Spørgsmålet om, hvorfor færre kvinder gør karriere inden for de matematik-tunge fag, er kontroversielt.
I 2005 var der voldsom debat, da den tidligere leder af Harvard University, Laurence Summers, i en tale for de studerende gav udtryk for, at kvinders medfødte evner på det matematiske område er ringere end mænds. Men biologiske årsager er ikke afgørende for, at færre kvinder end mænd ender med gøre karriere inden for de matematik-tunge fag, viser talrige studier gennemgået af de to forskere Stephen Ceci og Wendy Williams fra Cornell University, New York.
Forskerne har netop publiceret en gennemgang af amerikanske forskning på området i tidsskriftet Current Directions in Psychological Science.
Den peger på, at matematikken ikke er den afgørende faktor, når mange kvinder fravælger matematik-tunge fag som kemi, økonomi, matematik, ingeniørfag og datalogi.
Hovedkonklusionen er, at kvinderne er mere alsidige og derfor har flere valgmuligheder.
Drengene scorer højest i test
I standardiserede matematiske test svarer resultaterne mellem drenge og piger gennemsnitligt til hinanden, men der er en række forskelle. Spredningen i drenges resultater er større end pigernes.
\ Fakta
VIDSTE DU
I Danmark har fag som datalogi og fysik ligesom i USA mange flere mandlige end kvindelige studerende.
Tilgengæld er 50 procent af de nyoptagne studerende på Matematik på Københavns Universitet kvinder. Det samme gælder på Aalborg Universitet, oplyser lektor og ph.d. Lisbeth Fajstrup, men tilføjer, at der på forskerniveau er meget få kvinder.
»Langt de fleste forskere på fag, hvor naturvidenskab og matematik blandes sammen er mænd« supplerer Ernst Hansen, studieleder for de matematiske fag på Københavns Universitet.
Der er dobbelt så mange drenge som piger blandt bedste ene procent i matematiske test. Der er også flere studier, der viser, at drenge klarer sig meget bedre i test, der undersøger evner indenfor rumlighed. Det er med signifikante forskelle, som kan påvises på helt ned til 4-5 måneder gamle babyer. Williams og Ceci ser disse forskelle som sekundære faktorer. Det skyldes, at kvinderne i øvrigt klarer sig fint i matematikundervisningen og får lige så fine karakterer som mændene. Selvom der er altså er biologiske forskelle, forhindrer de tilsyneladende ikke kvinder i at gå et langt stykke af vejen mod en karriere i matematik-tunge fag. Derfor har forskerne også gennemset de undersøgelser, der kigger på kulturelle årsager til kvinders fravalg.
Kvinder har flere valgmuligheder
Den primære faktor finder Williams og Ceci i studier, der viser, at de kvinder, der er bedst til matematik ofte også er dygtige i andre fag, og derfor har de flere mulige karrierevalg end de mænd, der er dygtige til matematik.
De kan vælge at bruge deres evner inden for lægevidenskaben, biologi, jura eller veterinærbranchen og det er kvinder mere tilbøjelige til at gøre. Som børn og unge drømmer pigerne oftere om de job end de matematik-tunge fag, viser undersøgelser, forskerne har gennemgået.
Samtidig kan forskerne se, at færre kvinder, der har læst en ph.d., bliver fastansat i universitetsverdenen.
Kvinderne er ikke lige så villige til at arbejde 50 timer om ugen eller mere af hensyn til deres familie, viser forskernes gennemgang af undersøgelserne.
Det er et åbent spørgsmål, om der er længere arbejdstider for de matematik-tunge fag, men da der i udgangspunktet er færre kvinder end mænd at vælge imellem, tilføjer denne frasortering til uligheden i antallet. I USA er kun 9-16 procent fastansættelser inden for de matematik-tunge fag besat af en kvinde.
Sønnen blev cand. scient. i matematik, datteren blev læge
I Danmark kan neuro-matematiker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Lisser Rye Ejersbo, nikke genkendende til konklusionerne fra den amerikanske undersøgelse. Dansk forskning på området tyder heller ikke på, at det er forskelle i hjernerne hos piger og drenge, der afgør karrierevalget. »Matematikken spiller ingen rolle i det her valg, og det stemmer meget godt overens med danske forskning, jeg kender til,« siger Ejersbo. Det kan blandt andet aflæses i PISA-undersøgelserne:
»Selvom mange danske piger er gode til matematik, vælger færre at forfølge den viden. Det skyldes blandt andet, at man tilsyneladende har tendens til at vælge at gøre det, man er bedst til. Vi kan se, at mange piger, der er dygtige til matematik, også er dygtige til noget andet, som de så vælger at blive endnu bedre til,« forklarer Ejersbo og tilføjer et lille eksempel fra hverdagen:
»Mine egne børn er begge to gode til matematik, sønnen er blevet cand. scient i matematik og min datter er blevet læge.«
Ejersbo understreger, at der er sket en meget positiv udvikling fra 1970 op til nu. Pigerne scorer højere resultater i undersøgelser af matematiske test nu, end de gjorde i 80’erne.
»Det peger også på, at der et element af kultur på spil i testresultaterne,« siger Ejersbo.
