Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Se, hvem der sidder på magten i dansk forskning

Annonce:



KORT NYT FRA DANMARK:



Hvem har magten i dansk forskning? Hvem sidder på alle pengene og fondsmidlerne? ForskerForum afslører nu en liste over de 75 mest indflydelsesrige forskere i landet.

Magteliten er relativt tæt forbundet på tværs og består af få personer. Der indgår 75 personer i det registrerede netværk. Jo tættere på toppen, jo flere magtfulde positioner. Og dem i top-5 er meget magtfulde. Det skriver ForskerForum.

Forskningsfonds-magtens nr. 1 er den i forsker-offentligheden relativt ukendte Jens Maaløe, formand for Innovationsfondens 1,6 mia. kroner. Jens Maaløe har sin magtbase hos arbejdsgiverne i Dansk Industri. Og så er han direktør for det kontroversielle våbenteknologi-firma Terma, der netop nu er interessenter i det topaktuelle kampfly-indkøb til 20-30 mia. kr.



Resten af top-5 fordeler sig således:

2.

NOVO-Nordisk-fondens direktør Birgitte Nauntofte.
3.Økonomiprofessor Nina Smith med plads i bl.a. Carlsbergfondet.
4. Nano-professor Flemming Besenbacker, formand for Carlsbergfondet og samtidig i Innovationsfondens bestyrelse
5. AU-rektor Brian Bech Nielsen, som bl.a. sidder i AUs Forskningsfond.

Udvælgelsen er sket på basis af registrering af, hvem der sidder i bestyrelser i magtfulde fonde og har relationer i andre netværk, skriver ForskerForum.

»Alle i forskerverdenen ved, hvor vigtigt det er at have et navn eller relationer, når man skal søge midler (fx i forskningsrådene). Det eksponerer, at det er utrolig vigtigt, HVEM der sidder i disse bevilgende organer, for de prioriterer ikke bare deres egne organers bevillingspolitik, men indirekte også den offentlige, når det fx handler om forskningsfelter, nyttekrav, medfinansiering og så videre,« siger sociolog Cristoph Ellersgaard, der har arbejdet med magteliten i forskerverdenen i hans ph.d.-afhandling, til ForskerForum.

Du kan se resten af ForskerForums liste her.

Annonce:

Læs også:


Har embedsmænd mere magt end politikerne?

Magt kan stige dig til hovedet



Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams