Derfor flyttede danske vikinger til England
20-35.000 danske vikinger flyttede til England, anslår et nyt studie. Men hvad fik datidens danskere til at tage så drastisk et skridt og flytte vestpå til et helt nyt land?
Vikinger England Den Store Hedenske Hær Danelagen

I tv-serien 'Vikings' tager vikinger på erobringstogt i England. Virkelighedens vikinger fra Danmark bosatte sig også i England, viser forskning. (Foto: HBO) 

I 800-900-tallet var en rejse til England langt mere besværlig og farefuld end i dag.

Alligevel valgte 20-35.000 danske vikinger at rykke deres liv op med rode og drage til England – i hvert fald hvis man skal tro beregningerne i et nyt studie i arkæologi-tidsskriftet Antiquity.

I begyndelsen var der tale om plyndringstogter, men senere bosatte flere og flere vikinger sig i det nye land vestpå, opdyrkede jorden og »fortsatte med at pløje og forsørge sig selv,« som det hedder i Den Angelsaksiske Krønike fra år 876.

Men hvad fik så mange af datidens danskere til at sige farvel til den trygge hjemstavn, venner og slægtninge for at flytte til et helt nyt land?

Spørger man professor og vikingeforsker Søren Sindbæk, handlede 800-900-tallets migrationsbølge til England grundlæggende set om de samme faktorer, som får nogle immigranter til at søge mod Europa i dag – nemlig mulighederne for at skabe sig et bedre liv.

»Det var også meget de samme ting, som fik folk til at rejse til Amerika eller Australien for et par hundrede år siden. I 800-tallet var der opstået nogle nye muligheder for transport i og med, at man var begyndt at bruge sejlskibe i stort omfang. Samtidig fandt de vikinger, som drog til England for at plyndre, ud af, at de også kunne udnytte deres militære magtposition til at skaffe sig land,« fortæller Søren Sindbæk, som er professor MSO ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Først jagtede vikingerne bærbare skatte

I begyndelsen af vikingetiden var vikingernes rejser til England præget af mindre og mere usystematiske plyndringstogter. Men i sidste halvdel af 800-tallet havde de skandinaviske vikinger organiseret sig i en større hær, kendt som Den Store Hedenske Hær (oldengelsk micel here).

»De oprindelige plyndringer handlede om behovet for bærbare rigdomme – skatte - der kunne tages med hjem til Skandinavien (primært Norge). Derhjemme kunne rigdommene hjælpe med at opbygge alliancer mellem stormænd, deres tilhængere og andre familier og lokalsamfund, og måske også i ægteskabelige relationer.«

»Disse plyndringer blev fulgt af mere ordnede angreb fra Den Store Hedenske Hær, som hurtigt kommer til at sætte pris på værdien af jord. Mange slog sig ned som jordbesiddere og blev en del af en ny 'engelsk' elite,« skriver den britiske vikingeforsker og arkæolog Steven Ashby fra University of York i en e-mail til Videnskab.dk

Klik på tidslinjen og følg danske vikingers rejse til England (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Opdagede dyrkningsmuligheder i England

Under de første plyndringstogter til England fik vikingerne altså øjnene op for, at de britiske øer bød på andet end skatte, som kunne røves: De bød også på land, som kunne opdyrkes.

»Det lykkedes krigerne fra Den Store Hedenske Hær at få en magtposition, så de kunne ekspropriere store landområder og sige ’nu er det os, der skal eje landet her’. Det spiller sandsynligvis også ind, at landskabet i England på det tidspunkt langtfra var fuldt opdyrket. Så hvis man kom fra Jylland eller Norge, kunne man altså finde en relativt frugtbar jord, hvor man sagtens kunne få en lukrativ tilværelse som bonde,« siger Søren Sindbæk.

Han får opbakning fra vikingeforsker og arkæolog Jane Kershaw.

»På det tidspunkt var der måske ikke nok resurser i vikingernes hjemstavn, men i det østlige England fandt vikingerne et landbrugsmæssigt rigt område. I det østlige England – East Anglia – lignede landskabet også meget, hvad de danske vikinger kendte hjemmefra. Det er et fladt område med den samme type af jord,« siger Jane Kershaw, som er postdoc ved University College London.

Samme mønster som vikingerne i Island

Ifølge Søren Sindbæk gjorde det samme mønster sig gældende, da vikingerne koloniserede Island: I første omgang rejste kun eventyrere og opdagelsesrejsende til Island, men senere inviterede de slægtninge og venner til at bosætte sig og opdyrke jorden – en migrationsbølge kendt som landnamsfolket.

»Det passer godt med historien i England, at der først er en fase, hvor krigere tager ud for at plyndre og kommer hjem med byttet. Krigerne opdager samtidig, hvilke muligheder England byder på, og nogle vikinger tager tilbage til England for at slå sig ned og opdyrke jorden.«

»Hvis man dengang var en ung kriger, som ikke stod til at skulle arve familiegården derhjemme, fik man pludselig en chance for at blive sin egen herre ved at rykke til England og blive bonde. Senere kunne man sende bud hjem om, at man havde vundet rigdom og ære og bede sine slægtninge om at sende en passende giftefærdig kvinde til England,« forklarer Søren Sindbæk.

Vikinger rejste til England mænd kvinder

Også vikingekvinder rejste til England i hobetal, mener den britiske vikingeforsker Jane Kershaw på baggrund af en række nyere fund af metalsmykker fra vikingetiden i England. (Foto: Shutterstock)

Slæbte vikingerne koner med til England?

Den britiske vikingeforsker Jane Kershaw er en af de arkæologer, som især er kendt for at argumentere for, at det ikke kun var mandlige vikingekriger, som rejste til England. Hun mener også, at vikingekvinder rejste til England i hobetal.

»Hvis man tog familier og venner med til England, havde man et netværk i det nye land. På den måde kunne vikingerne fortsætte med at tale deres eget sprog og bruge de samme landbrugsmetoder som derhjemme. De medbragte også deres eget lovsystem – Danelagen. Så jeg tror ikke, det har været så skræmmende for vikingerne at flytte til England, som det måske umiddelbart kan lyde,« siger Jane Kershaw.

Årsagen til, at Jane Kershaw argumenterer for, at mange vikingekvinder rejste til England, er en række nyere fund af metalsmykker fra vikingetiden i England. Øget brug af metaldetektorer har betydet, at flere og flere metalsmykker og dragtsmykker er dukket op af jorden, og Jane Kershaw mener, at smykkerne har skandinavisk oprindelse og er blevet medbragt til England af vikingekvinder.

»Det er typisk spænder og dragtsmykker, som har været brugt af kvinder. I de senere år er de her fund begyndt at vælte op af jorden i England. Smykkerne er i tydelig Skandinavisk stil og minder ikke om de smykker, man traditionelt ville bruge i England på det tidspunkt. Jeg har længe argumenteret for, at det indikerer, at der var rigtig mange vikingekvinder i England,« fortæller Jane Kershaw. 

Stor debat om antallet af vikinger i England

Steven Ashby anerkender, at Jane Kershaws arbejde kan tyde på, at mange vikingekvinder bosatte i England. Han påpeger dog, at der også findes andre fund, som peger i en anden retning.

»Tidligere forskning har vist, at klæder lavet i England stadig blev lavet på en meget ’angelsaksisk’ måde frem for på en skandinavisk måde. Eftersom vævning var en kvindes job i vikingetiden, kunne det tyde på, at der ikke var mange skandinaviske kvinder i England på denne tid. Hovedproblemet er, at forskellige former for evidens ofte giver os forskellige svar og fortæller os forskellige ting,« siger Steven Ashby.

Som du kan læse om i denne artikel, er der også stor debat om, hvor mange vikinger der reelt set rejste til England. Nogle historikere og arkæologer mener, at der kun var tale om få hundrede vikinger, mens andre mener, at titusindvis af vikinger bosatte sig i England.

Svend Tveskæg erobrede England

Uanset hvad står det klart, at vikingerne påvirkede de britiske øer. Dansk lovgivning blev eksempelvis grundlaget for Danelagen (oldengelsk Dena lagu), som betyder ’dansk lov’ og betegner et område i det nordlige og østlige England, der kom under dansk herredømme fra sidste halvdel af 800-tallet.

1000-tallets vikingetogter kulminerede i 1013 med vikingekongen Svend Tveskægs erobring af hele England. Og hvis man skal tro resultaterne af det nye studie i Antiquity, var titusindvis af danske vikinger altså allerede flyttet til England på det tidspunkt.

»Hvis det er rigtigt, hvad studiet viser, var der på Svend Tveskægs tid en ganske stor og veletableret dansk befolkningsgruppe i England. Det gør det også meget nemmere at forstå, hvorfor de danske konger kunne blive accepteret. Der har været en stor gruppe af skandinaver i England, som på det tidspunkt allerede har været integreret i befolkningen i 100 år,« siger Søren Sindbæk.

Knud den stores rige Knud den Store

Vikingekongen Svend Tveskæg erobrede England i 1013, men døde året efter. I 1016 generobrede hans søn, Knud Den Store, England. Kortet viser Knud Den Stores rige. (Kort: Viktor Falk)

Massemord på danskere i England

Ifølge studiet i Antiquity foregik vikingernes migrationsbølge til England primært i 800-900-tallet. Da de danske konger fik magt over de britiske øer i 1000-tallet, var bølgen af vikinger, som flyttede til England altså stoppet – måske fordi immigranterne fra Skandinavien ikke var super populære i deres nye hjemland.

»Man var bestemt træt af indvandringen i England omkring 1000-tallet. Der er en episode i 1002, hvor den engelske konge beordrer, at alle danskere i England skal slås ihjel. Vi ved ikke, hvor mange der endte med at blive slået ihjel, men der er ingen tvivl om, at et massemord fandt sted,« siger Søren Sindbæk og tilføjer, at massemordet på danskerne også er kendt som Danemordet eller Skt. Brictus’ dags massakren.

»Episoden understreger, at vikingerne var så stor en befolkningsgruppe, at danskerne blev set som en politisk magtfaktor og i nogle sammenhænge et problem.«

Selvom det er mere end 1000 år siden, vikingerne rejste til England, er det fortsat relevant at forske i begivenheden, fordi vi kan lære af vores fortid, mener Jane Kershaw.

»Vi lever i øjeblikket i en tid med storstilet migration. Vi ser mange migranter og flygtninge komme til England og resten af Europa. Migration er en del af vores kultur. Vi skal åbne vores øjne for, at det samme skete for 1.000 år siden frem for at tænke på vores forfædre som folk, der bare blev boende og aldrig forlod deres farm,« slutter Jane Kershaw.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker