»Det her er endnu et søm i ligkisten til mammografiscreening. Vi bør droppe screeningsprogrammet.«
Så kontant er konklusionen fra overlæge og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center Karsten Juhl Jørgensen. Han er hovedforfatter på en artikel i Annals of Internal Medicine om resultaterne af et nyt studie af effekten af mammografiscreening.
Konklusionen i studiet er, at screening ikke forhindrer fremskreden brystkræft, og at næsten en tredjedel af de tumorer, som findes ved hjælp af screening, er overdiagnosticering.
Det betyder, at raske kvinder, som aldrig ville være blevet syge af brystkræft, bliver opereret og tilbydes strålebehandling og eventuelt kemoterapi.
\ Mammografiscreening
Mammografiscreening er en røngtenundersøgelse af brysterne, som kan opdage svulster og forstadier til kræft, som er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.
Danske kvinder mellem 50-69 år tilbydes screening af brysterne hvert andet år.
I 1999 besluttede Folketinget at udrulle et nationalt screeningsprogram, sådan at alle amter i landet senest i 2010 skulle tilbyde screening.
Fyns Amt, Københavns Amt og Frederiksberg begyndte allerede i starten og midten af 1990’erne at tilbyde regelmæssig screening.
Dermed har forskerne i det nye studie kunnet sammenligne forekomsten af fremskreden brystkræft hos screenede kvinder med en kontrolgruppe af uscreenede. Det er første gang nogenside, at det er blevet gjort.
Kilder: cancer.dk og Sundhedsstyrelsen
»Det rigtig alvorlige her er, at folk, der aldrig ville få brystkræft, får en brystkræftdiagnose. Det har meget store negative indvirkninger på deres liv. De psykiske belastninger er store, og behandlingen er jo heller ikke ufarlig,« siger Karsten Juhl-Jørgensen.
Svulst på 2 centimeter
Forskerne fra Cochrane Centeret har brugt de danske registre til at sammenligne forekomsten af fremskreden brystkræft blandt screenede og ikke-screenede kvinder i Danmark fra 1980-2010.
I 1991 indførte man screening i Københavns Amt, i 1993 i Fyns Amt og i 1994 blev tilbuddet om mammografiscreening udrullet på Frederiksberg.
Først fra 2008 begyndte resten af landet at indføre tilbuddet om mammografiscreening. Dermed har forskerne kunnet sammenligne forekomsten af fremskreden brystkræft hos screende og ikke-screenede kvinder i samme tidsperiode.
Fremskreden brystkræft defineres i studiet som svulster på 2 centimeter eller derover.
Resultatet er, at forekomsten af fremskreden brystkræft ikke er mindre i de områder, hvor man screener.
»I mine øjne er det her noget af det mest valide forskning, vi har på området. På grund af de gode registre vi har, og fordi vi har haft en kontrolgruppe er resultaterne i studiet aldeles troværdige,« siger professor i almen medicin på Københavns Universitet, John Brodersen.
»Hvis screeningsprogrammet virkede, ville vi gerne se en reduktion i forekomsten af fremskreden brystkræft. Hvis der bliver flere små tumorer, men ikke færre af de større, så hjælper det ikke. Så forhindrer screeningen ikke fremskreden brystkræft,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Dødelig brystkræft vokser hurtigt
Formålet med mammografiscreening er netop at opdage kræften så tidligt, at man kan behandle den, før den bliver livstruende.
»Gevinsten af at screene ligger i, at man opdager kræft tidligt og kan give en mere skånsom behandling og undgå, at kræften udvikler sig til dødelig brystkræft,« siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Ulla Axelssen.
Karsten Juhl Jørgensen mener desværre, at det nye studie viser, at screeningen faktisk ikke kan bruges til at opspore kræften tidligt.
»De tumorer, som vokser sig store og slår folk ihjel, de vokser så hurtigt, at man ikke når at opdage dem ved screening, og mange af de små tumorer, som man finder og behandler, ville aldrig have nået at gøre kvinden syg, fordi de vokser så langsomt,« siger han.
Ulla Axelssen har kigget på det nye studie og finder resultaterne interessante.
»I Kræftens Bekæmpelse vil vi læse denne artikel med interesse. Der er brug for at få kigget det grundigt igennem. Det er et område, der bliver fulgt tæt. Undersøgelsen får ikke mig til på stående fod at sige, at så skal vi ikke screene. Der ligger mange andre undersøgelser, som viser, at screening har stor effekt. Nytteværdien er større end ulemperne,« siger hun.
Følelser styrer
Kræftens Bekæmpelses søsterorganisation i USA har ligeledes læst artiklen med interesse.
Professor i onkologi og overlæge i American Cancer Society, Otis Brawley, skriver i en leder til Annals of Internal Medicine om studiet:
»Anerkendelse af forekomsten af brystkræftoverdiagnosticering udfordrer værdien af at screene. Det betyder, at fordelene ved screening har været overvurderede, og at nogle kvinder, som er blevet kureret, faktisk er blevet skadet, fordi de modtog unødvendig behandling.«
Han understreger, at organisationen ikke mener, man skal droppe screeningsprogrammerne, men overvejer, om screening kun bør tilbydes til særlige risikogrupper, som for eksempel er arveligt disponeret for brystkræft.
Karsten Juhl Jørgensen mener, at screeningsprogrammet bør droppes helt.
»Der er en masse følelser involveret i det her. Folk har en tendens til at se det, de gerne vil se. Men vi må bare erkende, at mammografiscreening ikke er det, vi troede, det var. Jeg mener, man skal nøjes med at behandle de mennesker, som er syge og koncentrere sundhedssystemets knappe ressourcer om at udvikle bedre behandling,« siger han.
Danske kræftforskere er lodret uenige
Videnskab.dk har præsenteret de nye resultater for en række førende danske forskere inden for brystkræft og screening.
De er alle kritiske over for det nye studie og mener ikke, at screeningsprogrammet er virkningsløst og skadeligt, som Karsten Juhl-Jørgensen og hans kollegaer fra Cochrane Centeret konkluderer.
Professor i brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital Peer Christiansen har ikke tid til at gå dybere ind i de nye tal, men siger til Videnskab.dk.
»Resultaterne er meget anderledes end dem, vi kender fra andre studier også fra studier, som har belyst spørgsmålet om overdiagnostik med udgangspunkt i resultaterne fra screeningsprogrammerne fra København og Fyn. Jeg har meget tiltro til de tal, der tidligere er kommet ud af den forskning, hvor det er fundet, at overdiagnostikken er begrænset til 3-4%. Vi ved godt, at vi med screening finder flere tilfælde af brystkræft, men størrelsesordenen er langt mindre end hvad Jørgensen og medarbejdere finder. Deres tal er heller ikke i harmoni med de erfaringer, som vi har gjort efter indførelse af det nationale screeningsprogram i 2008.«
Han har selv lavet et studie i 2014, som viste god effekt af screeningsprogrammet.
Han kender godt forskerne fra Cochrane Centeret.
»Vi ved godt, at de har en dagsorden, som er negativ over for screening. De vil bruge det her til at sige, at vi skal afskaffe screeningprogrammet. Det er jeg lodret uenig i. Jeg er jo kliniker og har patienterne inde på livet. Jeg ser det med lidt andre øjne end Cochrane-forskerne. Jeg kan se nytte og gavn af, at patienterne har fået mammografiscreening,« siger han.
»Der foreligger rigtig mange artikler på området, både danske og internationale undersøgelser af samme emne, og at vi i Danmark nøje følger kvaliteten af det danske mammografiscreeningsprogram- som på alle lægefaglige kvalitetsindikatorer ligger meget fint sammenholdt med internationale rekommandationer, herunder andelen af små cancere på 1 cm eller derunder og andelen screeningsfundne cancere, som ikke har spredt sig til lymfeknuderne.«
Hun henviser blandt andet til et studie fra 2013 i Brittish Medical Journal og til en rapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for mammografiscreening fra 2015.
Hun skriver desuden, at:
»Samme forskergruppe, som nu publicerer den aktuelle artikel, har tidligere argumenteret kraftigt imod, at kvinderne selv skal føle på brysterne, og at dette ikke kan benyttes som en screeningsmetode, hvilket der også er bred enighed om såvel nationalt som internationalt. Men man kan undres over, hvordan vi så skal sikre, at kvinderne bliver diagnosticeret så tidligt, at de på diagnosetidspunktet er ikke har avancerede cancere og derved har en større mulighed for at overleve brystkræftdiagnosen, hvis ikke vi skal screene.«
Nyt studie overdriver overdiagnostik
Professor på institut for Folkesundhedsvidenskabs center for epidimologi og screening, Elsebeth Lynge skriver til Videnskab.dk at:
»I dag har vi fået endnu en undersøgelse, der hævder, at danske kvinder oplever en betydelig grad af overdiagnostik, når de deltager i brystkræftscreening.
Forfatterne mener, at en overdiagnostik på 48 procent er det bedste bud. Det vil sige, at 1 ud af 3 tilfælde af brystkræft i screeningsalder skulle skyldes overdiagnostik. Når årene efter screeningsalderen regnes med, svarer det til 1 ud af 4 tilfælde.
Overdiagnostik af brystkræft ved screening betyder, at der findes brystkræft, som uden screening ikke ville være blevet til rigtig sygdom i kvindes levetid. Overdiagnostik er derfor et alvorligt problem. Danske kvinder, der tilbydes screeningen, har krav på at få så gode oplysninger som muligt om risikoen for overdiagnostik.
Når man undersøger overdiagnostik, skal man tage hensyn til, at screening medfører, at der rykkes rundt på diagnosetidspunkterne. Det skyldes, at hvis en kvinder har brystkræft, så stilles diagnosen tidligere ved screening, end den ellers ville være blevet stillet. Men det er kun overdiagnostik, hvis screenede kvinder samlet set får flere tilfælde af brystkræft i deres levetid, end de ellers ville have fået.
For at undersøge overdiagnostik skal man derfor følge de samme kvinder, både mens de bliver screenet og et godt stykke tid bagefter. Når man anvender denne fremgangsmåde, bliver overdiagnostikken i Danmark 2.3 procent, svarende til 1 ud af 44 tilfælde. Det er overdiagnostik, men altså kun en tiendedel af det, den nye undersøgelse hævder.
Det er urimeligt, at kvinder, der tilbydes screening, skal forvirres af misvisende tal. Forskere og tidsskriftredaktører burde arbejde sammen om at finde den bedst mulige måde at måle overdiagnostik på.«
\ Kilder
- Karsten Juhl-Jørgensen (det nordiske Cochrane Center )
- Ulla Axelssons profil (Kræftens Bekæmpelse)
- Otis Brawley’s profil (American Cancer Society)
- Peer Christiansens profil (Aarhus Universitetshospital)
- Ilse Vejborg (Rigshospitalet)
- Elsebeth Lynges profil (KU)
- Breast Cancer Screening in DenmarkA Cohort Study of Tumor Size and Overdiagnosis, Annals of Internal Medicine 2017, DOI:0.7326/M16-0270