Annonceinfo

Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?

Man bliver bedre til sit arbejde, når man mediterer, viser videnskabelige undersøgelser. Alligevel er nogle forskere skeptiske over for virksomheder, der giver deres medarbejdere kurser i mindfulness.

Flere og flere virksomheder giver deres medarbejdere lov til at meditere i arbejdstiden. Det øger de ansattes produktivitet, overblik og tilfredshed, viser undersøgelser. (Foto: Colourbox)

Åndedrag bryder stilheden, når 180 medarbejdere fra offentlige og private virksomheder mediterer. De fleste er kvinder, men også en del mænd sidder på række med lukkede øjne og ansigtet vendt mod scenen i den store sal.

Fem minutter senere åbner de øjnene og vender tilbage til synet af rusk og regn over Københavns Havn, der løber forbi konferencesalens høje vinduer.

»Mindfulness er mere end en meditationsteknik. Det er en måde at leve på. Det handler om, at vi skal være bevidste, opmærksomme og accepterende i alt, hvad vi foretager os,« siger Shauna L. Shapiro, der er professor i psykologi på Santa Clara University i USA. (Se video med Shauna L. Shapiro)

For nylig var Shauna L. Shapiro i København for at fortælle om mindfulness-teknikkerne på en konference, arrangeret af Statens Center for Kompetenceudvikling.

Videnskabelige undersøgelser viser, at folk bliver mere effektive, tilfredse, idérige, produktive og mindre stressede på deres arbejde, når de laver åndedrætsøvelser og lever opmærksomt, sagde hun flere gange i løbet af dagen.

Alligevel er ikke alle danske forskere glade for, at flere og flere virksomhedsledere sætter deres medarbejdere til at meditere.

Mindfulness er opium for folket

Mindfulness kan være en slags opium for folket, mener kritikerne. For når virksomhedsledere tilbyder kurser i at trække vejret dybt, at være accepterende og at leve mere fokuseret, lukker de samtidig munden på utilfredse og kritiske medarbejdere.

Derudover skubber lederne ansvaret for arbejdsmiljøet fra sig, mener en professor, som Videnskab.dk har talt med:

»Mindfulness og meditation kan være en smertestillende pille i en virksomhed med fundamentale skader. Når man giver kurser i meditation, så skubber man ansvaret for trivslen over på medarbejderne – det bliver op til dem selv at få det godt, for eksempel ved at meditere,« siger Ole Fogh Kirkeby, der er professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School (CBS).

»Men man bliver nødt til at gå til lidelsens rod og fokusere på, hvad det er i organisationen, der gør folk stressede og demotiverede.«

Mindfulness gør os lykkeligere 

Shauna L. Shapiro nævner ikke, at der skulle være ulemper ved at være mindfuld og meditere på arbejdspladsen. Tværtimod: Folk, der laver åndedrætsøvelser, er lykkeligere, mindre stressede, og de producerer mere end folk, der ikke gør, giver hun udtryk for flere gange i løbet af formiddagen.

Fakta

Mindfulness er et begreb, der stammer fra buddhismen og yogaen.

I Vesten bliver mindfulness især brugt som en metode til at håndtere og behandle stress.

Man træner mindfulness ved at meditere, ved at dyrke yoga og ved at lave opmærksomhedsøvelser, der øger ens evne til at fokusere og være opmærksom på åndedrættet, kroppens enkelte dele og sindet.

Centralt i mindfulness er nærvær og fuld opmærksomhed på det, man lige nu og her beskæftiger sig med.

Og flere forskningsresultater tyder på, at hun har noget at have det i:

  • Kronisk dårlige patienter, kræftramte, traumatiserede, deprimerede og angste er nogle af de syge mennesker, der får det bedre, hvis de mediterer efter mindfulness-principperne.
     
  • Raske mennesker bliver også lykkeligere: Folk, der mediterer dagligt, har mere aktivitet i det hjernecenter, der styrer optimisme, lykkeniveau, kreativitet og vitalitet, viser målinger.
     
  • Forskere fra Harvard University viste i 2005, at hjernens evne til at kapere forandringer og lære nye ting i løbet af livet bliver forbedret, hvis man mediterer.
     
  • Amerikanske og engelske undersøgelser fra virksomheder viser, at medarbejdere, der mediterer, bliver bedre til at løse nye opgaver og at acceptere organisatoriske ændringer. 

Læs også på Videnskab.dk: Mindfulness hjælper mod stress og depression og Dansk forsker: mindfulness træning af soldater virker

Mediterende IT-ansatte fik arbejdsglæden tilbage

Hvis en skeptisk leverpostejsdansker endnu ikke er overbevist, er der også lavet undersøgelser herhjemme i andedammen, som viser, at folk bliver bedre til deres arbejde, hvis de mediterer og lever mere opmærksomt.

Carlsbergs IT-afdeling er en af de arbejdspladser, der har fået et bedre miljø, efter de ansatte har været på kurser i mindfulness.

»I starten var der nogle, som var skeptiske, men nu har de fleste taget det til sig,« siger Mette Mathiasen, der er People Group Director i Carlsberg IT.

Da den daværende IT-chef tog initiativ til et mindfulness-forløb, havde ledelsen netop fyret en fjerdedel af de ansatte i IT-afdelingen. Derfor var medarbejdere stressede og demotiverede.

»Vi måtte gøre noget for at hjælpe dem videre. Derfor tilbød vi kurserne. Det var frivilligt, om man ville deltage, men 220 ud af 280 ansatte skrev sig op til forløbet. En gang om ugen har vi seancer, og så har vi indført, at man kan gå ind i et mødelokale og meditere i løbet af arbejdsdagen. De fleste gør det 10 minutter dagligt,« siger Mette Mathiasen.

Medarbejderne blev glade og loyale

I Carlsberg IT har mindfulness forbedret arbejdsmiljøet markant, viser en evaluering af forløbet. Evalueringen er lavet af professor Jochen Reb fra Singapore Management University. Den viser, at medarbejdere i Carlsberg IT er:

  • Mere loyale over for virksomheden, efter de er begyndt at meditere.
     
  • Mere opmærksomme og mindre stressede.
     
  • Blevet bedre til at fokusere på en opgave ad gangen.
     
  • Mere bevidste om, hvordan deres humør og følelser påvirker kollegerne.
     
  • Mere tilfredse med deres job.

Desuden viser undersøgelsen, at jo mere medarbejderne mediterer, jo større er de positive effekter. (Se video: Jochen Rob evaluerer Carlsberg-projektet)

Bagsiden af mindfulness-medaljen

Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby anerkender undersøgelsen fra Carlsberg, og han er enig i, at der kan være fordele ved at meditere. Men hvis virksomhedsledere opfordrer deres medarbejdere til at lave åndedrætsøvelser, kan de også have en ufin bagtanke med det, mener han:

»Personligt har jeg intet imod mindfulness, men man skal bare huske, at virksomhederne jo ikke indfører det for deres blå øjnes skyld,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Den amerikanske professor Shauna L. Shapiro er dedikeret tilhænger af mindfulness. Hun har blandt andet erfaret, at kræftpatienter får det bedre, når de mediterer dagligt. (Foto: Bent Gringer)

»Officielt gør de det for at reducere stress, men i mange tilfælde er det nogle grundlæggende organisatoriske problemer, der fører til, at folk bliver stressede. Hvis ledelsen ikke samtidig gør noget ved disse grundlæggende problemer, nytter det ikke noget at sætte folk til at meditere,« mener han.

Mange virksomheder og organisationer er sårede i den økonomiske krise, uddyber Ole Fogh Kirkeby.

Ledere er derfor tvunget til at spare og fyre ansatte. Prikkerunder og frygten for at blive afskediget, gør folk stressede og utilfredse. Og det er ikke det hele: Ifølge Ole Fogh Kirkeby er der også andre tendenser og udfordringer, som skader arbejdsmiljøet.

Forandringsprocesser og en udbredt tendens til, at de ansatte skal lede sig selv, er nogle af de opslidende og tidstypiske forhold, professoren nævner. Dem løser man ikke med et mindfulness-forløb, pointerer han.

Mindfulness kan gøre raske mennesker syge   

En anden skeptiker, Peter Elsass, er psykologiprofessor på Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i, hvad der sker, når spirituelle praksisser fra Østen bliver tilpasset det vestlige samfund, og han har skrevet bogen 'Buddhas Veje - En introduktion til buddhistisk psykologi'.

Den måde, vi bruger mindfulness-teknikkerne på, er ikke altid hensigtsmæssig, mener han.

»Mindfulness er alle tiders metode til at behandle mange forskellige psykiske problemer. Syge patienter finder en ro og kommer overens med deres smerte, når de mediterer. Problemet er, når man bruger mindfulness ukritisk til hvad som helst,« siger Peter Elsass og fortsætter:

»Mindfulness er jo en metode til at få det bedre, så når teknikkerne bliver brugt for eksempel på en arbejdsplads, indikerer man, at medarbejderne skal have det bedre, få færre symptomer og bedre funktionsduelighed. Det svarer lidt til at give raske mennesker antibiotika. Man sygeliggør raske mennesker.«

Hvad skal mindfulness bruges til?

Peter Elsass mener, at vi bør tage en diskussion om, hvad mindfulness skal bruges til.

»Problemet opstår, når raske mennesker begynder at opfatte sig selv som nogen, der kan få det bedre. Men bedre end hvad? At få det bedre er jo normalt en vending, man bruger, når man taler om syge mennesker,« siger professoren. 

Hverken Peter Elsass eller Ole Fogh Kirkeby udtaler sig specifikt om mindfulness-forløbet i Carlsbergs IT-afdeling.

Begge professorer kommenterer derimod på en generel tendens til, at virksomheder bruger mindfulness og andre spirituelle metoder i deres kampe mod stress og dårligt arbejdsmiljø. 

Link slettet - reklame

Et link til en kommerciel hjemmeside er slettet fra et indlæg, da det er imod reglerne på Videnskab.dk at reklamere.

Vh Redaktionen

Jeg har altså god erfaring med et mindfulness kursus i Aarhus

Jeg kan godt forstå hvis nogen der har 100% styr på livet synes at mindfulness er noget pjat, men for mit vedkomne hjalp det mindfulness kursus jeg tog altså rigtigt meget. Det er i øvrigt også baseret på forskning fra bl.a. Oxford Universitet, så det er altså ikke noget en eller anden hippie har opfundet i baghaven!

Oxford University om mindfulness:
http://oxfordmindfulness.org/

Ottos ragekniv, eller det hvide snit?

Helt korrekt Otto...

Nogen gange har vi det bare med at rode os ud i nogle myter som reproducerer sig selv. Inden for det felt hvor jeg arbejder (IT) dyrker man fx nogle metoder(teknikker som minder meget om det vi snakker om her - og i praksis er det umuligt at vurdere/debaterer dette internt... også her må vi ud af boksen før vi kan erkende at vi er på gale veje.

Nap en morfar og lad eksperterne fokuserer på de der er rigtigt syge!

http://videnskab.dk/krop-sundhed/en-morfar-styrker-din-kreativitet
eller se den igen igen ...
http://videnskab.dk/blog/derfor-ser-vi-james-bond-film-igen

Det er slet ikke farligt at slappe af en gang imellem

Uanset hvad kan jeg ikke se nogen fare i at sætte sig på en stol, lukke øjnene, tælle ned fra ti til 1, og opleve nuet og al dens væsen.

Det er ren afslapning, og virker på stort set alle, der tror på det.

Vi mennesker vil gerne have et håb, og noget at tro på.

Når der er tro, håb og kærlighed, er der fremdrift. Når man fratager mennesket disse ingredienser i livet, er der som regel tilbageskridt.

Ikke hvem, men og hvad der anbefaler ....

”Debatten tydeliggør selvfølgelig, at man som mindfulness underviser skal vide, hvad man gør.”

Der er mindst to aspekter til dette – for det første er mindfulness noget man kan købe i håndkøb: i boghandlen, på nettet eller man får det sågar tilsendte gratis her og der…. fx i damebladene! Dette devaluerer altså de seriøse og kritiske udøvere!

Det andet aspekt er det der handler om at vide hvad man gør – og det er her den naive videnskabs opfattelse kommer ind. For det som mindfulness gør er at vi påvirker hjernen induktivt – og der er intet overraskende i at vi dermed ’reproducerer’ de samme resultater og beviser for alle der gør det….. men denne reproduktion ’er og forbliver’ pseudovidenskab!

Den moderne videnskab handler om det vi ikke kan – og det mere og mere når vi taler om mennesker! Altså når vi overhovedet kan ”bevise” noget - så er det i samme åndedrag fordi det handler om fysiske fænomener der påvirker hinanden… og vi har dermed reduceret fx psyken og spiritualiteten til noget som kun handler om en praksis der påvirker vores fysik og her specifikt hjernen/kroppen?

For at kunne legitimerer dette må vi til gengæld blide os selv ind at vi gør dette A) fordi hjernen er syg (fx stresset) eller B) fordi denne praksis netop er det der skal til for at vi får fuld adgang til ”psyken og spiritualiteten”/Gnosis - dette er et klassiske new-age-argumentet, som man i øvrigt også kan se dyrket af nogen Kristne (* ).

Og så er der en helt tredje problematik – for det er IKKE underviseres problem, for det udfolder sig så bare til at enten underviseren eller eleven ikke har gjort dette eller hint rigtigt. Et argumentations felt, som hænger sammen med ideen om at vi selv (eller altså underviseren/virksomheden) er ansvarlige for vores frygt/smerte/sorg osv. osv.

Det er altså prisværdig at flere af debattørerne og forskerne virkeligt har sat sig ind i stoffet - men i dette tilfælde er det altså sådan at ”stoffet” netop er designet til at påvirke udfaldet… hvilket gør at man ikke bare kan træde upåvirket ud igen!

Dét er altså – og dette er grundlæggende væsentligt, hvis vi skal bevare respekten for hinanden - ikke aktørerne, debattørerne eller forskerne der indeholder/udgør et problem… men problemet er nu integreret i boksen!

Vh Per

(* Inden for Kirstendomme har de et smart begreb der hedder arvesynden, det er der de Kristne kan ”parallelparkere” flere forskellige klasser af syndige tanker osv. osv.

Der hvor mindfulness ikke anbefales...

Det er rigtigt, at mindfulness ikke anbefales til alle. Hvis man er diagnosticeret med fx PTSD, som nogle soldater er, der har været i krig, skal man gå forsigtigt frem. Og bruge opmærksomheden til at åbne op og lukke i ift at være i kontakt med svære følelser. Det er vigtigt, at man ikke bliver overvældet. Arbejdet med veteraner kræver et tilpasset program, samt meget kompetente mindfulness undervisere. Med tilpasset mener jeg, at man ikke mediterer 30 min dagligt, men meget kortere.
Man anbefaler heller ikke mindfulness træning til mennesker, der er i en svær depression. For dem er det sandsynligvis bedst med antidepressiv medicin til de er ude af de meget mørke tanker, og derefter supplerer med mindfulness træning. Igen under kyndig vejledning af en person, der både er mindfulness-underviser, men også har en grunduddannelse som psykolog eller læge, dvs med en sundhedsfaglig uddannelse. Man anbefaler heller ikke mindfulness træning til folk, der er i et aktivt misbrug eller er selvmordstruede.

Der er stor forskel på, hvem man henvender sig til med mindfulness undervisningen. Og der er ingen, der bliver tvunget til at mærke meget svære følelser i 30 min dagligt. Faktisk opnår man de bedste resultater, hvis folk selv er motiverede til at træne mindfulness, og det skal altid ske på frivillig basis.

Debatten tydeliggør selvfølgelig, at man som mindfulness underviser skal vide, hvad man gør. Det kræver en sundhedsfaglig baggrund, samt langvarig erfaring med mindfulness meditation. Og selvfølgelig en viden om, hvor og hvornår, og overfor hvem, man tilbyder træningen. Det hører med til at være kompetent indenfor sit fag.

Mangel på skepsis og flere skæve vinker....

”Denne træning kræver en seriøs indsats og engagement, dvs daglig træning af mindst 30 min varighed. Dertil kommer, at det langt fra er let at være i kontakt med det, som núet rummer. …… Men det er hvad mindfulness træningen fordrer; at man øver sig i at kunne blive i núet, uanset om man kan lide det eller ej.

Man øger sin tolerance overfor ubehagelige oplevelser.”

Det sidste er jo netop derfor man IKKE skal anbefale dette generelt til nogen – det du påvirker er, blandt meget andet, Amygdala (mandelkernen). Det er det center i hjernen som styrer vores frygt og det påvirker sandsynligvis alle relaterede følelser. Citat: ” Det være sig sorg, irritation, vrede, fortvivlelse, eller alle mulige andre svære følelser og situationer.”

Hjernen vi er født med har flere normale måder at håndtere disse følelser på – hvorfor ikke holde sig til dem?

Fordi: Hvis man tvinger sig selv ind i sådanne følelser 30 minutter hver dag, så svare det til at vi sætter os for at træne frøen i gryden til at udholde det kogende vand? Dette kan så bruges af soldater eller andre folk ikke må føle frygt… fx vil alt fra den basejumpers til politikere sandsynligvis også kunne få noget ud af Mindlessness – forbind selv prikkerne!

Men dette bruges også af folk inden for alle new-age grupperinger. Dette er altså én vej til at uddanne loyale ”soldater” som frygtløst kaster sig ud i hovedløse forsvar for diverse sekteriske værdier og idealer….

Det nytter altså netop ikke noget at vi her henviser til forskellige ”personlige” oplevelser, følelser osv. da dem af os der har været udsat for disse intimteknologier netop ’ikke længere kan’ sætte os fuldt ind i følelser - vi har ikke længere adgang til dem og de er ikke normale for os – eller sagt med andre ord, pas på for man kan godt ”føle” for meget!

Dette er altså ikke et angreb på debattørerne, forskerne eller andre personer – men den her praksis er virus!

Nuvel - man kan altså træne sig op til at tolerere det ufattelige http://www.youtube.com/watch? v=7wN0ayZZVHc
måske er de der Kinesere ikke helt så tossede som vi går og tror ….

…. men der er ikke noget at være bange for vi kun lige så småt begyndt!

http://en.wikipedia.org/wiki/Amygdala

http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-forsker-militaeret-i-mindfulness

Hverken mirakelkur eller opium

At træne sin evne til at være bevidst nærværende er, efter min mening, hverken en mirakelkur eller opium for folket. Mindfulness træning kan forstås på mange måder, hvor én af dem er som mentaltræning. Tankerne vanderer væk fra núet, man bliver opmærksom på det, og bringer dem tilbage til fx åndedrættet. Det er en mental handling, hvor man styrker sin koncentration og opmærksomhed. Denne træning kræver en seriøs indsats og engagement, dvs daglig træning af mindst 30 min varighed. Dertil kommer, at det langt fra er let at være i kontakt med det, som núet rummer. Det være sig sorg, irritation, vrede, fortvivlelse, eller alle mulige andre svære følelser og situationer. Men det er hvad mindfulness træningen fordrer; at man øver sig i at kunne blive i núet, uanset om man kan lide det eller ej. Man øger sin tolerance overfor ubehagelige oplevelser. At disse grunde er mindfulness træning ikke at betragte som en mirakelkur, hvis man med mirakelkur forstår et hurtigt fix, hvor man uden større anstrængelse får det bedre hurtigt.
Jeg er klar over, at meget kan misbruges, også mindfulness træning. Og ja, der er en fare for, at ledelsen kan misbruge mindfulness ved at sende medarbejderne på kursus i stedet for at tage ansvar for de problemer, der måtte være i organisationen. Men det gør ikke mindfulness træningen som metode til stress reduktion ringere, eller mindre anvendelig. Faktisk lærer man i mindfulness træningen at responderer på den situation man er i , snarere end at reagerer automatisk. Og hvis man som medarbejder er klar over, hvad der sker i organisationen, har man efter træning i mindfulness, bedre mulighed for at tackle også denne situation med nærvær og visdom. Grundigt overveje mulige handlinger, samt bruge nogle af de konfliktløsningsstrategier, som MBSR forløbet rummer, til ikke at lade sig manipulere med af ledelsen. (MBSR står for Mindfulness baseret Stress Reduktion).
Dertil kommer, at den person, der underviser i mindfulness skal have ovenstående problematik for øje og italesætte den.
Jeg er enig med Elsass og Kirkeby kritiske forholden sig til mindfulness. Det er nødvendigt også at forholde sig kritisk til, hvor og hvordan mindfulness kan bruges. Det kræver en ordentlig uddannelse af dem, der underviser og formidler mindfulness, herunder at mindfulness træningen er integreret i dem selv, at de har deres egenpraksis. Jeg hilser gode diskussioner velkommen, så mindfulness som metode og måde at være på, ikke bliver udvandet og misbrugt.

Ufølsomme fordomme

@Camilla

Mindfulness virker - det er jo det vi erkender når vi kalder det en intimteknologi – dem er der som skrevet mange af. Det som videnskaben viser er altså at disse teknologier er ’særdeles’ virkningsfulde… men vi ved slet ikke hvor omfattende virkninger der er!

Det banale generelle problemet er, at disse teknikker virker ved at der sker en “normalisering“ af hjernen - altså der sker populært sagt en udglatning af nogle af hjernens mange folder…. mangfoldigheden går bogstaveligt talt tabt!

Vi kan altså vælge at tolke forskningen ud fra en forestilling om at enhver normalisering af hjernen er godt, hvilket kan være rigtigt for hvis man ”kommer fra” at studere syge mennesker.

Men herved bygger vi netop videre på nogle positivistiske fordomme om videnskaben og sundhed… eksempelvis fordomme om at vi lettere bliver syge og stressede fordi vores hjerne ikke er i ”topform” – hjernen skal altså diciplineres til at være ”forandrings parat”. Disse ufølsomme fordomme bygger også på forskellige andre myter - alt fra at verden er i evig forandring, til at vi har en ”plastisk” hjerne….

Regressen er den samme: Virksomheder skal tilbyde medarbejderne coaching, mindfulness med mere, virksomheden skal tilbyde rigeligt af det hele og når virksomheden gør alt dette for mig… så kan de vel også forlange at jeg skal bedrive mindfulness, på den ’helt rigtigt’ måde?

Uskyld jeg stresser dig - tag en morfar dét hjælper!

Forfejlet kritik af mindfulness

Den kritik, der gives udtryk for i artiklen, afspejler efter min mening manglende viden om mindfulness. Kritikken bygger endvidere på en præmis om, at mindfulness tilbydes i stedet for andre stressforebyggende tiltag, så som at se på arbejdsbyrder, organisation osv.

Det er indlysende, at mindfulness/meditation ikke i sig selv kan fjerne bunkerne på skrivebordet og de mange emails i indbakken. Og dog.........det kan rent faktisk hjælpe på den front. En af de mange positive effekter af mindfulness er, at det kan give den enkelte overblik og selvtillid til at sige fra over for ekstra opgaver og til at stille krav til sin chef: Tit er det jo sådan, at ansatte under stort arbejdspres og risiko for stress, netop lægger ansvaret hos sig selv og ikke siger fra, da man ikke vil fremstå som svag, ineffektiv osv.

Mindfulness/meditation er på mange måder første skridt i enhver forandringsproces. Og det er helt forfejlet at sige, at det gør raske mennesker syge. Mindfulness gør godt for alle: Raske og syge, "svage" og "stærke". Og også for de, der har det godt i forvejen - man lader jo heller ikke være med at tage på ferie eller høre musik, fordi man har det godt i forvejen....

Som jeg ser det, er der ingen grunde til at lade være med mindfulness. Til gengæld mener jeg, at der kan fremsættes en berettiget kritik af virksomheders brug af mindfulnesstilbud: Det er ikke nok bare at tilbyde et engangskursus. Hvis mindfulness skal have en effekt, skal det trænes regelmæssigt over en periode. Og her kan man tale om at tage et ansvar: virksomhederne bør støtte deres ansatte i at skabe rammerne for varig implementering af mindfulness i hverdagen. Ellers bliver det bare endnu et urealiseret punkt på den stressfremkaldende to-do-liste.

re: Tag en dyb indånding og tæl til ti

http://www.youtube.com/watch?v=DeumyOzKqgI

..... det filde det falde i min pande skalle sagde kylle rulle .... ulven kommer!

Ole og Peter

….. og vi andre, har STADIGT ikke det fulde billede, men der er faktisk tale om at den Sokratiske protreptik og mindfulness generelt handler om at skabe kongruens/symmetri i hjernen. Dette falder altså samme med flere vestlige new-age varianter - hvor man raskt blander videnskab og religion sammen i en form for ”sygdoms bekæmpelse”…. dette betegner OFK selv for intimteknologier.

Det der sker i praksis er en forskydning hvor ”subjektet” gøres til et fysisk/sygt ”objektet” - og ansvarligheden dermed bliver til en form for relativisme. I den forstand er dette en form for industrialisering/popularisering af vores spiritualitet – hvor målet angiveligt er ”selv indsigt” - men reelt set er udviklingen og forandringen en politisk afvikling af de dele af vores ”mind” som ikke stemmer overens med den sandhed som symmetrien udgør… :-O

Det er altså helt korrekt at man føler at man får det ”bedre” af disse teknikker – men dette skyldes måske primært at det er en form for normalisering!

Måske skal man frem for at se måbende på den østlige spiritualitet se nærmer efter de guldkorn vores egen tænker producere når de tænker ud af boksen - og ud af nuet!
Vh Per

(Protreptikken er altså ikke Oles egen lyse ide – han er meget meget klogere end som så…. hvis man fx vil forstå hvorfor Carlsbergs medarbejdere "bliver" mere loyale af mindfulness – så kan man blive meget klog ved at læse Ole Fog’s bog om loyalitet….)

Det lyder banalt, men måske er der også en naturlig vej: http://videnskab.dk/krop-sundhed/en-morfar-styrker-din-kreativitet

Tag en dyb indånding og tæl til ti

Det har altid virket, også langt før meditationsteknikker og new age kom til landet.

Så selvfølgelig virker det.

Og hvor er det skønt at det bliver profileret så positivt som det gør her.

Mindfulness virker

Videnskab støtter, at meditation har en positiv effekt på stress og angst. Det er virkeligt godt for alle at dyrke meditation. Der findes kun gode effekter.

At dyrke meditation kan aldrig blive til noget dårligt, fordi virksomheder benytter kurser i meditation.

Meditation fjerner aldrig problemer på arbejdspladsen, men meditation dæmper stress og angst individuelt. Hvordan det bliver galt, skal der nogle skeptikere til at forstå.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg