Light sodavand og fiskemangel kan skade gravide og deres børn
Kunstige sødemidler og kost uden fisk kan i værste fald skade en gravid kvinde og hendes ufødte barns helbred. Gravides livsstil kan i det hele taget være med til at programmere et menneskeliv fra foster til død, viser stadig flere forskningsresultater.
En gravid kvinde kan selv være med til at programmere sit foster - både på godt og ondt. (Foto: Colourbox)

Spis masser af fisk og gå uden om light produkterne, mens du er gravid. Så er der en større chance for, at du undgår svangerskabsforgiftning, og at dit kommende barn slipper for astma, viser nye resultater, som landets førende forskere i 'fosterprogrammering' netop har fremlagt.

»Vi har fulgt kostvanerne hos 50.000 gravide kvinder,« sagde professor Thorhallur Halldorsson fra Statens Serum Institut, da Videnskab.dk talte med ham for nylig på et internationalt forskningsseminar i København.

»Dem, der aldrig eller sjældent spiste fisk i de første tre måneder af graviditeten, havde dobbelt så stor risiko for at få svangerskabsforgiftninger, som dem der regelmæssigt spiste fisk i starten af graviditeten,« fortsatte professoren.

Læs også: Et enkelt glas vin kan skade dit foster

Spis fisk mindst en gang om ugen

Thorhallur Halldorsson og kolleger har bedt gravide kvinder om at udfylde kostskemaer tre gange i løbet af de første tre måneder af deres graviditet. Selv med forbehold for, at der var andre ting i kvindernes livsstil, der kunne påvirke resultatet, viste forskernes undersøgelse en klar sammenhæng mellem fiskefattig kost og svangerskabsforgiftning:

Kvinder, som alle tre gange skrev i deres kostskemaer, at de aldrig spiste fisk, fik svangerskabsforgiftning i dobbelt så mange tilfælde, som de kvinder der havde spist fisk i varme retter eller sandwiches mindst én gang om ugen i første trimester. 

»Vi ved ikke, om det er fiskeolien eller fiskens høje indhold af D-vitamin, der mindsker risikoen for at få svangerskabsforgiftning, det skal vi nu i gang med at finde ud af,« siger Thorhallur Halldorsson.

»Men vi har en stærk mistanke om, at det er D-vitamin, der har en gavnlig effekt på inflammatoriske processer i kvindens krop. For at teste hypotesen skal vi til at lave prøver, hvor vi måler indholdet af D-vitamin i gravide kvinders blod,« siger Thorhallur Halldorsson.

Nordiske kvinder er særligt udsatte

Tidligere undersøgelser tyder også på, at D-vitamin har en effekt på graviditetens forløb. For eksempel ved forskerne, at kvinder, der bliver gravide om efteråret og bor i nordiske lande, ligeledes har øget risiko for at få svangerskabsforgiftning.

Det kan skyldes, at de ikke får nok D-vitamin fra Solen, forklarer Thorhallur Halldorsson, som præsenterede sin gruppes resultater for nylig på konferencen om fosterprogrammering arrangeret af det danske tværfaglige forskningscenter Center for Føtal Programmering (CFP). 

Fakta

Center for Føtal Programmering er et tværfagligt center, der forsker i, hvordan miljøet og gravides kostvaner kan påvirke børnenes sundhed resten af deres liv.

Centret åbnede i 2010 med en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd.

Befolkningsundersøgelser, dyreforsøg og klinisk fysiologisk forskning danner grundlag for centrets resultater om sammenhængen mellem forskellige sygdomme og gravides kostvaner, eksponering for hormonforstyrrende stoffer samt indtag af kunstige sødemidler.

Thorhallur Halldorssons og kollegernes forskningsresultat var bare et ud af mange, der kom frem på seminaret, som fik førende forskere fra Austalien, Holland, England og USA til at komme til Hellerup i København.

Kunstige sødemidler øger risiko for astma

Ikke bare fiskemangel under graviditeten er skadelig, forklarede forskerne på seminaret. Ny dansk forskning viser, at light drikkevarer også har en meget negativ effekt på, hvordan fosteret udvikler sig i moderens mave, dog med omvendt fortegn i forhold til fisken:

Hvis en gravid kvinder drikker mange light sodavand, er der 30 procent øget risiko for, at hendes barn har astma som syv-årig, viser et forskningsresultat fra Statens Serum Institut og Center for Føtal Programering. Resultatet blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift PlosOne.

Forskerne har analyseret blodprøver og spørgeskema-svar fra 60.000 gravide kvinder, der mellem 1996 og 2003 var med i den store folkeundersøgelse Bedre Sundhed for Mor og Barn. Kvinderne blev blandt andet spurgt om deres indtag af light drikkevarer.

Fedt-reduceret yogurt og nødder påvirker fostre

Udover en forbindelse mellem gravides indtag af light sodavand og syv-åriges astmadiagnoser, viste undersøgelsen, at 18 måneder gamle børn har 23 procent større risiko for at have en astma-diagnose, hvis deres mor drak meget light saftevand, mens hun var gravid.

Selv om forskerne tog højde for spørgeskemaernes oplysninger om kvindernes kostvaner, uddannelse, beskæftigelse og andre forhold, der kunne påvirke resultatet, er sammenhængen mellem light drikke og astma tydelig.

»Ligegyldigt hvad vi tog med i beregningerne, så ændrede det ikke noget særligt på resultatet; at kunstigt sødede drikkevarer gjorde en forskel. Vi kan ikke se, hvad det ellers skulle være,« siger forskningsprojektets leder Ekaterina Maslova.

Læs også: Er sødemidlet aspartan i light-sodavand skadeligt?

Ekaterina  Maslova og hendes kolleger fra Statens Serum Institut har tidligere vist, at et syv-årigt barn også har øget risiko for at have astma, hvis moderen spiste meget fedtreduceret yogurt under graviditeten. Nødder kan til gengæld reducere risikoen for, at en kvindes barn får astma, viser gruppens forskning.

Lav fødselsvægt og diabetes

Når det gælder risikoen for at blive overvægtig og få type 2-diabetes, kan det have konsekvenser helt op i alderdommen, hvis moderens livsstil påvirker fostrets vækst negativt. Det viser forskning fra Københavns Universitet, som også blev fremlagt på seminaret i Novo Nordisk Fondens bygning i Hellerup. 

Fakta

Svangerskabsforgiftning er en potentielt farlig tilstand, der bl.a. kan føre til, at fostrets vækst bliver hæmmet, så barnet bliver født lavvægtigt.

Lav fødselsvægt øger risikoen for at få type 2-diabetes, visse typer kræft og hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

Et fosters vækst kan også blive hæmmet, hvis moderen:
... har blodmangel
... har en kronisk sygdom f.eks. hjertesygdomme, nyre-, tarm- eller stofskiftelidelser
... er under- eller fejl-ernæret
... ryger eller drikker meget alkohol
... har et medicin- eller narkotikamisbrug

Personer, som var små ved fødslen og ikke vejede ret meget, har svært ved at forbrænde fed mad, når de bliver voksne. De lagrer også fedtet de forkerte steder i kroppen:

I stedet for at blive lagret i underhuden som normalt, ophober fedtet sig omkring leveren, bugspytkirtlen og musklerne.

»De kan ikke tåle at overspise fedt, og derfor får de nemmere type 2-diabetes,« forklarer professor Allan Vaag, der i en årrække har undersøgt, hvordan usund livsstil og miljøpåvirkninger kan påvirke et foster til at være særligt disponeret for at få type 2-diabetes langt senere i livet.

Læs også: Få dages grovæderi sætter spor i dit DNA

Umodne stamceller giver dårlig fedtforbrænding

Lavvægtige spædbørn fødes med umodne stamceller, viser Allan Vaag og kollegernes resultater, og det er formentlig derfor, at de ikke kan omsætte fedt på samme måde som folk med normal fødselsvægt, når de bliver voksne.

»Vores resultater viser også, at de umodne stamceller gør, at de unge mænd med lav fødselsvægt, som vi har undersøgt, danner mindre mæthedshormon. Det kan føre til, at de overspiser gennem hele deres liv,« siger Allan Vaag.

En gravid kvindes livsstil kan påvirke fostrets vækst og dermed risikoen for at få sygdomme som type 2-diabetes, visse typer kræft og hjerteproblemer, har tidligere forskningsprojekter vist.

Kvindens livsstil programmerer fostret

Kvindens livsstil koder eller programmerer simpelthen fosteret til tilstande, der først viser sig senere i livet, nogle gange først helt oppe i alderdommen. 

»Der er et stort forebyggelsespotentiale i den her type forskning. Jo mere vi finder, der har betydning for fosterprogrammeringen, jo bedre bliver vi til at rådgive gravide kvinder om, hvad de bør spise, og hvad de bør undgå,« siger Sjurdur Frodi Olsen, som er professor på Statens Serum Institut og leder af Center for Føtal Programmering.