Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?
Man bliver bedre til sit arbejde, når man mediterer, viser videnskabelige undersøgelser. Alligevel er nogle forskere skeptiske over for virksomheder, der giver deres medarbejdere kurser i mindfulness.
Flere og flere virksomheder giver deres medarbejdere lov til at meditere i arbejdstiden. Det øger de ansattes produktivitet, overblik og tilfredshed, viser undersøgelser. (Foto: Colourbox)

Åndedrag bryder stilheden, når 180 medarbejdere fra offentlige og private virksomheder mediterer. De fleste er kvinder, men også en del mænd sidder på række med lukkede øjne og ansigtet vendt mod scenen i den store sal.

Fem minutter senere åbner de øjnene og vender tilbage til synet af rusk og regn over Københavns Havn, der løber forbi konferencesalens høje vinduer.

»Mindfulness er mere end en meditationsteknik. Det er en måde at leve på. Det handler om, at vi skal være bevidste, opmærksomme og accepterende i alt, hvad vi foretager os,« siger Shauna L. Shapiro, der er professor i psykologi på Santa Clara University i USA. (Se video med Shauna L. Shapiro)

For nylig var Shauna L. Shapiro i København for at fortælle om mindfulness-teknikkerne på en konference, arrangeret af Statens Center for Kompetenceudvikling.

Videnskabelige undersøgelser viser, at folk bliver mere effektive, tilfredse, idérige, produktive og mindre stressede på deres arbejde, når de laver åndedrætsøvelser og lever opmærksomt, sagde hun flere gange i løbet af dagen.

Alligevel er ikke alle danske forskere glade for, at flere og flere virksomhedsledere sætter deres medarbejdere til at meditere.

Mindfulness er opium for folket

Mindfulness kan være en slags opium for folket, mener kritikerne. For når virksomhedsledere tilbyder kurser i at trække vejret dybt, at være accepterende og at leve mere fokuseret, lukker de samtidig munden på utilfredse og kritiske medarbejdere.

Derudover skubber lederne ansvaret for arbejdsmiljøet fra sig, mener en professor, som Videnskab.dk har talt med:

»Mindfulness og meditation kan være en smertestillende pille i en virksomhed med fundamentale skader. Når man giver kurser i meditation, så skubber man ansvaret for trivslen over på medarbejderne – det bliver op til dem selv at få det godt, for eksempel ved at meditere,« siger Ole Fogh Kirkeby, der er professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School (CBS).

»Men man bliver nødt til at gå til lidelsens rod og fokusere på, hvad det er i organisationen, der gør folk stressede og demotiverede.«

Mindfulness gør os lykkeligere 

Shauna L. Shapiro nævner ikke, at der skulle være ulemper ved at være mindfuld og meditere på arbejdspladsen. Tværtimod: Folk, der laver åndedrætsøvelser, er lykkeligere, mindre stressede, og de producerer mere end folk, der ikke gør, giver hun udtryk for flere gange i løbet af formiddagen.

Fakta

Mindfulness er et begreb, der stammer fra buddhismen og yogaen.

I Vesten bliver mindfulness især brugt som en metode til at håndtere og behandle stress.

Man træner mindfulness ved at meditere, ved at dyrke yoga og ved at lave opmærksomhedsøvelser, der øger ens evne til at fokusere og være opmærksom på åndedrættet, kroppens enkelte dele og sindet.

Centralt i mindfulness er nærvær og fuld opmærksomhed på det, man lige nu og her beskæftiger sig med.

Og flere forskningsresultater tyder på, at hun har noget at have det i:

  • Kronisk dårlige patienter, kræftramte, traumatiserede, deprimerede og angste er nogle af de syge mennesker, der får det bedre, hvis de mediterer efter mindfulness-principperne.
     
  • Raske mennesker bliver også lykkeligere: Folk, der mediterer dagligt, har mere aktivitet i det hjernecenter, der styrer optimisme, lykkeniveau, kreativitet og vitalitet, viser målinger.
     
  • Forskere fra Harvard University viste i 2005, at hjernens evne til at kapere forandringer og lære nye ting i løbet af livet bliver forbedret, hvis man mediterer.
     
  • Amerikanske og engelske undersøgelser fra virksomheder viser, at medarbejdere, der mediterer, bliver bedre til at løse nye opgaver og at acceptere organisatoriske ændringer. 

Læs også på Videnskab.dk: Mindfulness hjælper mod stress og depression og Dansk forsker: mindfulness træning af soldater virker

Mediterende IT-ansatte fik arbejdsglæden tilbage

Hvis en skeptisk leverpostejsdansker endnu ikke er overbevist, er der også lavet undersøgelser herhjemme i andedammen, som viser, at folk bliver bedre til deres arbejde, hvis de mediterer og lever mere opmærksomt.

Carlsbergs IT-afdeling er en af de arbejdspladser, der har fået et bedre miljø, efter de ansatte har været på kurser i mindfulness.

»I starten var der nogle, som var skeptiske, men nu har de fleste taget det til sig,« siger Mette Mathiasen, der er People Group Director i Carlsberg IT.

Da den daværende IT-chef tog initiativ til et mindfulness-forløb, havde ledelsen netop fyret en fjerdedel af de ansatte i IT-afdelingen. Derfor var medarbejdere stressede og demotiverede.

»Vi måtte gøre noget for at hjælpe dem videre. Derfor tilbød vi kurserne. Det var frivilligt, om man ville deltage, men 220 ud af 280 ansatte skrev sig op til forløbet. En gang om ugen har vi seancer, og så har vi indført, at man kan gå ind i et mødelokale og meditere i løbet af arbejdsdagen. De fleste gør det 10 minutter dagligt,« siger Mette Mathiasen.

Medarbejderne blev glade og loyale

I Carlsberg IT har mindfulness forbedret arbejdsmiljøet markant, viser en evaluering af forløbet. Evalueringen er lavet af professor Jochen Reb fra Singapore Management University. Den viser, at medarbejdere i Carlsberg IT er:

  • Mere loyale over for virksomheden, efter de er begyndt at meditere.
     
  • Mere opmærksomme og mindre stressede.
     
  • Blevet bedre til at fokusere på en opgave ad gangen.
     
  • Mere bevidste om, hvordan deres humør og følelser påvirker kollegerne.
     
  • Mere tilfredse med deres job.

Desuden viser undersøgelsen, at jo mere medarbejderne mediterer, jo større er de positive effekter. (Se video: Jochen Rob evaluerer Carlsberg-projektet)

Bagsiden af mindfulness-medaljen

Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby anerkender undersøgelsen fra Carlsberg, og han er enig i, at der kan være fordele ved at meditere. Men hvis virksomhedsledere opfordrer deres medarbejdere til at lave åndedrætsøvelser, kan de også have en ufin bagtanke med det, mener han:

»Personligt har jeg intet imod mindfulness, men man skal bare huske, at virksomhederne jo ikke indfører det for deres blå øjnes skyld,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Den amerikanske professor Shauna L. Shapiro er dedikeret tilhænger af mindfulness. Hun har blandt andet erfaret, at kræftpatienter får det bedre, når de mediterer dagligt. (Foto: Bent Gringer)

»Officielt gør de det for at reducere stress, men i mange tilfælde er det nogle grundlæggende organisatoriske problemer, der fører til, at folk bliver stressede. Hvis ledelsen ikke samtidig gør noget ved disse grundlæggende problemer, nytter det ikke noget at sætte folk til at meditere,« mener han.

Mange virksomheder og organisationer er sårede i den økonomiske krise, uddyber Ole Fogh Kirkeby.

Ledere er derfor tvunget til at spare og fyre ansatte. Prikkerunder og frygten for at blive afskediget, gør folk stressede og utilfredse. Og det er ikke det hele: Ifølge Ole Fogh Kirkeby er der også andre tendenser og udfordringer, som skader arbejdsmiljøet.

Forandringsprocesser og en udbredt tendens til, at de ansatte skal lede sig selv, er nogle af de opslidende og tidstypiske forhold, professoren nævner. Dem løser man ikke med et mindfulness-forløb, pointerer han.

Mindfulness kan gøre raske mennesker syge   

En anden skeptiker, Peter Elsass, er psykologiprofessor på Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i, hvad der sker, når spirituelle praksisser fra Østen bliver tilpasset det vestlige samfund, og han har skrevet bogen 'Buddhas Veje - En introduktion til buddhistisk psykologi'.

Den måde, vi bruger mindfulness-teknikkerne på, er ikke altid hensigtsmæssig, mener han.

»Mindfulness er alle tiders metode til at behandle mange forskellige psykiske problemer. Syge patienter finder en ro og kommer overens med deres smerte, når de mediterer. Problemet er, når man bruger mindfulness ukritisk til hvad som helst,« siger Peter Elsass og fortsætter:

»Mindfulness er jo en metode til at få det bedre, så når teknikkerne bliver brugt for eksempel på en arbejdsplads, indikerer man, at medarbejderne skal have det bedre, få færre symptomer og bedre funktionsduelighed. Det svarer lidt til at give raske mennesker antibiotika. Man sygeliggør raske mennesker.«

Hvad skal mindfulness bruges til?

Peter Elsass mener, at vi bør tage en diskussion om, hvad mindfulness skal bruges til.

»Problemet opstår, når raske mennesker begynder at opfatte sig selv som nogen, der kan få det bedre. Men bedre end hvad? At få det bedre er jo normalt en vending, man bruger, når man taler om syge mennesker,« siger professoren. 

Hverken Peter Elsass eller Ole Fogh Kirkeby udtaler sig specifikt om mindfulness-forløbet i Carlsbergs IT-afdeling.

Begge professorer kommenterer derimod på en generel tendens til, at virksomheder bruger mindfulness og andre spirituelle metoder i deres kampe mod stress og dårligt arbejdsmiljø.