Comic Sans er blevet misbrugt

4. juli 2012 var en stor dag på de sociale medier. Centeret for partikelfysik CERN ved Geneve offentliggjorde to målinger, der tydede på, at forskerne havde fundet den myte-omspundne Higgs-partikel.

Grafer og udregninger blev delt flittigt. Ikke fordi ret mange forstod dem, men fordi århundredets nok største naturvidenskabelige opdagelse blev offentliggjort i den berygtede skrifttype Comic Sans.

Hvis folk har en holdning til en skrifttype, så er det meget tit Comic Sans – og holdningen er vel at mærke næppe positiv. Det blev tydeligt, da vi spurgte Videnskab.dk’s følgere på Facebook, om de havde en yndlings- og en hade-skrifttype. (Du kan læse et uddrag af deres besvarelser i boksen under artiklen.)

Imens der er uenighed om den flotteste skrift, er der én skrifttype, der konsekvent bliver dumpet: Comic Sans.

Men ud fra et fagligt perspektiv er det ikke helt fortjent, fortæller Sofie Beier. Hun er forskningsadjunkt ved Kunstakademiets Designskole, hvor hun forsker i typografier og skriftdesign.

»Som udgangspunkt vil jeg sige, at det ikke er en dårlig skrifttype, hvis man ser på den inden for de præmisser, den er lavet under. Den er skabt som en lidt ubehjælpsom håndskrift, der dog er læselig.«

»Men så har mange mennesker efterfølgende fået et dårligt indtryk, fordi de har set den blive brugt til et forkert formål. Det er enormt vigtigt, at vi bruger de rette skrifttyper i de rette sammenhænge.«

»Seriøse informationer skal ikke komme i en skrifttype, der ligner en ubehjælpelig håndskrift. Men Comic Sans ville jo virke fint, hvis du ville skrive en besked om, at du er nede for at hente mælk og er tilbage om en halv time,« siger Sofie Beier.

Malplaceret Comic Sans skaber modvilje

Hadet mod Comic Sans handler om, at vi har set den misbrugt i utallige sammenhænge. Skrifttypen dukker op utroligt mange meget forskellige steder: indbydelser, informationsbrochurer, vinetiketter, pornofilm – og endda gravsten.

»Og mange har nok oplevet, at den er dukket op på Power Point-slides, hvor den har fået det hele til at se endnu mere uprofessionelt ud,« siger Sofie Beier.

»Jeg er en del af befolkningen og er farvet af de samme oplevelser som andre. Derfor kan jeg godt forstå, at folk har fået et anstrengt forhold til Comic Sans og opfatter den som ‘dårlig smag’.«

»Men når jeg som fagperson ser på Comic Sans, mener jeg faktisk ikke, at den har fortjent alt hadet. Mange andre skrifter er meget værre – men de er bare ikke så kendte og lettilgængelige.«

Hun vil dog ikke ud med hvilke skrifttyper, hun har i tankerne. Det kan de fleste nok godt forstå. Det er ikke rart at udråbe en skrifttypedesigner til at være ham, der skabte skrifttypen, der er værre end Comic Sans. Det ville være en seriøs sviner.

Forsøg: Påvirker skrifttypen opfattelsen af budskabet?

Comic Sans får mennesker på barrikaderne, fordi det betyder noget, hvordan vi præsenterer vores budskaber. Faktisk betyder det temmelig meget.

Det beviser et særligt eksperiment med al tydelighed. Eksperimentet blev foretaget af David A. Dunning, psykologiprofessor ved Cornell University i New York, i samarbejde med avisen New York Times.

• Målet med forsøget var at undersøge, hvordan forskellige skrifttyper påvirker vores opfattelse af det budskab, de formidler.
  
• New York Times lagde en artikel på deres website. Den handlede om risikoen for, at Jorden bliver ramt af en stor meteor. I slutningen af teksten blev der bragt et citat fra en bog, hvor forfatteren siger, at der ikke er noget at bekymre sig over.
  
• Citatet blev præsenteret i forskellige skrifttyper for forskellige læsere. Nogle fik det præsenteret i Computer Modern, andre i Helvetica, nogle i Baskerville, nogle i Trebuchet og atter andre i Georgia – og endelig fik nogle læsere præsenteret citatet i Comic Sans. Der var lige stor chance – eller risiko, om man vil – for at få alle skrifttyperne.
  
• Under artiklen var et kort spørgeskema, hvor læserne blev bedt om at vurdere, hvorvidt de troede på, at der virkelig ikke er nogen fare for, at vi blive ramt af en meteor.
  
• 100.000 mennesker klikkede sig ind på artiklen. 45.000 valgte at besvare spørgeskemaet.

Comic Sans fjerner troværdighed

Resultatet var ikke til at tage fejl af. Hvis forfatterens citat blev præsenteret i Comic Sans, var der færre, der troede på ham, end hvis det blev præsenteret i Baskerville.

Det var tydeligt, at hver skrifttype påvirkede læsernes holdning forskelligt. På baggrund af nuancerne i svarene gav psykologi-professoren hver skrifttype point efter, hvor meget de bidrog til, at forfatterens påstand blev opfattet som mere troværdig:

1. Baskerville: 16.359 point
2. Computer Modern: 16.227 point
3. Georgia: 16.124 point
4. Trebuchet: 16.059 point
5. Helvetica: 15.974 point
6. Comic Sans: 15.627 point

Point-tallene lignede hinanden rimelig meget. Alligevel var det en klar tendens, at nogle skrifttyper skubbede budskabet i en mere troværdig retning end andre.

»Baskerville ser ud til at være skrifttypernes konge. Jeg hev og trak i tallene og lagde alle mulige grimme kriterier ned over dem. Men uanset hvad, stod det klart at, Baskerville bliver opfattet anderledes end de andre skrifttyper,« sagde professor David A. Dunning til New York Times.

»’Tyngde’ er det ord, jeg kommer til at tænke på. Nogle skrifttyper er uformelle – Comic Sans, naturligvis – mens andre har mere tyngde. De er en lille smule mere jakkesæt-agtige. Det forekommer mig, at Georgia går lidt i jakkesæt. Computer Modern er også en lille smule mere jakkesæt-agtig, men Baskerville har altså lige det ekstra stivelse i kraverne.«

Derfor bruger vi Comic Sans

Det kan ligne et paradoks: På den ene side opfatter vi Comic Sans som mindre troværdig end andre skrifttyper. På den anden side er vi mange, der bruger skrifttypen.

Men i virkeligheden behøver det ikke være en modsætning. Folk vælger nemlig at bruge Comic Sans, fordi de netop ikke vil virke for stive i jakkesættet, når de tiltaler andre på skrift.

»Mange tænker, at Comic Sans er et lidt frækt valg af skrifttype. Den er det valg, man træffer, når man vil putte et afslappet twist på sin tekst.«

»Folk har typisk valgt Comic Sans, fordi de har fravalgt standard-skrifttypen Times New Roman. De synes, at Times New Roman ser for formel ud, og så går de over i den helt modsatte grøft,« siger Sofie Beier.

‘Comic Sans’ og ‘Times New Roman’ er modsætninger

Skrifttype-forskeren kan sagtens forstå, at man ser Comic Sans som den naturlige modsætning til Times New Roman.

»Times New Roman og Comic Sans er hinandens modsætninger. Comic Sans har sin oprindelse i et forsøg på at efterligne håndskift, hvor bogstaverne hopper lidt på linjerne. Den er ikke baseret på et formsystem, hvor man gentager visse former i de forskellige tegn – som tilfældet er med Times New Roman.«

»Samtidig har bogstaverne i Times New Roman seriffer – altså små ‘fødder’. Det er ikke tilfældet i Comic Sans, hvor enderne er afrundede,« siger Sofie Beier.

Sådan blev Comic Sans opfundet

Oprindeligt opstod Comic Sans da også som et alternativ til Times New Roman. Vi skal tilbage til midten af 1990’erne, hvor softwareproducenten Microsoft arbejdede på at færdiggøre styresystemet Windows 95.

Microsoft ville gerne have, at endnu flere mennesker brugte computere (og Microsoft-programmer), så de besluttede at skabe konceptet Microsoft Bob, hvor tegneserie-agtige figurer ind imellem dukkede op på skærmen med tips og tricks til brugerne. Den vigtigste figur var hunden Rover. Den dukkede tit op på skærmen med en taleboble, der fortalte, hvordan computerprogrammet fungerede.

Vincent Connare var skrifttypedesigner, og han syntes, det var mærkeligt, at Rovers talebobler var sat i Times New Roman. Han mente ikke, at en hyggelig tegneseriehund bør tale i en formel skrifttype.

Skrifttypedesigneren ville hurtigt lave en mere passende skrift til hunden. Så han tog en superhelte-tegneserie, der lå på kontoret, og forsøgte i fri hånd at efterligne bogstaverne i den. Resultatet brugte Vincent Connare til at lave Comic Sans.

Comic Sans nåede aldrig at komme med i Bob-programmet. Men ved noget, der ligner tilfældigheder, endte tegneserie-skriften som en standard-skrifttype i Microsofts tekstbehandlingsprogrammer. Ingen kunne have forudset, at den derfra ville få sit helt eget liv.

Bagmanden: Jeg ved det godt!

Manden, der skabte den berygtede skrifttype, er selv klar over, at den som regel bliver opfattet som upassende.

»Den bliver tit brugt i uheldige sammenhænge. Jeg har set den på skilte ved kirker, på ting i kirken, jeg har været ethvert sted, du kan forestille dig – og jeg har set den der,« sagde Vincent Connare i 2009 ved konferencen ROFLThing NYC.

»Det har overrasket mig, og jeg er skam glad for det. Men jeg synes ikke, skrifttypen er et stykke godt arbejde. Faktisk er jeg lidt pinligt berørt over, at hele min design-karriere er baseret på, at jeg er hr. Comic Sans. Men sådan er det altså.«