I disse år kappes forskere internationalt intenst om at blive først med at kortlægge hjernen. På hver side af Atlanten bevilliges milliarder til projekter som Allen Brain Atlas, Human Connectome og Human Brain Project, der skal lægge grunden for at forstå vores hjerne og sind.
\ Historien kort
- Enestående og uerstattelig samling af hjerner fra psykiatriske patienter skal smides ud.
- Aarhus Universitet vurderer, at samlingens forskningsværdi er for lav til at forsvare omkostningerne ved at flytte samlingen til Skejby supersygehus.
- Den vurdering er helt forkert, vurderer chokerede forskere herhjemme og internationalt. De er bange for, at det er en kortsigtet spareøvelse.
I kældrene under Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus har Danmark en helt enestående mulighed for at bidrage med studier af den syge hjerne:
Næsten 10.000 hjerner fra psykiatriske patienter, indsamlet fra 1945 til 1982, udgør måske verdens største hjernesamling. Men, i skærende kontrast til international topforskning, skal hjernesamlingen nu smides ud.
LÆS OGSÅ: Unik dansk hjernesamling skal afskaffes
Det anbefaler Aarhus Universitet, som administrerer samlingen, til Region Midtjylland på et møde i regionsrådet i dag.
Psykiatrisk Hospital skal flytte til det nye supersygehus i Skejby, og det vil koste flere millioner at flytte samlingen og kræve en ny bygning.
»Udgifterne står ikke mål med den forskningsmæssige værdi,« siger institutleder Kristjar Skajaa ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Internationale eksperter synes, det virker forrykt
Men vurderingen af samlingens ringe forskningsmæssige værdi er fagfolk helt uenige i.
»Det er en særdeles attraktiv og vigtig forskningsressource, hvis mage ikke findes andre steder i verden,« siger Gregers Wegener, som siden 2013 har været leder af TNU (Translational Neuropsychiatry Unit), hvor samlingen opbevares og administreres.
»Det er ærgerligt og visionsløst at hælde samlingen ud, og vi berøver de fremtidige generationer en vigtig forskningsressource.«
Han peger på, at samlingen er uerstattelig, så når nye teknologier i fremtiden åbner for muligheder, vi ikke kan forudsige i dag, vil chancen være spildt for altid.
»Det er uhyrligt rent videnskabeligt. I USA har de en samling med 17 hjerner, som de er enormt stolte af, men her har vi over 9.000 – det er i en liga for sig selv,« siger professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, som indtil for to år siden var professor i klinisk psykiatri i Risskov.
Han fortæller, at der allerede er henvendelser fra bl.a. Holland og Belgien om at kunne overtage samlingen.
»Jeg tror, de ville være parate til at hente den i morgen, og så har vi foræret dem en kronjuvel,« siger han.
LÆS OGSÅ: Tag testen: Har du en effektiv hjerne?
Udenlandske forskningschefer: En frygtelig fejltagelse
Siden det blev offentligt kendt, at hjernesamlingen stod til at skulle kasseres, er det væltet ind med chokerede støtteerklæringer fra førende eksperter i udlandet.
»Det vil være en frygtelig fejltagelse at kassere dem,« skriver Maree J. Webster, direktør for det amerikanske Stanley Medical Research Institute og the Stanley Brain Collection.
Og forskningschefen ved Harvard Brain Tissue Resource Center, USA, Sabina Berretta skriver:
»Jeg skriver for at give min stærke støtte til at gøre alt, hvad der er muligt, for at bevare denne uerstattelige ressource. Tabet ville have en meget betydelig effekt på alle forskere, som arbejder med hjernelidelser, og berøve hele feltet vigtige muligheder for nye opdagelser.«
»Når vi betænker, at en ud fire mennesker bliver ramt af en sindslidelse i løbet af deres levetid, vil tabet af Aarhus Hjernesamling være intet mindre end en tragedie. Jeg håber i sandhed, at løsninger kan findes til at beskytte denne uvurderlige og uerstattelige ressource,« skriver direktør for Douglas-Bell Canada Brain Bank, Naguib Mechawar.
Noget kunne tyde på, at Aarhus Universitet har overset aspekter eller ikke har undersøgt samlingens forskningsmæssige potentiale grundigt nok.
LÆS OGSÅ: Ny hjerneforskning: Tre ting, der fucker med din hjerne – og en mulig kur
Samlingen indeholder sjældne hjernesygdomme
Når man spørger fagfolkene herhjemme og læser høringssvarene fra eksperterne, er der ingen tvivl om, at samlingen har stor forskningsmæssig værdi.
Forskerne peger på, at hjernerne, trods den høje alder, er velbevarede og i god stand, så man kan undersøge strukturers anatomi, antal, størrelse, volumen m.m.
Samlingens størrelse er unik i verden og indeholder hele spektret af sindslidelser, hvilket betyder, at man har hele den biologiske variation. Og, ikke mindst, at man kan finde flere hjerner med sjældne former for sindslidelser.
LÆS OGSÅ: Ungt blod genopfrisker gamle hjerner
Samlingen indeholder hjerner fra før psykofarmaka
Men det, som gør hjernesamlingen helt uerstattelig, er, at den indeholder hjerner, fra før man havde psykofarmaka.
»Det er den umodificerede sygdom, man kan se,« siger Poul Videbech.
»Man har mulighed for at undersøge sygdommene uden påvirkning af den medicinske behandling, og det er enormt vigtigt og enestående.«
Et konkret eksempel er f.eks., at man i dag har opdaget, at patienter med tilbagevendende depression har et område af hjernen, kaldet hippocampus, der skrumper. Men ingen ved, om det er nerveceller, der dør og forsvinder, eller om nervecellerne selv skrumper, eller om det er støttecellerne rundt om nervecellerne, der forandres.
Det vil have stor betydning at belyse mekanismen ved hjælp af hjernesamlingen.
Samlingen udsultet af universitetet
Sagens kerne er hjernesamlingens forskningsmæssige værdi, hvor Aarhus Universitet lægger vægt på den videnskabelige produktion gennem årene og bemærker, at antallet af artikler det seneste årti har været lavt.
Det tager universitetet som udtryk for, at interessen for samlingen ikke er høj, og forskningsværdien meget lav.
Men det er en helt forkert vurdering, siger en idéhistoriker, der kan se samlingen fra sidelinjen og i et historisk perspektiv. Ph.d.-studerende Thomas Erslev ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet forsker nemlig i hjernesamlingens historie.
\ Hjernesamlingen er gået i glemmebogen
Kort fortalt blev hjernesamlingen etableret i en anden tid under Hjernepatologisk Institut, hvor man ville studere strukturer i de syge (patologiske) hjerner – en klassisk videnskabelig metode, også til at forstå både den syge og den raske biologi.
Hjernerne blev udtaget over 27 år, når patienter ved statshospitalerne i Danmark døde fra 1945 indtil 1982, hvor Hjernepatologisk Institut blev nedlagt.
Siden har samlingen ligget i kældrene og er gået i glemmebogen, indtil man tog den op igen i 2005.
»Det med, at der ikke er publiceret så meget, er rigtig nok. Men mellem 1982 og 2005 har samlingen stået uden opsyn. Altså, det helt basale som rengøring, for slet ikke at tale om forskning, opbevaring og registrering, har manglet,« siger Thomas Erslev.
»Da man starter i 2005, kræver det en masse tid bare at komme i gang, og dér ansætter man kun én person til at lave alt det arbejde. Man skal først finde ud af, hvad der er muligt, og man er så at sige 25 år bagefter, og det kan man ikke indhente ved én mands arbejde,« fortæller Thomas Erslev.
»Så at tro, at der skal komme en masse ud af det, synes jeg mildt sagt, er optimistisk. De 6 publikationer, der er kommet ud af samlingen i den periode, er faktisk ret imponerende.«
LÆS OGSÅ: En gåtur booster din hjerne
Ansattes tid gik med vedligeholdelse
Det samme siger Poul Videbech fra sin tid som leder på stedet.
»Problemet har været, at Aarhus Universitet ikke har villet bruge ret mange penge på at vedligeholde samligen, og nu synes de ikke, at de har fået nok artikler ud af den,« siger Poul Videbech.
»Det giver sig selv, fordi de få ansattes tid hovedsageligt gik med at vedligeholde den, og derfor har den ikke kunnet producere så meget forskning, som man kunne ønske sig. Det bider sig selv i halen, fordi man har udsultet hjernesamlingen rent økonomisk, og nu vil man så nedlægge den.«
LÆS OGSÅ: Overraskende studie: Skal hjernen tænkes helt om?
Nøjagtige diagnoser for 99,5 procent af hjernerne
Man har arbejdet hårdt på at få samlingen gjort tilgængelig og synlig for forskere i udlandet, og i 2013 starter en række nye projekter op, som stadig er i gang.
Men som Gregers Wegener påpeger, er tiden siden 2013 simpelthen for kort til, at den videnskabelige værdi er nået at dukke op i statistikkerne.
Han er også utilfreds med, at universitetet fremstiller samlingen, som om den er stort set ubrugelig, og at de skriver, at kun 20 procent af hjernerne har medfølgende journaler.
I et høringssvar skriver han, at »samlingen [er] særdeles veldokumenteret, idet der findes nøjagtige beskrivelser, inkl. diagnoser, for 99,5 procent af hjernerne,« og at der er fulde journaler tilgængelige for 6-7.000 af hjernerne.
LÆS OGSÅ: Bliver alle hjerner gamle?
Mange vil gerne forske i samlingen
Andre forskere som professor Bente Pakkenberg fra Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab ved Bispebjerg Hospital oplister da også i deres støtteerklæring en række mulige anvendelser af både strukturelle og molekylære studier inden for bl.a. skizofreni og Alzheimers.
Og fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet skriver institutleder, Mads Nielsen, at man med glæde vil hjælpe med at bevare samlingen og indgå et samarbejde om at skanne hjernerne digitalt.
Professor i neurobiologi Bente Finsen ved Syddansk Unversitet skriver, at man konkret vil være interesseret i at studere immunceller i hjerner fra patienter med skizofreni, depression og demens, som findes i hjernesamlingen.
ADBOU, Antropologisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, har også har lagt billet ind på samlingen af hjerner.
»Vi mener, samlingen har stor forskningsmæssig værdi og vil gerne opbevare den, så den er tilgængelig for fremtidig forskning. Vi vil selvfølgelig gøre den tilgængelig for både nationale og internationale forskere,« skriver antropolog og ph.d.-studerende Peter Tarp fra Retsantropologisk Afdeling på Syddansk Universitet.
Stik imod Aarhus Universitets vurdering er fagfolkene på universiteterne i Danmark og i udlandet ikke i tvivl om samlingens høje forskningsmæssige værdi.
LÆS OGSÅ: Endelig! Et grundigt og gennemført studie i hjernetræning
Fremtidens teknologier vil åbne nye vinduer
Dertil kan lægges mulighederne i fremtiden, som kan opstå med nye teknologier.
Gregers Wegener peger på den rivende udvikling de seneste år inden for fossilt-DNA teknikker, hvor det f.eks. er lykkedes professor Eske Willerslev og kolleger ved Center for Geogenetik at kortlægge arvematerialet af en palæo-inuit fra en hårtot udgravet på Grønland.
»For 10-15 år siden havde ingen forestillet sig, at man kunne få DNA ud af det materiale. Med den teknologiske udvikling, vi har set, er det et stort spørgsmål, hvad vi kan om 10-15 år,« siger Gregers Wegener.
Ligesom med arkæologiske levn af fortidsmennesker er hjernesamlingen enestående og uerstattelig, fordi ingen vil kunne få fat i ubehandlede hjerner i dag.
\ Hjernesamlingen og etik
Samlingen blev etableret med et ædelt sigte: Gennem en større sygdomsindsigt at hjælpe nogle af de svageste i vores samfund.
Dette foregik i overensstemmelse med datidens etiske normer.
Etisk Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komite har flere gange vurderet samlingen positivt. Primo 2006 har begge instanser bekræftet, at det er etisk forsvarligt at anvende hjernesamlingen videnskabeligt.
LÆS OGSÅ: Hjernedoping gør dig ikke klogere
Samlinger kan være rene guldklumper
»Historisk har samlingen næsten aldrig har afstedkommet den viden, man troede, men gang på gang har den vist sig værdifuld på anden måde,« siger Thomas Erslev.
»De medicinske teknologier og viden har ændret sig radikalt i den her 70-årige periode, så man har slet ikke kunnet forestille sig, hvad der bare om 10 år ville være muligt at gøre med samlingen.«
Man kan aldrig vide, hvilke teknologier der giver anledning til ny viden, og netop i disse år gennemtrawler internationale superstjerneforskere som professor Eske Willerslev museernes samlinger for forskningsmæssige ‘guld-klumper’ og har gang på gang fremhævet, hvor taknemmelig man er for, at nogen var fremsynede nok til at bevare samlingerne.
En kortsigtet besparelse
I det store perspektiv synes det meget kortsigtet at ville spare nogle få millioner kroner, som, både Videbech og Wegener siger, er småpenge i det nye byggeris budget og i forhold til, hvor stor investering der allerede er gjort i samlingen.
»I nutidskroner har det kostet 150-200 millioner kroner at opbygge den samling, og vi ser det som en særdeles kortsigtet besparelse, der hverken respekterer de mennesker, som har doneret deres hjernen, eller den betydelige samfundsmæssige investering,« siger Gregers Wegener.
Ligner en »spareøvelse«
I høringssvaret fra landsforeningen Sind, der varetager interesserne for psykisk syge og deres pårørende, er man interesseret i at bevare samlingen, hvis den har forskningsmæssig værdi. Uden omsvøb konstaterer man her, at det ligner en spareøvelse fra Aarhus Universitets side.
»Det fremhæves i skrivelsen fra Aarhus Universitet, Health, at de økonomiske forhold ikke har været udslagsgivende for vurderingen. Dette har vi svært ved at tro på,« skriver landsformand Knud Kristensen.
»Det fremføres både direkte og indirekte, at det netop er omkostningerne ved at flytte samlingen, der har ført til, at forslaget om destruktion nu fremsættes.
SIND skal opfordre til, at det sikres, at der ikke træffes beslutninger, der alene er baseret på kortsigtede økonomiske overvejelser.«
Opdatering 22. juni 2017: Regionsrådet har nu vedtaget, at hjernesamlingen skal kasseres eller finde et nyt hjem. Læs mere om det i artiklen ‘Unik dansk hjernesamling skal afskaffes‘.
\ Kilder
- Pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet
- Kristjar Skajaas profil (AU)
- Gregers Wegeners profil (AU)
- Poul Videbechs profil (Region Hovedstaden Psykiatri)
- Maree J. Websters profil (Stanley Medical Research Institute og the Stanley Brain Collection)
- Sabina Berrettas profil (Harvard Brain Tissue Resource Center)
- Naguib Mechawars profil (Douglas-Bell Canada Brain Bank)
- Thomas Erslevs profil (AU)
- Bente Pakkenbergs profil (KU)
- Mads Nielsens profil (KU)
- Bente Finsens profil (SDU)
- Peter Tarps profil (SDU)