Kinesere spiser ris med pinde og har skæve øjne. Danskere bæller øl og æder frikadeller. Vi ser forskellige ud, vi opfører os heller ikke ens, og ny forskning tyder på, at de nationale forskelle ikke kun er synlige i vores ydre udseende og adfærd.
Dybt inde i vores tarme lever flere trilliarder bakterier, som også er forskellige afhængigt af, hvilket land vi kommer fra. Nu skal forskere i gang med at sammenligne indiske tarmbakteriers kendetegn med de danskes.
»En danskers tarmbakterier er meget forskellige fra en kinesers. Det kan være fordi, vi spiser forskellig kost, eller det kan skyldes forskelle i vores arvemasse,« siger den danske forskningsleder professor Oluf Borbye Pedersen, der er videnskabelig direktør ved The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Projektet har netop fået en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd.
(Hvad forskerne fandt i kinesernes tarme kan du læse om i Videnskab.dk’s artikel Risiko for diabetes skal findes i tarmen)
1.500 forskere undersøger afføring
»Det kan også være, at det er en kombination af arvemasse og miljø, der afgør, hvilke bakterier der bor i os. Mange indere lever vegetarisk, så en stor del af deres tarmbakterier er sandsynligvis også meget anderledes end flertallet af danskernes,« fortsætter professoren.
»Ved at sammenligne de to nationaliteters bakteriesammensætning håber vi, at vi kan se, om det er en øget forekomst af bestemte bakterier eller mangel på andre, som øger risikoen for at få type2 diabetes.«
Oluf Borbye Pedersen og 1500 kolleger fra forskellige lande skal i gang med at analysere tarmbakterier fra 450 danskere og 450 indere. Bakterierne kommer fra en gruppe raske testpersoners afføring, fra en gruppe, som er i forstadiet til at få type2 diabetes og endelig fra patienter, som allerede har diabetes.
Læs også artiklen: Den perfekte tarmflora kan måske gøre dig mindre stresset
Dine bakterier gør dig til den, du er
Undersøgelsen kommer efter flere forsøg med dyr, som tyder på, at bakterier i vores tarme sandsynligvis spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Bakterierne synes at kunne påvirke vores psykiske tilstand, vores vægt, vores risiko for at få en lang række sygdomme, og det ser endda ud til, at de kan være med til at forme vores personlighed, siger Oluf Borbye Pedersen:
»Bakterierne styrer sandsynligvis så meget, at man kan komme i tvivl om, hvem man er. Er du den, du tror, eller er du den, dine bakterier får dig til at være?« spørger Oluf Borbye Pedersen retorisk.
Tarmene har trilliarder bakterier
Det drejer sig om de mange trilliarder bakterier, vi har i tarmene. Nogle af dem er sundhedsfremmende, andre er sundhedsskadelige. Afhængigt af hvor mange vi har af den ene og den anden slags, giver dyreforsøg forskerne grund til at tro, at bakterierne kan medvirke til vidt forskellige sygdomme som autisme, skizofreni, sclerose, Parkinson, leddegigt og diabetes.
»I vores forskningsprojekt koncentrerer vi os om type2 diabetes, som er en af de mest udbredte livsstilssygdomme i verden. Vi vil gerne finde ud af, om en ændret bakterieflora (miljømæssig eller genetisk betinget ubalance i tarmenes bakteriesammensætning; red.) kan føre til, at man udvikler diabetes.«
»Hvis det er tilfældet kan man forestille sig, at man kan overføre nogle bestemte sundhedsfremmende bakterier til dem, der er i risikogruppen og derved forebygge, at de udvikler type2 diabetes,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Afføring hjælper folk i risikogruppen
\ Fakta
Oluf Borbye Pedersens projekt er et af de to dansk-indiske projekter, der netop har fået 13 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråds programkomite for individ, sygdom og samfund. Forskningsrådet har i en årrække satset på forskningssamarbejder mellem de to lande. De to dansk-indiske projekter, der får støttekroner i år, bruger begge human bioteknologi (gensplejsning; Den store danske Encyklopædi. De andre danske og indiske forskere, som har fået støtte fra Det Strategiske Forskningsråd, arbejder på at udvikle en malaria-vaccine. Det Strategiske Forskningsråds programkomite for individ, sygdom og samfund har også givet 55 millioner kroner til fem rent danske projekter. Læs om dem her
Senest har en gruppe hollandske forskere eksperimenteret med at føre sunde og slanke menneskers tarmbakterier over i mennesker, som er på vej til at udvikle type 2 diabetes. Forskerne har simpelthen transplanteret afføring fra de sunde til de usunde.
»De har ført tarmbakterier fra kernesunde mennesker over i andre, som er i forstadiet til type 2 diabetes. Afføringen kommer gennem en sonde i næsen ned i tolvfingertarmen. I løbet af en halv time ender de 250 gram afføring i tyk- og tyndtarmen, hvor bakterierne etablerer sig,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.
(Læs også om bætransplantation i Videnskab.dk’s artikel: Bæ-transplantion helbreder modbydelig diarre)
De sundhedsfremmende bakterier fra de raske menneskers afføring mindskede abnormiteterne i de usunde menneskers insulin- og stofskifte, i hvert fald midlertidig, viste det hollandske studie.
»Studiet er meget vigtigt, fordi det viser, at høj-risiko personer kan optage sundhedsfremmende bakterier fra raske. Men det er en provokerende og uattraktiv behandling at få transfunderet (overført; red.) afføring, så vi vil gerne bidrage til at finde et alternativ,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Inderne overtager Vestens livsstilssygdom
Traditionelt har mange indere spist vegetarisk, men efterhånden skyder MC Donalds, Burger King og andre af Vestens vidundere op i de indiske storbyer, og derfor spiser folk mere og mere fedtholdigt.
Inderne sidder også mere foran computere, ligesom vi gør, så flere og flere bliver får for mange kilo omkring maven. Forekomsten af diabetes er vokset tilsvarende.
»Indien er blevet et højrisiko område i forhold til diabetes, sikkert fordi indernes kost er blevet mere fedtholdig samtidig med, at de også oplever konsekvenserne af det stillesiddende samfund.«
En årelang proces
Oluf Borbye Pedersen ser derfor store perspektiver i det nye projekt, hvor forskere fra Danmark, Indien og Kina arbejder sammen om at kortlægge indiske og danske tarmbakteriers egenskaber ud fra deres genetiske aftryk.
»Det er en årelang og kompliceret proces, hvor vi skal anvende avanceret genteknologi og omfattende bioinformatik,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Han og andre forskere har allerede fundet ud af, at kinesere med type2 diabetes har flere sygdomsfremmende bakterier – såkaldte patogene bakterier – og færre af de sundhedsfremmende bakterier, der blandt andet producerer smørsyre.
De sundhedsfremmende bakteriers smørsyge bidrager til at regulere vores sukkerstofskifte og vores sultfornemmelse. Forskerne antager, at det er mekanismer, som kan spille en rolle i udviklingen af type2 diabetes.
»Nu vil vi undersøge, om det kun gælder for kinesere, eller om det også er sådan for andre etniske grupper,« siger Oluf Borbye Pedersen.
