Vi former teknologien – men den former også os

I starten var menneskets teknologier rå og primitive, men skridt efter skridt har vi raffineret, videreudviklet og fremtænkt nye typer og former. Hver ny landvinding er muliggjort af det stadig mere avancerede teknologiske fundament, som samfundet hviler på.

Hvor tidlige teknologier især udvidede og forstærkede vores evner og muligheder for fysisk handling, er de mest indflydelsesrige nyere teknologier dem, der udvider vores muligheder for at forstå, fortolke og kommunikere.

Vores tænken og handlen er i stadig større grad forbundet med teknologien, og teknologiens udvikling er uadskillelig fra udviklingen af både vores samfund og vores selvforståelse.

Mennesket udvikles i takt med fremskridtet

Denne artikel, med originaltitlen 'Vores udviklingshistorie og selvforståelse er nært forbundet med teknologiens udvikling', er én af teserne i bogen '95 nye teser', som udkom 22.4. og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

I bogen skriver 30 forskere, politikere og kulturpersonligheder om nutidens væsentligste udfordringer i 95 korte artikler om emner som magt, sundhed, klima, økonomi, videnskab og teknologi.

Bogen kan købes her.

I dag kommer det blandt andet til udtryk ved, at digitale teknologier er dybt integreret i vores samfundsforhold, lige fra offentlig digitalisering over nye måder at udveksle varer og tjenester på til den måde, som vi kommunikerer med hinanden på.

Også udbredelsen af Luthers 95 teser er et eksempel på dette parløb. 60-70 år før formuleringen af teserne havde Gutenberg udviklet trykpressen, der muliggjorde masseproduktion af det skrevne ord.

Med trykpresser i byer på tværs af Europa var grunden lagt for systematisk reproduktion af det skrevne ord. I nutidige termer var Luthers teser et meme, der blev spredt viralt med Gutenbergs trykpresse som den teknologiske katalysator.

I løbet af få år var teserne udbredt til hele Europa med en for datiden revolutionerende hast, og konsekvenserne for både samfundsindretning og selvforståelse var radikale.

\ Læs mere

Luther støttede videnskaben - med troen som vejleder

Mennesket er afhængig af teknologien

Vi har længe haft en forståelse af, at vores samfund er afhængigt af teknologiske infrastrukturer, men vi ser i dag en gryende erkendelse af, at vores samvær, tanker og handlinger er gensidigt betinget af teknologi. »We shape our tools, and then our tools shape us,« sagde medieforskeren Marshall McLuhan i 1960’erne.

Det er en optimistisk tanke, for så vidt at den sætter mennesket i førersædet. Det er sandt, at der står mennesker bag udviklingen af nye teknologier, men samtidig lader mange almindelige brugere – bevidst eller ubevidst – teknologien influere og kontrollere deres adfærd og selvforståelse.

Det gælder både på det individuelle plan, hvor vi eksempelvis bruger self-tracking-teknologier til at måle, forstå og optimere på vores adfærd, og på det mellemmenneskelige plan, hvor vi i stigende grad spejler os i andre via teknologiske rammer såsom likes, retweets og mentions i sociale medier.

Teknologi skaber nye vaner for mennesket

Store aktører som Facebook, Twitter, Google, Snapchat og Linkedin ansætter ikke bare de bedste programmører, men også de kløgtigste designere og de dygtigste adfærdsforskere.

Ligesom Pavlov viste, at hunde kan trænes til at savle ved lyden af en klokke, viser de store teknologivirksomheder, at vi kan trænes til uafladeligt at tjekke vores mails og nyhedsstrømmene på de sociale medier.

Denne udvikling stiller to væsentlige fordringer til vores omgang med teknologien. Den første er kritisk stillingtagen: Vi må opøve vores evne til at forstå, hvordan teknologien påvirker os, og hvordan den relation kunne være anderledes.

Den anden er teknologiske kompetencer: Når teknologien i stigende grad påvirker vores tanker og handlinger, må vi opøve vores evner til at forme den, så vi ikke udelukkende er underlagt de rammer, som andre udstikker.

Efterhånden som især digitale teknologier har gjort deres indtog i stadig flere sfærer af vores liv, øges behovet for disse kompetencer. Samtidig bliver det tydeligt, at der ikke er en enkelt disciplin, der har monopol på at forstå og udvikle teknologien.

Både teknologisk og humanvidenskabeligt

Vi må forstå og udvikle teknologien med en mangfoldighed af tankesæt og perspektiver – teknologiske såvel som humanvidenskabelige.

De øgede kompetencer i forhold til kritisk stillingtagen og udformning af teknologi handler både om at styre teknologiudviklingen i ønskværdige retninger og om at opnå en stærkere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Teknologierne giver os konkrete muligheder for at forstå os selv gennem teknologien, hvilket vi ser i eksempelvis self-tracking og selfies, men de giver os også mere abstrakte fortolkningsrammer.

For eksempel er vores forståelse af den menneskelige hjerne tæt knyttet til udviklingen af computeren. I takt med at de første computere blev udviklet – tænk på Turings mekaniske vidundermaskiner til at dechifrere de tyske Enigma-kodemaskiner under krigen – gav det anledning til nye overvejelser om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer.

Hjernen er en computer

Med computeren som spejl kunne vi nu på godt og ondt tænke på hjernen som en informationsprocesserende enhed, vores hukommelse som RAM, vores sanser som input med en given båndbredde.

Samtidig med at vi spejler os i teknologien, stræber vi også efter at udvikle den i vores billede.

Vi kaldte de tidlige computere for 'elektronhjerner', og i dag udvikler vi 'neurale netværk' og 'kunstig intelligens', som vi uafvendeligt vurderer i forhold til, hvor godt de kan opfatte, fortolke, handle og kommunikere på samme måde som mennesker.

Vi former ikke bare teknologien; den former også os, og hvis vi vil forstå os selv, må vi også forstå den.