Mennesker, som mister en arm eller et ben, oplever ofte fantomsmerter. Det vil sige, at de har ondt i den manglende kropsdel, som om den stadig var der.
Smerterne rammer op mod 70 procent af de amputerede patienter, og tilstanden kan være kronisk og nedsætte livskvaliteten betydeligt.
Hidtil er famtomsmerter blevet behandlet med alt fra spejlterapi (se faktaboks) til medicinering, akupunktur og hypnose. I mange tilfælde har behandlingerne dog ingen eller meget ringe effekt.
Men nu har et svensk forskerhold med en dansker iblandt fra Chalmers University of Technology udviklet en ny metode med et yderst lovende potentiale. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Neuroscience, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Bygger på et samspil af teknologier
Den nye metode er baseret på en kombination af forskellige teknologier (se også videoen ovenfor):
-
Først måles signaler fra musklerne i stumpen vha. elektroder.
-
Signalerne bliver herefter oversat til bevægelser af komplekse algoritmer.
- Patienten kan så se sig selv i real time på en computerskærm med en virtuel arm, som han kan styre med sine tanker.
Patientens smerter forsvandt
Metoden er blevet testet på en patient, som havde lidt af fantomsmerter, siden han mistede sin højre arm 48 år tidligere. Smerterne varierede fra moderate til uudholdelige og forsvandt aldrig helt.
Dette ændrede sig, efter patienten gennemgik et behandlingsforløb med den nye metode. Hans smerter blev drastisk reduceret, og han oplevede pludselig perioder, hvor han var helt smertefri, ligesom han ikke længere vågnede om natten med intense smerter, som han ellers havde gjort tidligere.
»Der er flere aspekter ved denne metode, som kombineret set kan være grunden til, at patienten oplever smertelindring,« forklarer den ledende forsker bag studiet, ph.D. Max Ortiz Catalan i pressemeddelelsen.
»De motoriske områder i hjernen, der skal bruges til at bevæge den amputerede arm, er blevet genaktiverede, og patienten får visuel feedback af computerprogrammet, hvilket narrer hjernen til at tro, at der stadig er en arm. Han oplever sig selv som et helt menneske, der har fået sin amputerede arm tilbage.«
LÆS OGSÅ: Fantomsmerter: Ny forskning skal snyde hjernen
'Augmented reality' gør armen livagtig
\ Fakta
Spejlterapi mod fantomsmerter blev introduceret i 1990'erne. Metoden bygger på at snyde hjernen til at tro, at den manglende kropsdel stadig er der vha. visuel feedback til hjernen: Den amputerede bevæger sin raske arm eller ben og skal samtidig forsøge at gøre de samme bevægelser med den manglende kropsdel. Fordi seancen foregår foran et stort spejl, som spejler bevægelserne på den raske side, får patienten en illusion om, at begge arme eller ben fungerer normalt.
Den ny metode er baseret på noget, der på engelsk hedder 'augmented reality' – på dansk kan dette oversættes til suppleret eller udvidet virkelighed. Augmented reality kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Men den ekstra information erstatter ikke virkeligheden; den udvider den.
Metoden har en fordel sammenlignet med for eksempel spejlterapi, som er baseret på visuel feedback fra den raske, modsatte arm eller ben og derfor ikke kan bruges til patienter, der har mistet begge arme eller ben.
»Vores metode adskiller sig fra tidligere metoder, fordi kontrolsignalerne kommer fra selve stumpen. Det sætter gang i det motoriske system, og kombinationen af det og den levende følelse, som augmented reality giver, kan være det, som giver patienten lindring,« siger Max Otiz Catalan i Chalmers University of Technology's pressemeddelelse.
Metoden skal testes i et klinisk studie
Næste skridt er et klinisk studie, som er blevet udformet i et samarbejde mellem Chalmers University of Technology, Sahlgrenska University Hospital, University of Gothenburg og virksomheden Integrum.
Tre svenske hospitaler og andre klinikker i Europa skal samarbejde omkring studiet, der er rettet mod patienter, der ligner patienten fra Max Ortiz Catalans case studie.
Forskergruppen har desuden udviklet et program, der kan bruges af patienterne hjemme hos dem selv. Dertil kommer en udvidelse af programmet, som er rettet mod patienter, der skal genoptrænes, for eksempel patienter der har været ramt af et slagtilfælde eller patienter med skader på rygmarven. Programmerne er i gang med at blive godkendt.
