Forældres tillid giver unge frit spil til at drikke

Mange forældre vælger at slippe tøjlerne og ansvaret, når deres børn drøner ud i nattelivet med kolde øl i plastikposen.

De foretrækker nemlig at vise tillid fremfor at sætte grænser, og det medfører, at de unge selv sætter rammerne for drukken, når de skruer låget af spiritusflaskerne, viser en ny international publikation fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, der afdækker forældres og unges kommunikation om alkohol.

Tilliden har en klar bagside, siger sociolog, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, Jakob Demant, som er en af forskerne bag den nye videnskabelige artikel i tidsskriftet Journal of Adolescent Research.

»Ved at vise tillid, afskærer forældrene sig fra at have indflydelse og overlader i praksis alkoholopdragelsen til de unge selv. Det betyder, at det er op til de unge at finde ud af, hvor meget de kan tåle og at sætte deres egne grænser.«

Men meget tyder på, at de danske unge klarer selvopdragelsen på samme niveau, som de ville klare at gå på en lige linje lørdag aften. Danske unge topper nemlig stadig de europæiske lister for alkoholindtag. De frie rammer og de unges festkultur er blandt årsagerne hertil, fortæller Jakob Demant.

Tillid er en strategi til at løse en umulig situation

Grunden til, at forældre tyr til tillid, er, at de står i et dilemma, de ikke kan løse, viser undersøgelsen, der baserer sig på 36 fokusgrupper med unge mellem 14 og 16 år og seks fokusgrupper med forældre til unge i samme aldersgruppe.

Forældrene vil nemlig gerne have indflydelse på, hvad de unge foretager sig, men ved, at de ikke kan styre de unges adfærd i byen. De er samtidig præget af idealer om dialog og selvbestemmelse i familien og ønsker, at deres børn skal lære at tage ansvar for sig selv. De ser derfor ikke strikse regler som en legitim løsning.

At vise tillid løser problemet, forklarer Jakob Demant.

»At vise tillid er forældrenes måde at håndtere, at de ikke kan opnå kontrol eller viden om deres barns adfærd. De vil ofte gerne, men kan ikke. Gennem tillid forsøger de at skabe en relation, hvor de oplever, at de ikke behøver have fuld kontrol. De vælger at stole på, at den unge lever op til deres forventninger.«

Forældrene afholder sig derfor fra at lave strenge krav og kræve detaljerede redegørelser og stoler i stedet på de unge. Ved at vise tillid håber de samtidig, at de unge vil være mere åbne om deres oplevelser i byen og skal turde kontakte dem, hvis de kommer i problemer. Men samtidig slipper de styringen:

»Selvom forældrenes tillid er en måde vise imødekommenhed på, er det også en måde at undgå at overvåge og involvere sig. Derfor får de unge meget magt i relationen.«

Forældre og unge kan ikke kommunikere

Grundlaget for forældrenes tillid smuldrer dog hurtigt, hvis man skal tro undersøgelsens resultater. Fokusgrupperne med de unge viser nemlig, at de har helt andre motiver end at følge forældrenes forventninger. Bristet skyldes ifølge Jakob Demant, at parterne færdes i vidt forskellige sociale systemer, der gør reel kommunikation til en teoretisk og praktisk umulighed.

Unge begynder nemlig at tænke mere ud fra vennernes værdier og normer end forældrenes, når de bliver teenagere. Det sociale liv er i centrum og alkohol og fuldskab er en måde at vise, at man hører til i fællesskabet. Da de unge ser verden gennem andre briller, overtager de ikke budskabet, når forældrene forsøger at vise dem, at de vælger at have tillid til deres evner til at handle ansvarligt, forklarer Jakob Demant.

Dermed ryger grundlaget for tillidsrelationer, siger han:

»For at en tillidsrelation reelt skal fungere, kræver det, at de unge deler forældrenes forestillinger om at tage ansvar, og at de ønsker at handle derefter. Men sådan er det ikke.«

De unge taler med to tunger

I praksis efterlever en stor gruppe af de unge da heller ikke tilliden. De hører noget helt andet, når forældrene giver dem brede rammer og giver udtryk for, at de har tillid til dem. De lytter nemlig efter muligheder for at kunne feste frit og sørger samtidig for at holde forældrene i den gode tro, fortæller Jakob Demant:

»De unge beskrev en søgen efter frihed i deres festliv. Derfor sørger de for ikke at ryge et trin ned af tillidsstigen hos forældrene, da brud på tilliden åbner op for mere kontrol og overvågning,« siger han og uddyber:

»Det gør de ret strategisk. De passer på med at vise deres fuldskab og forsøger at få det til at se ud som om, at de lever op til forventningerne i højere grad, end de rent faktisk gør,« siger han.

Det gør de ifølge Jakob Demant blandt andet ved at fremstå, som om de lever op til de vage udspil, forældrene kommer med i døråbningen såsom ’Drik dig nu ikke for fuld’, ’Husk, du skal på arbejde i morgen' eller ’Skriv en sms, når I går fra festen’.

Men når de forlader hjemmet med en Bacardi Breezer i inderlommen, kan de reelt have helt andre planer.

Dynamikken er måske i forandring

Selvom tendenserne i forskningsprojektet er klare, fremhæver Jakob Demant, at det især er forældre, som føler, at de håndterer de unges alkoholbrug godt, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Derfor kan der være mange mønstre, som undersøgelsen ikke afdækker.

Desuden er tendenserne måske i forandring. Fokusgrupperne blev udført i perioden 2006-2009, og Jakob Demant kan allerede se tegn på nybrud i kulturen:

»Forældre er ved at blive mere åbne for at sætte rammer. Samtidig er der ved at ske en forandring i de unges kultur. De er blevet mindre orienterede mod at drikke sig fulde.«

Måske vil fremtiden derfor byde på flere regler og færre nyheder om danske unges høje alkoholforbrug og drukskandaler i større europæiske byer.

Men ifølge Jakob Demant hersker tillid dog fortsat som det afgørende redskab i de danske familier. Jakob Demant understreger dog, at tilliden til de unge ikke kun er noget negativt. Ved at vælge at stole på de unge, lærer forældrene nemlig også deres poder at tage vare på sig selv.

Og hvis de unge skal lære den form for selvstyring, er det vanskeligt for forældrene ikke samtidig at skabe et stort frirum til at feste og drikke, slutter han.