Forsker: De færreste spiser for meget salt

Selvom myndighederne anbefaler, at vi kun spiser 5-6 gram salt om dagen, kan du faktisk spise dobbelt så meget uden at sætte helbredet på spil.

Sådan konkluderer overlæge Niels Graudal fra Rigshospitalet efter at have gennemgået en lang række studier, der har set på sammenhængen mellem salt og dødelighed.

»Vi kan se, at langt de fleste mennesker spiser mellem 6 og 12 gram salt om dagen. Og både hvis man spiser mindre eller spiser mere, stiger dødeligheden med 10 eller 15 procent. Det har altså sin berettigelse at bede folk med meget højt saltindtag om at spise mindre salt – men ifølge vores undersøgelse er et indtag på op til 12 gram acceptabelt,« siger Niels Graudal.

Fødevarestyrelsen og andre danske forskere er grundlæggende uenige i Niels Graudals konklusion – men først skal du lige vide, hvad Niels Graudal bygger den på.

Mindst risiko for at dø, hvis du spiser normal mængde salt

I det såkaldte metastudie har han sammen med kolleger fra Bispebjerg Hospital og Albert Einstein College of Medicine i USA gennemgået 25 befolkningsstudier. Studierne gemmer på data på 275.000 mennesker og blandt andet deres indtag af salt på det tidspunkt, de indtrådte i studiet, samt hvor mange der døde, mens de deltog.

I studierne er folk inddelt i grupper efter lavt eller højt saltindtag og så et midterfelt, som har indtaget salt i mængder på mellem 6 og 12 gram om dagen, hvilket ifølge Niels Grauldal svarer til det typiske indtag i den danske befolkning.

I den store midtergruppe var der mindst risiko for at dø for tidligt, viser gennemgangen.

»Den evidens, vi her lægger frem, tyder på, at 95 procent af befolkningen roligt kan spise den mængde salt, de altid har gjort. Kun dem, der spiser rigtigt meget – dem, der godt ved, at de skal have alt til at smage for meget af salt – bør sætte deres forbrug ned,« mener Niels Graudal.

Forsker: Grænsen på 5-6 gram salt om dagen er alt for lav

I samme ombæring foreslår han, at Fødevarestyrelsen genovervejer anbefalingerne til vores anbefalede daglige saltindtag.

»Problemet er, at man har lavet nogle grænser for saltindtag, som ikke er baseret på direkte dokumentation, men på skøn over sammenhængen mellem saltindtagelse og blodtryk og mellem blodtryk og dødelighed. Men der findes også en lang række blodtryksundersøgelser, der ikke er i overensstemmelse med disse skøn.«

»Vores nye dokumentation er heller ikke perfekt, for vi har ikke lavet forsøg på mennesker, og når man måler på mængden af salt i folks urin eller må spørge dem, hvor meget salt de selv mener at have spist, så giver det noget usikkerhed. Men i det mindste er det langt om længe en form for dokumentation for, at grænsen på 5-6 gram om dagen er for lav,« mener Niels Graudal.

WHO og nordiske eksperter er enige om, at saltindtaget skal holdes nede

I Fødevarestyrelsen ser man lidt anderledes på sagen.

Kontorchef Else Molander oplyser, at styrelsen følger WHO’s retningslinjer, samt de nordiske næringsstofanbefalinger. Begge vejledninger bygger på et væld af videnskabelige undersøgelser, der ifølge Else Molander samlet set peger i retning af, at det især er godt for hjertepatienter og folk med forhøjet blodtryk at nedsætte saltforbruget, så risikoen for hjertekarsygdomme daler.

»Så længe blodtryksforskere og hjerteeksperter anbefaler at sætte grænsen ved i hvert fald 6 gram, så er det det, vi arbejder for. 12 gram om dagen er meget højt og det højeste tal i det interval, artiklen betegner som normalt. Men jeg overlader det til forskerne at slås om intervallet, og indtil der kommer ny konsensus, så følger Fødevarestyrelsen anbefalingen om max. 5-6 gram salt dagligt, svarende til de nordiske næringsstofanbefalinger,« siger Else Molander.

Else Molander henviser til, at det gennemsnitlige saltindtag i Finland efter flere års målrettet arbejde er sænket fra 12 til 8 gram om dagen. Sideløbende har finnerne fået sænket antallet af hjertekarsygdomme markant.

»I Danmark har vi en million mennesker, som enten bliver behandlet for forhøjet blodtryk, har risiko for at få det eller går rundt med det uden at vide det. Det er dem, forebyggelsen skal gavne, og her fortæller forskningen os, at der kan spares både menneskeliv og udgifter i sundhedsvæsnet, hvis blodtrykket for alle blev reduceret lidt,« bemærker Else Molander.

Omstridt forsker går mod etableret salt-videnskab

Niels Graudals konklusioner skærer sig ind i en årelang debat om, hvor meget salt vi egentlig bør spise, og hvor meget salt der skal til, før det er skadeligt for os.

Måske er ’debat’ endda lidt for mildt et ord. For uenighederne kan næsten minde om en skyttegravskrig, som har stået på, siden Niels Graudal i 1998 publicerede sit første metastudie om salts påvirkning af blodtrykket i det anerkendte tidsskrift JAMA.

Andre forskere påpeger, at Niels Graudal som en af de eneste forskere i verden konsekvent går imod den etablerede viden i offentligheden med påstande, som de mener ikke altid er lige velunderbyggede.

»Sagen er jo den, at alle videnskabelige selskaber og sundhedsaktører fra WHO til det danske blodtryksselskab er fuldstændigt enige om, at det er vigtigt at reducere saltindtagelsen, fordi man redder liv og nedsætter blodtrykket. Så har du enkelte personer, som bliver ved med at poppe op og forsøge at forfægte, at det er helt forkert,« lyder det fra professor Hans Ibsen, overlæge på hjerteafdelingen ved Holbæk Sygehus, samt lektor i klinisk forskning ved Københavns Universitet.

Tidsskriftredaktør er medforfatter på den videnskabelige artikel

Hans Ibsen har ikke haft mulighed for at sætte sig ind i Niels Graudals seneste videnskabelige arbejde, det store metastudie, fordi det vil kræve »lang tids arbejde«. Men professoren hæfter sig helt overordnet ved, at det er publiceret i tidsskriftet American Journal of Hypertension, hvor chefredaktøren er kendt for at argumentere mod en reducering af saltindtaget.

Hans Ibsen bemærker også, at chefredaktøren selv, Michael Alderman, er medforfatter på den videnskabelige artikel.

»De to forskere er stort set de eneste i verden, der vedblivende forsøger at fortælle os andre, at vi tager fejl, og det virker da som en mulighed, at chefredaktøren har været med til at sikre, at artiklen er blevet optaget i det videnskabelige tidsskrift,« funderer Hans Ibsen.

‘Umuligt at få kontroversiel forskning ud i store tidsskrifter’

Niels Graudal mener, at Hans Ibsen ikke har noget at være bekymret for i forhold til den videnskabelige proces. Han siger, at redaktøren på undersøgelsen, Theodore Kotchen, er »kendt for at være tilhænger af saltreduktion«, og at to af tre ‘gennemlæsere’ – reviewere – i den lange review-proces tydeligvis var for saltreduktion.

»Det, Ibsen antyder, er, at saltreduktionsteorien er så genial, at det ikke er muligt at formulere skepsis med en rimeligt kvalificeret videnskabelige dokumentation, og at Kotchen kun har antaget arbejdet, fordi hans mredredaktør er medforfatter.«

»Jeg er da sikker på, at Ibsen kan finde svagheder ved vores arbejde, når han går det igennem. Fejlfri videnskabelige arbejder eksisterer ikke. Men hvis Ibsen kan pege på en brist i vores arbejde, der gør, at det ikke burde have været publiceret, hører jeg gerne herom,« lyder det fra Niels Graudal.

LÆS OGSÅ: Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Masser af salt-forsøg er lavet på aber

Hans Ibsens kritik af Niels Graudals generelle arbejde bliver bakket op af blandt andre professor Boye L. Jensen fra Syddansk Universitet.

Boye L. Jensen giver ganske vist Niels Graudal ret i, at der mangler undersøgelser på mennesker, som påviser en direkte årsagssammenhæng mellem vores indtag af salt og risikoen for at dø for tidligt. Blandt andet fordi det ikke ville være forsvarligt at lave store forsøg, hvor mennesker blev sat til at spise for eksempel meget eller lidt salt over en lang periode, hvor forskerne så kunne følge deres helbred.

Til gengæld er der ifølge Boye L. Jensen mange andre indikationer af, at der er en sammenhæng mellem salt og dødelighed.

»De forsøg, vi mangler at lave på mennesker, har vi til dels lavet på vores nærmeste slægtninge, aberne. Vi ved, at de genetiske årsager til forhøjet blodtryk alle har at gøre med blandt andet mutationer i salttransportere i nyrerne. Vi ved, at det bedste førstevalg til at sænke blodtrykket er at drive salt ud af organismen.«

»Vi ved, at naturfolk med lavt saltindtag har lavt blodtryk hele livet. Vi ved, at befolkninger med højt saltindtag har en høj forekomst af forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom osv. osv. osv.,« skriver Boye L. Jensen i en mail til Videnskab.dk, hvor han også kommer med en række videnskabelige referencer, som du kan finde i bunden af denne artikel.

Fødevarestyrelsen og forskere: Saltindtag bør sænkes med tre gram om dagen

Salt er som vand nødvendig for livets opretholdelse, og hvis man driver for meget salt ud af kroppen, er det forbundet med bivirkninger, og i de værste tilfælde kan saltuddrivelse ende i en livsfarlig situation.

Overlæge Niels Graudal

Boye L. Jensen føler ligesom Niels Graudal, at modparten har lidt svært ved at se ud over sin egen dagsorden.

»Du har de her folk på den ene side. På den anden side har du den etablerede videnskab, der bliver fremstillet, som om vi ikke har andet end saltreduktion i hovedet.«

»Men vi siger ikke, at salt er den eneste faktor for forhøjet blodtryk eller sygdom. Vi siger kun, at det er et område, hvor vi ved, at vi kan gøre noget ved bare at sænke indtaget af salt, for eksempel med tre gram, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Det er der bred enighed om blandt fagfolk, ernæringsfolk og hjertelæger. Og der er intet belæg for at påstå, at en sænkning har skadelige bivirkninger, så længe man holder sig over de 5-6 anbefalede gram om dagen. Tværtimod,« siger Boye L. Jensen.

Forskning har antydet, at et lavere saltindtag især gavner folk med forhøjet blodtryk og patienter med nyreproblemer, ligesom patienter med diabetes ifølge et stort metastudie fra Cochrane ville have gavn af at indtage begrænsede mængder salt.

Langt det meste salt kan du ikke selv styre

Selvom det i denne artikel kommer til at fremstå som et valg, du selv skal træffe, hvor meget salt du vil spise, så er fokus for forskere og Fødevarestyrelsen faktisk mest af alt på at få industrien til at sænke saltindholdet i populære madvarer som brød, ost og endda tomatjuice.

»Vi får 70 procent af vores salt fra almindelige produkter, som bliver lavet af industrien. Hvis den skruer lidt ned for forbruget, er det ikke noget, den almindelige forbruger vil blive generet af – og når du drikker et glas tomatjuice, er der jo ingen grund til, at du samtidig får et gram salt. Det giver ingen mening.«

»Det er den slags salt – som folk slet ikke er klar over, de får – vi gerne vil have sat ned,« siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

Erfaringen viser, at folk med det højeste saltindtag også er dem, der spiser mest industrielt produceret mad. Derfor vil en reduktion i industrien især gavne de danskere, som spiser mest salt; dem, man helst vil have til at sænke indtaget.

Fødevarestyrelsen forholder sig ikke til en maksimal grænse for saltindtag. Ifølge Else Molander arbejder styrelsen kun på at få folk til at spise så tæt på 5-6 gram som muligt.