Pulsen skal op, efter at børnene har lært noget, så husker de bedre. Til gengæld bør de ikke dyrke intensiv motion, lige før undervisningen går i gang.
Det er en af de konklusioner, danske og udenlandske forskere er nået frem til, efter at de har gennemgået hundredvis af videnskabelige artikler, der er publiceret om effekterne af fysisk aktivitet i skolen og i fritiden.
»Hvis børnene får pulsen op ved fysisk aktivitet gerne ved høj intensitet i timen efter, de har lært noget fagligt, fremmer det deres forståelse af det, de er blevet undervist i,« siger Jens Bangsbo, professor i integreret fysiologi på Københavns Universitets Institut for Idræt og leder af Center for Holdspil og Sundhed.
»Vi kan også se, at der er en sammenhæng mellem børns koordinationsevne og deres indlæring. Dem, der er dårligt motorisk udviklet, har sværere ved det faglige. Deres indlæringsevne fremmes, hvis de laver almindelig koordinationstræning,« fortsætter han.
Læs også: Få pulsen op – så husker du bedre
Børn i form bliver sjældnere syge
Jens Bangsbo er en af de 24 forskere fra otte forskellige lande, der på en såkaldt konsensuskonference i København er blevet enige om i alt 21 evidensbaserede anbefalinger til, hvorfor fysisk aktivitet bør være en obligatorisk del af børns dagligdag i skolen, i fritiden eller begge steder.
Motion øger børns evne til at forstå og huske de ting, de lærer i skolen, fastslår forskerne i et statement netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine (BJSM).
Ikke overraskende har forskerne også fundet evidens for, at det forebygger en række kroniske lidelser såsom hjertesygdomme, diabetes og lidelser i bevægelsesapparatet, når børn og unge holder sig i form.
Helt konkret viser forskning blandt andet, at:
- der er en sammenhæng mellem børns fysiske form og deres risiko for senere i livet af få diabetes eller problemer med hjertet
- moderat og intensiv træning, hvor børnene får pulsen op, har bedst effekt på deres helbred, men der er også en lille effekt ved lav-intensiv træning
- fysisk aktivitet fremmer behandlingen af kroniske sygdomme hos børn og unge.
Læs også: Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge
Motion på skemaet er en god idé
I Danmark har 45 minutters bevægelse formelt været på børnenes skoleskema, siden skolereformen trådte i kraft i 2013.
Og forskerne er enige om, at det godt kan betale sig at have daglig fysisk aktivitet på skoleskemaet eventuelt som erstatning for noget af den tid, skolerne bruger på faglig undervisning.
For eleverne forstår det faglige og husker det bedre, når de holder sig i form:
- Konditionstræning har en gavnlig effekt på børn og unges hjernestruktur, hjernefunktion og indlæringsevne Fysisk aktivitet før, i løbet af og efter skoledagen fremmer børn og unges faglige præstationer. Før undervisningen bør børnene dyrke motion ved lav intensitet. Efter undervisningen er det derimod en fordel, hvis de får pulsen op. Koordinationstræning fremmer børns faglige præstationer
Sportslige børn får det bedre mentalt
Det er ikke kun børn og unges fysiske helbred og deres faglige præstationer, der bliver bedre af løb, boldspil, koordinationstræning, cykling og andre former for bevægelse.
Forskere har også fundet evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på det psykiske helbred. Børn og unges selvværd bliver bedre, når de jævnligt er fysisk aktive. De har også et bedre forhold til kammerater, forældre og lærere.
Og børn og unge, som dyrker sport, er mere respektfulde, socialt ansvarlige og bedre til at regulere følelser.
Læs også: 15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre
Forældres attitude er afgørende
Men en ting er, at der er videnskabelig bevis for, at motion har en række gavnlige effekter. Noget andet er virkeligheden: Hvordan motiverer man YouTube-generationen til at komme i gang og holde sig i gang?
Indtil videre er det en udfordring.
»Danmark er et foregangsland, fordi vi ifølge folkeskolereformen har 45 minutters obligatorisk bevægelse i skolen hver dag. Desværre er der mange skoler, som ikke rigtig har fået det implementeret endnu, fordi der er en del i lærergruppen, som ikke ved, hvordan de skal gribe udfordringen an,« siger Jens Bangsbo.
I BJSM konkluderer han og de øvrige forskere, at forældres og læreres attitude og opførelse er afgørende for børnenes motivation: Hvis forældrene eksempelvis selv er fysisk aktive, og hvis de støtter og opfordrer deres børn til at være det samme, er der en større chance for, at poderne får lyst til at holde sig i form.
Sport kan være ekskluderende
\ Fodbold på små baner
Jens Bangsbo og kolleger fra Københavns Universitet har blandt andet testet effekten af en særlig type fodboldtræning på små baner i folkeskolen.
Deres forsøg viste, at træningen havde en række gavnlige virkninger.
Også de ellers inaktive børn blev glade for fodboldtræningen, de kom i bedre form og fik et bedre mentalt helbred, fordi træningen blev tilrettelagt, så den var inkluderende i stedet for ekskluderende.
Læs mere i artiklen: Fodbold får børn i folkeskolen til at have det bedre
Men er der slet ikke ulemper ved al den bevægelse?
Ikke ret mange, siger Jens Bangsbo, men der er et par stykker:
»Vi har gjort os umage med at finde nogle ulemper. En ulempe er, at man kan blive skadet, når man bevæger sig. Risikoen for at falde og slå sig er selvfølgelig mindre, når man ikke deltager i sportsaktiviteter. Til gengæld har man større risiko for at blive syg, hvis man ikke holder sig i form,« siger han.
En anden ulempe er social. Hvis man har prøvet at være den sidste, der blev valgt til rundbold i folkeskolen, ved man, at sport kan være ekskluderende.
»Det handler om at tilrettelægge den fysiske aktivitet, så den er inkluderende. Man skal gennemtænke, hvilke aktiviteter, man sætter i værk. Hvis man er i stand til at tilrettelægge aktiviteten rigtigt, så får man også de inaktive med, viser vores forskning,« siger han.
Sine Agergaard, der er lektor i Idræt ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og har beskæftiget sig med inklusion i sport, supplerer:
»Hvis man bare implementerer 45 minutters fodboldtræning hver dag i skolen, er det ikke nødvendigvis løsningen på eksklusions-problematikken. For så er det især fodbolddrengene, der får gavn af det,« siger Sine Agergaard og fortsætter:
»Det er bedre at spille fodbold på små hold for eksempel tre mod tre, hvor flere kan opleve, at de er med i spillet. Inklusions- og eksklusionsprocesser er komplekse og afhænger blandt andet af de sociale relationer i og omkring idrætsaktivitet samt den enkeltes identifikation med fysisk aktivitet.«
\ Strukturændringer kan øge lighed i fysisk aktivitet
En anden form for eksklusion er mere strukturel: Forskning viser, at der er en social slagside ved idræt og fysisk aktivitet. Især børn fra ressourcestærke familier går til sport, mens børn og unge fra socialt udsatte miljøer i markant mindre grad går til noget i fritiden.
Hvis man vil sørge for, at alle børn og unge får mulighed for at komme i form, skal der strukturændringer til, siger Sine Agergaard.
»Vi ved, at det bidrager til selvorganiseret fysisk aktivitet at bygge idræts- og motionsfaciliteter. Undersøgelser viser faktisk, at børn og unge fra såkaldte udsatte boligområder i Danmark, hvor der er mulighed for fysiske lege og spil, ikke er mindre fysisk aktive end andre, selvom de ikke deltager i så mange organiserede aktiviteter i fritiden,« siger Sine Agergaard.
Andre eksempler på strukturelle tiltag er fritidspas, hvor børn og unge med få ressourcer får fri adgang til sportsklubber.
De 45 minutters daglig aktivitet i folkeskolen kan også være en måde at få børn og unge i gang, selv om deres forældre ikke har råd til at betale kontingent i en sportsklub.
\ Forskerne anbefalinger
Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet har udgivet en folder med en række anbefalinger til, hvordan fysisk aktivitet kan blive en del af børns liv. Du kan finde folderen på holdspil.ku.dk
Forskerne anbefaler blandt andet:
-
Boldspil på små baner, såsom 3v3 fodbold, håndbold, floorball og basketball for børn og unge med henblik på at opnå en høj puls og stor muskel-knogle-påvirkning (impact), samt høj involveringsgrad og markante forbedringer af kondition, udholdenhed og muskel-knogle-styrke.
-
Aktiv transport til og fra skole, når det er trafikalt sikkert. Cykling anbefales som en effektiv transportform, ligesom almindelig gang, omend effekten er størst ved cykling.
-
Muskler, knogler og generel sundhed hos børn og unge kan styrkes gennem flere forskellige former for fysisk aktivitet i idrætsforeninger og skoler, når børnene deltager i aktiviteter, der er intense, interval-baserede og har stor knogle-muskel-påvirkning eksempelvis hop, cirkel-styrketræning og boldspil.
-
Særlige tilpassede bevægelsesaktiviteter for børn med motoriske udfordringer med henblik på at fremme motorisk udvikling samt motivation for deltagelse i bevægelsesaktiviteter.
-
Voksne skal fremme børns glæde ved og personlige interesse i fysisk aktivitet. Det skal de gøre ved at skabe miljøer, som 1) giver børn og unge mulighed for at blive hørt, foretage valg og tage beslutninger 2) lægger vægt på værdien af hårdt arbejde, personlig forbedring, samarbejde og kontinuerlig læring 3) sikrer, at børn og unge føler, at der bliver draget omsorg for dem, at de bliver accepteret og respekteret, samt at deres selvværd ikke afhænger af deres præstation.
-
Børn og unge skal opmuntres til at være fysisk aktive sammen med deres tætte venner, og de skal både i skolen og uden for skoletid have mulighed for at prøve en bred variation af forskellige typer af fysisk aktivitet.
- Forældre bør være gode rollemodeller ved at kommunikere en positiv holdning til fysisk aktivitet, være regelmæssigt aktive samt verbalt og non-verbalt signalere at fysisk aktivitet har værdi.
