Folketingsvalg: Derfor virker 'mudderkast'
Ny forskning tyder på, at mudderkast godt kan svare sig, og det er der en psykologisk forklaring på.
Valg politik politikere mudderkast

Politiske rivaler kan påvirke vælgerne, når de omtaler hinanden negativt, viser ny forskning. (Foto: Bjarne Bergius Hansen / DR)

Valgkampen går snart på hæld. I aften er der duel mellem partilederne af Danmarks to største partier, Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre. Det sker klokken 21 på DR1.

Og hvis du er en af de mange seere, der drømmer om, at politikerne fremførte mere af egen politik frem for at udpege fejl hos modstanderen, så kommer der her nogle nedslående nyheder:

Mudderkastning betaler sig.

»Mudderkast er noget, vi generelt ikke bryder os om. Men min forskning tyder alligevel på, at det virker, når den ene part forsøger at så tvivl om den andens kompetencer,« siger Henrik Bech Seeberg, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og forfatter til et nyt studie om netop mudderkastning, der endnu ikke er udgivet, men er blevet accepteret af tidsskriftet West European Politics.

LÆS OGSÅ: Valgkamp: Mudderkast betaler sig

Politikere kan påvirke vores holdning om deres rivaler

I det nye studie har Henrik Bech Seeberg undersøgt, om politiske rivaler kan påvirke vælgerne, når de omtaler hinanden negativt.

Det har han blandt andet gjort ved at sætte 1.522 danskere vælgere til at læse 1 af 2 tekster, hvor Socialdemokratiet omtaler Venstre.

Begge artikler handler om, at danske landmænd er økonomisk pressede. Men: 

  • I den ene artikel giver Socialdemokratiet Venstre skylden.
  • I den anden vurderer Socialdemokratiet, at Venstre har gjort, hvad de kunne, og at problemerne i højere grad skyldes eksportmarkederne.

Bagefter evaluerede forsøgspersonerne Venstres kompetencer indenfor landbrugspolitik.

»De personer, der har læst første version, giver generelt Venstre en dårligere bedømmelse, end dem der ikke har. Det viser, at kritik fra rivalerne virker,« siger Henrik Bech Seeberg.

Vil du læse mere om Henrik Bech Seebergs resultater, kan du læse hans eget indlæg ‘Valgkamp: Mudderkast betaler sig’ på ForskerZonen hos Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Valgkamp: Pas på, du ikke snubler over disse retoriske kneb

Valgkampen på Videnskab.dk

Frem mod det kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Vi har lettere ved at huske negativ information

Nu tænker du måske, at du godt selv kan regne ud, at når Socialdemokratiet siger noget negativt om Venstre, så skal det måske tages med et gran salt.

Men ifølge Henrik Bech Seeberg har det alligevel en effekt, hvis det kan lykkes for Socialdemokratiet at så tvivl om Venstres kompetencer.

»Spørgsmålet handler om at vurdere Venstre ud fra deres kompetencer. Og hvis det er lykkedes at så en tvivl om, at de er kompetente, så vil vælgerne lige tænke over deres vurdering en ekstra gang,« siger han.

Et andet bud, han har, er at vi letter husker negativ information.

»Som mennesker er vi indrettet sådan, at vi skal kunne reagere på fare og risiko, så vi bliver draget af negativ information. Hvis vi får præsenteret både positiv og negativ information, så er det den negative, vi husker bedst,« siger han, men påpeger dog, at psykologien nok bedre kan forklare fænomenet.

LÆS OGSÅ: Derfor er politikere immune over for fakta

Kritik rykker mest hos tvivlerne

Da forklaringen på, at mudderkast virker, sandsynligvis er psykologisk, har vi bedt Lene Aarøe, der er politisk psykolog, om at komme med sine bud på årsagen. Hun mener ikke kun, at det handler om, at vi har et såkaldt negativitets-bias.

»Det er rigtigt nok, at der findes studier, som peger på, at vi hæfter os ved det negative, men hvis det handlede om negativitet alene, så ville budskabet om, at markedskræfterne var skyld i landmændenes økonomiske krise, hænge lige så godt fast,« siger Lene Aarøe, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Om vi lytter til socialdemokratiets kritik kan i stedet afhænge af, hvilket parti vi normalt støtter, siger hun.

»Er du i forvejen tilhænger af Socialdemokratiet, så vil budskabet nok ikke rykke så meget på din overbevisning, og hvis du holder med Venstre, vil du nok afvise det. Så det er de vælgere, der ikke loyalt følger samme parti hvert valg, tvivlerne, man kan vinde over på sin side ved at kritisere de andre,« siger Lene Aarøe.

LÆS OGSÅ: Gaaab! Derfor er din hjerne ligeglad med EU

Evolutionen har gjort os fokuserede på følelser

En anden grund til, at mudderkastning kan virke, kan dog også være, fordi der ofte er følelser involveret, siger Lene Aarøe.

»Forskningen viser, at vi har nemmere ved at huske ting, som vi knytter følelser til. Det lagres simpelthen bedre i langtidshukommelsen. Og tekniske økonomiske forhold er altså sværere at respondere følelsesmæssigt på, end når debatten bliver personlig.«

En mulig forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan, kunne være, at vores hjerner ikke har ændret sig meget, siden mennesket udvandrede fra Afrika, siger Lene Aarøe.

»Her har vi levet i små jægersamlersamfund, og det var vigtigt at kunne forstå følelser for at klare den slags konflikter, der opstår i små samfund. De sociale informationer, man havde til rådighed, opstod ansigt til ansigt,« siger hun.

Hun har sammen med professor Michael Bang Petersen selv skrevet om den evolutionære politiske psykologi. Deres forskning kan du blandt andet høre mere om i Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm afsnit 16: ‘Gaaab, derfor er din hjerne ligeglad med EU.’

LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker politiske budskaber vores stenalderhjerner?

Mudderkast kan også blive for meget

Selvom mudderkast altså kan have en gavnlig effekt for afsenderen, forholder det sig langt fra altid sådan. 

For bliver der gået for voldsomt til angreb eller kritiseres der på forkert grundlag, kan det give bagslag.

»Det, jeg studerer i mit studie, er mudderkast, der går på sagsområdet, men forskning viser, at hvis det går efter personen, så skader det ofte afsenderen mere end modtageren,« siger Henrik Bech Seeberg.

Han fortæller også, at han har endnu et studie på vej, hvor konklusionen tyder på at mudderkast heller ikke virker, hvis det ikke er velbegrundet.

LÆS OGSÅ: #HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen

LÆS OGSÅ: Hvor meget kan forskere sige under en valgkamp uden at miste troværdighed?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.