Kræftlægers drøm er at opdage sygdommen tidligt i forløbet, hvor behandlingerne er mest effektive, og udsigterne til helbredelse er bedst. Derfor har et hold af internationale forskere nu udviklet en metode med gensekventering, der betyder, at en blodprøve på bare 10 milliliter kan vise, om der er tegn på kræftmutationer.
»Jeg håber, at metoden vil kunne bruges til screening, inden kræften spreder sig og giver symptomer,« siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor og molekylærbiolog på Aarhus Universitetshospital.
\ Historien kort
- Test af kræft i tidlige stadier med gensekventering af en blodprøve viser lovende resultater.
- Den nye test skal nu sammenlignes med andre typer af indledende screening, vi allerede bruger i det danske sundhedsvæsen.
- Forskeren håber, at en blodprøve som indledende screening vil få flere til at deltage, fordi det er en nem måde at blive testet.
Han har deltaget i den nye, internationalt ledede undersøgelse, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
»Blodprøven vil kunne supplere eller erstatte eksisterende kræftscreening, såsom afføringsprøver i forbindelse med tarmkræft, som, nogle borgere synes, er ubehagelige eller besværlige, og som de derfor undlader at deltage i,« forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
»Jeg tror, vi kan få flere til at tage en blodprøve, fordi det er nemmere,« fortsætter han.
Også andre forskere i branchen er begejstrede for den nye metode til at opsnappe kræftens signaler tidligt.
»Det er en meget grundig undersøgelse, der tyder på, at man kan vise tidlige tegn på kræft ved at analysere på tumor-DNA i blodet,« siger Olga Østrup, der er molekylærbiolog på Center for Genomic Medicine, Rigshospitalet, hvor hun forsker i kræftbehandling og tumor-DNA i blodet.
Hun har ikke deltaget i den nye undersøgelse.
På vej på det amerikanske marked
En amerikansk samarbejdspartner fra den nye undersøgelse vil begynde at sælge testen snart, fortæller Claus Lindbjerg Andersen. Han mener dog, det er for tidligt for private danskere at købe den, fordi vi har en række screeningsprogrammer, der også er rettet mod at finde tidlige stadier af kræft:
»Selvom vores indledende undersøgelser er lovende, så har testen endnu ikke været igennem en sammenligning med de screeningsmetoder, vi allerede bruger i det danske sundhedsvæsen i dag – eksempelvis mammografi ved brystkræft og afføringsprøver for tarmkræft,« siger han og tilføjer, at han tror, det danske sundhedsvæsen vil kunne bruge gensekventerede blodprøver om cirka fem år.
Han forestiller sig ikke, at den nye test skal stå alene. Hvis blodprøven viser, at der er stor risiko for, at testpersonen har kræft, skal man følge op med en såkaldt diagnostisk test for at fastslå helt nøjagtig, om der tale om kræft eller et forstadie til kræft, og hvor i kroppen sygdommen findes.
Testen afhænger af, hvilken kræftform der er tale om – hvis det tarmkræft, som er Claus Lindbjerg Andersens primære forskningsområde, er det for eksempel en kikkertundersøgelse af tarmen med udtagning af prøver af væv, der skal til.
\ Læs mere
Søger efter muteret DNA
Kræftmutationer findes i blodet hos folk, der har kræft eller forstadier til kræft. Ved at undersøge 58 gener involveret i kræftudviklingen er det ifølge forskerne muligt at finde sygdommen i et tidligt stadie.
Der findes allerede andre undersøgelsesmetoder, som kan vise mutationer i blodet, men den nye metode er sensitiv og giver kun meget sjældent falsk positive svar.
\ Sådan gjorde forskerne
Forskerne har undersøgt stykker af DNA, der flyder frit i blodet hos 194 kræftsyge og 44 raske mennesker.
Der var høje forekomster af tumor-DNA i blodet hos de mest syge, men også ved tidlige stadier af kræft kunne forskerne se tumor-DNA i blodet.
Derfor mener forskerne, at man på sigt kan bruge metoden til indledende screening hos patienter, der endnu ikke oplever symptomer.
Forskerne kiggede på fire kræfttyper: Underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft.
»Med metoden kan man finde muteret DNA i blodet hos kræftpatienter, selvom der er ekstremt lidt af det, og samtidig forbliver prøven negativ hos raske individer, der i sagens natur ikke har muteret DNA i blodet,« siger Claus Lindbjerg Andersen.
Olga Østrup forklarer dog, at fordi forskerne har zoomet ind på 58 gener, der er involveret i kræftudvikling, misser de muligheden for at vise en del kræfttilfælde:
»Umiddelbart vil den nye metode ikke fange 30 til 40 procent af kræfttilfældene. I deres undersøgelse giver det mening at zoome ind på de 58 gener, men hvis undersøgelserne skal bredes ud til patienterne, skal metoden videreudvikles, så man ikke misser 30 til 40 procent af kræfttilfældene,« siger hun.
Hun understreger, at metoden har stort potentiale, og at forebyggelse er en af de helt store forskningsindsatser inden for nutidens og fremtidens kræftforskning.
Den internationale forskergruppe skal nu sammenligne sikkerheden i deres metode i store forsøg, hvor man spørger patienter, der skal screenes for brystkræft og tarmkræft, om de også vil aflevere en blodprøve.
»Det er mest interessant, hvis vi kan vise en samlet gevinst i forhold til de screeningsmetoder, vi allerede bruger,« siger Claus Lindbjerg Andersen.
Projektet er støttet af Innovationsfonden, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden og Kræftens Bekæmpelse.
