Computeren stjæler dine tanker
Virksomheders computere snager i dine mails. De opsnuser, hvad du tænker, så de kan sende reklamer, der passer til dig. Det virker bare ikke, siger en af Danmarks førende professorer i informatik.

Når du sender en mail, bliver du samtidig kigget over skulderen af reklamefolk. Deres computere snupper private oplysninger fra dine mails og statusopdateringer. (Foto: Colourbox)

 

Når du sender et elektronisk kærestebrev, er din udkårne ikke alene om at læse det.

Reklamefolk følger også med. Deres computere snupper private oplysninger fra dine mails og statusopdateringer.

De ved, hvilke nyheder du læser, hvilken musik du danser til, og hvilke film du bedst kan lide. De kender sikkert også din religiøse og politiske overbevisning. 

Virksomheder bruger de private oplysninger til at lave bannerreklamer og anbefale produkter, der passer præcis til dig.

Elektronisk tankelæsning

»Man kan sige, at computeren læser dine tanker. Den gætter, hvem du er, og hvad du vil. Så sender den målrettede reklameprodukter til dig,« forklarer Lars Kai Hansen, der er professor på DTU's institut for Informatik og Matematisk Modellering.

»Så snart du går ind på en hjemmeside, begynder computeren at analysere de oplysninger, den har om dig. I løbet af de næste sekunder går firmaer i gang med at sende målrettede bannerreklamer,« siger han.

Enhver reklamefinansieret hjemmeside bruger såkaldte søgealgoritmer til at lave statistikker og analyser over, hvem der klikker ind.

Kan også registrere holdninger

Algoritmerne aflæser, hvem der læser hvad, og hvor ofte de gør det. De samler oplysninger om internetbrugernes alder, køn, interesser, venner og job.

Algoritmerne kan endda registrere brugernes holdninger.

Især sociale medier som Facebook og Twitter, der er fyldt med private oplysninger, er guf for algoritmerne.

Men softwaresystemerne aflæser også private e-mails og snupper de oplysninger, man giver om sig selv, når man opretter sig som bruger på for eksempel YouTube eller Amazon. 

Internettets reklamer er forældede

Selv om brugen af algoritmer har sat fart på virksomheders elektroniske markedsføring, siden de første annoncer poppede op på skærmen for omkring to årtier siden, er branchen dog stadig underudviklet, mener Lars Kai Hansen.

»Internettets reklamebannere er fra stenalderen. De virker jo ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har klikket på et banner, selv om det skulle være målrettet til mig. I øjeblikket er elektronisk markedsføring slet ikke effektivt, det er nærmere spild af tid.«

Både forbrugere og forhandlere ville have gavn af reklamer, der er endnu mere specifikt rettet mod den enkelte forbruger, mener han.

Skjult markedsføring er ineffektiv

Fakta

Google er en af de internettjenester, som i høj grad deler dine personlige informationer imellem tjenester - fra Gmails til Youtube f.eks. Google giver dig dog mulighed for at kontrollere, hvilke personlige oplysninger, der bliver gemt. Se her, hvordan du kan få indflydelse på Googles database

Problemet er, at de fleste internetbrugerne ikke er klar over, i hvor høj grad deres private oplysninger     bliver brugt til markedsføring.

Selv om man accepterer, at virksomheder må bruge de oplysninger, man giver, når man opretter sig som bruger af et site, er det svært for almindelige mennesker at gennemskue, hvordan oplysningerne bliver brugt.

Det minder om insiderhandel og er ikke bare etisk problematisk, men også ineffektivt, mener Lars Kai Hansen.

Kunne fungere mere effektivt

Hvis brugerne selv kunne vælge, hvilke informationer de vil dele, kunne virksomheder reklamere mere effektivt, mener han. 

»Når man går ind i en forretning for at købe en bil, fortæller man forhandleren, hvad man gerne vil have, og hvad man skal bruge bilen til. Man bestemmer selv, hvilke oplysninger man vil give.«

»Man vælger altså at fortælle forhandleren det, han skal bruge, for at finde den bil, der passer bedst til det behov, man har. Jeg så gerne noget lignende på internettet.«

Åben markedsføring er effektiv

Hvis virksomhederne begyndte at lytte mere til deres kunder, ville de kunne lave endnu mere målrettede reklamebannere, som folk gider klikke på, mener Lars Kai Hansen.

»Min vision er, at elektronisk markedsføring kommer til at foregå i åben dialog med køberne. Jeg vil gerne have indflydelse på hvilke varer, jeg bliver tilbudt.«

»Hvis jeg for eksempel kunne give computeren oplysninger om, at jeg skal handle lokalt ind på en bestemt ugedag og fortælle den, hvilke varer jeg skal bruge. Så kunne jeg få forskellige tilbud på præcis de varer, jeg er på udkig efter. Det ville være en vindersituation både for forhandler og forbruger,« siger han.

Sociale medier skal bruges aktivt

Internetbrugere ville også have gavn af, at annoncørerne i højere grad brugte de sociale medier aktivt, mener Lars Kai Hansen.

Han forestiller sig for eksempel, at biografer kunne give mængderabatter til folk, der går sammen i en Facebook-gruppe om at købe billetter til den samme film.

Nogle hjemmesider som www.groupon.dk har allerede fået øje på den form for social markedsføring.

Til gengæld vil Lars Kai Hansen gerne have mere kontrol over, hvordan hans private oplysninger bliver gemt og brugt kommercielt:

»Jeg har ikke noget problem med reklamer, men jeg synes da ikke, det er fedt, at de læser mine mails for at lave markedsføring. Jeg vil gerne selv kunne vælge, hvad de skal vide.«

Sådan bliver dine private oplysninger brugt

• Når man opretter en ny e-mail konto eller registrerer sig som bruger af et site, bliver man som regel spurgt om private forhold som alder, køn, adresse og job.

• Før man bliver registreret som bruger, bliver man bedt om at acceptere en række vilkår. I den kontrakt, man skal indgå, står blandt andet, at man accepterer, at ens private oplysninger bliver brugt til markedsføring.

• Internettjenester gemmer de oplysninger, man har givet i databaser. Informationer, man deler i mails og på sociale medier, bliver også gemt.

• Søgealgoritmer registrerer tilmed, hvordan man agerer på internettet. Softwaresystemerne fører for eksempel statistik over, hvad man klikker på, hvilke type nyheder, man læser og hvilke varer, man køber elektronisk.

• Især Google er god til at bruge algoritmer til at lave markedsføring. Søgemaskinen har for nyligt introduceret et nyt system, der deler private oplysninger på tværs af Googles forskellige tjenester. Det kan for eksempel betyde, at Google Maps kan læse dine Gmails, mens Gmail kan se, hvad du søger på Youtube.