Rødt lys, gult lys, grønt lys. Stop, afvent, gå. Denne simple visdom bliver indkodet i hovedet på de fleste mennesker fra barnsben.
Og på samme måde som et rødt lys betyder stop i trafikken, får visse sociale situationer, for eksempel optræk til en slåskamp, en rød lampe til at blinke i hovedet på langt de fleste mennesker, så de trækker sig fra situationen.
Men for børn med ADHD er det ikke så enkelt at gennemskue, hvornår det er bedst at trække sig fra en situation.
Mangel på almindelige sociale færdigheder, som at aflæse og forstå udtalte og uudtalte sociale normer samt at forstå og håndtere egne følelser, er nemlig en del af de symptomer, der kan tilskrives ADHD. Og det skaber problemer, både for børnene og deres omgivelser.
Ingen dokumenteret effekt
Derfor er såkaldt social færdighedstræning et supplement til den medicinske behandling af ADHD-børn.
Social færdighedstræning er et forsøg på at lære børnene de færdigheder, de mangler fra naturens hånd, og behandlingen er udbredt.
I blandt andet England, Holland og USA er social færdighedstræning en del af den anbefalede ADHD-behandling.
Nu viser det sig, ifølge en ny, dansk ph.d.-afhandling udarbejdet af psykolog Ole Jakob Storebø i børnepsykiatrien i Region Sjælland, at man ikke kan dokumentere nogen effekt af behandlingen.
Kan hverken påvise eller afvise effekt
Ole Jakob Storebø har studeret 56 børn, som blev opdelt i to grupper, hvor den ene fik social færdighedstræning, mens den anden ikke gjorde.
\ Fakta
En meta-analyse er en sammenfattende analyse af en række studier, altså en analyse af analyser. Ole Jakob Storebø har udført meta-analysen som et såkaldt ’Cochrane-review’. Cochrane-samarbejdet er et anerkendt internationalt netværk af forskere, der arbejder på at lave objektive vurderinger af forskellige sundhedsfaglige forskningsområder. Når en analyse laves under Cochrane-navnet indebærer det, at fremgangsmåden følger en bestemt systematik, og at forskeren får mulighed for at få støtte fra andre forskere i Cochrane-samarbejdet til bl.a. korrekturlæsning og publicering – se mere på Cochrane-hjemmesiden.
Derudover har forskeren lavet en såkaldt meta-analyse, altså et studie af andre studier. Her har han set på 11 forskellige studier, der undersøger effekten af social færdighedstræning.
Færdighedstræning handler om at lære børnene nogle hensigtsmæssige handlingsmønstre gennem en adfærdsbaseret terapiform. Børnene skal lære at tænke sig om og styre deres impulsivitet.
En af metoderne er at bruge symboler på impulskontrol, for eksempel et stoplys. Rødt betyder ’ikke gå’, gult betyder ’vente’, og grønt betyder ’handle’. Meningen er, at børnene skal lære at genkende situationer, der er enten grønne, gule eller røde, og handle derefter.
»Konklusionen på både mit eget studie og meta-analysen er, at selv om både forældre og børnene var glade for behandlingen, kan det ikke dokumenteres at social færdighedstræning har nogen effekt,« fortæller Ole Jakob Storebø.
Målte primært på ADHD-symptomer
De 56 børn, der deltog i Jakob Ole Storebøs eget studie, var diagnosticeret med ADHD i forskellig grad.
Blandt børnene i forsøget havde 43 procent andre psykiske lidelser ud over deres ADHD, hvilket forskerne har taget højde for ved at opdele grupperne, så de i så høj grad som muligt lignede hinanden, både på alder, køn og forekomsten af andre psykiske lidelser.
Forskerne målte primært på ADHD-symptomer og derudover på blandt andet aggressiv adfærd, sociale og akademiske færdigheder.
Børnene blev undersøgt ved behandlingsstart og efter henholdsvis tre og seks måneder. Ud fra disse undersøgelser konkluderer Ole Jakob Storebø i sit studie, at, at social færdighedstræning ikke umiddelbart har effekt.
Kan ikke afvise senere effekt
Ole Jakob Storebø understreger dog samtidig, at det heller ikke er muligt at afvise, at man på et senere tidspunkt kan påvise en effekt.
\ Fakta
Hvad er ADHD? Attention-Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) hos børn er karakteriseret ved impulsivitet, opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet både i hjemmet og i skolen. Mellem tre og fem procent danske børn menes at have ADHD. Tit har børnene også vanskeligheder i det sociale samspil med forældre, kammerater og lærere. Børn med ADHD har ofte også andre psykiske lidelser, samt en øget risiko for at udvikle personlighedsforstyrrelser, psykotiske tilstande, stofmisbrug eller alkoholmisbrug samt kriminel adfærd.
»Det er en kedelig, men almindelig konklusion. Mangel på evidens er ikke evidens for manglende effekt. Det vil sige, at lige nu kan vi ikke påvise nogen effekt, men på længere sigt kan det ændre sig,« fortæller forskeren og uddyber, at der på nuværende tidspunkt mangler studier af god kvalitet og med et tilstrækkelig stort antal patienter.
Desuden finder forskeren, at der er behov for udvikling af den sociale færdighedstræning, hvis en effekt skal kunne dokumenteres i fremtiden.
»Alle børnene fik undersøgt deres evne til at knytte sig til andre, og vi fandt, at 97 procent af børnene havde en usikker tilknytning. Det indikerer, at der er behov for at udvikle den sociale færdighedstræning, så den også kan virke på de mere fundamentale niveauer i personligheden,« siger forskeren.
Danske retningslinjer tager forbehold
Social færdighedstræning er som tidligere beskrevet en del af den anbefalede behandling for ADHD i adskillige lande, og også de europæiske retningslinjer for ADHD anbefaler ifølge Ole Jakob Storebø social færdighedstræning.
I Danmark er social færdighedstræning delvist anbefalet i det program for diagnosticering og behandling af børn med ADHD, som Selskabet for børne – og ungdomspsykiatri (BUP) udarbejder.
Der er dog visse forbehold. I referenceprogrammet oplister forfatterne en række problemer med studierne, men de konkluderer dog, at ’samlet set er der nogen evidens for, at social færdighedstræning kan bedre barnets sociale færdigheder og bedre dets adfærd i hjemmet, ifølge barnets og forældrenes egen bedømmelse.’
Men denne evidens finder Ole Jakob Storebø altså ikke, og i de landsdækkende kliniske retningslinjer for ADHD hos børn og unge, der i øjeblikket er i høring, er Ole Jakob Storebøs forskning inddraget.
Forfatterne skriver, at ’evidensen af social færdighedstræning af børn fortsat er begrænset.’
\ ‘Behavioral treatment’ har heller ingen effekt
Ole Jakob Storebø er netop vendt hjem fra konferencen Eunethydis International i Barcelona.
Han fortæller, at der blev fremlagt data fra en ny meta-analyse af alle ikke-medicinske behandlinger til børn med ADHD.
Resultaterne viste, at såkaldt ’behavioral treatment’, der sammen med social færdighedstræning har været regnet som en af de få behandlinger, der havde nogen effekt ud over medicinsk behandling, heller ikke har nogen effekt til børn med ADHD.
Efterlader kun medicinsk behandling
Dette efterlader næsten kun den medicinske behandling til ADHD børnene, hvilket ifølge Ole Jakob Storebø ikke er uproblematisk, idet langtidseffekterne af den mest udbredte medicinske behandling til børn med ADHD, methylphenidate, kendt under navnet Ritalin, ikke er afklaret.
Ole Jakob Storebø forbereder netop nu endnu et Cochrane- review, som skal undersøge effekten af Ritalin til børn med ADHD.
\ Problemer med sociale færdigheder er størst
Ph.d. og psykolog Ole Jakob Storebø fortæller, at »problemerne med sociale færdigheder er en del af ADHD-syndromet, og for mange børn er det mere problematisk end kernesymptomerne (koncentrationsbesvær, hyperaktivitet med videre), idet disse problemer medfører, at børnene ikke er så vellidte og ofte er udenfor i de sociale fællesskaber.«
Man prøver at hjælpe børnene gennem forskellige kognitive behandlingsformer, bl.a. social færdighedstræning.
Social færdighedstræning kan for eksempel være en rollespilsleg, hvor børnene skal forsøge at leve sig ind i en bestemt følelse, eller det kan være at børnene ser på billeder af ansigter, der udtrykker vrede, glæde eller en anden følelse, som de skal identificere.
Forældrene spiller stor rolle
»Det er et eksempel på et svært område, for de skal lære at tænke sig om og forstå følelser, både deres egne og andres. De skal lære at aflæse andres ansigter og forstå dem, og det har de meget svært ved. Man træner det gennem rollespilslege og ved at se billeder af ansigter med følelser. Det svære er at huske det, når man skal bruge det i virkeligheden,« fortæller Ole Jakob Storebø.
Forældrene spiller også en vigtig rolle i behandlingen. De skal hjælpe børnene med at tage det, de har lært, fra en kontrolleret situation til virkeligheden. Forældrene skal også hjælpe børnene med at øve på de sociale færdigheder uden for sessionerne.
