow der har altid været store penge i ulovlige spil – jeg ved godt at nogen af gutterne prøver at fremstille sig som Robin Hood´er der stjæler lidt fra de rige spilfabrikanter og giver folk billige eller gratis spil – men både den gang som nu så drejer det sig om penge – mange penge. Hvis jeg kunne tjene 1000,- kr. på en dag mens jeg kyssede på kæresten og luftede hund – så hvorfor ikke tænkte man – lidt små sysler i fritiden og både ferien og bilen var betalt.

I dag er mange af dem der udbyder ulovlige spil organiserede kriminelle – mange af dem ynder lige som den gang at fremstille sig selv som Robin Hood´er – men virkeligheden er at de kun gør det fordi de kan tjene penge – rigtigt rigtigt mange penge og det næsten risikofrit og skulle man blive straffet og få en bøde så kan man hurtigt tjene de penge hjem igen.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.