Annonceinfo

Derfor gør kærlighed dig uovervindelig

VideoNår du er forelsket, føler du, at du svæver på en lyserød sky - du føler dig måske høj af kærlighed og kan ikke tænke på andet end din udkårne. Denne video forklarer, hvorfor du reagerer sådan på forelskelsen.

Videoen stammer fra ASAPScience

Du har nok hørt Diana Ross synge 'Ain’t no river wild enough to keep me from you'. Du kender det måske også fra dig selv:

Du føler, at hele verden er blevet et bedre sted at være, og der er intet, der kan få dig ned med nakken. Dine tanker drejer sig kun om en ting, men nok nærmere bestemt én person.

Det er naturligvis kærlighed, der giver dig den altoverskyggende følelse af uovervindelighed, vi taler om. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når du er forelsket?

Du bliver høj af kærlighed

Kærlighed bliver ofte omtalt, som om det kommer fra hjertet, men i virkeligheden foregår processerne i hjernen. Faktisk ligner en hjerne, der er høj på kærlighed, meget en hjerne der er høj på kokain.

Når du er høj på kærlighed, vil alle dine oplevelser aktivere nydelsescentre i hjernen og vende oplevelsen til noget godt. Det forklarer, hvorfor en forelsket person opbygger et romantisk syn på verden omkring sig.

(Læs også: 'Sådan ved du, det er ægte kærlighed')

Kærlighed er en blanding af belønning og tvangstanker

Blot ved at se på et billede af den, du er forelsket i, udløses blandt andet stoffet dopamin i hjernen. Dopamin virker som et belønningsstof i hjernen, og din hjerne vil koble din udkårne sammen med følelsen af velbehag.

Udskillelsen af et hormon, kaldet oxytocin, sørger for den fysiske tiltrækning til den, du er forelsket i.

Når du nærmest kun kan tænke på din særligt udvalgte, er det, fordi niveauet af signalstoffet serotonin bliver lavere. Den samme tilstand findes hos mennesker med OCD, der udfører ufrivillige handlinger. Tankerne om den, du er forelsket i, er altså en form for tvangshandling – omend en behagelig en af slagsen.

Videoen ovenfor forklarer i flere detaljer, hvad kærlighed egentlig er for en størrelse.

Kærligheden overvinder alt.

Samlet og sidste konklusion på Psyke og religion af Finn Rasmussen, er at det kunne svares mere kort på Ola Henriksens spørgsmål, end ved at henvise til linket af Finn Rasmussen, men det har givet en større og mere deltalieret indsigt i, hvordan vi udvikler og former grundlaget for menneskets kærlighed og dermed også vores evner for empati (følelser).
Derfor har jeg gjort 3. del mere kort, fordi det allerede er skrevet og har opfyldt formålet.
Religion (tro) er for mange mennesker, ladet med negative oplevelser især omkring den organiserede, men tro er jo en grundlæggende kærlighed til det liv, vi på godt og ondt lærer som barn, for at kunne blive integreret i samfundet, og for at kunne opbygge et fundament som menneske.
Ola Henriksen spørger: Er der en sammenhæng mellem kærlighed/forelskelse til forældre, partner, et idol eller religion/gud?
Og er "beundringen" en del af dopamin produktionen?
Forelskelsen varer normalt kun kort tid, så fordamper den og afløses af kærlighed, men kan dog også i lange forhold aktiveres ind imellem.
Vores forældre lærer os første gang den kærlighed, vi som nyfødt naturlig søger, og får gengældt i varierede grader. Denne kærlighed opbygges videre senere i livet sammen med venner m.m. Den kærlighed vores forældre har givet os, er vores fundament for, at kunne videreudvikle den senere i vores liv, også i sammenspil med vores partner, og det øvrige samfund.
Som ung hvor vi er ved at opbygge, hvem er jeg? søger vi idoler sammen med venner m.m. for at opbygge vores jeg. Idoler er således ikke genstand for vores kærlighed, men er mere genstand for en en del af vores personlighed.
Religion (tro) indgår også som et grundlæggende fundament, vi helt fra fødsel lærer, for at kunne indgå i vores kultur, og er uafhængig af nogen gud.
Gud er egentlig en overbygning på troen, der bliver organiseret (forskellige religioner) Mennesket kan på et sikkert grundlag tilegne sig et højt etisk stadie, uden nogen gud.
Svaret på hvorvidt dopamin produktionen, indgår i de forskellige dele af vores kultur som f.eks. kærlighed og indlæring, er at det indgår sammen med de over 100 forskellige hormoner, som styrer vores adfærd især oxytocin (kærligheds hormonet), forstået således, at ved positiv respons produceres der store mængder, og negativ få eller ingen dopamin.
EU har netop bevilget 1000.000.000 euro til at opbygge og lære en computer, hvordan menneske hjernen fungere, og dette arbejde påregner man afsluttet indenfor 10 år. Jeg håber at alle de menneskeskabte hormoner der indgår i hjerneprocesserne fuldt ud bliver klarlagt.
Utrolig spændende.
Kærligheden overvinder alt.

Den fri vilje.

Måske oplever barnet, at det selv beslutter, når handlingsneuronerne aktiveres. Det oplever at dets handlinger efterfølges af en bestemt begivenhed. Her starter den første "gryende selvfornemmelse". Barnets handling er bestemt af indre trang og ikke ydre tvang, - som et resultat af vilje.
Den fri vilje er noget andet end vilje. Den fri vilje defineres som beslutninger der træffes uden ydre tvang. Men problemet for de fleste handlinger er, at det foretages ubevidst rutinemæssig uden kendskab til ydre årsager, og konsekvenser. Alle menneskers handlinger har ydre og indre årsager, og de indre årsager er ofte resultatet af tidligere påvirkning udefra. Nogle mennesker mener, at et frit valg kun kan foretages af individer, - der er bevidste om konsekvenserne af handlingerne og dens alternativer. Når jeg ser og bliver set eksisterer jeg.
Oplevelsen af øjenkontakt er forbundet med følelsen af selvsikkerhed og frihed til at udtrykke sig, som når man uden betænkelig ser sin elskede dybt i øjnene, - ligesom spædbarnet overfor omsorgspersonen.
Følelsen ledsages af en udskillelse af hormonerne dopamin (neutransmitter) der er et naturlig euforiserende stof, der dannes ved bestræbelse, fremkaldt ved lyst eller trang, og frigives bla. ved forelskelse, ved spisning, fysisk udfoldelse, ved nyheder, ved opdagelse, ved religiøs tro og ved dybere erkendelse. Ved uinteresseret handling falder dopamin niveauet. I løbet af livet lagres en enorm mængde af typiske episoder som hukommelsesspor. Nogle betragter disse erfaringer som en del af selvet, med betegnelsen over jeg, som den del af selvet, hvor barnet har lagret forældrenes holdninger.Ved dødsfald af de nærmeste kræves en omstruktuering af selvet. En del af selvfornemmelsen optræder sent i livet og er forbundet med bevidst stræben, livsholdning og religion.
Et klassisk spørgsmål er, om mennesket har et selv, eller en sjæl som mange religioner regner med. Begrebet selvfornemmelse er for mig mere klart end begrebet selv. Ordet selv er nyttigt og kan bruges som man vil, men det er også nyttigt , at gøre sig klart, hvad man vil med det?
Mennesket er født med et behov for kropskontakt, og nyfødte børn med lidt kropskontakt græder meget.Hvis det ikke imødekommes kan det få katastrofale konsekvenser. Børn der har været afskåret fra kropskontakt kan udvikle psykiske problemer i svære tilfælde autisme eller rastløshed.
Børn der er fra 0 - 2 mdr. der får fast føde og temperatur regulering, men uden krops kontakt med en voksen, vil død. Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse af stresshormon og en livslang følsomhed over for stress.
Hormonet oxytocin vokser ved kropskontakt både hos mor og barnet. Mødre med lav oxytocin niveau viser mindre tilknytning til den nyfødte. Kropskontakten skaber grundlæggende tillid til andre mennesker og til livet". Troen på modergudinden ses lige fra istidens huler til den hellige guds moder i vore dages kirker. Man ser opad til moderen. Et barn der er blevet negligeret meget, vil desværre få permanent nedsat evne til oxytocin produktion. Indskydelse her: Narcissisme er oftest en følge virkning.
Amygdala der har særlige receptorer for oxytocin. Når disse receptorer fjernes, forsvinder individets sociale imødekommenhed. Indhalering af oxytocin giver generelt større selvtillid til andre og mindre stress. Gentagne tilskud syntes at medføre varig effekt, og fremme indlæring.
Fra 2 - 7 mdr. udvikler barnet det psykiske fællesskab som er afgørende for at barnet udvikler en stabil medfølelse. Kun ved at se den anden og blive set kan barnet opleve at det har et selv.
Ensomhed er det største problem i samfundet.
Meget stærke oplevelser med tilhørende følelser vil ikke blive slettet. Det betyder at man selv som voksen vil bevare handlings mønstre og følelser fra den tidligere barndom, uden at kunne erindre de oprindelige oplevelser, - kroppen husker oplevelsen.
Sammenskrivning af 2. del fra Finn Rasmussens artikel: Psyke og religion, for at kunne besvare de rejste spørgsmål om dopamin varianter, omkring kærlighed f.eks. til forældre, kæreste og religion.

Psyke og religion.

For at det ikke bliver en lang sammenskrivning af Finn Rasmussens fremragende artikel i nedenstående link omkring psyke og religion, vil det blive skrevet i 3 afsnit, efterhånden som jeg får læst artiklen.
Jeg kan se at Finn Rasmussen ikke laver en skarp skele linje mellem organiseret og uorganiseret religion, - så mit spørgsmål til forfatteren var overflødig.
Jeg er selv ateist, men vedkender mig, at al kultur hviler på etik og de billeder vi selv fra naturens hånd individuel danner, fra vi fødes til at skabe en sammenhæng og mening i livet. Selv om jeg til daglig sjældent tænker over hvad det er mit formål med livet, kan jeg ikke frigøre mig for tanken om at alt har en funktion og sammenhæng der rækker langt ud over hvad vi som mennesker opfatter, men det at kunne afdække funktionerne er jo en vigtig del af livet, og det at levet i nuet. Til referatet fra artiklen:
De religiøse ideer afspejler samfundsformen (kultur). Som europæer er vi i dag helt uforstående over for hvor nødvendig religion er for menneskets psyke. Det er det enkelte menneske der selv oplever sin tro og handler derefter. Betragter vi troen som en evne eller kraft må det have sin oprindelse i menneskets psyke. Psyke, sind, bevidsthed ånd og sind bruges forskelligt af forskellige mennesker, og dækker som udgangspunkt de samme begreber.
For at forstå menneskets psyke er det nødvendig at se på, hvordan den dannes. Spædebarns psykologien har i det sidste hundred år, nået så mange resultater, at vi kan hævde at psyken i det væsentligste dannes i de første leveår (Mahler 1988), og vi har næsten ingen erindring om denne periode.
Det er grunden til at psykens oprindelse længe har været ukendt. Spædebarnets påvirkes ved omsorgspersonens adfærd og reaktionerne på barnets adfærd, og det sammenspil der sker her, danner barnets psyke.
Når vi forstår dette sammenspil forstår vi også bedre hvorfor vi er blevet den person vi er i dag, og hvad der er grundlaget for den individuelle udvikling af vores psyke.
Menneskets behov for oplevelsen af samvær er nær forbundet med tale sproget og religiøs tro. Socialogiens grundlægger Emil Durkheim forklarer at religiøs tro er en psykisk kraft der opleves som et sammenvær. Indskydelse: Strukturfunktionalisme. Emil Durkheim mente, at religiøsitet udsprang fra sociale og ikke guddommelige faktorer.
Finn Rasmussens indeholder en meget deltalieret gennemgang af barnets udvikling før og efter fostertilstanden, hvor jeg kort referere det vigtigste, og hvad fysisk og psykisk påvirkning betyder for dannelsen af barnets karakter.
Gentagelse af indlæring er nødvendig for at det kan blive varig ellers går det tabt. Observationer og adfærd styres af et mynstre der er etableret gennem tidligere indlæring. Nervesystemet søger altid mod strukturer og noget der er velkendt. Ved ca. 3 mdr. alderen udfører barnet smilerefleks "ansigt med lille smil" "ansigt med større smil" hvorved barnet udfører den omtalte smilerefleks, og gentages således hele livet, så hver gang man som voksen ser et smil vil man gengælde det.
Smilet signaliere velvilje over for artsfæller, og det er vigtigt for den sociale kontakt. Når smilesituationen er gentaget vil disse neuroner være spejlneuroner, - og aktivere også de områder de har forbindelse til.
Latter er også en ubevidst genetisk bestemt reaktion og kan frigøre fra en fastlåst indstilling og kan smitte og skyldes sandsynligvis spejlneuroner ved indlæring. Gråd er en ubevidst reaktion på en spændingstilstand, som individet ikke kan frigøre sig fra på anden måde, - også her dannes spejlneuroner. I løbet af barnets udvikling 2- 7 mdr. lærer det at skelne mellem ansigter og omfatter omfavnelse, høre stemmen og fornemme lugten, berøringen og trykket på kroppen aktiverer neuronerne i den senmotoriske hjerne bark. I fremtiden vil det være den samlede episode der kan genkendes, og kaldes et hukommelsesspor eller et isoleret ø i psyken. Barnet har ingen fornemmelse for sammenhæng mellem de forskellige oplevelser. Barnets billeder af virkeligheden er forenklet, individuelt og mangelfuld.
Det vi genkender, er de indre billeder vi selv har dannet os af objekterne.
Min afsluttende kommentar til 1. del her er, at vi her allerede , har dannet grundlaget for videre udvikling af de religiøse billeder af verden.
Fysisk og psykisk

Indlæg slettet pga. personlige kommentarer

En række indlæg er blevet slettet, da de indeholdt personangreb. Venligst tal pænt til hinanden og undlad at skrive nedladende bemærkninger.

Redaktionen

Finn Rasmussen Psyken.

For at kunne sammenskrive artiklen Psyken, har jeg været nødsaget til at stille forfatteren et spørgsmål. Jeg vender tilbage.

Kærlighedens kampdag.

I dag er det kvindernes internationale kampdag, men kvinden er jo også hende vi mænd har lært kærligheden af.
Nogle vil måske spørge, hvad kampdag har med kærlighed at gøre?
Det har det naturligvis for kvinderne kæmper stadigvæk globalt, for at kærligheden får bedre vækst muligheder, og dermed en verden som bygger på mere lighed kønnene imellem, for at kærligheden i større grad bliver tilgodeset. Kærligheden er måske det vigtigste livsgrundlag vi har.

Barnets psyke som adfærds grundlag.

Tak for opfordringen Povl Hansen, som jeg vil forsøge at imødekomme, også fordi jeg måske ikke er tilstrækkelig opdateret her, og det kan give mig mulighed for at reflektere videre.
Selv om du ind imellem kan være lidt hård ved mig, får du et kram, som du kan dele videre.

Grundlæggende forklaring

Da føler dig åbenbart foranlediget til at svare på dette svære spørgsmål, men må på grund af tidsnød nøjes med at henvise til Google.
Dog er du så venlig at give et link til overvejelse – en rapport på 32 sider.
Når din overtegnede kalender på et tidspunkt får et hul, ville det være relevant, om du med dit multitalent og din professionelle faglige ekspertise på området i stedet kunne give et resume og en konklusion af indholdet i rapporten.

Grundlæggende dopamin produktion barnet.

Ola Henriksen. Lige umiddelbart har jeg ikke nogle svar på dine spørgsmål, men vi kan jo alle måske finde nogle svar på Google?
Men her er et link til overvejelse:

http://www.finse.dk/psyke.pdf

Kjærlighet og psykologi.

Er det samsvar mellom kjærlighet/forelskelse i en forelder, partner, og et idol, en religion/gud?
Der beundringen er en del av årsaken til dopaminproduksjonen ?
Og at jo lavere vi stiller oss ( mere beundring/frykt) til objektet, jo større blir dopaminproduksjonen.

Hvad er kærlighed?

Til dagligt underviser jeg selv i biologi, og har for sjov prøvet at opsummere lidt flere hormoner der influerer i "kærligheds" og forelskelsesfølelsen. I flæng vil jeg nævne: NGF (neuro-growth-faktor), testosteron, østrogen, dopamin, noradrenalin, phenylethylamine, serotonin, oxytocin og ikke mindst vasopressin. - ref: http://www.folmand.dk/hvad-er-kaerlighed/

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg