Gener bestemmer din effekt af diæter og træning

Hører du til dem, der altid takker nej til kage og træner flere gange om ugen, men som alligevel bliver ved med at veje for meget? Så er du måske genetisk disponeret for ikke at få særlig meget gavn af din sunde livsstil.

Forskere har nemlig fundet ud af, at det delvist er genetisk bestemt, hvilken effekt man får ud af at dyrke motion og spise sundt.

»Hvis vi alle træner på samme måde, vil vi ikke alle sammen blive atleter, selvom vi træner hårdt. Det skyldes i høj grad, at vores genetiske sammensætninger er forskellige,« siger Tuomas Kilpeläinen, der er postdoc på København Universitets Biomedicinske Institut.

»Alle mennesker vil have en respons, når de går på diæt og er fysisk aktive, men der er forskel på, hvor stor responsen er. På grund af bestemte genvariabler kan nogle mennesker have brug for større livsstilsændringer og en anden form for træning end andre,« fortsætter han.

Folk med fedmegen har mere gavn af motion

Indtil videre har forskere fundet ud af, at en variant i et gen kaldet FTO, som er den stærkeste hidtil kendte genetiske faktor for fedme, med stor sandsynlighed også har indflydelse på, hvor meget vi taber os, når vi dyrker motion.

»Mennesker, som har den variant af FTO-genet, der forårsager øget kropsvægt, har større effekt af fysisk aktivitet end andre. Det ser altså ud til, at det er særligt vigtigt for dem, der er genetisk disponerede for at blive overvægtige, at dyrke motion. Fysisk aktivitet kan tilsyneladende reducere virkningen af deres genetiske disposition for fedme,« siger Tuomas Kilpeläinen.

Forskerne ved også, at nogle type 2-diabetikere har gavn af at dyrke bare en lille smule motion, mens andre skal bevæge sig meget mere, før de får noget ud af det.

Viden om gener kan gøre forebyggelse bedre

Man er altså klar over, at forskellen på, hvor meget man får ud af motion, kan være genetisk bestemt, forklarer Tuomas Kilpeläinen, som med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd har sat sig for at finde frem til de genvarianter, der bestemmer, hvor meget forskellige mennesker med type 2-diabetes får ud af at lave om på deres livsstil.

»Hvis vi finder de genvarianter, der er involverede, kan vi blive bedre til at vejlede diabetikere individuelt i, hvilken livsstil der gavner dem mest, for så kan vi se på deres DNA, om de får noget ud af at træne mere eller af at gå på en særlig diæt,« siger Tuomas Kilpeläinen.

Kost, Kræft og Helbredskohorten giver svar

For at finde ud af, hvordan diabetikeres livsstil spiller sammen med deres gener, bruger Tuomas Kilpeläinen data fra den store danske ‘Kost, Kræft og Helbredskohorte’, som blev oprettet af Kræftens Bekæmpelse i 1993.

Kohorten omfatter 57.000 midaldrende danskere, som i starten af 1990’erne første gang svarede på en lang række detaljerede spørgsmål om deres livsstil, kostvaner og helbred. Samtidig fik de taget blodprøver, urinprøver og gennemgik kliniske test.

Med års mellemrum har de af de 57.000 danskere, der stadig lever, svaret på nye spørgeskemaer, så forskerne er opdaterede med deres eventuelle livsstilsændringer.

»Det er et enestående datamateriale, fordi det giver os en masse detaljerede oplysninger om folks livsstil, helbred og kost. Samtidig har vi mulighed for at kortlægge forsøgspersonernes DNA, fordi deres blodprøver er opbevaret i en biobank,« siger Toumas Kilpeläinen.

Gener bliver sammenlignet med livsstil

I forskningsprojektet kortlægger han og kollegaer DNA’et hos 6.000 forsøgspersoner, der ifølge det store nationale befolkningsregister har fået konstateret type 2-diabetes, siden de udfyldte Kræft, Kost og Helbredsspørgeskemaet i begyndelsen af 1990’erne. De laver også en kortlægning af genomet hos 9.000 tilfældigt udvalgte kontrolpersoner.

Bagefter sammenholder forskerne forsøgsdeltagernes gensammensætninger med deres livsstil. På den måde kan de se, om der er særlige genvarianter, som spiller en rolle for, hvordan forsøgspersonernes helbredstilsstand bliver påvirket af livsstilsfaktorer som kost og motion.

»Når vi nu kigger på så mange menneskers genvariabler og sammenligner dem med deres livsstil, håber vi, at vi kan identificere genvariabler, der bestemmer, i hvor høj grad man har fordel af træning og diæter,« siger Toumas Kilpeläinen.

Projekt kan også gavne patienter med andre sygdomme

Hvis Toumas Kilpeläinen finder de genvariabler, som han er på udkig efter, kan hans projekt bidrage til, at forebyggelse og behandling af type 2-diabetes fremover i højere grad end tidligere bliver målrettet den enkelte patient. For eksempel kan man forestille sig, at projektets resultater kan bruges til at lave særlige træningsprogrammer eller diæter, der er tilpasset den enkelte type 2-diabetikeres genetiske sammensætning.

Under alle omstændigheder kommer projektet til at bidrage med vigtig ny viden om den menneskelige biologi samt om samspillet mellem livsstil og gener, siger forskeren.

Han forventer, at projektets resultater ikke bare bliver nyttige for diabetikere, men også får betydning for, hvordan man fremover håndterer en række andre livsstilsrelaterede sygdomme.