Ny hjerneforskning: Tre ting, der fucker med din hjerne – og en mulig kur
Få videnskabens seneste bud på, hvad der skaber både kaos og ro i din hjerne.

Cefaly hedder en ny dims, der skulle kunne fjerne migræne. Men virker den? Få videnskabens bud sammen med en række andre nyheder fra hjerneforskningens verden. (PR-foto)

Cefaly hedder en ny dims, der skulle kunne fjerne migræne. Men virker den? Få videnskabens bud sammen med en række andre nyheder fra hjerneforskningens verden. (PR-foto)

Det vælter hele tiden frem med ny viden om hjernen. Hvis du har holdt efterårsferie langt væk fra Videnskab.dk, er du derfor gået glip af en lang række nyheder om de små grå celler på øverste etage.

Det råder vi bod på her, hvor vi samler op på den seneste uges vigtigste nyheder, der blandt andet rummer et overraskende bud på at hjælpe migræne-patienter.

Men først tre ting, der giver rod i hjernen:

1) Cannabis, især hvis du starter rygning som teenager

Den australske forsker Wayne Hall har gennemgået en stor dele af de seneste 20 års forskning i konsekvenserne af cannabisbrug.

Resultatet er mere alvorligt, end det billede der normalt tegnes af det populære rusmiddel. Blandt andet øger cannabisbrug risikoen for alvorlige ulykker og psykiske lidelser som skizofreni, konkluderer professoren.

Wayne Hall peger også på, at legalisering af cannabis formentlig vil give flere afhængige.

Samtidig tager Wayne Hall fat på det et område, hvor forskerne har været i tvivl: Skader brug af hash og andre cannabisprodukter hukommelsen, indlæringsevnen og opmærksomheden?

Her finder Hall, at flere og bedre studier med tiden har vist, at der er en sammenhæng mellem de negative kognitive effekter og kronisk brug af cannabis, når brugen begynder i teenageårene og fortsætter op i 20'erne.

Læs mere om de nedslående effekter af cannabis her: 20 års forskning: Så skadelig er cannabis.

2) Bekymring for ikke at kunne sove - værre end dårlige søvnvaner

For lidt søvn er sundhedsskadeligt. Folk med søvnproblemer har for eksempel en højere risiko for at blive ramt af depression, end dem der sover godt.

Det kan derfor ikke undre, at mange, der har svært ved at sove, ofte ligger i sengen og bekymrer sig, om de nu kan falde i søvn. Men det gør kun ondt værre, viser en ny undersøgelse.

Psykolog Annika Norell-Clarke ved Örebro Universitet i Sverige har i sin doktorafhandling vist, at folk, som bekymrer sig over manglende søvn, har større risiko for at udvikle langvarige søvnproblemer, end dem der er ligeglade.

»Bekymring udgjorde faktisk en større risiko for langvarig søvnløshed end dårlige vaner som at tage en lur midt på dagen,« siger Norell-Clarke i artiklen Bekymring for dårlig søvn holder os vågne.

3) Cilostazol skaber migræne

Normalt arbejder hjerneforskere på at mindske uønskede tilstande som migræne i hjernen. Men en gruppe danske forskere har netop gjort det modsatte: De har sat verdensrekord i at give migrænepatienter migræne.

Ved at give deres forsøgsdeltagere en cilostazol-pille kunne forskerne fra Dansk Hovedpinecenter øge det naturligt forekommende stof cyklisk AMP i hjernen. Det medførte, at hele 86 procent af forsøgsdeltagerne fik migræne. Det er langt flere, end man har kunnet med andre stoffer i tidligere undersøgelser.

Målet er selvfølgelig i sidste ende at hjælpe patineterne, fortæller Messoud Ashina i artiklen Forskere jubler: Sådan kan vi give patienter migræne!

»Ved at fremprovokere et migræneanfald, kan man få indsigt i, hvilke signalstoffer og signalbaner der sætter et migræneanfald i gang. Og med mere viden om årsagssammenhængene bag migræne, kan vi måske også udvikle en medicinsk behandling, der blokerer og forebygger anfald. Vi håber derfor, at resultatet kan bane vej for en ny medicin,« siger Messoud Ashina. 

Nyt mirakelmiddel mod migræne?

Migrænepatienterne kan dog måske allerede nu kaste sig over en ny behandling af den invaliderende lidelse. Eller rettere: de kan iføre sig den.

For firmaet Cefaly er begyndt at markedsføre et ’diadem’, der med elektriske impulser - efter firmaets egen udlægning - kan afhjælpe migræne. Og måske er der noget om snakken. Det mener i hvert tilfælde nogle af de hovedpineforskere, som Videnskab.dk snakkede med i forbindelse med den internationale konference European Headache and Migraine Trust, der for nyligt blev afholdt i København.

F.eks. siger neurologen Delphine Magis fra Liege University i Belgien »Måske regulerer behandlingen smertekontrolcenteret i hjernen, men vi ved det faktisk ikke præcist.«

Læs flere kommentarer til den pyntelige behandling i artiklen Migræne og hovedpine kan måske kureres med elektricitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk