Sådan skaber hjernen din stedsans
24. maj 2013 kl. 14:46Nu kan forskerne se, hvilke celler der snakker til hvem i hjernen - ved at tænde lyset. Det kaster lys over, hvordan vores stedsans bliver skabt. Læs mere
87 kemikalier går i arv fra mor til barn
7. marts 2011 kl. 04:56 9 kommentarer
De forureningsstoffer, der gennem livet ophobes i kvindens krop, bliver overført til børnene - særligt den førstefødte. Dansk-færøsk forskning sporede 87 kemikalier i nyfødte.
Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn. (Foto: Colourbox)
Det er ikke nok at holde op med at ryge og skifte til ansigtscreme uden parabener, når man bliver gravid.
For gravide overfører ikke kun de skadelige stoffer, de indtager under graviditeten, til fosteret.
Også de forureningsstoffer, der gennem livet har ophobet sig i kroppen, overføres til barnet. Både under graviditet og under ammeperioden.
Det viser ny dansk-færøsk forskning, der for nylig blev offentliggjort i Environmental Science and Technology, hvor man indsamlede prøver fra 100 nyfødte og deres mødre i Torshavn. I alt målte forskerne hele 87 kemikalier i kvinderne og deres børn.
»Den ophobning af forurening i kvinden kan hun faktisk kun komme af med ved at blive gravid. Og det er meget uheldigt, da fosteret er særligt sårbart for skadelige påvirkninger under den tidlige udvikling,« siger Philippe Grandjean, der er forskningsleder på projektet og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.
»Når barnet får overført forureningsstofferne, så kan det skade hjernens udvikling, immunforsvaret, kønsudviklingen og give forøget risiko for kræftsygdomme,« forklarer Granjean.
Kviksølv går gennem moderkagen
Indtil for nylig har forskere troet, at moderkagen til en vis grad beskyttede fostret mod skadelige stoffer, og primært kun lod ilt og næring slippe igennem.
Men den nye undersøgelse viser, at både industrikemikalier som PCB, pesticider og diverse metaller også overføres gennem moderkagen.
Forskerholdet indsamlede prøver fra brystmælk, væv fra moderkagen, blod fra moderen og navlestrengsblod og sammenlignede koncentrationen af stofferne. Ud fra resultaterne kunne de blandt andet konkludere, at nogle forureningsstoffer, som for eksempel kviksølv, stort set ikke udskilles i modermælken, men fortrinsvis passerer gennem moderkagen.
Fakta
Du kan indtage skadelige stoffer på tre måder. Ved det, du spiser, for eksempel mad med pesticider. Ved det, du indånder, det kan være dampe fra maling eller cigaretrøg. Ved det, du smører på huden, for eksempel creme eller make-up.
Stofferne bliver lagret i fedtvæv, hjerne, nyrer eller lever, og herfra bliver det langsomt optaget i blodet. Fra blodet overføres forureningen til moderkage, navlestreng og modermælk og altså videre til barnet.
Kilde: Miljøministeriet
For andre stoffer gør den omvendte tendens sig gældende, men resultatet er det samme - barnet udsættes for forurening via moderen.
Første barn mest udsat
Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn.
Men det første barn vil være mere udsat for de skadelige stoffer end de efterfølgende børn, da moderen gennem den første fødsel og følgende amning skiller sig af med en del af de ophobede forureninger.
De skader, barnet risikerer at få, er ikke bare fysiske, men kan også være mentale skader. Blandt andet er der risiko for indlærings- og adfærdsproblemer.
»Det er nødvendigt, vi finder ud af hvilke kemikalier, der udsætter fostrene for skader, og på den måde vil påvirke næste generation. På den anden side vil denne forskning kunne tage mange år. Derfor skal vi allerede nu vurdere og forebygge, så næste generation ikke allerede fra tilværelsens start skal påvirkes af skadelige stoffer i kroppen,« siger Philippe Grandjean.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Sådan skaber hjernen din stedsans
Nu kan forskerne se, hvilke celler der snakker til hvem i hjernen - ved at tænde lyset. Det kaster lys over, hvordan vores stedsans bliver skabt. -
Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet
Amerikanske forskere har fundet ud af, at kunstigt lys fra f.eks. tv og smartphones er noget af det værste for en god nats søvn. Det giver et voksende problem med søvnunderskud, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. -
Hash holder unge fast i psykisk sygdom
Ny dansk forskning viser, at hash gør det sværere for unge med psykose eller andre psykiske sygdomme at slippe af med deres symptomer, også selvom de får medicin og terapi.Bringes i samarbejde med Region H
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
egentlig burde det være en
egentlig burde det være en grund til at få børn tidligere, da man vel i så fald ikke kan nå at få så mange giftstoffer som hvis man er ældre.
Kan det være en grund til flere diagnoser i samfundet, siden forældrenes alder er stigende?
Kemikalier i erhverv.
Tak for en god artikel.
Udover make up, mad og hvad vi ellers bliver påvirket af er der visse erhverv hvor man beskæftiger sig mere med kemikalier til dagligt.
Jeg arbejder som guldsmed og har derfor med en del kemikalier at gøre til daglig. Fluoron og syre som opvarmes, støv fra metaller og smergelpapir, svovllever, polérmasse og andet.
Det har været enormt svært at finde information om hvad jeg skal undgå hvis jeg en dag bliver gravid. Måske I kan hjælpe, jeg er uden tvivl ikke den eneste med et "giftigt" erherv.
Mange tak.
Svar til Lena Henningsdatter
Kære Lena Henningsdatter.
Der skulle være svar på dine spørgsmål i de to artikler.
Ellers er der mere information på denne hjemmeside, skrevet af en tungmetalforgiftet patient.
www.tungmetal.dk
Ofte er det patienterne, som ved af egen erfaring, hvordan det er være forgiftet.
Tak for grundige artikler
Kære Hanne
Tak for informativt indlæg. Jeg kan se emnet interesserer dig og at du har sat dig grundigt ind i det. Tak for det.
Imidlertid står jeg tilbage med et spørgsmål. Din overskrift er; Metoder til afgiftning for tungmetaller. Det nærmeste, teksten, så vidt jeg kan se, kommer på en anvisning på afgiftning er: "Derefter fjernelse af depoter af tungmetaller med kelaterende midler."
Men hvad er kelaterende midler - og hvordan gøres det?
Du anbefaler også sauna og fjernelse af amalgam på betryggende vis, men hvad er betryggende vis?
Jeg håber, du vil give et par links, der kan besvare nogle af de ovenstående spørgsmål.
Med venlig hilsen
Henningsdatter
Metoder til afgiftning for tungmetalforgiftning
Det er rigtigt godt, at Videnskab.dk tager så vigtigt et emne op, som miljøforgiftning af fostre samt små børn ved amning.
Tak for det.
Her er anvisninger på andre metoder til afgiftning for tungmetalforgiftning end graviditet og amning.
Dog kan afgiftning ved kelaterende lægemidler ikke anbefales ved graviditet og amning.
http://www.mayday-info.dk/pdf/toksiske-metaller-og-neurologiske-sygdomme...
http://www.mayday-info.dk/pdf/tungmetaller-og-neurologisk-sygdom.pdf
Nedsæt kemikalieoverførslen til fostre
Jeg har skrevet to indlæg på ing.dk om emnet, men det her er vist et mere velvalgt forum til respons. Jeg ville blive glad, hvis nogen, ville melde tilbage med respons på ideen :)
I går lidt over middag skrev Ritzau en artikel om kemikalieoverførsel fra mor til barn. I artiklen lyder det:
1) de forureningsstoffer, der gennem livet har ophobet sig i kroppen, overføres til fosteret. Både under graviditeten og i ammeperioden. Det skriver videnskab.dk
2)- Den ophobning af forurening i kvinden kan hun faktisk kun komme af med ved at blive gravid. Og det er meget uheldigt, da fosteret er særligt sårbart for skadelige påvirkninger under den tidlige udvikling, siger Philippe Grandjean.
3) Når barnet får overført forureningsstofferne, så kan det skade hjernens udvikling, immunforsvaret, kønsudviklingen og give forøget risiko for kræftsygdomme, forklarer Granjean ifølge videnskab.dk.
For dem af jer, der holder af at læse kilder, er den videnskabelige artikel her: hhttp://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/es1019614?prevSearch=%2528grandjean%2B87%2Bfaroe%2Bislands%2529%2BNOT%2B%255Batype%253A%2Bad%255D%2BNOT%2B%255Batype%253A%2Bacs-toc%255D&searchHistoryKey=
Det ville jo være hensigtsmæssigt, at nedsætte 'fosterforureningen'. Mit spørgsmål lyder så til alle jer kloge biotek-ingeniører:
Burde det ikke være muligt at reducere mængden af ophobede kemikaliestoffer i den kommende moder, hvis hun stimulerer sin mælkeproduktion, inden hun forsøger at blive gravid?
En brystpumpe kunne vel stimulere mælkeproduktionen - ellers findes der lakserende midler til at fremme mælkeproduktionen. Ja selv hos mænd har noget medicin den bivirkning, at de får brystmælk...
Kunne det være en mulighed, for at undgå at deponere sine kemikalier i sit foster?
Mvh
Henningsdatter
Og indlæg nummer to, efter at have fået svaret, at det er muligt, men de færreste nok kan motiveres til at malke ud i de mængder:
Vi må jo acceptere et vist forureningsniveau, da vi jo har vanskeligt ved at undgå akkumulering i organsimen af bl.a. fedtopløselige toksiner. Vi voksne tåler det jo væsentligt bedre end børn. Problemet opstår jo især, fordi fostre er særligt følsomme.
Hmm... Der må eksistere en mulighed for at nedsætte mængden af akkumulerede toksiner inden graviditet, der er langt mere optimal end at malke modermælk ud på et tidspunkt, hvor kvinden endnu ikke er gravid.
En metode med større nytteværdi.
I økonomisk sammenhæng - bl.a. når man forsøger at finde en paretooptimal tilstand - defineres nytte som 'højest mulig præferencetilfredsstillelse'.
Der er jo hverken præferencetilfredsstillelse eller optimal motivation i at bede unge kvinder om jævnligt at producere modermælk - der ikke skal bruges til noget. Deri har du en rigtig god pointe Claus.
De får vel næppe en oplevelse af at være sunde, stærke og seksuelt attraktive ved at produce mælk, der blot skal kasseres. Signalet er jo: du er uren, kvinde - rens dig! (Det klinger mistænkeligt gammeltestamenteligt...)
For slet ikke at tale om, at prolaktinniveauet ved mælkeproduktionen vil nedsætte deres seksualdrift.
Men ... Philippe Grandjean og de andre forskere har jo målt toksinniveauerne i blodet - ikke ved biopsi.
Voksne tåler toksiner bedre end fostre. Måske kunne løsningen være, at tilskynde unge kvinder til at blive bloddonorer gennem en længere årrække?
De fleste kvinder (og mænd - men nu er det jo kvinder, som bliver gravide) vil jo gøre næsten alt, for at deres fostre får optimale vækstbetingelser.
På den måde er der ikke noget restprodukt som ved for tidlig produktion af modermælk. Blodet er brugbart og gør gavn.
Ville det ikke også reducere akkumulationen af toksiner i organismen?
Mvh
Henningsdatter
Viden og vejen til handling
Tak for en god artikel, selvom det ikke er helt nyt.
For det har været velkendt i "alternative kredse" at kroppens giftstoffer ophopes i barnet.
Der er bl.a. et sted i England hvor der har været forsket i dette emne.. Henviser derfor lige til dette link som omhandler om samme emne men med barnløse par der gerne vil have børn.
For den indre miljø, blir også påvirket af det ydre miljø
http://www.graviditet.dk/2008/01/02/tema-i-januar-foresight-mod-barnloes...
Sidste år kom der også et opsigsvækkende program hvor svenske forskere fandt frem til det samme: Se filmen: Underkastelsen
http://www.information.dk/232195
Jeg håber at det er med til at skubbe gang i debatten omkring alle de giftstoffer vi dagligt får gennem vores mad, i vores tænder, vacciner mv..
Førstefødte
Hej,
Som biolog kan jeg i hvert fald svare at den førstefødte får en højere dosis af fedtopløselige stoffer gennem modermælken - typisk tungmetaller. Så det er faktisk en fordel hvis den førstefødte er en søn (da han så ikke giver det videre til sine børn).
Jeg kiggede lige i pubmed, der er en del, men jeg kunne ikke specifict finde hvad du spurgte til.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=%22Breast%20Feeding%2Fadverse%20effects%22[MAJR]%20AND%20heavy%20metals
Det burde nu kunne testes ret let i modermælken - faktisk også bare at indholdet falder i løbet af de første måneders amning...
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19595371
Og det fandt jeg så: blyindholdet i børn stiger med hvor meget de er blevet ammet, men tilsyneladende er der ikke målt på indholdet i selve modermælken...
.p
førstefødte
Er der lavet undersøgelser af søskende, der viser en forskel? fx at den førstefødte er mere belastet af kemikalier?