Annonceinfo

Vægttab forlænger ikke livet for patienter med diabetes

Ny dansk undersøgelse viser, at planlagte vægttab ikke har nogen effekt på hjertekarsygdomme og dødeligheden blandt patienter med type 2-diabetes. Forskerne bag undersøgelsen vil have fjernet fokus på vægttab i behandlingsvejledningen.

Danske diabetespatienter, der havde succes med et planlagt vægttab, fik ikke færre hjertekarsygdomme eller længere liv ud af anstrengelserne, viser nyt studie (Foto: Shutterstock).

Alle officielle anbefalinger til overvægtige patienter med type 2-diabetes lyder på, at de skal tabe sig.

Men det er et tvivlsomt råd, og lægernes behandlingsvejledning bør laves om, mener en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

De står bag et nyt befolkningsstudie, der viser, at når patienterne opnår et planlagt vægttab, sænker det ikke deres risiko for at få hjertekarsygdomme, og de lever ikke længere end tilsvarende patienter, der holder deres vægt.

»Vi stirrer os blinde på vægttab, som vi død og pine vil have alle overvægtige diabetespatienter til at opnå, men faktisk har vi ikke dokumentation for, at det er sundt. Vores studie tyder på, at det i bedste fald ikke har nogen effekt.«

»Man bør flytte fokus i behandlingen af patienter med type 2-diabetes fra vægttab til andre ting, som vi ved virker på overlevelsen og hjertekarsygdomme. For eksempel fysisk aktivitet og middelhavskost med grøntsager, fisk, et glas vin, frugt og masser af olivenolie og nødder - uden vægttab for øje,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Rasmus Køster-Rasmussen har ført an i studiet som led i sin ph.d.-afhandling. Han fortæller, at en række tidsskrifter per refleks nægtede at publicere studiet på grund af dets kontroversielle resultat, men efter to års venten er forskernes videnskabelige artikel nu udgivet i Plos One.

»Studiet er absolut solidt«

Den nye undersøgelse er lavet ved at granske et dansk kohortestudie, der begyndte for 25 år siden – dengang type 2-diabetes stadig blev kaldt gammelmandssukkersyge.

761 danske diabetespatienter blev målt løbende i de første seks år, efter de havde fået stillet deres diabetesdiagnose. Hver tredje måned blev patienterne set af deres praktiserende læge, hvor de blev vejet og fortalte, om de ville forsøge at tabe sig inden næste kontrolbesøg. Efter yderligere 13 år slog forskerne op i nationale registre og så på, hvilke patienter der overlevede, og hvilke sygdomme de fik.

Det viste sig, at de overvægtige patienter, der prøvede at smide de ekstra kilo, men som ikke lykkedes med det, levede lige så længe som dem, der lykkedes med at tabe sig.

»Studiet er absolut solidt,« siger diabetesforsker Henning Beck-Nielsen, der er professor ved forskningsenheden Medicinsk Endokrinologi på Syddansk Universitet, og som ikke har været involveret i det nye studie.

»Det bekræfter, hvad andre studier tidligere har vist. Det tyder på, at vægttab ikke har så stor en effekt på hjertekarsygdomme, som man troede.«

Ekspert: Vægttab har andre positive effekter

For tre år kom amerikanske forskere med et stort randomiseret forsøg kaldet Look AHEAD frem til samme konklusion (se boksen under artiklen).

Men selvom det danske og det amerikanske forskningsresultat peger i samme retning, betyder det ikke, at man bare skal spise og gøre, som man vil, understreger Henning Beck-Nielsen.

Danske forskere er uenige om, hvorvidt diabetespatienter skal forsøge at slanke sig (Foto: Shutterstock)

»Jeg mener stadig, at man skal anbefale, at man taber sig, fordi det har andre positive effekter.«

»Det afgørende er, at man lever et godt liv. Jeg tror, at de patienter, der taber sig, får et bedre liv, end hvis de ikke gør det, fordi vægttab er afgørende for at få styr på sin diabetes og derved undgå øjenproblemer og nyresygdomme,« siger Henning Beck-Nielsen.

Forening bag lægevejledning vil bevare råd om vægttab

I Danmark er det Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, der i fællesskab laver vejledningen til praktiserende læger og specialister i diabetesbehandling.

Formanden for Dansk Endokrinologisk Selskab, Peter Rossing, har ikke været med til at lave det nye studie, men han har læst det. Han mener ikke, at et befolkningsstudie er stærkt nok til at ændre ved de nuværende anbefalinger.

»Det passer med fundet i Look AHEAD-studiet. Det danske studie har nok inkluderet en mere repræsentativ gruppe patienter, men fra en tid hvor behandlingen af diabetes var ganske anderledes end i dag. Der er ikke tale om et randomiseret studie, men et kohortestudie, hvorfor det nok kan skabe hypoteser, men det giver ikke anledning til at overveje at ændre vores anbefalinger,« siger Peter Rossing, der også er forskningsleder hos Steno Diabetes Center.

Han erkender dog, at der ikke er dokumentation for, at vægttab fører til færre hjertesygdomme og dødsfald hos diabetikere.

»Det kan godt være, at vi skal passe på ikke at være for fikserede på, at folk skal tabe sig. Det kan godt være, at det ikke er det vigtigste. Vi skal erkende, at hverken vægttab eller motion er vist at reducere hjertekarsygdom eller død hos diabetespatienter. Men derfra og til at sige, at det er ligegyldigt, der tror jeg ikke, at vi er,« siger Peter Rossing.

Til gengæld mener han ligesom Henning Beck-Nielsen, at der kan være andre gevinster for diabetespatienter ved at smide de overflødige kilo.

»Uanset om et studie viser, at et vægttab ikke gør, at man lever længere, så kan der være andre effekter. Det kan være, at de lever et bedre liv eller bliver gladere, og det er der noget, der tyder på. Det amerikanske Look AHEAD-studie viste, at vægttab og motion ikke reducerede hjertekarsygdom. Til gengæld havde det gode effekter på sekundære endepunkter som for eksempel nyresygdom og depression. Så derfor tror jeg ikke, at det nye studie vil have betydning for vores anbefalinger,« siger Peter Rossing.

Forskere efterlyser mere viden om effekten af vægttab

Rasmus Køster-Rasmussen fastholder, at vægttab ikke bør være en del af standardbehandlingen til diabetespatienter i almen praksis, men at der bør fokuseres på andre ting, der er nemmere at opnå, og som har en dokumenteret positiv effekt.

»Man kan få styr på sin type 2-diabetes og undgå øjenproblemer og nyresygdomme uden et vægttab. Man kan også få styr på sin sygdom med kost, medicin og motion.«

»Jeg tror personligt, at vægttab ikke er noget, der øger folks livskvalitet på lang sigt. Tværtimod tror jeg, at det skader folks livskvalitet, hvis man konstant punker dem for at opnå et vægttab, for det er enormt svært for mange mennesker at vedligeholde det. Mange af dem tager på igen efterfølgende, og deres livskvalitet, når de har fejlet deres vægttab, tror jeg ikke er blevet bedre, end den var, før de gik i gang med deres vægttab,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Alle tre forskere efterlyser mere forskning i, hvordan vægttab påvirker diabetespatienters livskvalitet og risiko for at udvikle følgesygdomme.

Derfor vil forskerne have flere undersøgelser

Det nye danske studie understøtter konklusionen i den store randomiserede Look AHEAD-undersøgelse, som amerikanske forskere offentliggjorde for tre år siden. De havde afprøvet effekten af slankekost, motion, vægttab og medicin på 5.000 diabetespatienter, og vægttab viste sig ikke at mindske forekomsten af hjertekarsygdomme.

Men den amerikanske undersøgelse blev kritiseret for, at forsøgspersonerne ikke var repræsentative for almindelige diabetespatienter. Forsøgspersonerne havde nemlig selv tilmeldt sig forsøget efter at have læst om det i en aviser, og de kan derfor have en tendens til at være bedre uddannede end gennemsnittet og være særligt motiverede for at gøre noget ved deres sygdom.

Det problem slipper de danske forskere for, da det er almindelige diabetespatienter, der er blevet undersøgt i det nye befolkningsstudie.

En mulig fejlkilde i den type studie er dog, at patienterne, der tabte sig, kan have fået andre sygdomme, der førte til vægttab, men som også førte til øget dødelighed. Forskerne har forsøgt at minimere den fejlkilde ved at fokusere på de patienter, der planlagde at tabe sig. Desuden er analysen justeret for forekomsten af en række alvorlige sygdomme og patienternes medicinforbrug, og de, der fik kræft, blev ekskluderet fra undersøgelsen.

Forskerne efterlyser mere forskning - helst i form af randomiserede forsøg - for at blive mere sikre på, hvilken effekt vægttab har på diabetespatienters risiko for hjertekarsygdom og død, men også på livsglæden og risikoen for at udvikle andre følgesygdomme.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg