Selvom mange kommunikationsmedarbejdere efterhånden har møvet sig ind i chefgruppen, er sjældent de strategiske rådgivere for topledelsen, som de ønsker at være. Det skriver forskning.no.
En norsk undersøgelse lavet af Professor Peggy S. Bjørn fra handelshøjskolen BI og Øystein Pedersen Dahlen fra Markedshøjskolen viser, at den øverste virksomhedsledelse ikke regner kommunikationsafdelingen for nær så vigtig i en beslutningsproces, som den selv mener at være.
I 2009 sendte forskere et spørgeskema ud til 5000 ledere i store, små og mellemstore norske virksomheder, både offentlige og private. De fik i alt 1343 komplette besvarelser tilbage. Blandt dem svarede kun 22 procent at de havde egen kommunikationsafdeling. Ifølge forskerne skyldes det, at de fleste virksomheder i Norge hører til i kategorierne ’små’ og ’mellemstore’. To tredjedele af virksomhederne havde mindre end 19 ansatte, mens kun 12 procent havde mere end 100 ansatte.
Topcheferne giver karakter
I undersøgelsen skulle lederne vurdere, hvilke af otte forskellige funktioner de mente var vigtigst for firmaets succes. De otte områder skulle de give en karakter mellem 1 og 7, med 1 i bund og 7 i top.
Den vigtigste afdeling, ifølge de norske chefer, er slagsafdelingen. Den ligger helt i top med en gennemsnitlig score på 5,71. 65 procent af de norske leder vurderer vigtigheden salgsområdet til enten 6 eller 7. På en tæt anden- og tredjeplads kommer finansafdelingen og personaleområdet. Strategisk planlægning sætter sig på fjerdepladsen, og overlade femtepladsen til markedsføring. Først som nummer seks, kommer PR og kommunikation, kun efterfulgt af sikkerhed og IT, og bundskraberen som er den juridiske funktion.
Lyspunktet for kommunikationsfolk må være, at de virksomheder som rent faktisk har en kommunikationsafdeling, vurderer kommunikationen som vigtigere, end de der ikke har.
Kommunikationschefen deltager ikke i vigtige beslutninger
Kun 44 procent af lederne i den norske undersøgelse svarer, at kommunikationschefen er med til at træffe de store træffe de store strategiske beslutninger i virksomheden. 72 procent fortæller derimod at kommunikationschefen er med til at foreslå alternativer og 55 procent mener at kommunikationschefen eller hun deltager, når firmaet diskuterer forskellige handlemuligheder. 49 procent svarer, at kommunikationschefen er med til at kaste lys på problemer i forhold til strategiske beslutninger.
Ifølge forskning.no, konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at virksomhedslederne mener, at kommunikationschefen har noget at sige, men intet at skulle have sagt:
»Resultaterne indikerer, at ledere mener kommunikationschefen har noget at tilføre til beslutningsprocessen, men at de egentlig ikke er med når beslutningerne skal tages«
Virksomhedslederne blev i undersøgelsen også bedt om at vurdere kommunikationschefens indsats inden for forskellige delområder. Og i de svar, gemmer der sig en mindre røffel til de norske kommunikationsfolk.
På en skala fra 1-5, hvor 1 er dårligst, og 5 bedst, får kommunikationscheferne i undersøgelsen i gennemsnit karakteren 3,72 en kommunikationsmæssigt meget central evne -nemlig evnen til at analysere omverdenen. Den dårligste samlede karakter, på kun 3,41, får kommunikationscheferne når det handler om at være fremtidsorienterede, og den bedste, på 3,82, henter de ind, for at have et godt overblik over hvad der sker internt i virksomheden.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen, betyder det i praksis, at kommunikationsafdelingen i mange virksomheder har en reagerende og defensiv rolle, frem for en udadvendt og offensiv funktion.
