Teknologi fra jagerfly skal forhindre højresvingsulykker

Når et missil eller et fjendtligt fly nærmer sig et dansk F-16-jagerfly, kan en jagerpilot i sine høretelefoner blive advaret med lyde, der fortæller om, hvor faren kommer fra. Det gør piloten i stand til at reagere hurtigere på angreb.

Nu vil forskere fra Aalborg Universitet have et lignende 3D-lydsystem installeret i lastbiler, så chauffører kan høre cyklister i nærheden. Det skal hjælpe med til at undgå sammenstød mellem cyklister og højresvingende lastbiler, der de seneste 10 år har kostet 50 cyklister livet og kvæstet yderligere 149 på de danske veje.

»Vi er vant til at bruge vores høresans, når vi orienterer os og navigerer. Derfor tænker vi, at der kan være fordele ved at sørge for, at chaufføren hele tiden har en intuitiv oplevelse af, om han bag sin højre eller venstre skulder har en cyklist, som han skal passe på,« siger Dorte Hammershøi, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Chaufførernes synssans er overbelastet

Idéen er, at lastbilchaufførens høresans kan aflaste synssansen. Som det er nu, er høresansen nemlig sat helt ud af spil i den lukkede kabine, mens synssansen kommer på overarbejde, når chaufføren skal orientere sig gennem ruder, fire spejle og eventuelle optagelser fra et videokamera, inden han kan dreje til højre.

»Chaufføren sidder i en helt ekstrem situation. For det første skal han have tid til at kigge på alle spejlene. Og når han ser en cykel i spejlet, er det jo en projektion, så han skal have flere kognitive kræfter i gang for at omsætte spejlbilledet til, hvor cyklen er i virkeligheden,« siger Dorte Hammershøi.

Hun har indgående kendskab til lastbilchaufførernes udfordringer, fordi hun sammen med en gruppe studerende på Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan chaufførerne agerer under højresving. De installerede eyetrack-udstyr i lastbilers kabiner, så de kunne måle, hvor længe lastbilchauffører orienterer sig i de forskellige spejle.

»Analysen viser, at nogle chauffører faktisk kigger så kort på det enkelte spejl, at de simpelthen ikke har tid nok til at se, hvad der optræder i spejlet,« siger Dorte Hammershøi.

Se i denne video, hvordan lastbilchauffører oplever højresving:

Ifølge undersøgelsen kan chaufførernes flakkende blik mellem forruden og sidespejlene resultere i, at synssansen kan spille dem et puds, så de ikke lægger mærke til ændringer i spejlbilledet – et fænomen kaldet 'change blindness', som du kan se et eksempel på i denne video.

Denne 'blindhed over for ændringer' kan blive forstærket af, at chaufførerne på forhånd danner sig forventninger om, hvad de kommer til at se i spejlene, da de har for vane at tælle, hvor mange cyklister de passerer på vejen hen mod et lyskryds. Hvis en chauffør eksempelvis har talt tre cyklister og derfor regner med, at tre cyklister vil køre indenom ved krydset, vil han have sværere ved at bemærke, hvis en fjerde cyklist mod forventning pludselig dukker op i sidespejlet.

Lydsystemet skal være naturtro

I de situationer ville lyde, der alarmerer om cyklister i nærheden, kunne få chaufføren til at kaste et ekstra grundigt blik på spejlet. Det ligger nemlig i menneskets natur, at vi kigger efter, når vi hører en lyd. Vi drejer eksempelvis instinktivt hovedet, hvis vi pludselig hører en kvist knække bag os, når vi vandrer rundt alene i skoven.

»I den måde, vi mennesker oplever omverdenen på, bruger vi vores syn til at få detailinformation om ting, mens vi bruger vores hørelse til at finde ud af, hvad vi egentlig skal finde ud af noget om,« forklarer Dorte Hammershøi.

Derfor er forskerne på Aalborg Universitet i gang med at undersøge, hvordan et lydsystem i en lastbil kan blive så naturligt som muligt.

»Det er et af vores hellige punkter, at det skal være naturtro. Man skal ikke bare sætte en højtaler inde i kabinen, som bipper, når der er en cyklist. Det er en del af projektet at give chaufføren en oplevelse af cyklisten, så han ved, hvor cyklen er,« siger Dorte Hammershøi.

Lyden af ringeklokker skal ind i kabinen

Indtil videre har forskerne undersøgt, hvilken lyd der skal afspilles i kabinen, når en cykel er i nærheden. I et laboratorium har de blandt andet testet lyden af en ringeklokke eller en person, der skriger eller synger.

»Forsøget viser ret tydeligt, at man skal have fat i ringeklokkerne, for det er dem, som folk forventer, skal kommunikere, at der er en cykel,« fortæller Dorte Hammershøi.

Den sidste del af forskernes indledende undersøgelser går ud på at afprøve lydene i lastbiler og høre, hvad chaufførerne synes om det.

Cyklerne skal sende trådløse signaler

Hvis chaufførerne tager positivt imod konceptet, håber forskerne på at få finansiering til at udvikle selve systemet. Det kræver først og fremmest en teknologi, der kan registrere cyklister og deres position i forhold til lastbilen.

En del firmaer har allerede udviklet systemer, der opfanger cyklister ved brug af videokameraer og radar. Forskerne fra Aalborg Universitet har tænkt sig at supplere disse sensorer med radiosendere placeret på cyklerne, så cyklerne via trådløs kommunikation kan informere lastbilerne om deres position.

»Hvis man ikke har en ting, som sidder på den bløde trafikant, som man har tænkt sig at passe på, så får man falske alarmer, og det har været det primære problem ved stort set alle sensorløsninger hidtil. Der har været mange forsøg med at bruge radar i lastbiler, men man detekterer ikke kun cyklisterne – man detekterer jo også skraldespande, lygtepæle og andre objekter, der er i nærheden,« siger Dorte Hammershøi.

3D-lydsystem skal installeres i lastbilkabiner

Når først cyklisten er registeret, skal lyden af ringeklokker afspilles med såkaldt 3D-lyd inde i kabinen. 3D-lyd udsendes via to uafhængige kanaler, hvor lydstyrken kan være kraftigere i den ene side end i den anden, og hvor lyden udsendes med en meget lille forsinkelse i den ene kanal i forhold til den anden.

Dermed efterligner 3D-lyd den måde, vi hører på normalt, hvor hjernen blandt andet bruger lydens styrke og forsinkelsen mellem de to ører til at regne ud, om lyden kommer bagfra, forfra, fra højre eller fra venstre for lastbilen.

»Hvis en cyklist kommer op langs højre side, skal chaufføren reelt have en høreoplevelse af ringeklokken, der bevæger sig frem ovre til højre,« siger Dorte Hammershøi.

3D-lyd er svær at skabe med højtalere

3D-lyd fungerer i hovedtelefoner, men da det er tvivlsomt, om chauffører har lyst til at sidde med hovedtelefoner på dagen lang, forestiller forskerne sig, at lyden skal sendes ud via to højtalere – én på hver side af chaufføren. Problemet er, at det er svært at skabe 3D-lyd med højtalere.

»Det er en udfordring, og vi kan ikke bare foreslå en løsning, hvor vi har teknologien i dag. Vi er nødt til at lave en forskningsindsats for at få en teknologi, der kan levere oplevelsen på den rigtige måde,« siger Dorte Hammershøi.

Man kender dog nogle af grundprincipperne for at få det til at lykkes med højtalere, og i den forbindelse er chaufførens faste position i kabinen en fordel.

»Man bruger ikke metoderne til musikgengivelse, for der ved man aldrig, hvor folk sidder i forhold til højtalerne. Men det gør man i kabinen, for der sidder chaufføren trods alt på en bestemt plads, og man ved derfor, hvor han er placeret i forhold til lydkilderne. Så nogle af de ting, der har været de vanskeligste udfordringer i andre sammenhænge, er faktisk overskuelige inde i lastbilkabinen, og derfor tror vi på, at vi kan finde en løsning,« mener Dorte Hammershøi.

Vognmænd: Systemet skal være i alle lastbiler og på alle cykler for at virke

Ifølge forskerne har en lang række organisationer udtrykt støtte til udviklingen af lydsystemet, herunder Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, Danske Fragtmænd og Trafik- og Byggestyrelsen.

Det gælder også brancheforeningen DTL – Danske Vognmænd, der mener, at 3D-lydsystemet er endnu et eksempel på de mange gode løsningsforslag, der opstod i kølvandet på en række tragiske højresvingsulykker i 2013, og som blev evalueret i en rapport udarbejdet i samarbejde mellem Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Rigspolitiet.

Men selvom idéen er god, skal systemet installeres på samtlige lastbiler og cykler for at virke effektivt, mener brancheforeningens underdirektør, Frank Davidsen.

»Hvis kun halvdelen af cyklerne har det installeret, så hjælper det kun i halvdelen af tilfældene. Hvis chaufførerne ikke kan stole på, at det virker hver gang, så vil de ikke synes, at det er noget værd,« siger Frank Davidsen.

Han mener, at det bliver svært at få den slags systemer udbredt til alle køretøjer, og han er bange for, at systemerne vil give en falsk tryghed, der vil gå ud over trafikanternes opmærksomhed.

»Tekniske systemer kan være et hjælpemiddel, men de kan på nuværende tidspunkt ikke erstatte lastbilens spejle eller den procedure, som chaufføren skal udføre under en højresvingsmanøvre,« siger Frank Davidsen.

Lyde erstatter ikke spejle

Dorte Hammershøi understreger, at lydsystemet skal ses som et supplement til spejlene. Chaufførerne vil fortsat have vigepligten, og de vil fortsat skulle orientere sig i spejlene ved højresving, uanset om de hører lyde eller ej. Derfor mener hun, at systemet godt kan fungere, selvom lydsystemet ikke registrerer samtlige cyklister.

»Det er ikke sådan, at alle cyklister behøver at have systemet. De cyklister, der bruger systemet, bliver blot ikke så let overset, ligesom eksempelvis fodgængere med reflekser i mørke,« siger Dorte Hammershøi.

Hun tror ikke, at chaufførerne glemmer at se i spejlene, hvis der ikke bliver afspillet en lyd.

»Vi er jo ikke vant til at satse på vores hørelse som en absolut sans. Vi vil altid søge bekræftelse for det, vi hører, og den typiske måde at søge bekræftelse på er ved at se. For en lastbilchauffør handler det om at tjekke sine spejle, og det vil give ham den bekræftelse, som vil få ham til at bremse, hvis han er ved at køre nogen ned,« siger Dorte Hammershøi.

Forskerne har modtaget støtte fra TrygFonden til de indledende undersøgelser, som de er ved at være færdige med. Nu afventer de svar fra Innovationsfonden på en ansøgning om midler til at udvikle det trådløse netværk og 3D-lydsystemet.