Tandem-cykel bygget i kapløb med tiden

Videnskab.dk står i en serie artikler på hovedet i Rigsarkivets Patentarkiv. Her zoomer vi ind på opfindelser fra cyklens spæde barndom.

Kunstmaler H.L Galster søgte i 1884 patent på det, han kaldte for et tohjulet køretøj, der drives med hænder og fødder.

Pedaler, kæde og en ramme, der forbinder to mindre hjul, er i dag indbegrebet af en almindelig cykel.

Men de tohjulede fartmaskiner, der i disse dage drøner forbi de franske vinmarker i verdens største cykelløb, kunne sagtens have set anderledes ud.

Man skal ikke rode længe i Rigsarkivets Patentarkiv for at få øjnene op for helt andre muligheder.

I 1800-tallets Danmark var der en overflod af forskellige ideer til cyklernes udformning.

Købmænd, møllebyggere og kunstnere var repræsenterede i den brogede flok, der ville have patent på enestående cykelopfindelser med et, to, tre eller fire hjul.

»I cyklens barndom er alt i spil. Udformningen af sædet, antallet og størrelsen af hjulene og hvorvidt den kan konstrueres uden kæde,« siger arkivar og historiker Jørgen Mikkelsen, som sammen med Videnskab.dk bladrer gennem dokumenter i kasser fyldt med de gamle, gulnede mapper, der indeholder korrespondancerne til patenter på cykelopfindelser.

Annonce:

Promenadevogn og Flugthjul

Mapperne indeholder sære cykler som Flugthjulet, hvor man spænder et hjul på hver fod, og Promenadevognen, hvor en person siddende på en bred, polstret sofa med håndkraft trækker et enkelt kæmpehjul rundt.

Eller hjemmetræningscyklen, der var beregnet til, at borgerskabet kunne lære at cykle i en metalrille i deres egen stue, så de blev fri for at dumme sig på det nye transportmiddel ude i offentligheden.

Men én tyk mappe med ansøgninger stikker ud i bunken og begejstrer arkivar Jørgen Mikkelsen.

Den indeholder korrespondancerne mellem den ihærdige kunstner H.L Galster, ekspertpanelet fra Polyteknisk Læreanstalt og Patentmyndigheden.

Balancegiggen

I ansøgningen fremhævede Galster, at det var muligt at forøge hastigheden så meget, man ville, ved at forstørre hjuldiameteren og ændre på tandhjulenes størrelse. En anden fordel ved giggen var, at det ifølge Galster var næsten umuligt at vælte, fordi tyngdepunktet lå så lavt.

I 1884 sender H.L. Galster ‘Ideen til balancegiggen’ af sted til patentmyndigheden.

Der er en tandem (med et vekslende antal cyklister) med »uhyre store hjul«. Et vægtlod monteret på vognens stel skal sikre, at cyklen ikke tipper, hvis en cyklist vejer mere end de andre.

Patentmyndigheden svarer positivt på Galsters ansøgning:

Annonce:

»Vi nære ingen Tvivl om, at saadan Vogn er ny og egnet til Eneret.«

Betingelsen er, at H.L. Galster inden for to år konstruerer den første udgave af denne tandem, hvis fortrin blandt andet skulle være, at man kunne få mere fart på ved at gøre hjul og tandhjul større (der eksisterede allerede andre typer tandemcykler) . Det lyder nemt for en opfinder, der sidder med en stak gennemtænkte arbejdstegninger foran sig.

Men delene til sådan en cykel er ikke nemme at få fat på. Nogle skal konstrueres fra bunden, andre bestilles hjem fra udlandet.

Formelt sprog driller

Undervejs i konstruktionen af cyklen løber Galster gang på gang ind i problemer.

Han indsender talrige nye patentansøgninger på løsninger, han udtænker, blandt andet på cyklens balanceproblem og på små forbedringer, der skal gøre cyklen billigere.

Ekspertpanelet på Polyteknisk Læreanstalt (forløberen til nutidens DTU), som skal bedømme opfindelsens tekniske kvaliteter, er akademikere og vel mest vant til sproget hos de ingeniører, de selv uddanner. Kunstnerens sprog i de talrige ansøgninger springer dem i øjnene.

»En virkelig klar beskrivelse turde der være ringe haab om at faae, da Ideerne øjensynlig mylre frem hos Ansøgeren, og han har ondt ved at udtrykke sig tydeligt,« skriver de om kunsteren til Patentmyndigheden.

Annonce:

Polyteknisk Læreanstalt mister tålmodigheden

Hvem skulle tro, at man tænkte på barnesæder på cykler allerede i 1891? Dette patent drejer sig om en flettet kurv med fodstykke, der kunne fastgøres på en hvilken som helst cykel i løbet af få minutter. Ansøgeren var en af de relativt mange udlændinge, som fik eneret til at fremstille en bestemt vare i Danmark i slutningen af 1800-tallet.(Illustration: Rigsarkivet)

Efter at have modtaget talrige (men ikke så velformulerede) tekster med forbedringer til Balancegiggen mister Ekspertpanet ved Polyteknisk Læreanstalt tålmodigheden med den opfindsomme kunstner.

De skriver:

»Stórstedelen af de nu fremkomne Variationer maa henregnes til dem, man kan foretage i meget stort Antal, når man har saa stor Mængde Ideer som Ansógeren. Vi kunne ikke udtale os imod, at også disse Former af balancegiggen medoptages i Patentet, men det forekommer os unægteligt ónskeligt, at den Sag bliver endelig afsluttet.«

Kapløb med tiden

Galster fanger et vink med en vognstang og sender ikke flere ansøgninger før en måneds tid inden fristen på de to år, han har fået til at konstruere cyklen, udløber.

Der beder han om længere tid. Han kan ikke nå at have cyklen færdig, fordi han ikke kunne skaffe sig alle delene så hurtigt, forklarer han.

Galster får heldigvis et halvt år mere. Og det har han brug for. Kun tre dage før den sidste frist udløber, sendes den triumferende meddelelse endelig til Patentmyndigheden:

»Den gig, jeg holder eneret på, står i Frederiksberg Smallegade No 38, og kan tages i Eftersyn Til Enhver Tid, når man i Forveien meddeler Underretning mig herom.«

Annonce:

Galster er endelig i mål, og hans tandem med de uhyre store hjul er en realitet.

»Arkivet rummer ikke viden om, hvad der siden hændte, men historien har jo siden vist, at tandemmen med de uhyre store hjul desværre ikke bed sig fast på markedet,« siger Jørgen Mikkelsen.