Fødevareallergi er i stigning i mange lande. Et godt eksempel er allergi overfor peanuts, der er steget voldsomt i bl.a. England.
Har man først fået peanutallergi skal man undgå at indtage selv bittesmå mængder, da det kan give potentielt livstruende allergiske reaktioner.
Ofte skal patienterne altid have en adrenalinsprøjte på sig, i tilfælde af at de ved en fejl spiser mad, der indeholder peanuts. Behandlingen er derfor at undgå peanuts, men hvad med forebyggelse?
Forvirring om forebyggelsesråd
I bl.a. England, USA og Australien har sundhedsmyndighedernes råd om forebyggelse af peanutallergi været at børn i høj risiko for allergi skulle undgå at spise peanuts indtil de var 3 år gamle. Intensive kampagner for at spædbørn udelukkende skal ernæres med amning i mindst 6 mdr. har også bidraget til at udskyde introduktion af fast føde til spædbørn.
Resultater fra mange epidemiologiske undersøgelser, hvor man har fulgt en masse børn fra fødslen, har gennem de seneste årtier givet resultater, der var svære at forene med disse forebyggelsesråd.
For det første var der undersøgelser, der viste at amning ikke beskyttede imod fødevareallergi, ja ofte var effekten modsat. For det andet var risikoen for fødevareallergi større, hvis spædbørnenes introduktion til fast føde blev udskudt til de blev ældre.
Børn, som fik peanuts, fik meget sjældnere peanutallergi
I England viste en stor undersøgelse, at børn af jødiske indvandrede bosat i England havde en mange gange større forekomst af peanutallergi sammenlignet med børn af jøder, der boede i Israel. I England spiste de jødiske børn sjældnere peanuts og først senere i livet. De rettede sig altså efter de engelske forebyggelsesråd.
I Israel spiste børnene store mængder peanuts og begyndte oftere tidligt i livet. Dette studie har mange svagheder, og man kan ikke udelukke, at livet i Israel adskiller sig fra livet i England på mange andre måder end ved den åbenlyse forskel i glæden ved at spise peanuts.
\ Læs mere
I februar kom så resultatet af et stort studie, hvor 4-11 måneder gamle spædbørn med arvelig disposition for allergi ved lodtrækning enten helt undgik peanuts ELLER fik 6 gram peanuts per uge indtil de var 5 år gamle. Resultaterne var meget overbevisende. Børn, som fik peanuts, fik meget sjældnere peanutallergi.
Børnene i de 2 grupper var ens hvad angår alle andre ting end spisning af peanuts, da de jo var fordelt ved lodtrækning. Disse nye resultater er et opgør med eksisterende forebyggelsesråd i mange lande. Flere lignende studier er på vej for andre allergier, fx allergi overfor æg.
Har man peanutallergi, skal man stadig undgå peanuts
Vi har meget at lære om fødevareallergi, både hvad angår forebyggelse og behandling.
Er man først allergisk, så er det meget risikabelt at spise peanuts. Behandlingen er derfor uændret at undgå peanuts.
Alligevel eksperimenteres der i øjeblikket med at behandle peanutallergikere med stigende doser peanuts for derved at gøre patienterne mere tolerante overfor peanuts. Da denne behandling kan være farlig, foregår behandlingen på et hospital.
Dosis er afgørende
Vores opfattelse af allergiforebyggelse er under forandring. Vores immunsystem skal lære at skelne imellem ven og fjende. Helst tidligt i livet, selv om immunsystemets læringsproces formentlig er livslang. For peanuts risikerer vi tilsyneladende at immunsystemet tager fejl, hvis vi ikke tidligt i livet får en pæn dosis peanut.
Her er det interessant, at nye resultater tyder på, at vi måske især risikerer at blive gjort allergiske overfor peanuts, hvis vi møder peanuts i mikroskopiske, bittesmå doser i de øverste lag af huden. Det er påvist, at støvet i vores boliger indeholder små mængder af peanut, hvis der indgår peanuts i husholdningen.
Fødevareproteiner findes således i vores miljø i små mængder. Studier har vist, at hvis man har en dårligt fungerende hudbarriere, fx pga. eksem eller arvelige mutationer, hvor nogle få peanut proteiner derved får lettere ved at passere hudbarrieren, så bliver immunsystemet forvirret og opfatter fremover peanut som en fjende.
Modsat, hvis du spiser stor dosis peanuts, så slukkes immunsystemet, og opfatter peanuts som ven. Den mængde (dosis) af et protein, som immunsystemet møder, kan altså være afgørende for om vi opfatter proteinet som ven eller fjende.
En smart mekanisme, da det ville være meget uhensigtsmæssigt, hvis vores immunsystem reagerede kraftigt på så almindeligt forekommende ting som nødder, æg, pollen, katte osv. Dosis kan være afgørende!
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.