Midt i 1990’erne havde borgermesteren i New York fået mere end nok af kriminaliteten og hærværket i metropolen.
Sammen med politiet indførte han den såkaldte ‘Quality of Life Campaign’, som gik ud på at fjerne tegn på uorden og småkriminalitet. De startede med at fjerne graffiti, feje gaderne og reparere skaderne efter vandalisme.
Ideen bag det hele byggede på den såkaldte ‘Broken windows theory’ – eller de knuste vinduers teori – som hævder, at tegn på uorden får folk til at lave endnu mere rod.
Resultatet i New Yorks tilfælde var en eftertragtet reduktion i småkriminalitet. Og siden det har byer over hele verden taget vinduesteorien til sig. Men sandheden er, at ideen er temmelig kontroversiel, og at der findes få videnskabelige beviser på, at den faktisk holder stik.
Indtil nu.
Forskere ved University of Groningen i Holland har foretaget seks forskellige eksperimenter for at teste, hvordan intetanende mennesker opfører sig under beskidte eller ryddelige forhold.
Og resultaterne var temmelig klare.
Det virker faktisk som om, at graffiti, tyggegummipapir og fejlparkerede cykler får os til at svine mere, bryde flere regler og blive mere tilbøjelige til at hugge andre menneskers ejendele.
Uorden = mere uorden
Forskerne havde flere hypoteser om, hvordan rod kan avle rod.
Den ene gik ud på, at vi mennesker ser, hvad andre gør, og tænker, at det sikkert er i orden at gøre som alle de andre. Og selv om almindelige normer siger, at vi ikke skal svine, fortæller skrot og graffiti på gaden, at det alligevel er almindeligt.
En anden sag er, at uorden kan påvirke, hvad vi mennesker synes, vi kan tillade os. Normalt er de fleste af os optaget af at opføre os sådan nogenlunde ordentligt, selvom det medfører mere arbejde eller færre materielle goder.
Vort mål om at være skikkelige personer er altså stærkere end målet om en mest mulig, behagelig hverdag, eller at anskaffe sig flest mulig ting.
Men hvis vore omgivelser fortæller os, at det ikke er så farligt med den intention om at opføre sig ordentlig, tager de andre mål måske over?
I et sådant tilfælde kan man let se for sig at affald og graffiti måske også kan føre til andre typer overskridelser – til og med tyveri.
Det var netop dette som kom frem i de seks eksperimenter hos de hollandske forskere, beskrevet i en artikel som for nylig blev publiceret i ‘Science’.
Kastede papir
Alle forsøgene fandt sted i byen Groningen. Det første eksperiment foregik på en gade hvor folk plejer at parkere deres cykler. Forskerne havde forsynet alle cykelstyrene med reklame-flyers fra en fiktiv sportsbutik, med ønsket om en god ferie.
Det var ingen skraldespand i nærheden. Så hvad ville folk, som kom for at hente deres cykler gøre med den meningsløse reklame-stump?
Foruden reklamerne, havde forskerne også hængt et klart synligt skilt op med at graffiti var forbudt. I én runde af eksperimentet var murene i nærheden alligevel dækkede med graffiti, mens en anden runde blev foretaget med rene mure.
Forskerne satte sig i skjul og observerede hvad der skete.
Det viste sig, at 33 procent af folk i graffiti-løse omgivelser smed papiret på jorden. Men med overmalinger på murene, valgte hele 69 procent at smide papiret fra sig.
Kanonslag og parkerede cykler
Et andet forsøg viste at fejlparkerede cykler fik 85 procent af fodgængerne til at tage en ulovlig genvej hen over et spærret område, mens blot 27 procent valgte at gøre det samme, når området ikke havde ulovligt parkerede cykler.
Alene lyden af ulovlige kanonslag fik i et andet forsøg 80 procent til at smide papir fra sig på jorden, mens blot 52 procent gjorde det uden fyrværkeri.
Og sidst mens ikke mindst – graffiti på en postkasse fik dobbelt så mange til at negle et brev med kontanter i.
Mere rod – flere tyve
Forsøget gik ud på at forskerne havde efterladt et brev hængende halvvejs ud af en postkasse. I ruden på kuverten lå en 5-euro-seddel klart synlig. Brevet var tydeligt synlig for alle som kom forbi. Ville det friste forbipasserende til at stjæle pengene?
Resultaterne var en smule tankevækkende.
Hvis postkassen var ren og der ikke lå noget affald på jorden, blev brevet og pengesedlen nappet af 13 procent af de forbipasserende. Men hvis postkassen var overmalet med graffiti, valgte hele 27 procent at hapse pengene. Hvis graffitien var væk, men affaldet flød på jorden, gjorde 25 procent sig til tyve.
»Den mest sandsynlige fortolkning af disse resultater er, at et ordensbrud fostrer en ny type ordensbrud ved at svække målet om at opføre sig ordentlig,« konkluderer forskerne.
Ingen bekræftelse af Broken windows theory
»Vores konklusion er, at når visse typer normbrydende opførsel bliver almindeligere, vil dette have en negativ indvirkning på tilslutningen til andre normer og regler,« skriver forskerne.
»Dette er interessant,« siger førsteamanuensis Vidar Halvorsen fra ‘Institutt for kriminologi og rettssosiologi’ ved Universitetet i Oslo.
»Men det er vel næppe noget bevis for den gængse forståelse af ‘Broken windows theory’ i den kriminalpolitiske debat.«
»Den almindelige fortolkning af teorien har gået ud på at forseelser på lavt niveau, som at smide affald, lave graffiti, druk og at urinere på gaden, har en effekt på alvorlig kriminalitet – som narkotikaforbrydelser og røverier.«
»En slags skitse til teorien blev fremlagt i 1982, og der opstod en debat i kølvandet. Forskeren Wesley Skogan mente at kunne påvise sammenhængen statistisk, mens andre forskere ikke fandt nogen sådan mekanisme.«
»Selv om den hollandske undersøgelse er interessant og vigtig, giver den næppe nogen bekræftelse af den stærke fortolkning af ‘Broken windows theory’,« siger Halvorsen afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
