De nationale test er ikke objektive

Hvilke skoler er gode til at lære eleverne noget? Hvilke er dårlige? Vil vi finde ud af det, er det fristende at teste alle landets skoleelever – for eksempel via de såkaldte nationale test.

Men noget tyder på, at man slet ikke kan sammenligne skoler eller elever på baggrund af de nationale test. De bliver nemlig taget under så forskellige forhold, at resultaterne sandsynligvis bliver påvirket af det.

»Man skal ikke tolke testresultatet som ’sandheden om eleven’. Det er lærerne i klasserne meget opmærksomme på. De er fuldt ud bevidste om, at eleverne er mange-facetterede.«

»Men jo længere man kommer væk fra den konkrete praksis på skolerne, jo større risiko er der for, at testresultaterne bliver betragtet som objektiv viden – hvad de ikke er,« siger Kristine Kousholt, der er i gang med at skrive postdoc-projekt om nationale test ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Test skaber abstrakte resultater

Den tidligere VK-regering ville offentliggøre alle resultater fra de nationale test. På den måde kunne forældre uden problemer sammenligne resultaterne fra landets skoler og se, hvilke der er bedst til at gøre eleverne dygtige.

Den nye regering har besluttet, at testresultaterne alligevel ikke skal offentliggøres. Og det er måske også bedst – for det vrider de nationale test ud af deres rette element, hvis man bruger dem til at sammenligne skoler.

»Det kan være problematisk, hvis testresultaterne bliver brugt med det formål at sammenligne skoler og til politisk at skabe incitamenter. Så bliver resultaterne gjort abstrakte, og forbindelsen til den konkrete praksis forsvinder,« siger Kristine Kousholt.

Nationale test giver hullet billede af elever

Kristine Kousholt har – i forbindelse med sit projekt om sammenhængen mellem børns læreprocesser og fællesskaber og deres deltagelse ved de nationale test – nærstuderet eksempler på test, der er tilgængelige på Undervisningsministeriets website.

Kombineret med interview med lærere og elever kan hun konstatere, at de nationale test ikke giver et klart, objektivt billede af de elever og skoler, de tester, fordi:

• Test er – som evalueringsmetode – bedst egnet til at måle elevernes evne til at huske fakta. De er ikke så gode til at teste deres evne til at tænke i sammenhænge og deres evne til at huske og lære sammen med andre. Det betyder, at en meget vigtig del af det, skolerne lærer vores børn, slet ikke bliver testet.
  
• Elevernes opmærksomhed kan nemt være påvirket af andre ting end netop den test, de er i færd med at tage. Nogle af de børn, som Kristine Kousholt har interviewet, var mest optaget af at blive hurtigt færdige med deres test, så de eksempelvis kunne komme ud og spille fodbold. Det har muligvis også betydning for test-resultatet.
  
• Testen måler kun en del af al den faglige viden, elever får i skolen. Børnene bliver undervist i meget mere og andet end det, der bliver testet i. Det er naturligt nok, fordi test netop skal fokusere på særlige områder af barnets viden. Men det skal man som lærere og forældre huske at være opmærksomme på, så man ikke generaliserer fra den enkelte test til alt, hvad barnet er og kan barnet.
  
• I nogle klasser – og blandt nogle børn – bliver det betragtet som et tegn på dygtighed, hvis man bliver først færdig med sin test. Til gengæld bliver det betragtet som et tegn på ikke-dygtighed at sidde tilbage til sidst. Det kan også spille ind på, hvordan børnene tager de nationale test – og muligvis også for testresultatet. Når det betyder meget at ’virke klog’ over for klassekammeraterne, bliver eleverne hurtigt færdige, i stedet for at være grundige og rent faktisk vise, hvad de kan.
  
• Det er meget forskelligt, hvad vi kan i forskellige sammenhænge. Nogle elever er gode til at præstere, når de sidder i en testsituation. Andre oplever, at de ikke kan tænke klart.
  
• Nogle elever er bedst til at huske deres viden og bruge den, når de samarbejder med andre om at løse en opgave. De elever kan risikere at få et ringere resultat i en individuel test, end de egentlig burde have.

Lærerens præsentation påvirker elevernes engagement

Kristine Kousholt fortæller, at lærerens præsentation af testen også har stor betydning for hvordan eleverne befinder sig i situationen og for elevernes oplevelse af testens vigtighed.

Jeg har været nysgerrig efter, om test-resultatet svarede til de billeder, lærerne havde af deres elever. En lærer blev ret overrasket nogle af sine elevers resultat.

Kristine Kousholt

»Jeg har snakket med børnene om, hvad der betyder noget, når de sidder i test-situationen. Det betyder noget, hvordan læreren introducerer testen og forklarer den.«

»Lærerne har forskellige holdninger til de nationale test, og de kan skinne igennem, når testene bliver præsenteret for eleverne. En lærer betonede for eksempel, at en test ikke var særlig vigtig.«

»Det betød, at de fleste af de interviewede elever gav udtryk for, at de ikke fandt denne test særlig vigtig og enkelte gav udtryk for, at de ikke gjorde det store nummer ud af at løse den. På den anden side følte flere af eleverne sig mere trygge ved den test end ved andre test« fortæller Kristine Kousholt.

’Objektive’ test er et levn fra fortiden

Vi tror – nærmest pr instinkt – at test giver et sandfærdigt og sammenligneligt billede af eleverne. Det skyldes ifølge Kristine Kousholt et meget gammelt syn på test, som har overlevet siden 1930erne.

»Intelligenstest var meget hot i 1930erne. Nogle af datidens pædagoger – de såkaldte reformpædagoger – mente, at intelligenstest kunne lave en objektiv vurdering af arbejder-børns intelligens,« siger Kristine Kousholt med henvisning til nogle kollegaers arbejde.

Pædagogerne var klar over, at mange så på arbejderbørn som lidt dumme, alene fordi de kom fra arbejderklassen. Men med en test kunne man give den fordomsfulde, subjektive vurdering et skud for boven og skabe et objektivt billede af arbejderbarnets intelligens. Troede reformpædagogerne.

Den opfattelse er blevet hængende i mange af os, når vi taler om test. Helt frem til i dag. Men det gamle syn på test bliver i disse år nuanceret af ny forskning – blandt andet Kristine Kousholts.

Hendes forskningsprojekt om de nationale test løber frem til begyndelsen af 2014. Det er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation.

RETTELSE: d. 2/5 2012 blev der efter aftale med forskeren rettet i enkelte af artiklens formuleringer.