Udbredelsen af fedme blandt danske skolebørn er i dag højere end nogensinde og rammer i en tidligere alder.
Det er et problem, fordi overvægtige børn har større sandsynlighed for at være overvægtige som voksne og dermed kæmpe mod overvægten og talrige relaterede helbredskonsekvenser hele livet.
Nu viser ny forskning fra Institut For Sygdomsforebyggelse ved Bispebjerg Hospital, at en stor vægtøgning allerede i barnets første måned af livet giver forhøjet risiko for fedme senere i livet.
Enhver vægtøgning øger risikoen
I et forskningsprojekt på 28.000 københavnske skolebørn har professor Thorkild I.A. Sørensen og jeg vist, at høj vægt og vægtøgning måned for måned i løbet af det første leveår øger risikoen for fedme betragteligt.
Som noget helt nyt har studiet haft mulighed for at vise, at stor vægtøgning i hver måned allerede fra den første måned af livet øger risikoen lige meget, og at ingen periode således er vigtigere end andre.
Studiet er udgivet i tidsskriftet International Journal of Obesity.
Resultatet er tydeligt
\ Fakta
Denne undersøgelse adskiller sig fra de utallige studier, der tidligere har vist, at stor vægtøgning i det første leveår øger risikoen for senere fedme, idet børnene er blevet målt op til 22 gange som spædbørn, i gennemsnit 8 gange og med den hyppigste frekvens indenfor de første 4 måneder. Desuden indeholdt sundhedsplejerskernes optegnelser information om, hvorvidt børnene blev ammet fuldt ud, delvis eller slet ikke, hver gang deres vægt blev målt.
Studiet viste, at børn, hvis vægt lå i den øverste tredjedel, havde cirka 1,3-1,7 gange større risiko for fedme i barndommen fra fødslen til 9 måneder sammenlignet med børn, hvis vægt lå i den midterste tredjedel.
Børn, der lå i den nederste tredjedel for vægt, havde omtrent halvt så stor risiko for fedme fra 2 til 9 måneder.
Børn, der rykkede en gruppe op i vægt, havde 1,5 gang større risiko for fedme i barndommen hele spædbarnsalderen igennem.
Sammenhængene var tydelige, selv efter at have korrigeret for høj fødselsvægt, kort varighed af amning og dårlige sociale kår, som man ved, kan føre til overvægt hos børn.
Spædbørn skal ikke sættes på slankekur
Resultaterne tyder på, at kimen til udvikling af fedme hos skolebørn allerede anlægges i løbet af de første måneder af vores liv, mens de fleste af os stadig ammes og ikke engang kan kravle.
Dette leder til spørgsmålet om, hvorvidt forebyggelsen af fedme skal starte allerede hos det nyfødte barn.
\ Fakta
Studiet er baseret på mere end 28.000 københavnske skolebørn født 1959-67, hvis vægt var nøje målt og registreret af skolelæger og sygeplejersker i personlige journaler. For alle 962 børn, der var svært overvægtige i skolealderen og en tilfældigt udvalgt kontrolgruppe på 1.417 børn, blev information om deres vægtudvikling i spædbarns- og skolealderen indtastet i datafiler. Data er analyseret ved brug af statistisk analyse, hvor børnene efter vægt blev inddelt i den letteste tredjedel, den midterste og den tungeste tredjedel ved hver alder.
Hvor meget bør vi bekymre os, når spædbørn vejer meget mere eller tager meget mere på end gennemsnitligt?
Dette studium kan ikke svare på hvilke mekanismer, der ligger bag de fundne sammenhænge, eller hvorvidt vi kan hindre stor vægtøgning hos spædbørn, hvilket i høj grad er uvist.
Vi kan derfor ikke råde forældre til at sætte spædbørn på en diæt.
Brug for mere forskning
Der er brug for forskning i, hvilke faktorer der fremmer vægtændring hos spædbørn, hvilke mekanismer, der er i spil, og hvordan vægtøgningen kan ændres hos spædbørn.
Set i lyset af, at fedme er yderst vanskeligt at forebygge og behandle, er det muligt, at det vil have størst effekt, hvis vi starter forebyggelsen allerede under graviditeten eller endda før befrugtningen finder sted.
Desuden bør det undersøges, om de observerede sammenhænge kan påvises blandt nutidens spædbørn, der ammes væsentlig længere, og hvis mødre ryger mindre, men oftere er overvægtige.
Studiet er finansieret af Hjerteforeningen, Rosalie Petersens Fond, Aase and Ejner Danielsens Fond, Ph.d. skolen i molekylær metabolisme, Københavns Universitet, Novo Nordisk Fonden, Region Hovenstaden og Dansk Center for Fedmeforskning (DanORC), der er støttet det strategiske forskningsråd (bevilling 2101-06-0005).
