Bliver tømmermænd virkelig værre med alderen?

For ti år siden var det ikke noget problem. Der kunne du kværne bajere hele dagen, knalde brikker i to timer og være frisk som en havørn dagen efter.

Men nu. Nu ligger du på sofaen. Klokken er 15, og du har ligget her hele dagen. Dit hoved vejer det samme som den kummefryser, du lige har hevet en pose frosne ærter op af og lagt på din dunkende pande.

Ja, det er ikke nemt at blive ældre. Tømmermændene er meget værre end de plejede, fortæller du dig selv. Men forholder det sig rent faktisk sådan?

Vi har på Spørg Videnskaben fået et spørgsmål fra vores læser Inni, der er bekymret for sin mands forfald.

Hun skriver:

»Da min mand var ung, kunne han uden problemer dele en flaske rom og en flaske vodka med en enkelt kammerat – som opvarmning inden festen rigtigt gik i gang.«

Men:

»Nu til dags (han er i midten af 30’erne) drikker han sjældnere, men er ikke blevet helt afholdsmand. I går fik han to glas Baileys og var ikke på nogen måde beruset. Alligevel har han døjet med en knaldende hovedpine og generel slattenhed hele dagen. Så bliver tømmermænd værre med alderen?« spørger hun.

Det lyder som en opgave for Janne Schurmann Tolstrup, der er professor på Forskningsafdelingen for sundhed og sygelighed i befolkningen på SDU, og som faktisk har udgivet forskning omkring, hvordan unge og ældre oplever deres tømmermænd.

Det har hun gjort sammen med den britiske lektor i psykologi Richard Stephens, der også giver sit besyv med her. Desuden kommer Filip Krag Knop, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet med sit bud på, hvordan kroppen har det med alkohol gennem livet, mens professor og smerteforsker ved Aalborg Universitet Lars-Arendt Nielsen fortæller, hvordan forskellige aldersgrupper forholder sig til smerte.

\ Læs mere

Kvinder får flere tømmermænd end mænd

Studie: Ældre oplever færre tømmermænd

Først og fremmest er tømmermænd i virkeligheden ikke særlig velstuderede. Det kan undre, da de fleste nok har oplevet fænomenet, men som Janne Schurmann Tolstrup siger, så:

»…hænger det nok sammen med, at det er 100 procent selvforskyldt og går forholdsvist hurtigt over.«

Godt ord igen. Men vi vil nu stadig gerne vide det. Bliver tømmermænd værre med alderen?

»Det er ikke noget, vi finder i litteraturen, og i vores eget studie fik vi faktisk det modsatte svar. Unge fik værre tømmermænd end ældre.«

I studiet med 51.645 danske mænd og kvinder svarede de ældste generelt, at de havde sjældnere og mildere tømmermænd efter en aften, hvor de havde drukket mere end fem genstande.

Symptomerne i studiet blev blandt andet defineret som:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Tørst
• Udmattelse
• Kvalme
• Hjertebanken

Havde man fire eller flere symptomer, talte det som tømmermænd.

Og her havde de yngste deltagere mellem 18-29 år faktisk flest tømmermænd, mens de ældste på over 60 år havde færrest. Samtidig havde de unge også de værste tømmermænd, mens de ældre havde de mildeste.

»Det er de to aldersgrupper, der drikker mest. Men man kan nok godt sige, at de ældre ikke gør det med samme intensitet med beer bongs og shots,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

Voksne mennesker har ikke tid til tømmermænd

De unge under 30 rapporterer altså om flest tømmermænd, mens de ældste rapporterer om færrest.

Men vores læsers mand befinder sig i midten af 30’erne, som er den gruppe, der drikker mindst og har færre tømmermænd end de unge mellem 18-29 år. Alligevel fortæller han, at hans tømmermænd er langt værre, end de plejede.

Hvad kan forklaringen på vores læsers oplevelse være?

Lektor i psykologi på Keele University i Storbritannien, Richard Stephens, der er medforfatter på samme studie som Janne Tolstrup, har et bud:

»De unge ‘binge’-drikker helt klart mere end andre aldersgrupper (drikker adskillige genstande ved samme lejlighed, red.). Og hvis du ikke drikker så meget længere, så kan det være, du ikke helt kan huske, hvor slemt det faktisk var at have tømmermænd, og så oplever du dem værre, når de opstår,« siger han.

Dertil kommer, at mange mennesker i midten af trediverne har stiftet familie og har en hel del mere ansvar, end da de var 18 år.

»De kan ikke bare ligge på ryggen hele dagen. Måske er der børn, der skal passes, eller arbejde, der skal laves.«

Janne Tolstrup er enig.

»Det er en større omkostning at have tømmermænd en hel dag, når man har små børn. Men den gennemsnitlige dansker drikker heller ikke så meget i 30’erne,« siger hun.

\ Læs mere

Bliver jeg mere fuld, når jeg har menstruation?

Det kan være et ‘meme’

Richard Stephens kommer også med et andet bud på en forklaring på Innis mands tømmermænd. Nemlig, at det måske er gået hen og blevet et såkaldt ‘meme’.

»Det kan godt være, at det er blevet et ‘mem’. Måske går vi og bekræfter hinanden i en opfattelse, af kulturelle årsager, som der i virkeligheden ikke er så meget hold i,« siger Richard Stephens.

Et såkaldt ‘mem’ er en kulturelt arvelig opfattelse, der ‘overlever’ i vores fælles bevidsthed – lidt ligesom et gen overlever i vores DNA. Udtrykket blev opfundet af den engelske biolog Richard Dawkins i slutningen af 1970’erne.

Som eksempler på ‘memer’, nævnte Richard Dawkins blandt andet melodier, tøjmode og trosforestillinger.

Med andre ord: Vi bilder os selv og hinanden ind, at tømmermænd bliver værre med alderen.

Ifølge Richard Stephens kan årsagen også være, at Innis mand husker sine unge dage med tømmermænd som lettere, end de var.

»Det kan ganske enkelt også skyldes hukommelses-bias (at vi forherliger fortiden red.), og at vi ganske enkelt ikke kan huske, hvor slemme vores tømmermænd var i ungdommen,« siger han.

\ Læs mere

Tømmermænd er knap så slemme, når vi lider sammen

Studie indfanger måske ikke hele sandheden

Men er det hele så noget, vores læsers mand bilder sig ind? Ikke nødvendigvis.

Ifølge Janne Schurmann Tolstrup og Richard Stephens kan der være flere årsager til, at de ældre i studiet ikke oplever lige så mange tømmermænd, som de unge.

»Det kan jo være, man på et tidspunkt opdager, at rødvin er det, der giver de værste tømmermænd på én selv, og så stopper man med at drikke det,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

Hvis det er rigtigt, får gruppen af ældre som helhed færre tømmermænd i studiet, mens den enkelte ældre, som vælger at slå sig løs på rødvinsflasken, stadig vil opleve de slemme tømmermænd.

Det kan ganske enkelt også være, at studiets forsøgsgrupper ikke er helt fair fordelt.

»Måske skyldes det simpelthen, at de personer, der får de værste tømmermænd, på et tidspunkt stopper med at drikke og derfor ikke er repræsenteret i de ældre aldersgrupper,« siger hun.

Smerteforsker: Ældre er mindre følsomme

Studiet af Janne Schurmann Tolstrup og Richard Stephens viser, hvad de unge og ældre oplever.

Men hvad sker der egentlig med kroppens fysiske evne til at håndtere tømmermænd?

Hvis vi tog en ung og en gammel og gav dem det samme at drikke, hvordan ville det så se ud med tømmermændene?

»Det ved man ikke. Det studie er ikke lavet, men du må gerne sende mig pengene, så skal jeg nok gøre det,« spøger Richard Stephens, der dog alligevel peger på noget fysisk, som kan forklare de ældres forsvundne tømmermænd.

»Der findes studier, som peger på, at ældre bliver mere tolerante overfor smerte,« siger han.

I Danmark har vi heldigvis en forsker, der har helt tjek på det med smerte. Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Aalborg Universitet og forsker i smerte, bekræfter Richard Stephens’ bud.

»Der sker generelt en degeneration af nerver med alderen. Man ved fra studier, at kroniske smerter bliver mindre og mindre med alderen, og det er meget sandsynligt, at de ældre vil have en højere smertetærskel,« siger Lars Arendt-Nielsen.

»Det sker typisk, når man når på den anden side af de 60 år. Kvinder bliver også generelt mere tolerante over for smerte efter overgangsalderen. Mænd har generelt en højere smertetærskel, men i den her aldersgruppe udligner det sig,« siger han.

Leveren bliver (måske) dårligere med alderen

Smerteforskningen bakker altså op om påstanden om, at ældre får færre tømmermænd – eller i hvert fald mærker dem mindre.

Men hvad med selve kroppens organer – hvad sker der med dem med alderen? Er der en læge til stede?

»Man kan godt forestille sig, at leverens kapacitet bliver dårligere med alderen. Når det er sagt, så er det ikke undersøgt direkte i forhold til alkohol. Mit bud er dog, at en 75-årig lever er dårligere til at forbrænde alkohol end en 25-årig lever,« siger Filip Krag Knop, der er overlæge på Steno Diabetes Center og klinisk professor på Københavns Universitet og blandt andet har forsket i unges alkoholvaner på Roskilde Festival.

Leveren har en central opgave, når det kommer til omsætning af alkohol. Først omdanner den alkoholen til acetaldehyd, der er et farligt giftstof, men ved hjælp af enzymet med det mundrette navn acetaldehyddehydrogenase omdannes stoffet til uskadelig eddikesyre, der kan metaboliseres og indgå i forskellige processer i kroppen, og vand, som kan tisses ud.

»Du kan udsætte din lever for mange giftige stoffer, som den kan håndtere. I nogle tilfælde slår det leverceller ihjel, men de kan heldigvis regenerere,« siger Filip Krag Knop.

Desværre ved man også, at den kapacitet ikke er uendelig.

»Jo hårdere ens lever har været på arbejde, jo ringere bliver den til at regenerere. Derfor tyder det også på, at leverens kapacitet til at håndtere alkohol falder lidt gennem livet,« siger han.

Ifølge Janne Schurmann Tolstrup skal langt størstedelen af os dog ikke være bekymrede for, at leveren bliver slidt op:

»De fleste almindelige raske mennesker har lever for to-tre mennesker,« forsikrer hun.

Har vi et tømmermændshormon?

Filip Krag Knop fortæller til gengæld noget andet, mere positivt, om, hvordan vores krop kan tackle alkohol.

Hans forskerhold er nemlig ved at undersøge et såkaldt ‘tømmermændshormon’, også kaldet FGF-21, der blandt andet har til opgave at stoppe os i at drikke for meget.

»Det er et hormon, som udskilles et par timer efter dit alkoholniveau er på sit højeste. Det nedsætter præferencen for at drikke mere, og du mærker det måske mest dagen efter, hvor alkohol virker knap så tillokkende,« siger Filip Krag Knop.

Tidligere forsøg har vist, at mus, der havde et højere indhold af FGF-21 i blodet, ikke havde lyst til alkohol, mens mus uden hormonet havde.

Laboratorieforsøg har siden vist, at en person, der får en flaske vin at drikke, udskiller hormonet cirka to timer efter, at alkoholniveauet er på sit højeste.

På årets Roskilde Festival har Filip Krag Knops forskerhold også målt festivalgængernes niveau af hormonet, og her var der ifølge Filip Krag Knop dramatiske stigninger i niveauerne af hormonet i slutningen af festivalugen.

Giv mig nu svaret!

Nej, det tyder det ikke på. Men forskerne ved det ikke med sikkerhed.

Der er generelt ikke meget forskning i tømmermænd, og endnu mindre i sammenhængen mellem tømmermænd og alder.

Den smule forskning, der er, peger på, at ældre over 60 år generelt har færre tømmermænd end unge under 30 år, selvom de to grupper drikker stort set lige meget. Der er dog en masse forbehold, som muliggør, at du også kan opleve slemme tømmermænd i midten af 30-årsalderen ligesom Innis mand.

Derudover har ældre mennesker generelt også en højere smertetærskel. Så måske er det ikke så galt at blive gammel alligevel?

Det er en ringe trøst, men vi håber, at Innis mand har fået det bedre, og som tak for det gode spørgsmål sender vi en Videnskab.dk-T-shirt, som både kan bæres med eller uden tømmermænd.

Sidder du og brænder ind med et spørgsmål til videnskaben, så tøv ikke med at sende det til os på sv@videnskab.dk.

I mellemtiden kan du læse flere sjove spørgsmål og svar i vores Spørg Videnskaben-arkiv.

\ Læs mere

Derfor får kaffe og alkohol dig til at tisse

\ Læs mere

Forældres tillid giver unge frit spil til at drikke